En grav-alvorlig historie
To skulderbrede, blonde fyre arbejdede for kommunens Vej og Park-afdeling. Den ene gravede huller, og den anden fulgte efter og fyldte hullerne op igen.
De arbejdede hårdt og målrettet. Først op langs den ene side af vejen, så tilbage på den anden side, derefter videre til næste gade, hvor det hele gentog sig - stadig den ene travlt optaget af at grave huller mens den anden så fyldte dem op igen.
Efter at have betragtet dette besynderlige sceneri hele formiddagen, henvendte en mand sig til hul-graveren: "Jeg er imponeret over den energi I udviser, men jeg forstår ikke helt hvorfor du graver huller, som din kollega straks fylder op igen."
Graveren hviler sig eftertænktsomt på sin spade og svarer: "Ja, det ser måske mærkeligt ud. Forklaringen er dog enkel. Vi arbejder normalt i et tre-mands team. Men kollegaen, som skal plante træerne, har meldt sig syg i dag."
De arbejdede hårdt og målrettet. Først op langs den ene side af vejen, så tilbage på den anden side, derefter videre til næste gade, hvor det hele gentog sig - stadig den ene travlt optaget af at grave huller mens den anden så fyldte dem op igen.
Efter at have betragtet dette besynderlige sceneri hele formiddagen, henvendte en mand sig til hul-graveren: "Jeg er imponeret over den energi I udviser, men jeg forstår ikke helt hvorfor du graver huller, som din kollega straks fylder op igen."
Graveren hviler sig eftertænktsomt på sin spade og svarer: "Ja, det ser måske mærkeligt ud. Forklaringen er dog enkel. Vi arbejder normalt i et tre-mands team. Men kollegaen, som skal plante træerne, har meldt sig syg i dag."