En lille beretning

Hej alle
Fornyligt kørte jeg bus og overhørte en samtale. Ikke fordi jeg lyttede, men fordi den foregik på sæderne bag mig.
Det var en samtale mellem en pige på ca 11år og dennes mormor.
Vi kørte nedad en gade hvor der var den ene forretning efter den anden. Udfor en forretning stod to kvinder som var mørke i det, uden at de dog var iklædt tørklæde.
Mormoren "Der er altså for mange af dem, vi bør sende dem hjem til hvor de kommer fra".
Barnebarnet "Jamen mormor, det er jo Farina. Jeg vil ikke have at hun skal sendes hjem".
Mormoren "Det skal de, de koster os rigtigt mange penge".
Barnebarnet "Det forstår jeg ikke, kan de da godt det når både Farina arbejder. Hun arbejder jo sammen med mor. Og Ahmad arbejder også".
Mormoren "Kan godt være, men de har så mange børn og dem skal vi betale en masse for".
Barnebarnet "Ej mormor, nu må du altså lige stoppe. Jeg går i klasse med Sharif, og Günal går i en klasse under os. Vi er da mig, Klaus, Peter og Anne. Vi er fire, de er da kun to børn?".
Nu var mormoren så småt ved at finde ud af at hun ikke ville få et stik hjem. Og det var ihvertfald ikke noget hun ville berette om på plejehjemmet hvor de normalt sad og harcellerede over de skide fremmede.
I et sidste forsøg sagde hun så:
"De bor jo som rotter derude i ghettoen. Det skaber frygt og ballade.
Barnebarnet tog et dybt åndedrag og svarede:
"Mormor, jeg håber at andre ældre er mere tolerante overfor de fremmede. Nu er de altså tilfældigvis vore naboer. De har et hus nøjagtigt som vi. Mor og far siger at de er meget velintegrerede, og de er ofte ovre og besøge os. Jeg leger hver dag med børnene. Faktisk så har faren en bedre stilling end far, men det gør ikke noget siger far, for naboen er meget meget dygtig til det han gør".
Stilheden der fulgte var larmende.
Hvad vil jeg med denne beretning? Ikke en helvedes masse. Men måske vil du sige mig hvem af disse to personer du kunne være?
Kan det tænkes at du har været vidne til en lignende samtale, eller en lignende handling?
DenNeutraleDansker.

Mormoren har jo ret...
Og så synes jeg hende den 11 årige fører en utrolig moden samtale med sin mormor..
Mormor var bare uheldig at ramme den ene promille, der heldigvis har integreret sig i vores samfund.

..men også kun måske taler vi om promiller. Men når du tager tallet 400.000, og så ser på hvem der er der udvikler sig uheldigt. Så vil du måske med lidt god vilje erkende at den lille piges erfaringer måske ikke ligger i promille klassen?
Denne samtale fandt nøjagtigt sådan sted, jeg har det i frisk erindring.
Jeg indrømmer dog at plejehjemsdelen står for min regning. Jeg kan af gode grunde ikke vide hvordan det foregår der. Men min fantasi lever i bedste velgående, og erfaringen siger mig at mange ældre har den indstilling.

hele min barndom
har en onkel der er racist
og han har en enorm påvirkning på min farmor
vi er altid oppe at toppes
han bliver neurotisk
han sluger alt i B.T
mener han generaliserer,og er nationalsocialist
så jo,lange diskussioner

Hej med dig :o)
Giv ham kamp til stregen. Lad ham ikke tro at han kan vinde dig over på "den anden side". Men det vigtigste er, gør det med overbevisning, og vis suverænitet i jeres diskussioner.
Årsagen til hans og "mormors" indstilling er jo uvidenhed, og den viden han har kommer fra BT. Ikke just det mest neutrale/objektive medie i Dannevang vel? ;o)
Klø på unge dame.
ND

Det er jo et yderst aktuelt emne, der påvirker os alle i samfundet til en vis grad, som mormoren og pigen tager op til diskution i bussen.
Pigen har jo helt afgjort dette uskyldige syn på "vores naboer", der er kommet af de erfaringer, hun har iagttaget sig i form af, at det er nogen mennesker hun kender, der lever samme livstil som hendes danske mor og derfor "de er da ikke som rotter, mormor", som mormoren sviner til.
De mennesker mormoren ikke bryder sig om præsenterer jo i sin vis de udlændinge, der prøver at få en hverdag op at stå i form af at integrere sig i det danske samfund. Disse mennesker er der heller intet problem ved og de er vores "naboer", men tilgengæld har mormoren sin mening (nogen mener racistiske mening) om disse mennesker, hvilket hun har fået på baggrund af nogen andre erfaringer hun evt. har gjort sig med dem og dette synes jeg er helt naturligt og er ikke ens betydning med, at hun er en gammel dum racistisk dame, der ikke har nogen følelser over for disse mennesker.
Jeg ved godt, at man ikke kan kemme alle over én kam og der også er masser af dem der gør det super godt og bliv ved med det, men det er heller ikke nogen løgn at sige, at al dette påstyr ikke fungerer 100% optimalt, desværre!
Jeg synes personligt, at det godt nogen gange kan være svært at bryde sig om dem, når man gang på gang har oplevet dem på en meget negativ facon. Oplevelser i form af overfald- det ene skete på min nuværende kæreste og det andet på min far, begge særdeles grove. Da jeg selv er en dansk ung pige på 18 år oplever jeg tit deres ikke så gode syn på danske kvinder "Luder ovs.!" bliver der råbt efter mig, skønt jeg ikke er noget i den stil. Min søsters heller ikke så gode oplevelse, da hun nær var blevet voldtaget af en og vi måtte på Rigshospitalets kriseafdeling, sådan en oplevelse for en ung pige er ikke den bedste og har sat betydelige ar i hendes sjæl eller når vi snakker om at intergrere dem- jeg spørger bare mig selv efter at have iagttaget, at når man pænt inviterede fx de udlandske piger i klassen med til en ganske almindelig dansk børnefødselsdag, mødte de aldrig op, det er da også selv at tage afstand fra den danske kultur og normer, eller at de klager over, at de intet job kan få og det evt. er på grund af, at de ikke taler det bedste dansk, hvorfor så have store paraboler til deres hjemlige udlandske tv-stationer, når de kunne have godt af at lære lidt dansk via dansk tv.
Det er sådanne negative gang på gang oplevelser, der jo naturligt ændrer på ens syn til dem og gør at man ikke kan forstå dem særlig godt med henblik på deres hjerter, der stadig er placeret i deres hjemland selvom de jo godt ved at de er i Danmark.
Hvis en hest fx bliver slået og behandlet dårligt af os mennesker, oplever man naturligt også at den efter oplevelsen ikke stoler på os igen og har fået printet ind i dens bevidsthed at sådan er vi, skønt der sikkert findes nogen, der ikke behandler den på den måde. Jeg føler ikke jeg er racist på den måde, men må da ærligt indrømme, at jeg har svært ved at acceptere deres væremåde på baggrund af de erfaringer jeg har gjort mig.
Som jeg skrev i ovenstående, ved jeg godt, at alle ikke er ens, men jeg har fået det syn til dem, at det er de fleste der er sådan, da man ikke kan komme udenom at deres kultur er en altafgørende faktor på hvordan de lever og er, også hvis vi snakker om unge der er født og opvokset i Danmark, ja det kan da godt være, at de derfor burde ligne andre danskere i væremåde, men hvad hjælper det, hvis de alligevel bliver præget af den hjemlige kultur og dets lands sprog af forældrerne, og den synes jeg har svært ved at passe ind i vores samfund, desværre. Vi ser jo ikke, at der er al den påstyr med så mange andre mennsker fra andre lande der slår sig ned og bosætter sig, de passer da dem selv.
Så personligt afhænger ens dannede mening om dem af hvilke erfaringer man har gjort sig med dem. Vi ser, at pigen har kun oplevet noget godt og har derfor det her imødekommende syn på dem, hvor mormoren derimod har den modsatte overbevisning, sikkert dannet på baggrund af nogen dårlige erfaringer......

Hej siri, og tak for dit meget interessante indlæg.
Jeg kan fortælle dig at min mor, som nærmer sig de 70, aldrig har været udsat for noget modbydeligt fra vore indvandrere, også kan falde i og bruge lidt mindre pæne ord om dem.
Men i det øjeblik hun ville bruge den slags snak når mine børn er til stede, så vil jeg bede hende om at tage lidt afstand fra det syn. Ikke for at overbeskytte mine børn, men som jeg havde det i bussen sammen med barnebarn og mormor, kan jeg ikke udstå at man formidler de holdninger til børn som først er ved at danne sig disse holdninger.
Der ligger meget i det der. Siri, vi ved begge to at nogle henter deres holdninger i medierne. De bliver grebet af stemningen. Jeg har da også her i debatten set nogle ændre sig 90 grader helt efter den stemning der er i den respektive debat/emne.
Din holdning har du alt mulig ret i verden til at have, udfra de oplevelser du har haft. Men vi andre der lever mere beskyttede, og har et særdeles godt forhold til de NYdanskere der er i vores område, vi behøver altså ikke hoppe med på den vogn. Vi følger hvad der sker hos jer og i andre storbyer, men som du selv rigtigt sagde. Vi danner os vore holdninger udfra vores oplevelser.
Og så er min måde at have fået min holdning på ligeså berettiget som jeg lige har sagt om dig? Kan vi blive enige så vidt? :o)
Med ønsker om at du fremover KUN har positive opleverser (man kan nemlig opsøge og udvikle situationer til at blive positive) vil jeg ønske dig en fortsat god aften
Mvh NeutralDansker

Ja 11 årige kan faktisk formulere sig og også tænke sådan -
Ingen tvivl her -
Jeg har også været mor til 3 stk 11 årige -
De er så blevet ældre nu -
Men ja, hvis man snakker med sine børn, så lærer de at formulerer deres tanker godt og drage deres egne konklusioner og ikke lader sig manipulerer af andre -
Og det må have været ganske underholdende at overhøre den samtale -
Fedt at ungdommeligt livssyn, der ikke er spoleret af angst og forkus på negativt livssyn kan opleves -
Ja der er meget vold etc. og meget der burde have en konsekvent håndvending -
Men generalisering blinder for vores nuancer og skygger for lyset i vores øjne -
Mange tak for beretningen
SOLsmil til dig
guller

Jeg har nu haft den ære at sidde og skrive frem og tilbage med dig:)...!
Håber dine børn får det samme syn her på livet som dig:)... Du er retfærdig og ærlig!
Hav det godt NT!

at du ud fra en samtale overhørt i en bus kan gengive navnene så præcist. Du formår endda at stave de eksotiske navne.
>>Farina, Ahmad, Sharif, Günal<<
Den ca 11 årige pige snakker om en der hedder Klaus og åbenbart ikke Claus eller Klavs.
Du kan godt nok også gengive overvældende mange detaljer :
>>I et sidste forsøg sagde hun (mormoderen) så:
"De bor jo som rotter derude i ghettoen. Det skaber frygt og ballade.
Barnebarnet tog et dybt åndedrag og svarede (ret voksen opførsel af 11 årig):
"Mormor, jeg håber at andre ældre er mere tolerante overfor de fremmede. Nu er de altså tilfældigvis vore naboer. De har et hus nøjagtigt som vi. Mor og far siger at de er meget velintegrerede, og de er ofte ovre og besøge os. Jeg leger hver dag med børnene. Faktisk så har faren en bedre stilling end far, men det gør ikke noget siger far, for naboen er meget meget dygtig til det han gør".<<

Det må jeg nok sige, det har da været en oplevelsesrig bustur.
Tyrannosaurus Rex

Ens skepsis kommer klart af at man gentagne gange personligt har haft negative oplevelser med de mellemøstlige indvandrere.
Da jeg gik i gymnasiet var jeg selv meget tolerant over for dem men det har ændret sig siden. Det skyldes ikke kun hvad jeg har set og hørt gennem medierne men også (især) de oplevelser jeg selv har haft. Jeg har oplevet at blive råbt efter og truet fordi jeg kom til at se på en bil fuld af "dem". Jeg så endda kun efter bilen fordi jeg skulle krydse gaden.
Jeg har oplevet at side i en bus hvor en flok af "dem" sidder og sprætter sæderne op. Jeg har oplevet deres ekstreme aggressivitet i nattelivet hvor de bevidst ønsker at finde en undskyldning for at gå amok. Jeg har oplevet deres ubehagelige skulen når man møder en flok af "dem" på gaden.
Jeg må nok erkende at jeg er nået dertil hvor jeg ønsker de integrationsvillige alt muligt held, men de utalpassede de kan sgu egentlig sejle i deres egen sø. Vi må sgu nok bare erkende at der er nogle af dem der er komplet uden for pædagogisk rækkevidde og som egentlig nok hellere burde være et andet sted på kloden.
Til sidst vil jeg sige at dem som jeg oplever som meget tolerante, meget ofte er midaldrende mennesker der bor i eget hus eller et pænt kvarter langt fra "løvens hule". Når de kommer med udtalelser som at vi bare skal vende den anden kind til og række en hånd frem så provokerer det mig dybt. Dels ved de ikke hvad de snakker om fordi de ikke har prøvet at omgås disse utilpassede mennesker på nært hold og dels tror de stadig at indvandrerklassen er nogenlunde som i deres egen ungdom i 70'erne og 80'erne.
Intet er mere forkert. Der er en stor gruppe af indvandrerne som ikke nærer det fjerneste ønske om at blive en del af det danske samfund. Så kan man række hånden frem så tosset man vil for det eneste men får ud af det er skulende blikke og mistro. Der florerer også en del religiøs fanatisme hvor man anser danskerne og det danske samfund for forkasteligt og forkert. Endelig er der en stor del af de unge mænd der er totalt blæste oven i hatten og aldrig vil kunne blive gode samfundsborgere. Det ville svare til at resocialisere en gammel rocker.
Mange kvinder må ikke lære dansk eller få et arbejde for deres mænd.
Alle disse negative ting er flettet godt og grundigt ind i hinanden og udgør et stort og skræmmende samfundsproblem.
Så alt i alt er jeg nået til den konklusion at man må opmuntre og støtte de integrationsvillige indvandre mens tilgangen til den hårde kerne af den integrationsvrangvillige gruppe må bestå i at begrænse den skade de udøver mod samfundet, herunder udvisning af groft kriminelle.

Den neutrale dansker er sandsynligvis en langtidsarbejdsløs muslimske 2. gen. udlændinge som fordriver tiden med at være historiedigter. Og det gør han ofte, og under alle mulige danske navne. Det er ved at blive trættende med alle disse muslimske eventyrhistorier.

Til lars1
Jeg er også ved at blive træt af at læse dig mistænkeliggøre alt og alle der bare afviger det mindste fra din holdning.
Jeg er hverken muslimsk eller langtidsledig. Jeg er pære-hamrende-dansk, deraf mit nick. Jeg er lagermedarbejder hvor jeg har mange indvandrere som kolleger.
Kan du ikke lide mine indlæg, så lad være med at læse dem. Jeg svarede på dit, fordi du talte direkte om mig. Skal ikke ske igen.