Snigende sommerflirt?

Er kommet hjem fra en længere rejse med rygsækken, og dér som jeg bedst troede jeg allerede havde én herhjemme i tankerne, da mødte jeg en anden backpacker. Vi snakkede og drak vin sammen en lang aften/nat i toget - en af de sjoveste aftener jeg har haft længe - og så skulle jeg aldrig se ham igen, troede jeg - og pludselig dukker han op i et andet land, kommer frisk og frejdig ind på det hostel, hvor jeg bor- og jeg blev helt overrasket over, hvor glad jeg blev for at se ham. Men tænkte, nå ja, et somewhat familiar face i en fremmed by, det er vel derfor.
Efter et par dage i dén by var han nødt til at tage videre - og det var nok dér det gik op for mig, at jeg ville komme til at savne at være sammen med ham, snakke med ham, grine med ham - og pludselig vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle tolke hans smil og dét at sidde tæt sammen med ham og snakke hele aftenen - og den måde han holdt mig fast på, at vi skulle mødes, når jeg nåede til den destination, han var på vej til.
Vi nåede aldrig at mødes igen, kun over mail, og jeg kunne vel sige til mig selv, at det bare var en charmerende sommerflirt - jeg sidder bare tilbage med følelsen af, at det kunne have været mere - den måde, hvorpå det kom snigende :-)
Men ærgrelser kommer man jo ikke ligefrem langt med.
Haft lignende oplevelser?

Hvem kender ikk følelsen af at ønske sig tiden med en given person ville strække sig så lang at man vidste hvad det var for nogle følelser der bankede på - og om de kunne føre en fantastiske steder hen.
Desværre tror jeg at de fleste gange kan den følelse af 'måske' være tusind gange mere romantisk og følelsesladet end rent faktisk at få kontakt med fyren......

det tror jeg du kan have ret i :-)
Men den følelse af, at kemien passer, sådan bare let og ligetil blandet med tiltrækning, den møder jeg ikke så ofte. Desværre?

Det kræver en god portion held og åbenhed. Tit tror jeg at min måde at møde andre mennesker på; meget umiddelbart, glad, fortællende og åben, er den rigtige måde. Men finder det nu svært at blive ved med at tro på når der findes så mange lukkede mennesker!
Så fryd dig over at have fundet en mand der løftede sløret så meget for sig selv at du kunne finde ting at blive betaget af;)

Uha uha!
Jeg mødte også den dejligste fyr i Italien denne sommer. Vi havde det vildt sjovt sammen, havde sex og alting. Jeg var kanon forelsket i ham, men jeg nåede ikke at få hans e-mail! Jeg ærgrer mig stadig over at jeg ikke fik spurgt om den. Meeen... det har de fleste vel prøvet. De der italienere kan sgu et eller andet ;o)
Kristine