Enighed contra angstens enighed

Efter at have læst disse indlæg, skrevet af jalmar og lysje, fik jeg lyst til at lave dette indlæg.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1632490
Problemet er ftg - I er ikke enige - Angst er ikke enighed Skrevet af jalmar - Kl 19:29, 10.apr.2009
´

... ikke at turde udtale sig grundet x sanktioner.
Er du ikke enig - Bliver du kaldt til ORDEN
1. gang v/en venlig bemærkning.
2. gang v/en henstilling om at lytte efter.
3. gang v/en venlig samtale med de ældste.
4. gang v/en trussel om udelukkelse og hvad det medfører.
5. gang v/udførelsen af udelukkelse og TAB AF og HAD FRA FAMILIE - VENNER og BAGLAND!
Det er ikke det jeg kalder enighed - ftg
det er det jeg kalder ANGST/BANGE FOR AT UDTALE SIG FORKERT!

M.v.h.
jalmar

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1632603
Og dog... Skrevet af Lyjse- - Kl 21:37, 10.apr.2009
hvis jv var enige, ville der jo ikke være så mange der forlader sekten..
Jeg vil kalde det "frivillig tvang" - ikke noget man bør være stolt af

Frivillig tvang, må være nøgleordet her. Fordi, selvom mange forlader sekten, er der også en del, der vender tilbage igen. Hvorfor mon?
Er det den frivillige tvang? Eller er det fordi, man ikke længere kan holde ud, at undvære sin familie og venner, som vi også ser det i filmen, "2 verdener".
Mange vælger også at blive ude. Fordi de ikke kan leve et dobbeltliv. De kan ikke lyve overfor dem selv og overfor Gud. Dermed siger jeg ikke, at jeg ikke forstår dem, der forlader JV og vender tilbage igen. Jeg kan sagtens følge, at det kan gøre så ondt, så man ikke ser anden udvej, af to onder.
Men hvordan mon Gud ser på, at man vender "tvungent" tilbage? Hvorfor er det lige, at Gud ikke "bare" udslettede Satan og startede forfra?
Fordi Gud elsker når mennesker kommer til ham, af en FRI vilje. Ellers havde han jo nok skabt os, som marionetdukker.
Hvad er det hele værd så, såfremt man kun vender tilbage eller bliver i sekten, fordi man ellers mister sine nære og kære. Hvad er det værd for Gud? Er det ikke det, der er det vigtigste? At man kommer til Gud, frivilligt og af kærlighed til ham? Det mener jeg.
Et menneske, der kommer i rigssalen, ufrivilligt og "tvungent", er at gå imod Guds hensigt. Nemlig frivilligheden og kærligheden til ham.
MEN jeg tror at Gud kender det enkeltes menneskes hjerte, og derfor også forstår, hvorfor man handler som man gør. Gud ønsker ikke at splitte men at samle.
Jeg skriver ikke dette for at dømme, det er der kun en der kan. Jeg skriver dette fordi, det er simpelthen så synd at man pga denne "tvang" ikke oplever sit eget forhold til Gud vokse. "Tvang" er en mur mellem kærligheden til Gud og en selv. Man ser ikke det, som det i virkeligheden handler om. Nemlig at leve med Gud, at være i ham og han i èn, hver eneste dag.
Noget der rørte mig dybt i dag var, et afsnit jeg læste fra bogen "Hytten". Der bl.a også handler meget om netop det, at have en utvungen adgang til Gud. At Gud ønsker man skal komme i kærlighed, og frivilligt til ham. Men lige netop det afsnit, der rørte mig meget handlede om, at alt går nemmere, når man gør det sammen med Jesus.
Manden Mackenzie, der er hovedpersonen, tager nogen skridt ud på søen. (Han fulgtes med Jesus, den ene vej). Men han oplever så, at han synker delvis mere ned i søen. Jesus, der havde stået på bredden og betragtet ham, kommer ud til ham og langsomt kommer Mackenzie helt op på vandets overflade igen. Jesus siger så til ham: Kan du se, det hele går nemmere, når vi gør tingene sammen.
Og det er det jeg mener. Det er jo lige netop det. At man når man gør ting i egen kraft, føler sig "tvungen" til at tilbede Gud, så føles det svært og tungt. Gud ønsker at hjælpe, støtte og vise os omsorg. Men vi er nød til selv at ville det. Her vil "tvangen" stå som en hindring.
Så enighed, Gud ønsker ikke enighed på den måde som vidnerne ynder at prale af. Gud ønsker ydmyghed og tillig. Kærlighed og frivillighed. Det giver enighed. På en helt anden positiv måde.
Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder mennesker i rigssalene, der kun er der, fordi de kender konsekvensen. At de mister deres nære og kære.
Til de ledende i Vagttårnsselskabet:
Er det virkelig det værd vidner? Ønsker I at gå imod Gud med sådanne tunge regler? Tænk på de liv, i har på jeres samvittighed. Mennesker, der ikke kunne udholde presset. ER det virkelig det værd?
Men tror desværre bare ikke, i kan se nøjagtig, hvad det er jeg mener. I er forblændede. I er i mørket og leder i blinde.
Med venlig hilsen
Manjana

SKAL man, gøres det ikke af lyst.
KAN man, gøres det af lyst.

Er der konsekvens, SKAL man.
Er der ikke konsekvens, KAN man.

mvh
billen76

´[s]

Mange hilsner
jalmar 🙂

Det er rigtigt. Men det er bare ikke alt man kan eller skal her i livet, der har de konsekvenser, som frivillig "tvang". 😉

Mvh
Manjana

....til at vælge her i livet.
Hvis jeg bare altid kun skulle gøre, det jeg har lyst til, så befandt jeg mig på en smuk sydhavsø lige nu, og spiste al den kage jeg kunne proppe i mig. Åh, alle de begrænsninger. Livet er ikke let...huslejen skal også betales. 😉

MEN man skal ikke sige "KAN", når det er "SKAL".
"SKAL" kan dræbe motivationen fuldstændigt.
Faktisk, så er noget jeg syntes at bemærke, at folk som går meget op i SKAL, har det meget svært med folk der går op i KAN.
I "SKAL-miljøet" bliver noget ofte forment individet, alene fordi at individdet har lyst.
"SKAL-folk" har desuden ofte meget lidt tillid til "KAN-folk".
Tanken syntes at gå i retning af, at føler du ikke du SKAL, så gør du det ikke. KAN er blot en undskyldning for ikke at ville gøre tingene. "KAN-folk" er sløsede, fordi de ikke føler de SKAL.
Omvendt kan "KAN-folk" af den årsag heller ikke fordrage "SKAL-folk".

Ved ikke, om du kan følge mig idette?

mvh
billen76

I den "verdslige" verden, er det nok mere begrebet, man kan hvad man vil, og vil man ikke, skal man heller ikke.
Men som et Jehovas vidne, der egentlig ikke vil, kommer begrebet skal ind i billedet.
"Dette skal jeg gøre, ellers bliver jeg udstødt og mister kontakten til dem jeg elsker".
Dem, der vender tilbage til JV, blot fordi de skal, hvad gør det lige ved dem? For det har nemlig også sine konsekvenser. Den ægte glæde mangler, skyldfølelsen kommer måske snigende ind, og hvad gør den lige ved mennesker. Udbrændthed. Depressioner.
Det er ikke det Gud ønsker. Det er det jeg mener, at Gud ønsker at man kommer frivilligt og uden "tvang". Det giver glæde og ægte kærlighed. Nærværet med Gud, løfter selv mennesker, der ikke orker mere. Dette nærvær, er man forhindret i, såfremt man "kun" kommer af "tvang", fordi man skal.
Det er af værdi for JW/WTS at mennesker kommer til alle møder og går på feltet.
Det har bare ingen værdi for Gud, hvis man føler sig "tvunget".
(Tror ikke at JW/WTS har værdi for Gud i det hele taget, kun den enkelte interesserer Gud sig for).
Men det var egentlig det, jeg forsøgte at få frem, i mit indlæg. Det har nemlig ofte naget mig, når jeg læser ftg's indlæg, hvor det handler om udstødelse eller så og så mange kommer tilbage.
Jeg tænker hver eneste gang, jamen hvad er årsagen til de kommer tilbage. Er Gud årsagen i deres hjerte til, at de kommer tilbage.
Ved ikke om du kan følge mig? 🙂😉
Mange hilsner
Manjana
Ps. Der er også dem, der egentlig ikke har lyst til at tage til møde, eller går ud og forkynder, hvor begrebet skal, er det styrende. Dette skal vi, for at have en god samvittighed. Egentlig handler det meget om, denne gode samvittighed hos JV. Hvorfor, kan hvad man skal, er den styrende faktor.

´

da mine begrænsninger "kun" er af økonomisk art -
Okay så har jeg nogle legemlige begrænsninger også, men af en aller anden grund, har man altid travlt - skide travt med at "lave ingenting" - Den ene dag tager den anden og man opdager ikke det er et nyt år oprinder - før pungen er tom grundet de gaver man giver til ungerne, der udpræget har bedre råd til at købe dem selv 😃 -
Vi skal forøvrigt lige se den udstilling - For hulen da nu nåede vi det ikke fordi - øh altså fordi - ja fordi - - - Det var så et År i KAN grupppens regi 😃
Men det er da klart dem der ikke skal se på pengenes
mængde inden de gør noget, muligvis sandsynligvis gør mere - kan mere -
Og så er der jo det med at hvis man bare kan er lysten større til at gøre en ting fordi man laver den af lyst - Hvorfor jeg også blev selvstændig - Og så lige det med en Chef -
Omvendt kan "KAN-folk" af den årsag heller ikke fordrage "SKAL-folk".
Den synes jeg IKKE jeg kan nikke genkendene til, man har snarere svært ved at forstå mennesker der gør ting under tvang, og man synes derfor ofte at man bør gøre en indsats for at hjælpe dem - Da det er sjældent at skal mennesker ser rigtig glade ud - Undtager er når de skal - MEN så er øjnene ofte døde.

Mange hilsner
jalmar

Jeg kan huske da jeg var ung og skulle holde 5 minutters indlæg på teokratisk skole, var jeg skide nervøs for at sige noget forkert, så ALT hvad jeg sagde var direkte afskrift fra WT litteratur.
"Det er ikke det jeg kalder enighed - ftg
det er det jeg kalder ANGST/BANGE FOR AT UDTALE SIG FORKERT! skrevet af jalmar "
Jeg kender mennesker der er vendt tilbage til JVerne KUN fordi deres familie er derinde, IKKE fordi de overhovedet tror på deres lærer.
Jeg tror at mange af de ledende i WT, udemærket er klar over at det ikke nødvendigvis er sandheden de har, men de bliver i det udelukkende fordi det giver et godt omdømme og MAGT.
VH L