5tilføjet af

En historie fra i dag

Hej alle
Jeg vil gerne dele dette med jer. Jeg har ikke som sådan et spørgsmål, men vil blive rigtig glad for kommentarer og andres perspektiver. Det følgende er noget jeg i dag skrev under en forelæsning på mit universitet. Du må meget gerne skrive, hvilke tanker historien giver dig, eller hvis du bare kan identificere dig, med noget af det jeg skriver.
Jeg retter ryggen, slapper af i kæbemusklerne og kigger roligt på dansklæreren. Det giver den ønskede effekt. Dansklæreren smiler og siger stolt til mine forældre ”jeres datter kan blive lige præcis det, hun har lyst til.. der er som sædvanlig ikke noget alvorligt at tale om”. Mine forældre smiler og siger at ja, så er alt jo som det plejer. Jeg omorganiserer mit ansigts folder, for at vise at jeg er beskeden, men selvfølgelig taknemmelig for at dansklæreren understreger, at jeg er en god elev, med gode kammerater, gode karakterer og i det hele taget god at have i klassen. Jeg har nemlig gennemskuet spillet. Jeg kan det på rygraden. Smil nu, tal nu, lad læreren afbryde, nik og kig i øjnene. Det hele er jo faktisk så skræmmende nemt, at jeg ikke forstår, hvorfor nogle af de andre elever ikke bare gør det samme.
Ude i skolegården efter skolehjemsamtalen giver min far mig et hurtigt klem og jeg kan mærke at mor smiler og kigger på os. Alt er som det skal være.
Ti år senere sidder jeg til en forelæsning og ovenstående situation popper op, da forelæseren taler om den franske sociolog Emile Durkheims undersøgelser af selvmord: det anomiske selvmord. Jeg har aldrig skænket fænomenet selvmord mange tanker, for det er selvfølgelig ikke noget min ressourcestærke baggrund har været præget af. Men alligevel rører teorien mig på en måde, der gør at mine tanker ikke finder tilbage til forelæserens fremlægning. Jeg fanger dog ordene: ”¨Selvmordsfrekvensen stiger ved industrielle og finansielle fluktuationer (svingninger), fordi de afstedkommer et moralsk vacuum”
Disse ord gør at jeg straks skriver følgende: Jeg tror, jeg kan alt. Det eneste, der holder mig tilbage eller fraholder mig fra at gøre noget er min egen vilje. Der er ingen grænser - kun muligheder. Hvis jeg accepterer min dovenskab og passivitet, så fejler jeg. Hele mit liv og min forpligtigelse til at leve det så godt som muligt afhænger af mig. Der er ingen ydre begrænsninger. Denne livssituation skaber en depression og utilfredshed med mig selv. Hver gang noget fejler, eller ikke er godt nok, peger fingeren mod mig selv. Jeg er en del af et fællesskab i kraft af mig selv og mine valg. Ikke i kraft af de andre. Jeg vælger at deltage, de vælger ikke mig. Min selvreflektion er vejen frem i forhold til min selvrealisering og min plads i verden. Jeg kan ikke acceptere at andre tænker dårligt om mig, da det ikke er noget, de vælger at gøre, medmindre jeg lader dem.
tilføjet af

En historie fra i dag!

OK, smukke, og skal vi sige kloge også! FAKTUM!
Nej, du skaber ikke verden, og nej, du kontrollerer den heller ikke - det var vist den vrangforestilling, ikke? YES, SIR!
Det er muligt, ja efter dit eget udsagn typisk, at du har, måske i kraft af dit udseende, kunnet påvirke / manipulere dine omgivelser i et større omfang end normalt.
Men ingen - gentager INGEN - ka' leve op til: "Jeg er en del af et fællesskab i kraft af mig selv og mine valg. Ikke i kraft af de andre. Jeg vælger at deltage osv..."
Ingen er en del af et fælleskab KUN i kraft af sig selv - dette er eklatant nonsens, og burde ingen forklaring kræve, hvorfor ingen kommer! FAKTUM!
Dolphs enkle og brutale råd er: hold op med at skabe dig, og prøv at forstå, at du kun er en del af et hele, og IKKE kan styre alt... Kan du styre bare dig selv, så har du opnået en del, min pige! FAKTUM!
Og du kan HELLER ikke styre, hvad andre tænker om dig - men prøve at agere fornuftigt i en lettere sindssyg verden, og prøve at få det bedste ud af det, hvis du ved hvad dét er! YES, SIR!
Og jo, du ka' godt acceptere, at andre tænker dårligt eller whatever om dig, fordi du STADIGVÆK ikke ka' styre andres tanker eller handlinger - det ka' kun Gud, hvis han / hun findes! Sådan! 🙂
Vh

PS
Holy Moly:
http://www.youtube.com/watch?v=oW5xra39ka0
PPS
Eller:
http://www.youtube.com/watch?v=OUVHM0RQloQ&feature=bf_prev&list=AL94UKMTqg-9BJppVge8dUXbboY9NUyDXI
tilføjet af

En historie fra i dag!

Tak for din kommentar tsehdolph.
.. jeg vil give dig ret i, at jeg hverken skaber verden eller kontrollerer den egenhændigt.
En tydeliggørelse af min pointe er måske på sin plads, nu hvor jeg har startet tråden og alligevel ikke kan sove.
Årsagen til at jeg har har valgt at skrive indlægget under emnet "samfundsproblemer" er at jeg ser mange af mine beskrevne frustrationer som relateret til de betingelser det danske samfund opstiller. I retrospektiv kan jeg godt forstå, at du læser mit indlæg som indeholdende en vrangforestilling. Men denne vrangforestilling er ikke desto mindre til stede hos rigtig mange unge i min omgangskreds(e). Vi er vokset op med at få at vide, at vi kan alt. Det danske uddannelsessystem er et åbent landskab og kulturlivet er vores legeplads. Alt dette kan jo umuligt være negativt.
Og dog! Med dette indlæg vil jeg gerne vise bagsiden af medaljen. Det individuelle ansvar for at udnytte alle livets muligheder kan til tider tynge. Jeg er ikke en del af noget fællesskab med mindre jeg aktivt vælger det. Det ligger ikke i kortene, at jeg skal noget bestemt. Al denne frihed (tab af traditioner og strukturer) gør at jeg til tider, føler at jeg står alene.
p.s. Tak for særligt dit pps
tilføjet af

En historie fra i dag!

Jeg synes du har ret. Jeg vil også give Dorph ret:

".... jeg ser mange af mine beskrevne frustrationer som relateret til de betingelser det danske samfund opstiller.
”I retrospektiv kan jeg godt forstå, at du læser mit indlæg som indeholdende en vrangforestilling. Men denne vrangforestilling er ikke desto mindre til stede hos rigtig mange unge i min omgangskreds(e).
Vi er vokset op med at få at vide, at vi kan alt.
”Det danske uddannelsessystem er et åbent landskab og kulturlivet er vores legeplads.
”Alt dette kan jo umuligt være negativt.
”Og dog! Med dette indlæg vil jeg gerne vise bagsiden af medaljen.
”Det individuelle ansvar for at udnytte alle livets muligheder kan til tider tynge.
”Jeg er ikke en del af noget fællesskab med mindre jeg aktivt vælger det.
”Det ligger ikke i kortene, at jeg skal noget bestemt.
”Al denne frihed (tab af traditioner og strukturer) gør at jeg til tider, føler at jeg står alene.
Citat slut.
_________________________________________________________
Jeg vil svare dig sådan:
Tab af traditioner (og strukturer)) = en følelse af ensomhed. (at stå alene, (skønt der er mange)). Ja, men det er hvad folk vil ha` ; dersom man vil noget andet evt. fastholde traditionerne og de ”faste” strukturer, må man melde sig ind i den klub der fastholder det.
Platoon
PS. Grunden til, at mange føler sig alene er, at de ikke vil "de andre" og slet ikke "de der var der før".
tilføjet af

En historie fra i dag!

Men ved at melde sig ind i den "klub" som vil fastholde traditioner og gamle strukturer, vil jeg mene at man marginaliserer sig selv. Realiteten er jo at samfundet udvikler sig, og denne udvikling medfører en strukturændring i samfundet, der gør os rodløse og angste på grund af en overvældende friheds- og individualitetsdyrkelse.
Jeg er langt fra fortaler for at skulle vende tilbage til de gamle traditioner og ser ikke mig selv som en nostalgisk person. Men jeg mener, at vi skal være mere kritiske i forhold til udviklingen af særligt unges identitetsskabelse i vores samfund. Heriblandt min egen.
tilføjet af

En historie fra i dag!

Hej Sanne,
Ja, men det er jo også rigtigt, hvad du skriver. Jeg vil lige citere noget:
”Men ved at melde sig ind i den "klub" som vil fastholde traditioner og gamle strukturer, vil jeg mene at man marginaliserer sig selv.
Realiteten er jo at samfundet udvikler sig, og denne udvikling medfører en strukturændring i samfundet, der gør os rodløse og angste på grund af en overvældende friheds- og individualitetsdyrkelse.
Jeg er langt fra fortaler for at skulle vende tilbage til de gamle traditioner og ser ikke mig selv som en nostalgisk person.
Men jeg mener, at vi skal være mere kritiske i forhold til udviklingen af særligt unges identitetsskabelse i vores samfund. Heriblandt min egen.
Citat slut.
Kommentar:
Ja, ”… smid ikke badevandet ud med barnet”.
Det vil altid bero på en sondring af både omstændighederne, men også tilbudene. Alle ønsker frihed og det har ”alle” så også fået, men nu da man har fået det ønsker man det ikke.
Jo, man vil gerne, men det holder ikke og hvad så? Så bliver ”traditioner og ”gamle” strukturer” lagt for ”had” og ”man” vil ikke give slip på det man har, men når det så går ad helvedet til, står man både i et dilemma, men også en frustration.
Skal man indrømme? Eller hvad?
Jeg vil mene, at ”gamle traditioner og gamle strukturer”, at det bliver svært at ”hamle op med dem”.
Lad mig give dig et eksempel:
9 år gammel http://www.youtube.com/watch?v=eRte8C_cXbk&feature=related Czech republic
http://www.youtube.com/watch?v=gE7H69UjbDk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Aws2mdIVKLw&feature=relmfu
Det er en stor verden.
Hvem skal man være? http://www.information.dk/239251
http://www.american-pictures.com/gallery/denmark/Nazister2-dk.htm
etc. etc.
Platoon
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.