ensom og et liv uden mening

Kvinde 43 vintre hvor bege forældre er døde. Jeg har 3 søstre som ikke vil have noget med mig at gøre. Jeg har aldrig kunde få børn, så der er det heller ikke noget at glæde sig over. Jeg var gift en gang i 18 år, men oplevede at min x mand var mig utro. I dag har en kæreste hvor vi stort set lever livet med skænderi. Jeg vil meget gerne videre her i livet, men er bange for ensomheden, og at jeg ikke har nogen at støtte mig til. Jeg er Norsk og har bod i Danmark i snart 7 år, men ingen venner fået, hvad er der galt med mig ?? Jeg ser selv ikke noget galt i mig, jeg er en stille og rolig kvinde som stort set er i godt humør. Men nu på det sidste græder og græder jeg, for jeg forstår ikke hvad mine søstre har i mod mig, hvorfor de ikke vil hjælpe mig! Jeg har arbejde men klarer ikke passe det, for jeg er ved at give op mit liv! Hvad har jeg at leve for? Ingenting! Ingen børn jeg kan elske, ingen mand jeg kan elske, ikke nogen familie jeg kan elske!

- hvad er der sket mellem dine søstre og dig? Har du spurgt dem, hvorfor de ikke vil have noget med dig at gøre?

Forstår at du føler dig ensom og uden netværk. Hvad har du at leve for? Dig selv. Du har jo nu taget første skridt til at komme videre ved at skrive dine føleserne ned og dele dem. Være åben... Har du overvejet at tale med din læge om hvordan du har det? Kan du huske følelsen fra sidste gang du var rigtig glad? Hvad gav dig den følelse? Forstår at du savner kontakt til andre mennesker - kunne familien ikke erstattes af nye venner? Måske indenfor en interesse du har?
Hvis dit forhold dræner dig kan det jo være med til at gøre at du ikke kan klare dit arbejde. At være ensom er en følelser jeg kender. Ikke at have et liv også - men alligevel er det noget helt andet fordi jeg er begyndt at skabe mig et liv. At lære mig selv at kende men sidder jo netop og falder over dit indlæg i dag fordi følelsen af ensomhed eller endnu savn jo netop var i mig. Da 2 af mine 3 drenge (som jeg er alene med) har austime har det "fyldt" meget de sidste mange år (mit valg). Det har haft givet depression, isolation (forkert eget valg) og ikke nok livsindhold men nogle børn som fungere og faktisk også et par få rigtige gode veninder og selvindsigt. Livsindholdet arbejdes der stadig på. En af de mange redskaber der er blevet brugt er samtaler med egen læge, skabe kontakt til få gode venner og bruge dem. Være åben. Altid at slutte dagen med at skrive de positive ting ned der er sket (også når det kun var solen skinnede i dag. Høre stemnings musik, skrive - prøvet mange mange forskellige ting. Det har og er stadig en process der er igang. Du ønskes overskud. Håber at du måske kan bruge lidt af ovenstående.

... hvor bor du henne af?

Har spurt dem, men jeg får ikke noe svar, de er bare undvikende! Jeg er i kontakt med min læge to ganger i måneden, og jeg bor i Købenahvn. Tak for svar!

Føler virkelig med dig.. Har ikke rigtig nogle venner selv eller ingen kontakt med noget familie. Og det lyder som om du har det på samme måde som jeg har nogle gange.
Hvad har du at leve for? DIG! Dig selv! Syntes du skylder dig selv, efter alt hvad du har været igennem at gøre noget godt for dig selv! Være super egoistisk og gør noget KUN for din skyld!
Hvis du har nogle du holder af i Norge, så tag evt en tur derop et stykke tid, eller tag den rejse du måske altid har drømt om. Det kan faktisk være sjovt at rejse alene, da man kan møde mange nye mennesker:)
Du skriver du er bange for at være alene og ensom, men hvad nu hvis du finder lykken derude? Det vil måske tage lidt tid, at vende sig til at være alene, men man ved aldrig hvad der kan ske.
Og mht. dine søstre, så prøv at ring og spørg om de ikke nok ville hjælpe dig med at forstå hvorfor de ikke ønkser at have kontakt med dig.. Så er der måske mulighed for at i kommer i snak og det måske ville kunne hjælpe lidt, men hvis ikke må du prøve at give slip og tænke: Deres tab! For det er det!
Håber inderligt at du ikke mister modet, og at du finder lykken, for den er derude et sted:)

Det lyder meget mærkeligt, det er jo dine søstre? .Jeg mener min bror har en gang slået mig ned men alligevel talte vi sammen 2 dage efter. Er du sikker på de ved hvor stort et problem du har ?

Hej Jeg er cand.pæd.psyk. Jeg har læst din historie og ved du hvad der er sikkert ikke noget galt med dig. Men måske skal du søge støtte så du kan blive mere udadvendt. men det er svært ikke bare for dig men os alle sammen. Mit råd til dig er at gå ind på www.together.dk det er gratis - opret en profil men opret også samtidigt en interesse annonce om at du søger venner osv. Måske kan du komme på nogle interesser som du kunne dele med dem. Eller opret en madklub hvor i mødes på skift ved hinanden til middag. Det er rigtig hyggeligt og på sigt kan du måskle få skabt venskaber af den vej. God fornøjelse

kære Ladydk.
Jeg synes det er rigtig synd fordig. Ved du hvad gå ind på together og deltag i at gøre den til et sted hvor folk kan mødes. www.together.dk
Ved du vhad det er ikke bare dig der har det sådant. Vores samfundsmæssige strukturer har ændret sig radikalt så mange mennesker har det på samme måde. Det er bare et tabu emne.

Kære du !
Fortvivl ikke,du er ikke alene med hensyn til at du og dine søskende ikke ikke taler sammen. Tro mig det er ikke din skyld alene,vi har alle fejl,der er bare nogle der ikke kan se deres. Vil tro dine søskende er af den opfattelse fejlen er din alene,nogle mennesker kan jo ikke se deres. Glem dem,de er ikke værd at spille kræfter og tanker på. Taler af affaring. Håber du kan bruge dette til eftertanke.
Knus og tanker fra mig.🙂

Jeg ville godt nok hellere være alene end at finde mig i at et familie medlem, som skulle forestille at elske mig, slår mig ned i stedet 😮 Jeg har selv, efter eget valg, skippet min familie fordi de ikke behandlede mig ordentligt. Jeg kan ikke se at jeg skal finde mig i det, så hellere alene, da jeg mener at jeg er så meget værd at jeg har fortjent en ordentlig behandling.