En glød af byen
Jeg savner lyden,
af dit smæld,
håndfladen,
der rammer nuet,
sprunget ud af,
dine kærtegn,
af dine blide smil,
som lægger sig over mig,
som en dyne,
i nattens drømme.
Jeg savner erotikken,
i dine øjne,
der flyder igennem min krop,
som en optændt vibration,
af følelsernes krige,
i takt med dybe undertoner,
af dit hjertes puls,
og din munds gisp,
til en sød jazzet dans,
i skyerne.
Jeg savner roen,
i mit sind,
der daler ned over mig,
og smelter mine mørke tanker,
der flår mig ud,
i nattens impulser,
og river sig løs,
fra virkeligheden,
og lader mig føle ilten ånde,
igennem mine porer.
Jeg savner dine læbers lyde,
fra kys,
til eksplosive ord,
der henleder mine tanker væk,
fra stilstandens mur,
den normative rejse i censur,
hvor hjertet er spærret og låst,
inde bag kapitalismens smil.
Jeg savner at,
se din tolerance,
brede sig som en varm flod,
igennem mængden,
af fastspændte kloner,
der står på rad og række,
og flår tårer over virkeligheden,
uden at gribe den.
Jeg savner din evne,
til at være ordenes elsker,
din evne til at danse,
med tankerne,
og få folk til at indse,
at livet er andet,
end magt og penge,
at verden er alles eje,
og du er en del,
af alle mennesker.
Jeg savner lyset,
i din stemme,
mørklagt i manglende forståelse,
er du fortsat,
en engel af byens puls,
der banker,
fra de nøgne lagner,
til byens murer,
til blikket på hjørnet,
til bænken,
til togene,
til bilernes summen,
til gadelygternes parring,
til rytmikken i alt levende,
væv til det uforklarlige,
der banker i livet.
Jeg savner essensen,
af din tilstedeværelse,
i min jagt på kærligheden,
i gaden,
du virker forsvundet,
mens jeg ser folk,
dø omkring mig,
og folk snakke i vilde tåger,
om ligegyldigheder,
der for længst,
burde være fortolket,
og revideret videre,
til noget konstruktivt,
er alt hvad jeg ser,
i min søgen efter dig,
kun blodet fra røgen,
i verdens vener,
der langsomt siver ud,
og fortærer sindet.
Men fra gadens liv,
ser jeg dit strejf,
af skønhed,
i sommerfuglens vingeslag,
sprede sig fra,
de små blikke i vinduerne,
til at danse på beværtningerne,
til at tændes i lysene på gaderne,
til at gribe stemningen,
og vise verden,
at der er et håb,
og du er der endnu,
at i virkeligheden,
er fortvivlelsen,
blot et udtryk for din gnist,
der brænder i os alle,
og skænker os lys,
i nattens sorte skyer.
http://anglicismo.smartlog.dk/en-gl-d-af-byen-post239594
af dit smæld,
håndfladen,
der rammer nuet,
sprunget ud af,
dine kærtegn,
af dine blide smil,
som lægger sig over mig,
som en dyne,
i nattens drømme.
Jeg savner erotikken,
i dine øjne,
der flyder igennem min krop,
som en optændt vibration,
af følelsernes krige,
i takt med dybe undertoner,
af dit hjertes puls,
og din munds gisp,
til en sød jazzet dans,
i skyerne.
Jeg savner roen,
i mit sind,
der daler ned over mig,
og smelter mine mørke tanker,
der flår mig ud,
i nattens impulser,
og river sig løs,
fra virkeligheden,
og lader mig føle ilten ånde,
igennem mine porer.
Jeg savner dine læbers lyde,
fra kys,
til eksplosive ord,
der henleder mine tanker væk,
fra stilstandens mur,
den normative rejse i censur,
hvor hjertet er spærret og låst,
inde bag kapitalismens smil.
Jeg savner at,
se din tolerance,
brede sig som en varm flod,
igennem mængden,
af fastspændte kloner,
der står på rad og række,
og flår tårer over virkeligheden,
uden at gribe den.
Jeg savner din evne,
til at være ordenes elsker,
din evne til at danse,
med tankerne,
og få folk til at indse,
at livet er andet,
end magt og penge,
at verden er alles eje,
og du er en del,
af alle mennesker.
Jeg savner lyset,
i din stemme,
mørklagt i manglende forståelse,
er du fortsat,
en engel af byens puls,
der banker,
fra de nøgne lagner,
til byens murer,
til blikket på hjørnet,
til bænken,
til togene,
til bilernes summen,
til gadelygternes parring,
til rytmikken i alt levende,
væv til det uforklarlige,
der banker i livet.
Jeg savner essensen,
af din tilstedeværelse,
i min jagt på kærligheden,
i gaden,
du virker forsvundet,
mens jeg ser folk,
dø omkring mig,
og folk snakke i vilde tåger,
om ligegyldigheder,
der for længst,
burde være fortolket,
og revideret videre,
til noget konstruktivt,
er alt hvad jeg ser,
i min søgen efter dig,
kun blodet fra røgen,
i verdens vener,
der langsomt siver ud,
og fortærer sindet.
Men fra gadens liv,
ser jeg dit strejf,
af skønhed,
i sommerfuglens vingeslag,
sprede sig fra,
de små blikke i vinduerne,
til at danse på beværtningerne,
til at tændes i lysene på gaderne,
til at gribe stemningen,
og vise verden,
at der er et håb,
og du er der endnu,
at i virkeligheden,
er fortvivlelsen,
blot et udtryk for din gnist,
der brænder i os alle,
og skænker os lys,
i nattens sorte skyer.
http://anglicismo.smartlog.dk/en-gl-d-af-byen-post239594