en gammel tro
Ærede debattører og gode borgere.
Jeg vil gerne præsentere jer for ”en gammel tro”. Den stammer fra omkring for 500.000 år siden. I det sydlige vestlige Tyskland boede dengang en større gruppe mennesker som angivelig kunne betegnes for menneskelignende væsener.
Helt efter bogen levede de af skovenes og havets / flodernes ”produkter” altså alt som de efterhånden havde lært kunne anvendes til føde.
De var rejst en lang vej igennem flere århundrede og havde slået sig ned her grundet forskellige indbyrdes vanskeligheder og de erfaringer man havde gjort undervejs står ikke tilbage for beretningen fra Bibelen om Adam og Eva i Paradisets ”have” og syndefaldet og Djævelen og alt det onde de havde oplevet, ja endog deres afkom havde de mistet.
Derfor havde de afgjort sig skikke og brug således, at man frygtede mørket, sygdomme og døden for ikke at glemme naturkatastroferne.
Langsomt havde man opfundet en række ritualer, gentagelser der passede til de forskellige oplevelser man havde erfaret og til sidst et ritual for hver gang man mistede én af gruppen, af den ene eller den anden årsag.
Denne skik eller dette ritual var opbevaringsritualet.
Man havde således den der skulle opbevares og man havde stedet hvor man opbevarede dem og man havde erkendt, at der var kræfter der stod over dem, var større end de selv og derfor havde man udviklet en række symboler og ritualer for ja, altså dem der skulle opbevares.
-----------------------
Som disse mange hundrede tusinde år hengik, blev ritualerne mere og mere forfinet og til sidst stod man med en decideret begravelsesplads, en gruppering i den større gruppe der skulle besværge disse kræfter man ikke kunne kontrollere og livet blev mere forståeligt og udholdeligt når man erkendte, at der var noget man kunne gøre når det uundgåelige og ukontrollerede skete.
Den verden man således ikke kunne tage og føle på gav sig kun tilkende i voldsomme oplevelser der både gjorde dem bange og utrykke, men samtidig fyldte dem med en form for beundring.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
Jeg vil gerne præsentere jer for ”en gammel tro”. Den stammer fra omkring for 500.000 år siden. I det sydlige vestlige Tyskland boede dengang en større gruppe mennesker som angivelig kunne betegnes for menneskelignende væsener.
Helt efter bogen levede de af skovenes og havets / flodernes ”produkter” altså alt som de efterhånden havde lært kunne anvendes til føde.
De var rejst en lang vej igennem flere århundrede og havde slået sig ned her grundet forskellige indbyrdes vanskeligheder og de erfaringer man havde gjort undervejs står ikke tilbage for beretningen fra Bibelen om Adam og Eva i Paradisets ”have” og syndefaldet og Djævelen og alt det onde de havde oplevet, ja endog deres afkom havde de mistet.
Derfor havde de afgjort sig skikke og brug således, at man frygtede mørket, sygdomme og døden for ikke at glemme naturkatastroferne.
Langsomt havde man opfundet en række ritualer, gentagelser der passede til de forskellige oplevelser man havde erfaret og til sidst et ritual for hver gang man mistede én af gruppen, af den ene eller den anden årsag.
Denne skik eller dette ritual var opbevaringsritualet.
Man havde således den der skulle opbevares og man havde stedet hvor man opbevarede dem og man havde erkendt, at der var kræfter der stod over dem, var større end de selv og derfor havde man udviklet en række symboler og ritualer for ja, altså dem der skulle opbevares.
-----------------------
Som disse mange hundrede tusinde år hengik, blev ritualerne mere og mere forfinet og til sidst stod man med en decideret begravelsesplads, en gruppering i den større gruppe der skulle besværge disse kræfter man ikke kunne kontrollere og livet blev mere forståeligt og udholdeligt når man erkendte, at der var noget man kunne gøre når det uundgåelige og ukontrollerede skete.
Den verden man således ikke kunne tage og føle på gav sig kun tilkende i voldsomme oplevelser der både gjorde dem bange og utrykke, men samtidig fyldte dem med en form for beundring.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.