Ensomhed + Mobning

jeg blev mobbet siden 1 klasse og er nu gået ud fra folkeskolen og videre til en ungdomsuddannelse.... men desværre føler jeg at ensomheden forsætter.... og at veninderne svigter... sidder for det meste for mig selv, og går som regl selv i fitness center...
jeg er en temlig høj pige, med lidt ekstra på sidebenene... så det er ikke fordi at jeg er så lille at ingen lægger mærke til mig...
i folkeskolen mobbede alle mig med mit udseende og vægt, min familie og alt jeg gjøre... istedet for snebolde blæev det store sten der blev kastet efter mig...
jeg ved desværre ikke hvad jeg har gjort dem... har spurgt dem mange gange men de svarede aldrig.. - men det gør nu stadigvæk ondt...
og for lige at sæte prikket over i'et fik jeg en depression i januar 2005... som næsten ødelagde alt for mig.. og så kom jeg så på piller... nu har jeg af egen fri vilje fået mig ud af det forbrug som min læge fik mig sat ind i...
nogen der evt. har nogen ide til hvad man gør i sådan en situation?

håber a folk bare vil tage mig lidt seriøs, for en enkelt gangs skyld..

det er aldrig fedt at blive mobbet - og er næsten 100% sikkert at det stopper på din nye uddannelse.. Nu ved jeg ikke hvad du er gået i gang med, men alligevel .. Går selv i gymnasiet og der er (ved det lyder plat) men plads til alle ..
Er selv blevet mobbet (dog ikke groft) i folkeskolen, og det er fuldstændig stoppet nu - mobning er bare noget der for selvfede og klamme mennesker til at ha det bedre med sig selv .. - for det meste fordi de selv har det dårligt med noget .. Har du overvejet at de et eller andet sted er misundelige på dig ?! - mange lavere piger er misundelige på høje piger, eller pga de måske synes du i virkeligheden har et godt forhold til din familie (hvilket jeg ikke ved omm du har) .. men er helt sikker på at det stopper når du er kommet videre fra folkeskolen - der er for mange homon-bomber :P
Rigtig meget held og lykke - og håber at det stopper nu :D

annekarina.... er det ikke dit navn?
du kender en der hedder Mia ikke sandt?

Nej det gør jeg ikke - er fra københavn ..

Jeg er selv blevet mobbet siden 4. klasse og op til slutningen af 8. klasse. De mobbede også mig fordi jeg var tyk. Men en dag svarede jeg dem igen og tabte mig derefter meget. Hele 9. klasse var der ikke noget, men da jeg så skulle over på en anden skole og gå i 10. klasse kom næsten alle dem fra min klasse og parallelklasse også med derover. Så startede mobningen igen og blev meget værre, hvorfor ved jeg ikke. Det gjorde så at jeg begyndte at pjække meget fra skole og tilsidst var det lige før jeg ikke måtte komme til eksamenerne, fordi jeg havde jo ikke lært så meget. Efter 10. klasse blev jeg mere og mere indelukket. Startede på en ny uddannelse, men måtte stoppe efter et halvt år fordi jeg simpelthen var blevet så usikker på mig selv og er angst for mennesker. Idag er jeg 18 år og kan ikke have et normalt arbejde. Jeg kan ikke gå ud og handle, komme til min egen famillies fødselsdage, eller bare gå en tur med hunden nogen gange. Jeg er blevet så bange for mennesker, for at de griner ad mig, snakker grimt om mig, peger fingere. Jeg ville ønske jeg var usynlig. Jeg har prøvet mange piller, men de hjælper ikke. Psykologer, hjælper heller ikke. Tænker næsten hver dag på at det hele bare var bedre hvis jeg var død. Er blevet tilbudt at blive indlagt og overvejer det stærkt. Jeg hader mit liv og alle de mennesker der har gjort det surt for mig. Jeg ville ønske der fandtes en dødstraf for de mennesker der ødelægger andre folks liv. Mit liv er ødelagt, det er ikke værd at leve mere.

ja kender godt fornemmelsen... min kæreste som jeg har haft i næsten 4 år nu, rejser fra mig imellem jul og nytår for at arbejde i australien... så jeg er gået helt psyksik ned over det igen... det er der bare ingen der ved... har du msn? så kan vi evt. snakke der?

nej det har jeg ikke, kan ikke rigtigt finde ud af hvordan man opretter det

man ka alså ikke forvente at det stopper af sig selv man ska sku kæmpe, stå i mod, svare igen og la være med bare at lukke det inde, ja det ka værerat det lyder som om jeg kun har stået på side lingen, men jeg er også blevet mobet i 6 år (fra 0-5),. da jeg begyndte i skole var mine foældre lige blevet skilt, også er det ikk altid man gider at snakke med "fremmede", og ind i mellem fik min far(som jeg bor hos) en kæreste (som flyttede ind) som var is kold men det gælder bare om at stå imod, søge kontakten ved begge tilfælde.

Jeg kan ikke give dig et svar men jeg kan fortælle dig noget.
Du er ikke den eneste og du har godt nok ikke gået på en god skole hvorfor flyttede du ikke skole? der må ikke være nogle gode venner på skolen. jeg syntes personligt at der ikke er nogle der gør noget ved det. det er noget være lort. prøv at glem sorgen du kan hjælpe andre fx. skrive en bog om det eller oprette en hjemmeside. held og lykke.

jeg har været i gennem noget af det samme. blev mobbet fra 4. til 9.. prøvede at begå selvmord i syvende lå i noget nær koma i 24 timer... det er ikke sjovt at blive mobbet jeg er ikke helt kommet over det endnu. går hele tiden og tænker på at nu kommer der sikkert en bemærkning fra en eller anden..
når jeg tænker på hvordan jeg havde det dengang og hvordan jeg har det nu så kan jeg se en forskel. ensomheden er der stadigvæk en gang imellem men det er ikke så slemt..
det "en sand ven" skrev om at skrive en bog eller oprette en hjemmeside er ike nogen dårlig ide... men prøv også at ringe rundt til forskellige skoler i dit område og hører om de ikke kunne tænke sig at der kom en ud og fortalte om mobning..

Hei,!
Jeg er 13 år og går i 6. klasse. Jeg blev mobbet hele 5. klasse og noget af 6.. Bliver nu ikke mobbet mere, men folk undgår mig altid, og jeg har ikke rigtig nogen venner. Det er meget hårdt at være ensom, for man kan ha' alt undtagen venner..
Ville bare lige skrive d'.. Hilsen mig

Det er naturligt, at du med dine livserfaringer automatisk udvikler en slags socialfobi for at beskytte dig selv. Men i virkeligheden isolerer du dig selv, så du må prøve at bryde denne "onde cirkel". Jeg vil anbefale dig at læse denne artikel om Ensomhed kan være opslidende - især hvis man føler sig ensom. Selvom man er sammen med andre, kan man sagtens føle sig ensom. Ensomhed er en mærkelig størrelse.