5tilføjet af

En krig i himmelen

Godmorgen.
I går fortalte jeg om en krig som intet menneskehar været vidne til, og som man kun kan få oplysning om igennem Bibelen. Den fandt sted i den usynlige åndeverden.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=542461

I året 1914 blev Jesus indsat som konge i himmelen, som forklaret tidligere. (Daniel 7:13,14) Kort efter skred han til handling. "Der udbrød krig i himmelen," siger Bibelen. "Mikael [et andet navn for Jesus] og hans engle kæmpede mod dragen [Satan Djævelen], og dragen og dens engle kæmpede." Satan og hans onde engle, dæmonerne, tabte krigen og blev kastet ud af himlen og ned til jorden. Guds trofaste engle glædede sig over at Satan og hans dæmoner nu var borte. Men for menneskene var det noget andet. Bibelens forudsigelse lød: ""Ve jorden ... for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode."
- Åbenbaringen 12:7,9,12.
Læg mærke til de følger krigen i himmelen ville få. Satan ville i raseri bringe veer, eller trængsler, over jordens beboere. Som det vil fremgå af mit indlæg i morgen, lever vi netop i denne tid med 'veer'. Men der ville kun være tale om "en kort tidsperiode" - altså et relativt kort tidsrum. Det er Satan også klar over. Bibelen kalder denne periode for "de sidste dage". (2 Timoteus 3:1) Vi kan være glade for at Gud snart vil sætte en stopper for Djævelens indflydelse på jorden. Lad os derfor se på nogle af de ting Bibelen har forudsagt; begivenheder som er indtruffet i vor tid og fortsat sker for øjnene af os. De beviser at vi lever i de sidste dage, og at Guds rige snart vil sørge for evige velsignelser for dem der elsker Jehova. Først vil vi se på fire dele af det tegn Jesus sagde ville markere afslutningen på denne tingenes ordning, og det er så det jeg vil skrive om i morgen.
Fortsat god dag.
Bibelen online -> http://watchtower.org/bible/
Læs også skriftstederne i din egen bibel.
tilføjet af

-suk !

- dobbelt suk !! Du lyder som en gammel støvet vagttårns-artikkel fra 1974 (lige før harmageddon)
Nej Jesus blev ikke indsat som konge i himmelen i 1914, og nej,-607-1914 er ikke en bibelsk sandhed
osv osv osv.. prøv dog at følg lidt med i hvad der foregår her på debatten, alle de ting du har "forkyndt" for os indtil videre og det som du nu vil "forkynde" for i morgen, er jo allerede grundig blevet modbevist. Dit selvbestaltede "fremadskridende-on-line-bibelstudium", er ærlig talt et trist eksempel på total envejs kommunikation.
Jeg er overbevist om at du ville få mange gode og udbytterige aha-oplevelser, hvis du du turde at åbne dit sind op for de mange fremskridt der er gjort inden for historie, arkæologi og bibelforskning de sidste 100 år.
mvh JensP.
tilføjet af

GOogle siger:

tilføjet af

Hvis du spørger de forskellige kilder

vil du opdage, at de siger mange forskellige ting. Den ene siger ét, og den anden noget andet. For at finde sandheden er man nødt til at studere Bibelen, for det er déri sandheden står.
Jeg synes traellen gør et stort stykke arbejde, for at vise hvad Skriften siger, for han henviser til Bibelen igen og igen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, har du læst alle skriftstederne som traellen henviser til? Det burde du gøre, i stedet for bare at plapre videre, hvad andre mener.
Hvis det han skriver, er i harmoni med de skriftsteder han citerer, så stemmer det han siger med Guds ord, og så er det han siger faktisk sandt.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Hvor er du naiv!

Hej ftg
Du skriver:
"Hvis det han skriver, er i harmoni med de skriftsteder han citerer, så stemmer det han siger med Guds ord, og så er det han siger faktisk sandt."
Lad os se på 3 konkrete fejl i dit ræssonement?
1) Du antager, at de skriftsteder Traellen citerer er Guds ord. Det skal man jo først lige tro på (hvilket jeg gør, men at du overser den pointe vælter dit ræssonement)
2) Du antager, at det kan bedømmes udfra de måske 30-40 skriftsteder Traellen indtil videre har citeret. Det er måske en 1000-del af Bibelen Traellen har citeret. Hvad nu hvis det han siger modsiges af andre steder i Bibelen (det gør det).
3) Du antager, at Traellens ind i mellem noget alternative måde at fortolke de skriftsteder på han citerer er den rigtige. Ofte er jeg eksempelvis meget uenig i den måde han fortolker på. Traellen er ikke Gud, så det er ikke ham der bestemmer, hvordan stederne skal fortolkes!
Jeg kunne også sige det på denne måde: Hvis de ting jeg skriver er sande og i harmoni med de skriftsteder jeg citerer, så tilhører du djævelen. Sådan kan man altså ikke argumentere, ftg, medmindre man er en opblæst nar!
tilføjet af

Ja, Bibelen er Guds ord,

det er fuldstændig korrekt. Om jeg er naiv, ved jeg ikke, men forstå Guds ord, det kan jeg.
Med venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.