En lille sandhed om nogle mænd

Jeg har igennem samtaler med nogle mænd udtrykt deres og egne tanker i digtform, jeg har i al fald prøvet 8)
Emnet var hvor vi mænd befinder os i dagens samfund som noget/nogle der ikke helt er i balance med hvad vores kønsrollemønster skal være i det moderne samfund...
her kommer det så, take it or leave it...

"Warrior Within"

Trapped within,
trapped with hope,
longing for my lonely road, I seek it.
Strayed from my cause for centuries,
now trapped within this frail shell,
viligiant and ready, as ready as only few,
but im stuck,
trapped...

Im part of this shell, and its part of me,
this world no longer needs me.
thers no longer need of fighting,
neither honor nor courage,
no true foes within grasp,
I've should have been extinct,
and yet I survieved in this body,
why?...

Leave me to my fate,
Im a warrior awake,
trapped within...

Kan du ikke oversætte det til dansk....jeg vil få større forståelse af indholdet..
Maiken16

Men det er med fare for at versefødder, og digtformen går tabt i oversættelsen...
"Krigeren indeni"
Fanget indeni,
Fanget med håbet,
med længsel mod min ensomme vej, søger jeg den.
Bortstrejfet fra mit formål i århundrede,
nu fanget inde i denne skrøbelige skal,
Bredvillig og rede (klar), så rede som kun få,
men jeg er kørt fast,
fanget...
Jeg er en del af denne skal, og den er en del af mig,
denne verden behøver mig ikke mere,
der er ikke længere brug for at kæmpe,
ej heller ære eller mod,
der er ingen sand fjende indenfor rækkevide,
Jeg skulle ha været uddød,
alligevel overlevede jeg i denne krop,
Hvoffor?...

Efterlad mig til min skæbne,
jeg er en vågen kriger,
fanget indeni...

´Nuvel så, intet af det er udtryk for en person, men for et følelses stadie, en form for mentalitet om du vil:)
En følelse af at man som mand rummer ting og værdier (instinkter) som forlængst burde være ligeså uddøde som dinosauerne.

.....digt. Vel nok ikke dit eget. (ret mig hvis jeg tager fejl). Jeg er så heldig at jeg forstår hvert et ord (or should we say I´m blessed). Du har nok ret i at jægerens tid er omme. Vi forventer ikke det samme af en man idag som man gjorde for 100 år siden.

Tusind tak skal du ha, jeg kan med stolthed sige at det er 100% komponeret af mig alene

Kan det være svært at skulle gi udtryk, eller afløb for ting i sit indre som man ikke selv er bevidst om, og som kan gi udtryk i at man føler sig lidt ved siden af sig selv... det er en sær følelse, svær at beskrive, ret uhåndgribelig.

og ingen har brug for et skaffedyr. Kvinderne er blvet både forsørgere og skaffedyr.
I dag er den kun een eneste grund til at kvinder vælger at leve sammen med en mand: at hun kan lide ham, at hun er forelsket i ham og i heldigste fald elsker ham.
Altså er det nu blevet de følelsesmæssige behov, der afgører om man blir et par.
Men mændene har svært ved at følge kvinderne på det følelsesmæssige område, og derfor virker mange mænd som trodsige 3-årige.
man kan sige, at kønnene nærmeste "står i stampe" overfor hinanden - og manden?
Han er taberen i det spil

...men jeg har lige sagt godnat på en anden link. Som jeg sa så har du min kompliment for det digt. Skrives ved på et andet tidspunkt! 80)

og det efterlader et enormt stort, tomt hul i mænds bevidsthed, selvværd og identitet.
Det er som om kvinderne rager det hele til sig, uddannelsesmæssigt, økonomisk og også mht. til at tage bøenene til sig (alle de alenemødre).
Mænd er en uddød race, helt enig med æblet

......var fordi jeg var så fandens træt, kunne vi få en rigtig god debat ud ad det der. Hvad pokker mener du med at kvinderne rager til sig. Tænk over til imorgen, og kom med et riktig godt svar. Gaaaaab.

Er det de individer i en race der tilpasser sig tiderne bedst der viderebringer flest gener til den næste generation... der skulle derfor ske en gradvis udvanding af gener blandt de mandlige individer der har deres urinstinkter intakte, fordi de mere moderne mænd tilpasser sig beder og derfor er mere attråværdige i kvindernes øjne...
Nuvel, hvis det ikke kan være anderledes, men det er er sgu selvironisk at vi er bevidste om den udvikling, Det store spørgsmål er, hvordan tilpasser vi os bedst muligt til tidens krav til os?...

Den største ros man kan få når man har skabt noget, er at andre tror på at man ikke selv er ophavsmand til det.
Meeeeeeen, så godt synes jeg nu heller ikke selv det er.

Er jeg den eneste der syntes, at det kunne blive en fed sang?
Det er et fedt digt, og selvom der ikke rimer i slutningen af alle linjer, kan det stadig blive en fed sang!

Men jeg er ikke lige nogen ørn til det med musik...

Hvis du seriøst vil overveje at sætte musik på, kan det jo nok lade sig gøre at finde ngle, som kan spille, og som gidder at lægge musik til. Hvis de syntes om det, og mener at de kan bruge det til noget, vil de garanteret gerne hjælpe.
Min granfætter fik på et tidspunkt et tilbud af Sort Sol's forsanger, om at få lagt musik til en tale han holdte til et bryllop. Så mon ikke der er nogen der vil ligge musik til dit digt, hvis de syntes om det?