Endelig gravid! Men..

Hej!
Min kæreste og jeg ville gerne have et barn. Jeg stoppede med p-pillerne i marts og er gravid allerede nu.
Jeg er lykkelig. Men nu er det pludselig som om min kæreste er ved at bakke ud, han blev dybt ulykkelig. Han siger ting som, at vi skal giftes og være sammen for altid. Men at han er bange for
hvis vi ikke kan klare det endnu. Og nu er der slået skår i min glæde, jeg led af depressioner da
jeg var yngre og er ikke god til praktiske ting.
Så ved slet ikke hvad vi skal gøre.
Jeg fik en abort for tre år siden, da jeg var 18år. Dengang var jeg depressiv. Men det er jo anderledes nu, vi er blevet ældre og har en lejlighed sammen.
Jeg vil ikke have en abort. For mener, at det er at slå små babyer ihjel. Og på den anden side brænder jeg virkelig for den baby. Jeg var ved at tude af lykke da jeg stod med testen. Jeg tænker på navne, opdragelse og hvordan barnet kommer til at se ud. Og hvordan det bliver når den kommer.

Da jeg fik en abort for tre år siden, havde jeg en
anden kæreste, boede hjemme og fik ikke nogen opbaknig. Og jeg fik det virkelig skidt over det. Var helt ødelagt.

Det lyder som om, at det først nu gik op for din kæreste, at det var alvor. Du er seriøst i risikogruppen, for at miste ham. Det er nu der skal kæmpes. Din kæreste er usikker på, hvad der nu skal ske. Føler måske, at han mister hele sin ungdom. Det kan man sådan set godt forstå, men det er forsent at komme i tanke om det nu.
Jeg ville kontakte en sagsbehandler på kommunen. Fortæl hende at din kæreste har svært ved, at acceptere, at han nu skal være far og er usikker.
Hun må kunne henvise jer til én i kan snakke med, så din kæreste bliver mere fortrolig med, hvad der nu skal ske.
Det er også muligt, at hun kan formidle en kontakt, til andre unge forældre, der kan fortælle om deres oplevelser.
Held og lykke med det hele og stort tillykke med graviditeten. :-)