Én at tænke over...

Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle placere dette, så nu blev det her!
Jeg læste engang en artikel i Illustreret Videnskab, der handlede om universets form. En gruppe forskere var blevet spurgt, hvilken form de mente universet har.
Én mente, at universet er rundt som en bold. Denne "bold udvider sig lagsomt, og vil til sidst eksplodere.
En anden mente, at universet har form som en sadel. Altså sådan en til heste. De to "saddelklapper" vil langsomt strækkes nedad (hvilken retning det så end er, i et rum uden tyngdekraft!), og tilsidst vil "sadlen" deles i to.
Det var enormt spændende at læse om, og der var mange flere forslag/teorier. Jeg spørger så bare: Hvis universet har en form, hvad f****n er der så udenom?????

Mojn der Ripenser
Jeg tror at man skal skelne mellem at tale om universet, som jeg ser som det uendenlige rum uden bolde eller sadler. Derimod ser jeg vores galakse som én ud af mange, som meget vel har en begrænsning. Jeg tror med andre ord at det er et definitions spørgsmål, som afgør om man skal regne "udenommet" med eller ej?.
Så vidt jeg har forstået det, så ER universet uendeligt. Men der findes mange paralelle galakser.
Mvh Fandango

at der findes mange galakser, og de har en form. Men der blev altså talt om universet, så det er derfor jeg står lidt af. Ja, jeg går da ud fra, at sådan nogle kloge hoveder kan skelne det fra hinanden.

...hvad jeg skal mene. Jeg har altid haft den opfattelse at universet er uendeligt. Når man bruger ordet "universelt" om et givet emne, så har jeg altid opfattet det som altomfattende.
Jeg ville osse være forvirret Ripenser :o)
Mvh Fandango

Nu er det jo ingen ny teori, at universet har en form. Den jeg synes oftest bliver talt om er at den er krumbøjet. Og ikke mindst at den udvider sig.
Hvad der er udenom? Velsagtens ingenting. Og hvad DET så er...
Måske universet i den her sammenhæng, omkring form, er masse. Altså planeter, sole, atomer, sorte huller osv. De bevæger sig jo til stadighed væk fra the big bang.
Men om eksperterne har ret, er jo et godt spørgsmål, som vi almindelige dødelige vist ligeså godt kan lade være at blive klogere på. Tror aldrig at universets og livets gåde bliver opklaret. Tror ikke vi mennesker kan håndtere det.

jeg mener. Man kan blive helt syg oveni, hvis man spekulerer for meget på det. Men det er da lidt skræmmende. Når man i forvejen ikke helt forstår hvad universet og evigheden er...og så skal kunne rumme sådan en mundfuld. Ja, jeg kan sgu ikke kapere det.

ja, det kan være svært at forstå de størrelser man snakker om man snakker om universet.
Universet udvider sig og er krumt, så det må vel være ligesom en bold, hvor alle galakser osv findes på overfladen af bolden!
Jeg kan da komme med en sjov "størrelse" når vi snakker om universet. Som når en stor stjerne som vores sol eksploderer i en supernova. Kernen af den eksploderende stjerne, der typisk vejer lige så meget som Solen, presses sammen af tyngdekraften, så den ender med at være kun ca. 10 km i diameter. En enkelt teskefuld neutronstjernestof vejer flere millioner tons, det er da lidt underligt at tænke på, og sådan findes der mange utroligt ting vores hjerne kan have svært ved at kapere...
Astro

Undskyld, hører solen ikke til blandt de mindre stjerner?
Jeg kan en i den anden retning. Det er lang tid siden jeg har hørt den, så slå mig ikke hvis tallene ikke er helt korrekte. Men fascinerende er det alligevel. Der er ligeså mange vand-molekyler i et glas vand (I ved H20) som der er sandkorn i Sahara!!
De her tankeeksperimenter virker ligeså godt eller bedre (bare i kortere tid desværre) på mig som en flaske vin. Bliver total bims og ør *GGG*
Ha en god weekend :o)

men du skriver, at universet er krumt og udvider sig.
Du får det til at lyde som om, at det er et endegyldigt fakta. Nu kunne jeg så godt tænke mig at vide: er du sikker på det?
Jeg mener - har du været ude ved kanten?
I så fald må du jo også kunne svare på mit første spørgsmål: hvad er der udenom? Når noget har en form, så må der jo også være noget udenom. Ellers ville det jo ikke kunne have en form. Eller hva´???

hmmm der er ikke nogen kant... universet består jo af flere dimensioner end kun rum... bl.a. tid...
tænk på... tiden er jo også uendelig (så vidt vi ved)... den slutter jo aldrig... vil altid udvide sig... vi ved at "imorgen" ikke er her endnu... men det kommer... men tiden udvider sig jo ikke "ud i noget"... der er jo ikke noget der bliver mindre af at tiden udvider sig... a la et rum der bliver taget noget fra for at "skabe" ny tid eller rum... det er jo ikke sådan at fordi tiden nu er udvidet med to minutter... så er universet udvidet og har "taget" to minutters tid/plads et andet sted fra... a la et rum udenom universet
giver det mening.. det er jo meget forvirrende og komplekst...
men det er meget spændende...

følge dig. Og det er sikkert også rigtigt. Måske. Det lyder i det mindste sandsynligt. Men stadig sidder jeg med spørgsmålet: hvad er ser udenom? Jeg ved (med 99,99999.....% sikkerhed) at der ikke er nogen, der kan svare på det. For som du siger, så er universet uendeligt. Men hvordan kan det så have en form? Men det må vel have en form, for at kunne udvidde sig? Tjaaaa....Det kaldes hvist en "teaser" ;oD

hmm ja jeg kan godt forstå dig... jeg har også selv stillet det spørgsmål... men der er vel ikke noget fordi det ikke er skabt endnu.. når børn vokser udvider de sig jo også på en måde.. eller når to mennesker får et barn... udvider de sig jo... på en måde. Der bliver skabt noget ud af "ingenting"..
I dette tilfælde vokser de så ud i et rum... men det rum som de så tager... hvor bliver det så af? Endnu et spørgsmål som er svært at besvare... er det derfor universet udvider sig? Hvad med når et træ vokser op af jorden? Den hugger jo så at sige plads/rum... hvor bliver det af?
Men jo... man kan ikke rigtig forholde sig til at universet ikke har en grænse... men at det har en form.. men tror måske der er dimensioner vi ikke kender til endnu.. aner det ikke...
Indtil videre tror jeg bare jeg vil nøjes med tanken om at ting der indeholder liv udvider sig og vokser... og skaber nye liv der vokser...

Hvorfor befinder galakserne sig på overfladen af bolden?

Selv lærte jeg i fysis at intet kommmer af intet.
Jeg lærte om big babg og tænkte så, hvis det var starten, hvor kom så kuglen fra der eksploderede og hvordan var den dannet. Intet kommer jo af intet!
Jeg er med på at der kan måles en udvidelse af universet.
Jeg tror dog nu at universets form er som en dna streng. Den kan trække sig sammen og udvide sig.
Jeg tror at småt er som stort. Ex. det kan være svært at se om et billede er taget fra stor afstand af en ørken eller tæt på da strukturerne er ens. Læs fraktaler.
mvh
Hmmmm

PS: vi befinder os vel altid på kanten af universet... i hvert fald med hensyn til tiden

Jeg har altid tænkt på det der udenom universet (hvis det altså ender), som noget vi nok slet ikke forstår. Som en helt anden verden. Ligesom alle de mikroorganismer der selv lever inde i os, aldrig ville kunne fatte det der er udenom, og måske slet ikke ville kunne overleve der.

hvis universet har form som en kugle, og vi spørger om hvad der så findes omkring denne kugle, så er svaret at det intet er... og dette INTET har vi som mennesker svært ved at forstå, da vi altid skal begrænse et fysisk objekt... for ellers giver det ingen mening... og dog... universet består af rum med inhold af stof... dvs at man ikke kan tale om HVAD DER ER OMKRING UNIVERSET... da dette ikke eksisterer... i hvert fald ikke noget vores sanser kan registere...For man har fornylig via nogle beregninger (teoretisk) fundet ud af at universet muligvis KUN er et illusion, altså intet fysisk virkelighed... ligesom i filmen MATRIX... alt hvad vi oplever er en illusion.. bevist matematisk...!!!