En knugende fornemmelse i maven.
Jeg har vist fået et problem af de helt store og søger derfor råd fra jer som måske har erfaring, eller som kan se det jeg åbenbart ikke kan.
Jeg bor sammen med min kæreste og alt skulle jo være godt. Jeg får dog ofte en knugende fornemmelse i maven som ofte sker, fordi min kæreste siger sårende bemærkninger.
Det drejer sig om hårde ord,og nævner bare her det sidste eksmepel fra idag.
Vi er blevet inviteret til en familiefødselsdag, og min familie betyder meget for mig.
Jeg har ikke været så meget i kontakt med dem efter at jeg har mødt min kæreste, da det har fyldt meget , hvilket jeg håber på at de har haft forståelse for.
Af een eller anden grund har det været lidt kikset, altså deres interesse i min nye kæreste og jeg har undret mig over hvorfor. Specielt min mor har haft en distance som jeg ikke tidligere har kendt. Jeg har derfor heller ikke været så opsøgende omkring det at opbygge deres kendskabe til ham, nok mest fordi han heller ikke har udvist den store interesse, og at jeg kender hans holdning til familiefælleskabet som ligger et stykke fra mit. Tilbage til eksemplet fra idag. Jeg gør opmærksom på at vi er inviteret til familiefødselsdag om en uge. Hans søn skal på weekend her hos os og jeg havde glædet mig til at han for første gang så skulle hilse på min "klan" og blive en del af den også.
Istedet får jeg at vide at hans søn skal have en kammerat med på weekend og at de nok ikke går glip af noget ved at blive hjemme, det er jo bare en forpulet fødselsdag!!!
Med andre ord så mener min kæreste at hans søn ikke behøver med til fødselsdagen hvis han ikke har lyst, hvilket min kæreste ikke tror at han har! Jeg ved at min familie naturligvis gerne vil møde min kærestes søn og at han hurtigt vil blive en del af "klanen". Bare en forpulet fødselsdag! Jeg tænker at når vi ankommer og mine forældre spørger til hvor hans søn er´, om så han også vil sige at han gad sku ikke komme til jeres forpulede fødselsdag, og jeg tænker også om det mon er sådan han tænker når han så selv er til stede.!!!!
Der har været en del af disse og efter min mening hensynsløse udtalelser, også når det er mig eller min søn han taler til. Som et andet eksempel kan nævnes at jeg havde brug for at snakke med ham om een af disse episoder og ville forklare hvorfor det gjorde mig ked af det´. Jeg blev mødt med : du snakker sku hele tiden og kæften står jo ikke stille på dig!...Det gjorde ikke min mavefornemmelse bedre, jeg blev ked af det.
Nogen gange tænker jeg at det er somom at han selv synes at han er vigtigts og at alle andre bør/skal kunne regne ud hvad han vil, alle andre skal ihvertfald forstå det første gang det bliver sagt af ham!
Han er meget pertentlig med alt, og kan ikke udholde at tingene ikke ligger på deres rette plads, rengøringen skal være i orden altid.
Min søn på 9 år har således fået ordre på at han skal huske sit vasketøj, tømme og pakke sin skoletaske til næste dag, rydde op på sit værelse, sætte i opvaskemaskinen og rydde op efter sig hvis han tager mad, sætte sine sko på plads, og i øvrigt rydde hver en stump op efter sig som han skulle tage frem. Min kæreste mener at det kun skal siges een gang og så skal det aldrig gentage sig. Min kæreste har sagt at han nu har opgivet min søn, og at han ikke kan fordrage ham, og at han heller aldrig kommer til det´.
Han mener at min søn er luddoven, og at min søn bevidst pisser ham af ved ikke at gøre det han har sagt, siden han åbenbart ikke kan fatte det´!
Jeg bliver sku ked af det ved at gengive dette, jeg synes jo at jeg har vist min kæreste meget interesse, kærlighed og overskud til ham og hans søn og på alle måder bare ønsker at vi har det rart sammen.
Jeg forstår åbenbart ikke at man kan tale sådan, være sådan, aggere sådan overfor den man elsker, det ville jeg aldrig selv gøre.
Hvad er det der gør at jeg/vi har det sådan, hvad er det som jeg overser´-
Håber nogen har svar, på forhånd tak.
kæresten.
Jeg bor sammen med min kæreste og alt skulle jo være godt. Jeg får dog ofte en knugende fornemmelse i maven som ofte sker, fordi min kæreste siger sårende bemærkninger.
Det drejer sig om hårde ord,og nævner bare her det sidste eksmepel fra idag.
Vi er blevet inviteret til en familiefødselsdag, og min familie betyder meget for mig.
Jeg har ikke været så meget i kontakt med dem efter at jeg har mødt min kæreste, da det har fyldt meget , hvilket jeg håber på at de har haft forståelse for.
Af een eller anden grund har det været lidt kikset, altså deres interesse i min nye kæreste og jeg har undret mig over hvorfor. Specielt min mor har haft en distance som jeg ikke tidligere har kendt. Jeg har derfor heller ikke været så opsøgende omkring det at opbygge deres kendskabe til ham, nok mest fordi han heller ikke har udvist den store interesse, og at jeg kender hans holdning til familiefælleskabet som ligger et stykke fra mit. Tilbage til eksemplet fra idag. Jeg gør opmærksom på at vi er inviteret til familiefødselsdag om en uge. Hans søn skal på weekend her hos os og jeg havde glædet mig til at han for første gang så skulle hilse på min "klan" og blive en del af den også.
Istedet får jeg at vide at hans søn skal have en kammerat med på weekend og at de nok ikke går glip af noget ved at blive hjemme, det er jo bare en forpulet fødselsdag!!!
Med andre ord så mener min kæreste at hans søn ikke behøver med til fødselsdagen hvis han ikke har lyst, hvilket min kæreste ikke tror at han har! Jeg ved at min familie naturligvis gerne vil møde min kærestes søn og at han hurtigt vil blive en del af "klanen". Bare en forpulet fødselsdag! Jeg tænker at når vi ankommer og mine forældre spørger til hvor hans søn er´, om så han også vil sige at han gad sku ikke komme til jeres forpulede fødselsdag, og jeg tænker også om det mon er sådan han tænker når han så selv er til stede.!!!!
Der har været en del af disse og efter min mening hensynsløse udtalelser, også når det er mig eller min søn han taler til. Som et andet eksempel kan nævnes at jeg havde brug for at snakke med ham om een af disse episoder og ville forklare hvorfor det gjorde mig ked af det´. Jeg blev mødt med : du snakker sku hele tiden og kæften står jo ikke stille på dig!...Det gjorde ikke min mavefornemmelse bedre, jeg blev ked af det.
Nogen gange tænker jeg at det er somom at han selv synes at han er vigtigts og at alle andre bør/skal kunne regne ud hvad han vil, alle andre skal ihvertfald forstå det første gang det bliver sagt af ham!
Han er meget pertentlig med alt, og kan ikke udholde at tingene ikke ligger på deres rette plads, rengøringen skal være i orden altid.
Min søn på 9 år har således fået ordre på at han skal huske sit vasketøj, tømme og pakke sin skoletaske til næste dag, rydde op på sit værelse, sætte i opvaskemaskinen og rydde op efter sig hvis han tager mad, sætte sine sko på plads, og i øvrigt rydde hver en stump op efter sig som han skulle tage frem. Min kæreste mener at det kun skal siges een gang og så skal det aldrig gentage sig. Min kæreste har sagt at han nu har opgivet min søn, og at han ikke kan fordrage ham, og at han heller aldrig kommer til det´.
Han mener at min søn er luddoven, og at min søn bevidst pisser ham af ved ikke at gøre det han har sagt, siden han åbenbart ikke kan fatte det´!
Jeg bliver sku ked af det ved at gengive dette, jeg synes jo at jeg har vist min kæreste meget interesse, kærlighed og overskud til ham og hans søn og på alle måder bare ønsker at vi har det rart sammen.
Jeg forstår åbenbart ikke at man kan tale sådan, være sådan, aggere sådan overfor den man elsker, det ville jeg aldrig selv gøre.
Hvad er det der gør at jeg/vi har det sådan, hvad er det som jeg overser´-
Håber nogen har svar, på forhånd tak.
kæresten.