Gift med en ryger

er der flere end mig der har en mand som absolut ikke har til hensigt at ta´ hensyn til andre. faktisk, så mener han at alle ikke rygere der ikke vil finde sig i hans hensynsløse tobaksrygning, uanset hvor han befinder sig, hetzer og prædikere!
han har før trodset rygeforbud og kan feks finde på at tænde sin pibe i en restaurant, lige efter maden, selvom restauranten skilter med ´rygning forbudt´. når så personalet ber ham slukke røgelsen, begynder han bare at diskutere højlydt med alle og enhver der ´hetzer´ ham, både personale og andre gæster på restauranten. det er så pinligt!!!
hvad skal jeg stille op med ham, efter rygereglerne bliver indført engang i løbet af året. han siger selv at han er komplet ´ligeglad med de skide regler´?
de gange jeg har forsøgt at tale ham til fornuft er han blevet så tosset at han råber så stort set hele sydfyn kan høre ham.

Eller er der også andre emner der tænder ham helt af?
Havde det været mig, havde jeg simpelthen nægtet at vise mig offentlig med ham. Der skal være plads til divergerende meninger, men hvis ikke man kan have en ordentlig adfærd, må man bliver hjemme.

haft sin egen mening om ting, men det er kun rygning der påvirker ham SÅ KRAFTIGT. på den ø vi bor er han meget kendt for hans holdninger, især den om tobak.
jeg røg selv indtil for ca 10 år siden, men holdt op på grund af helbredet. jeg har fået det bedre med mit helbred efter jeg holdt op. jeg er heller ikke så tit syg som jeg var den gang og får ikk længere iritationer pga slim i halsen eller hosten.
jeg vil ønske han kunne holde op, men det bliver ikke aktuelt så længe han ikke vil! tit når han står op om morgenen har han meget slim og hoster længe ad gangen. han vil ikke til læge, for lægevidenskaben er ikke til at stole på siger han...

Du får nok lettere ved at få vand til at løbe op af bakke, en få din mand til at forholde sig til virkeligheden.
Meget meget kort: Har du overvejet at gå fra ham? Ville du kunne true ham med at gå, og også føre det ud i livet, såfremt han ikke ændrede adfærd?
Man kan faktisk godt lære en gammel hund nye kunster, det tager bare lidt længere tid, og lokkemaden skal være noget bedre end tørre kiks.
Overvej med dig selv hvad du vil have han skal ændre på, og hvad du er villig til at at sætte på spil for at få ham til at forstå alvoren.
Hvis du virkelig vi have hans skal stoppe med at brokke sig over gældende rygeregler, så sig til ham, at næste gang han gør det, er du den der er gået. Skær det ud i pap så han forstår det. Og hvis han så meget som pipper bare en lille smule når I er ude, så rejser du dig, tager dit tøj og går. Du skal ikke engang advare ham, du gør det bare.
Hvis du virkelig vil have han skal holde op med at ryge, skal du fortælle ham, at du kan høre på hans morgenhoste og hans vejrtrækning i øvrigt, at han ikke længere kan tåle at han ryger. Fortæl ham at du elsker ham for højt til at du kan holde ud at observere dette langsomme selvmord, og at du må stille krav om at han stopper med rygningen nu. Giv ham 1 måned til at tænke over hvordan han vil stoppe, hvilke hjælpemidler han vil bruge, i det hele taget lægge en ryge-stop-plan.
Fortæl ham, at hvis han ikke stopper med rygningen, så er du den der er flyttet. Derfor kan han lige så godt først som sidst fortælle om han har tænkt sig at planlægge og dernæst udføre sit rygestop, for har han ikke det, kan du lige så godt gå med det samme.
Forhåbentlig invilligere han - det ved kun du om han vil.
Når den måned så er gået, så skal han involvere dig i den plan, og så har han 1 måned til at føre planen ud i livet.
Hvis han så ikke er stoppet, så er det tid for dig at pakke. Ingen chancer om en måned mere, ingen alternativer, såsom kun at ryge i køkkenet og udendørs osv. Fuldt stop, og aldrig mere tilbage til rygningen.
Hvis han elsker dig lige så højt som du tilsyneladende elsker ham - så stopper han. Jeg nægter at tro at nogen er mere afhængige af tobakken end af kærligheden.
Men du er nødt til at være konsekvent. Hvis du stiller som betingelse for at blive hos ham, at han skal stoppe med rygningen, så skal du være klar til at gå, såfremt han ikke ikke stopper.
Der er formentlig også nogle ting han ikke er så glad for, og dem skal du så være villig til at give slip på. I et partnerskab - som ægteskabet også er - er det altid en give-and-take situation. Der er altid issues der kan forhandles om, og det er aldrig muligt (bør i hvert fald aldrig være muligt) for den ene at få sin vilje i alle sammenhænge. Og i et partnerskab skal det være muligt at sige "Det du gør der, bryder jeg mig ikke om, det vil jeg gerne have du holder op med". Og med mindre det er at trække vejret, så er der faktisk ingen grænser for hvad man kan bede den anden om.
Held og lykke med det.

Gør ham en tjeneste og forlad ham. Din mand har ikke fortjent en illoyal kone, der nedgør ham overfor andre. Giv ham chancen for at være fri for dig og muligheden for at finde den ægte kærlighed hos en ligesindet. Du skal se, så har han ikke det samme behov for at gøre oprør.

for de gode råd.
jeg vil ikke så gerne forlade ham pga hans last. jeg har også lidt ondt af ham og så holder jeg som du også selv nævnr,af ham. jeg ved ikke om det kan skyldtes begyndende senilitet, at han ikke selv kan se faren ved hans last, selvom hans helbred helt sikker har det skidt pga tobakken. jeg har det som mistanke. han finder altid på dårlige unskylninger.
jeg fortæller ham at jeg har det bedre efter jeg holdt op og jeg syntes at for både min og hans skyld, skal han også holde op. jeg siger at jeg ikk vil miste ham. han siger så at alle menesker skal dø på et tidspunkt og ingen lever evigt.
selvom jeg ikk kan få han til læge kan jeg mærke han har ændret sig en del i de senere år. jeg tror han er ved at blive senil, selvom han kun er 56 år.

Jeg vil ikke sige at jeg holder med din mand, men jeg synes at hvis man begynder at true ens ægtefælle på ægteskabet, ja så er der ikke noget ægteskab længere. Det handler ikke om, at "du skal gøres om jeg vil have, ellers vil jeg ikke have dig" - hvis man har det sådan, ja så skal man gå, men det så af helt andre årsager.
jeg er selv gift med en ryger, han røg da jeg lærte ham at kende, det gjorde jeg også, jeg er stoppet nu og vil selvfølgelig gerne have at han stopper, men skulle jeg forlade ham for noget, som jeg sagtens kunne leve med, da jeg selv havde lasten. Aldrig i livet.
Men du kan godt bede ham om at dæmpe sig og overholde de gældende regler ude omkring - på den anden side, var det ikke hans lidst fandenivoldskhed du faldt for til at starte med?
Mit råd til dig, lad din mand ryge, lad være med at nævne det, måske indser han selv en dag, at han vil stoppe, men så længe nogle "frelste" fortæller ham han skal, ja så vil han dælme dulme ikke.
Pøj pøj - og husk så hvorfor du giftede dig med ham.