13tilføjet af

ensom i tosomheden.. igen igen

det her er så svært, er startet på indlægget flere gange, men hver gang virker det forkert.
mit problem er at jeg føler mig ensom. meget ensom, og det på trods af at jeg har en ellers dejlig kæreste.
lad os starte med begyndelsen.
i mit tidligere forhold, det varede lidt over 9 år, følte jeg mig også ensom, men der kunne jeg se en grund til det. x'en spillede computer 24/7, og nej, det er ikke en overdrivelse - hver vågen time gik foran computeren. forholdet endte meget ulykkeligt, jeg kunne simpelthen ikke mere. jeg hadede mig selv, fordi jeg evig og altid var sur og irriteret på ham, sur over hans boxershorts over hele lejligheden, hans manglende hygiejne, over at det altid var mig der skulle stå i køkkenet med maden, indkøbene var mine alene, og især det faktum at jeg ikke kunne tvinge ham til at foretage sig noget... alt var galt!
jeg siger han er / var ludoman, hans computerspil dominerede vores liv, og i en sådan grad, at han ikke var i stand til at arbejde - han gad simpelthen ikke, og jeg kunne heller ikke få ham til at gå på kommunen, så i en lang periode levede vi af min sølle indkomst.
da jeg til sidst ikke kunne mere, og var så træt af mig selv, ham og forholdet, bad jeg ham flytte. det tog dog noget tid før han var ude af døren, men han er aldrig helt kommet ud af mit liv. vi har ingen børn, men han har ingen familie, og efter 9 år sammen, holder min familie jo også af ham, og det er jo ganske forståeligt - det var jo ikke dem, der boede sammen med ham og følte det som om de havde en 3-årig, der skulle vartes op i hoved og den dertil indrettede, uden selv at komme med noget til forholdet.
grunden til at han ikke er ude af mit liv skyldes som sagt min familie. han bliver stadig inviteret med til diverse sammenkomster, og det generer mig meget.
nu er sagen så den, at jeg er kommet i et nyt forhold med en anden. vi bor sammen, og har gjort det i ½ år, kendt hinanden i snart 3, men han bliver stadig ikke inviteret med til familiehalløjet, for "den gamle" skal jo ikke føle sig svigtet. sidst jeg mødte ham hos noget familie, sagde jeg farvel, og gik min vej - jeg ku simpelthen ikke overskue at han også skulle være der - det er jo min familie... jeg har sagt til familien at det generer mig, men de siger at jeg må forstå at bare fordi vi er gået fra hinanden, så behøver det ikke betyde de også skal skrotte alt kontakt til ham.

nu er problemet så det, at hverdagen også har sneget sig ind i det nye forhold, og selvom det er meget bedre end mit tidligere forhold, føler jeg mig stadig svigtet og ensom. alle de gamle følelser der fik det andet forhold til at gå i stykker, begynder lige så stille at komme op til overfladen, og jeg er igen ved at føle jeg går i stykker.
jeg kan ikke nævne noget specielt han gør galt, det er bare det hele, uden rigtig at være noget.
det er så frustrerende, og jeg er ved at være træt af mig selv - han er jo for fanden ikke den anden, men jeg kan allligevel ikke lade være med at have den her nagende følelse...
han siger at han ikke mener der er noget galt med forholdet, men jeg føler næsten alt er galt, selvom jeg ikke kan sætte en finger på noget af det.
min kæreste er meget hjælpsom, og jeg står ikke alene med alt mere. han er ansvarsfuld, og tager vare på sig selv, så jeg har pludselig fået en masse tid jeg slet ikke ved hvad jeg skal bruge på.
det store problem er at jeg igen føler mig ensom - ikke fysisk, men psykisk... og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?
hvordan snakker man med en person, der ikke synes der er noget galt, om de problemer man bare ikke selv hvad er?
tilføjet af

Pyha, du har det helt sikkert hårdt lige nu!

Hvis du havde set dig selv i bagklogskabens klare
lyst, så skulle din eks. gennem 9 år være smidt
ud langt tidligere. Inden din familie fik stærke
relationer til ham. Du skal lære at blive mere
konsekvent, og ikke gå på kompromis med dine
følelser og ønsker. For det har nemlig affødt
din nuværende psykiske krise!
Du sidder i et psykisk helvede, hvor du har brug
for noget samtaleterapi hos en psykolog. Du kan
vist får noget tilskud til det via din kommune.
Held og lykke, der er lys for enden af tunnellen
tilføjet af

Proffessionel hjælp -

det burde du have!
Hvad f***** bilder din familie sig ind at invitere din eks. til diverse sammenkomster og ikke din nuværede? Det minder om noget min mor parktiserede overfor min moster i de tidligere 70'ere...
tilføjet af

smiler til hopeless angel

sådan tænkte jeg også da jeg læste indlæget.
Fik et billed af en familig der sad med benene krydset og røg fredspibe, men vi skriver 2007 ikke 1970.
Bare lige en indskydelse at en billedlig oplevelse - smil
tilføjet af

Thihi - de røg nu ikke fredspibe

-
... jeg kommer fra et yyyyderst borgerligt hjem. Hvor skilsmisser ikke ligefrem var noget der blev accepteret... i hvertfald ikke af min mor!
(hun har senere måttet lide under datterens (min) skilsmisse og under hvor foooolk dooog ikke måtte sige i den anledning... gab!)
- så dit billede lyder sjovere end virkeligheden :o)
tilføjet af

hobbies

nej, jeg forventer på ingen måde at han skal underholde mig 24/7, men at det engang imellem ku være rart ikke at føle sig ensom, når man er i selskab med sin kæreste. eller.... ensom er måske så meget sagt, mere overset...
jeg er flyttet til jylland - han boede i jylland inden, så han kender en masse mennesker, men jeg kender ingen.
et yderligere problem er at jeg er hypermobil, så jeg kommer ikke så meget ud, det tillader benene desværre ikke. så de hobbies jeg nu engang har, er nogen jeg dyrker herhjemme.
tilføjet af

hi hi..

måske er det et billed jeg har fra en film, for jeg kan fortælle dig at mit barndoms hjem var ualmindelig almindeligt og kedeligt. Ingen slinger i valsen, bare derud af i et tempo min far satte.
Men jeg fik altså det billed og det synes jeg var lidt sjovt..
Jeg er så godt klar over at det er en skid sjovt for trådstarteren og til dig vil jeg sige at jeg føler med dig, men du må lære at sige fra..
Held og lykke
En Q
tilføjet af

ja, du har ret

jeg burde have kylet ham ud lang tid inden, og den fejltagelse ønsker jeg absolut ikke at begå igen.
derfor er jeg også bange for at jeg opdigter problemer, eller gør dem meget større end de i virkeligheden er, for at jeg ikke skal komme så langt ned igen.
jeg ku ikke mere til sidst - og da jeg endelig slap væk, gik det op for mig, at det var noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig.
tilføjet af

fredspibe

jo, jeg ku da godt smile af fredspiben - sådan noget skal der jo også være plads til.
tilføjet af

det er jeg glad for

men jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe dig. For mig at se, må du tage skeen over i den anden hånd og slå i bordet.
Fortæl dine forældre at du ikke kan klare det - det er en ærlig sag - og sig at så må de vælge hvem der betyder mest for dem. Umiddelbart hårde ord, ja - men du må lære at passe godt på dig selv. Du er dig selv nærmest.
Jeg vil ønske dig rigtig held og lykke, men lov mig lige at du vil tænke over det med at passe godt på sig selv, ikk?
Smil
En Q
tilføjet af

Hvis det ikke gør dig glad og tilfreds

- hvor så overhovedet leve sammen med den mand? Det kan da godt være han ikke synes "der er noget i vejen", man det handler vel om, hvad DU synes. (?)
- Det er meget nemmere at være ensom i tosomheden, end når man er alene, så kan man trods alt gøre noget ved det, uden at skulle overbevise en anden først.
- Med hensyn til din families opførsel, så er det da helt ude i hampen. Hvad f.... bilder de sig da ind ikke at invitere din nuværende men altid din forhenværende? Jeg ville - hvis jeg var dig - slet ikke komme til de sammenkomster, men kæreste ikke var inviteret med til, når I bor sammen. Hvad siger han egentlig selv til det "system"?
tilføjet af

systemet

det system generer ham desværre overhovedet slet ikke. han siger at de selv skal have lov til at vælge, og det har de gjort.
i starten generede det ham en del, men han har affundet sig med situationen, og tager kun med de steder hen hvor "den gamle" slet ikke bliver inviteret, og det kan jeg også godt forstå.
men det er svært at slippe x'en, og komme videre, når han stadig spøger i baggrunden.
tilføjet af

åhhh så søde

over for ex,jeg har selv prøvet det,da min ex og jeg gik fra hianden,min søster og svoger var meget gode venner med ex og hans nye kæreste,og når jeg kom til fest sad de og gloede op og ned af mig..underligt før min ex blev gift kunne vi godt være til fest sammen,men hans nye kone var jaoulux.Så jeg måtte til sidst sige at hvis de kom ville jeg blive væk,men jeg var meget ked af da jeg altid har haft et godt fforhold til min søster og svorger.men det endte med at det ebbede ud med x,og kone,da de ikke kom hos min søster og svorger mere.Uanset syntes at en næremeste har førsteret til en fest,så må ex komme en anden dag...ss
tilføjet af

Måske har jeg et svar...

Jeg har læst en god bog: At leve sammen, men føle sig alene af Dan Kiley.
Jeg troede jeg var den eneste der var "lidt mærkelig" i at føle mig alene, i et ellers dejligt parforhold. Måske kan du også få en ny glæde i dit liv, som jeg har fået, efter at have læst bogen.
Alt held til dig fremover...
Mvh May fra Kolding
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.