Krise i parforhold.

Jeg er en ung mor, med et dejligt barn på 5 år. Vi flyttede for ca 1 år siden over til min kæreste (ca 400 km) fra hvor vi boede tidligere. (han er dog ikke fader til mit barn) Vi har nu været sammen i halvandet år. Vi mødte hinanden på dating for ca 5 år siden. Da vi så mødte hinanden for halvandet år siden, var vi smask forelsket og han var helt vild med min datter, god indflydelse og var meget interesseret. Vi havde begge meget stærke føleser for hinanden. Men for ca et halvt år siden begyndte vi at få diskusioner dagligt. Hvilket påvirker os alle. Jeg elsker ham stadig meget højt, men i det sidste halve år, er han blevet meget irriteret, aggresiv og hans egne behov kommer i første række altid. Han er også begyndt at tage meget i byen, og vil faktisk helst "glemme" mig, når han er afsted.Når han så er hjemme sidder han foran tv et eller pceren. Yderst fraværende. Han kræver utrolig meget frihed, og tager den på bekostning af alt. Han siger nu vedr min datter, at i det han ikke er hendes biologiske fader, så kan han ikke rigtig være noget for hende, da det ikke ligger naturligt for ham. Han er meget afvisende og irriteret på hende. Og det påvirker mig meget, og vi ender i større skænderier pga det, for jeg synes han behandler hende dårligt.
Han er en rigtig livsnyder og vil gerne fremstå som et perfekt eksemplar i folks øjne, derfor er jeg også chokkeret over hans måde at være overfor os på. Han er 30 år, og jeg kan ikke forstå at han alligevel ikke er mere moden. Nu flyttede vi så langt for at komme over til ham og er væk fra resten af det netværk vi havde tidligere. Det er mig der laver maden og husordningen herhjemme.
Sidst vi var til en fest sammen, sad han i et andet rum end mig og afviste mig konstant. det endte dog med jeg blev udmyget overfor hans venner og kaldt so mm. Jeg kan bare snart ikke længere. Hjælp mig hvad kan jeg gøre. Hvis jeg forlader ham knuser det mit hjerte, og min datter og jeg står så uden bolig. Har haft talt med kommunen, de kan ikke hjælpe mig/os med hjem. Jeg er vd at gå helt i stykker indeni.
Desuden har vi et meget skønt sexliv, når vi er sammen. Men jeg har det dårligt med og føler det som en krænkelse, at han sidder og kigger på nøgne kvinder på nettet og hygger med sig selv. Han sagde at det var pga de havde langt hår og de havde piersinger i brysterne. At det tændte ham. Så jeg gik hen og fik piersinger i mine bryster........AV! og fik hair extensiens. Men han kigger stadig i "skjul" på nettet. Han siger han elsker mig, men jeg er ærlig talt godt nok i tvivl?
Hjælp mig med et råd. På forhånd tak.

Det forstår jeg slet ikke st du vil byde hverken dig selv men især din datter?! Tænk dog på at det kan påvirke hende resten af livet at bo sammen med sådan en forvokset drengerøv. Flyt tilbage til dit tidligere netværk. God sex er sgu ikke nok til at bygge et forhold på.
I øvrigt finder jeg din kærestes udsagn om betydningen af at han ikke er din datters biologiske far alarmerende! Det KAN i værste tilfælde bruges af en tilpas syg og pervers person, som et argument for "at så betyder det heller ikke noget hvis han piller ved hende - det er jo ikke hans datter" - har selv oplevet det!
Flygt!

faldt tilfældiqvis over dit indlæq,
hmm, syntes det han laver lyder mærkeliqt, han afviser diq o ydmyger diq overfor hans venner, men siger han elsker dig?
hvor tit er det så han siger det? - når i har sex?
man kan ikke byqqe et forhold på sex, og man kan ikk byde en lille pige at blive afvist på den måde, hun har jo oqså brug for en 'far', det ikke altid lige så sjovt a fjolle med mor, som det er med far i den alder.
manden er 30 år, og han har stadig travlt med at se porno og gå i byen, prøv og hør det gjorde vi dengang vi var 15, så var det lige som ikk sjovt mere vel?
for mig virker han meget bestemmende,
jeg tror at HVIS i skal bare PRØVE at få det til at virke, så skal du sætte dine grænser meget tydligt, og især ang. din datter. og ang. bolig, hvis det når så langt, har du så ikke en ven/-inde
hvad ved jeg, du kan bo hos i et stykke tid?

Han er godt nok fej!!!
Synes ikke rigtig han er noget at samle på, men siden du spørger Carl Mar er det vel fordi du vil blive?
Skulle du ændre mening, vil jeg blot sige til dig at kommunen ikke har givet dig et fyldestgørende svar.
De skal nemlig hjælpe dig, hvis du opfylder betingelserne og det er jo nok i sidste ende bare et spørgsmål om "lidt tilretning" at situationen.
Det du skal finde ud af med dig selv - hvilket vel først bliver efter Carl Mars svar - er om du skal blive sammen med manden. Hvis du vælger ikke at blive, må du jo beslutte hvilken kommune du vil have bolig i. For de fleste er det jo dog nemmest at klare sig, der hvor netværket er. har du nogen der kan hjælpe dig "derhjemme"?
Og så lige et par fingerpeg, i fald du får brug for dem.:
Kommunen skal hjælpe ved samlivs ophør, når der er børn.
Kommunen skal hjælpe, såfremt du har fået arbejde og er tilflytter.
Gå ind på de to kommuners hjemmesider, der er tale om og læs dem godt igennem. Det fremgår deraf - meget ofte - hvilken måde de håndtere lovgivningen på.
Går det helt galt, henvender du dig på krisecentret, der hvor du opholder dig. Der sidder folk, der kan hjælpe dig videre.
Tag så de ringe af dine brystvorter og fjern det kunstige hår og fortæl den knold, hvad han består af. Han er jo en dynge lort.

det er nok det han har set..
datteren er jo ikke hans vel!!!
lyder somom du må finde en knægt der er villig til at ofre alt for en tøs men en unge...
det vil han jo ikke.
han har set lyset *S*
mvh Jake The Muss

Du har desværre fundet den forkerte i forhold til
dine behov. Du skal have en mand der er mere
moden og evt 40 år som kan slappe af.
Mange 30 årige er rastløse og der skal ske en
masse, derfor føler han i er i vejen og kræver
for meget. Han er ikke parrat til familielivet
og bliver det måske aldring
læs min bog
Energiens Hemmeligheder
hilsen
www.carl-mar.dk

Dit svar er fuldstændigt tåbeligt. Kan du ikke sige noget fornuftigt, så pas dig selv.

sandheden er ilde hørt....
somom det er så forbandet svært at forstå at han trækker sig ... klog knægt du har der *GG*
der er ingen bånd der binder mig...
kender bare den hykleriske type som du er svagheden i sig selv der r hva du er...
gider ikk rigtigt ofre mere af min tid på en svækling som dig...

Er der nogen der har stjålet Carl Mar-nicket?

...for din datter. Tænk over de signaler du sender til hende. En mand må godt ydmyge dig og svine dig til, det er okay at du laver om på dig selv, får piercinger osv for at han skulle kunne lide dig osv. Tænk over hvad du ville råde din datter til hvis det var hende der bad dig om råd i samme situation.
Jeg synes det er dybt uansvarligt overfor din datter. Hun kan jo ikke bare flytte. Hvor langt vil du gå for kærligheden? Jeg synes du skal have fat i en proffesionel rådgiver der kan hjælpe dig med at komme videre. Det er muligt han elsker dig når alting går efter hans hovedet, men han burde elske dig som du er. Han vidste du havde en datter inden han gik ind i forholdet, altså han har taget hele pakken. Det betyder også at du som ansvarlig mor skal sige nix du, det er hele pakken eller ingenting.
Jeg ved det er svært bare at flytte når du nu er flyttet så langt væk fra din eget netværk. Men hva med dine forældre eller en god veninde hvor du kommer fra? Kunne de ikke hjælpe med at finde noget at bo i?
Jeg håber du finder en løsning på dit problem med boligforhold. For dit kærlighedsforhold er der kun en løsning på: fly(g)t.
knus fra tullemor

Hej allesammen.
Tak for jeres råd. Nogle gange taler jertet imod ens fornuft. Men denne gang, kommer fornuften i første række. Vi tager afsted til en veninde nu her, og derfra finder vi en bolig. Så vi kan få ro og stabilitet over vores liv. Tak endnu engang.

.....ja, et godt svar og meget rigtigt !

dig med at finde en bolig ret hurtigt.
Jeg fik en lejlighed på 1 mdr igennem en af socialrådgiverne.

... at høre. Håber dig og din datter alt det bedste. Lad endelig høre fra dig igen når du er kommet videre.
Mange knus fra
Tullemor

nej det er da et typisk svar fra ham
bla bla bla læs min bog.