ensomheden æder mig op indeni

Jeg føler mig i en alder af "kun" ;-) 42 år så forbitret ensom. Jeg savner så meget nogle veninder at snakke med, tage på cafe med, tage til koncerter med osv....
Jeg bliver så trist, når jeg på facebook læser at folk er glade for nu er det sommerferie og de skal hygge sig med veninderne og det ene billed efter det andet viser hvor glade og gode veninder de har.
Nu hedder jeg ikke Palle, for ellers havde mit profilnavn heddet "palle alene i verden"
Jeg er en kvinde og jeg føler mig ikke kun alene, jeg føler mig ofte så meget ensom, så ensom at jeg nogle gange synes livet er for trist til at leve og sådan har jeg i perioder i mit liv haft det.
Jeg har dog en lille omgangskreds...jeg har 2 gode venner og en veninde, som jeg ofte er sammen med og derud over har jeg 2 gode bekendte, som jeg mødes med ca hver anden måned. Jeg har også 2 børn, som jeg selvfølgelig er sammen med.
Sidste weekend var jeg til byfest sammen med en veninde og hun hilste og snakkede med en del hun kendte, jeg kendte ikke en og endnu engang blev jeg mødt med følelsen af, at være alene og ingen gider mig.....mit selvværd er ikke godt, jeg har en kæreste, som har en mega omgangskreds og endnu engang bliver jeg mindet om, at jeg er alene. Jeg føler ofte at min kæreste ikke gider lave noget sammen med mig, at jeg bliver taget forgivet.
Det er meget sjældent, at jeg foretager mig noget med dem jeg kender,vi plejer at mødes hos mig eller dem og hyggesnakke,men jeg savner at foretage mig noget, men det er svært, for de fleste har små børn og har ikke mulighed for at komme ud og de 2 af mine venner er noget ældre end jeg, så de tager ikke lige med mig til koncerter, i byen.
Jeg har et godt lønnet job og på mit job føler jeg mig god nok, så da jeg for flere år siden blev arbejds narkoman, og flyttede, faldt en stor del af min omgangskreds væk og det er ikke lige til at etablere et nyt netværk igen...
Nu blev det til en hel roman, men jeg havde lige brug for at lufte mit hjerte for frustrationer, og jeg håber at i herinde kan give mig nogle gode ideer til, hvordan man kan lære nye mennesker at kende....jeg har dog undersøgt market lidt for div. kurser man kan tage på for at udvige sin horisont og have noget at lave...

Tag i træningscenter og hyg dig i et af deres hold, så får du noget motion og der er sikkert nogle i din alder du kan snakke med og hvis de har tid til og træne så har de nok også tid til og hygge ude i byen.

Jeg har 3 ting at sige til det:
Hop af Facebook et stykke tid og kom ud i verden. Vi kender alle den med at se på glade billeder fra en ven på FB - og lidt efter får vi måske en mail, der fortæller os, at SÅ godt går det heller ikke hos ham.
Vær modig - du har jo ikke noget at miste ved at tage kontakt til folk, tage på højskole, gå på kurser, og hvad du nu brænder for. Kender du netværket ViKvinder - præcis for os (jeg er også arbejdsnarkoman, men når jeg en skønne dag får tid ...😉)
Sæt ind på at gøre din tid med dine børn til en rigtig god tid. Det tanker dig op med glæde. Og selvfølgelig også dem :)

Narkoman sat i "", jeg tror du er et produkt af din tid, at læse det du har skrevet, det er som om det var noget jeg selv kunne havde skrevet.
Du lyder som en sød og ærlig pige, så se tiden an, men hvis du mangler en at tale med/en "ven", så må du godt skrive til mig, jeg er MEGET ældre end dig, 56-år, og der er ikke tale om noget frækt, kun det at du lyder sød, og meget "ensom", og som om du godt kunne bruge en rigtig ven, bare til at tale med.
Venlig Hilsen " poul.joergensen@sol.DK "

Hej du ensomme sjæl.
Det er ikke godt at være arbejdsnarkoman. Naturligvis er der forskel på hvad man tjener, og nogen er "nød" til at arbejde lidt mere. Men ligefrem at være arbejdsnarkoman, det er nok farligt.
Du må aldrig se et arbejde som en del af din identitet. Du er en lønslave som stort set alle andre, og kan normalt udskiftes fra den ene dag til den anden.
Så hvis du er flyttet, fra din "gamle" omgangskreds, for at sikre dig selv arbejde, så forstår jeg det. Men hvis du har gjort det af andre årsager, så har det nok ikke været klogt.
Du kan ikke bruge facebook til noget. Folk tegner altid et glansbillede af dem selv. Du ved nok mer gir mer. Hvis de virkelig var ååh så lykkelige, så ville de slet ikke have tid til at skrive detaljeret om det på facebook.
Du skal tage den tomhedsfølelse, og bruge den konstruktivt. Som du selv slutter af med, så undersøger du diverse kurser mm. Det er en rigtig god måde at møde nye mennesker på. Så fortsæt af det spor.
Vi mennesker har en tendens til altid at se naboens græs som lidt grønnere. Vi er kun mennesker. Du skal måske øve dig i, også at værdsætte det du har. Dine børn og de bekendte du mødes med osv. DU bestemmer hvor fokus skal lægges.
Hvis denne tomhedsfølelse overmander dig, så er det nok en god ide, at besøge din læge.
Du har mange mulige løsninger. Også flere end jeg lige kan komme i tanke om.
MVH
Megaprofilos

Det er da pænt af dig Poul , men husk nu ikke TRYG sagen. [(:]

Kender godt din fornemmelse af ensomhed. Fik du noget ud af svarene?

Jeg har dog en lille omgangskreds...jeg har 2 gode venner og en veninde, som jeg ofte er sammen med og derud over har jeg 2 gode bekendte, som jeg mødes med ca hver anden måned. Jeg har også 2 børn, som jeg selvfølgelig er sammen med.

Årrh, jeg synes nu ikke det lyder så ensomt det der. Du har 2 børn og et par gode venner og bekendte. Det er da ikke dårligt. Jeg kender mange, der har mindre omgangskreds end det der. Min egen omgangskreds er ca. af samme størrelse som din f.eks.
Lad være med at lade dig narre af Facebook-illusionen. Når folk på Facebook skilter med at have 1157 venner, er det som regel maks en 5-10 stykker af dem, der er rigtige venner. Resten er fjerne bekendte, venner af bekendte eller folk de har mødt én gang til en eller anden fest for syv år siden. 😃
Men hvis du ikke er tilfreds, så prøv at tage ud i byen. Gå på bar, bodega, gå i strikkeklub eller hvad der nu måtte have din interesse. Så finder du nok en bekendt eller to mere. 😃

Det lyder umiddelbart som en god ide. men at træne i et fitness center er ikke lige mig-desværre, for har hørt om flere, som har fået venner via den vej...
Jeg har for år tilbage svømmet meget og det var også hyggeligt at mødes med dem fra vandearobic holdet, men det blev kun til lidt snak der, for der er begrænset for hvor meget man kan snakke i vandet...Svømning er nok min eneste form for motion, jeg synes er spændende...

Ja ved nærmere eftertanke, så har jeg også hørt om dem fra facebook, der hurtigt kan vende fra at være glade til hurtigt at være triste....
Jeg bruger facebook som en form for hyggetid, når jeg fx spiser og nysgerrige er man vel også, for at se nyt siden sidst.
Jeg har før haft en del jeg skrev sammen med på facebook-kunne endda have gang i flere skriverier samtidig, men nu føles det så tomt og langt de fleste gange kommenterer slet ingen, eller kun en enkelt eller to mine billeder jeg sætter op...
jeg føler mig mere og mere ensom efterhånden og jeg synes min energi svigter rigtig meget, jeg har nogle få gode ideer til hvad jeg kan-som fx at tage på kursus, men jeg synes ikke jeg har energi til det og jeg bremser mig selv i at tænke, at der sikkert ikke er nogen der gider mig...
Jeg har 3 i min omgangskreds der har så mange problemer og jeg orker bare slet ikke at høre på det mere, jeg gider ikke mere skulle anstrege mig for at få et ord indført, der er ikke meget glæde ved at være sammen med andre, når ens øre stort set kun bliver fyldt med problemer og jeg føler mig som en skraldespand.
Jeg har to mandlige venner, som jeg også kan snakke med om alverdens ting....kvinderne jeg kender går alt op i problemsnak-savner at kunne snakke om verden derude, hvad der rører sig af ting og sager...men de stiger med det samme af og så er den snak ligesom afsluttet.øv øv og atter øv bøv [:X]

Tak Poul 🙂 det er sødt at dig, at jeg må skrive til dig...
Det er ikke let at bygge venskaber op, synes folk efterhånden er blevet så egoistiske...mig først, se mig, hør mig og penge er lige med status osv...jammen hvor er det medmenneskelige blevet af...jeg kan da umuligt være den eneste som føler mig ensom.
Jeg kan ligesom tolke at du også kan føle dig ensom...så bare skriv til mig herinde også... [(:]

Når jeg på skrift herinde læser hvor få jeg har i min omgangskreds, så er det måske ikke så få endda ift. andre...jeg er et socialt menneske, men jeg holder også nogle gange af at være selv...
Det er mere det, at jeg kun ca 1 gang hver halve år, har en veninde at tage i byen med, til koncerter med på cafe med osv...det synes jeg er alt for lidt.
Det der med facebook kan jeg nikke genkendne til, jeg har ca 200 venner, men sjovt nok, så var det ikke en af dem jeg så til byfesten sidste weekend.
Jeg har været med min kæreste i byen mange gange og jeg ved også godt at jeg ikke må sammenligne hans omgangskreds med min, for han kender utrolig mange- men han er også et kendt ansigt i byen og omegn. Jeg synes det er godt for ham, at han ildrig føler sig ensom, men gang på gang når vi er ude sammen, bliver jeg mindet om ensomheden, fordi han igen snakker med folk og jeg igen ikke møder nogen jeg kender....jeg er nok begyndt at trække mig ind i mig selv og bliver ædt op indeni af dårligt selvværd.
Jeg prøver ihærdigt på at være humorristisk, men det er sgu svært når mange jeg kender er fuld af problemer....

Der findes jo utallige trænings hold, se på de forskellige og prøv da bare nogle forskellige. Man ved jo ikke om man kan lide noget før man har prøvet det.

Tja det med at folk sætter et glansbilled af sig selv op på facebook...hvorfor gør de mon det...det kan selvfølgelig have mange årsager...men nogle af dem jeg er "venner" med skriver konstant, så havde de et rigt liv, havde de ikke tid til at være på facebook SÅ meget.... 😉
Min arbejds narkomani er blevet aftagende...synes efterhånden også jeg følte mig ensom i mit erhvervsliv-jeg er selvstændig og har ingen kollegaer, kun mine kunder, men det er jo på et andet plan, ikke noget privat snak....
Det er svært at genetablere de game venskaber og nogle af dem er umulige at have kontakt til igen og andre har jeg ikke lyst til at bruge tid på længere....men det mest frustrende er dog, at 3 fra min omgangskreds magter jeg ikke lige mere pt. de overfylder mine ører med deres problemer og jeg får næsten ikke et ord indført.... men at skulle vinke farvel til dem ville nok føles endnu mere ensomt, men det er nok lige før jeg foretrækker at være ensom, end at skulle høre på deres egoistiske egentale...
Jeg savner bare sådan nogle mennesker man kan snakke med om alverdens ting og sager og det er jeg ked af på mit eget køns vegne, at det kan man ikke....jeg trives nok bedst i mandeverden, de snakker ikke som en hel hønsegård.... 😃
Er det mon bare min omgangskreds af veninder, der er sådan som jeg har beskrevet, eller findes der kvinder, der kan snakke om andet end deres problemer omkring deres mand, børn og naboens børn.....

Vi er åbenbart flere ensomme sjæle herinde....det burde ikke være sådan, tænk på hvor mange mennesker der findes i denne verden.... ingen burde være ensomme, men hvorfor er vi så det ????
Om jeg har fået noget ud af at skrive herinde...ja, jeg har i hvert fald for første gang i 100 år fået tømt mit fyldte hoved for tanker og jeg er glad for at så mange gider bruge deres tid på at skrive... [sun]

Det er da et forsøg værd, jeg har intet at tabe.... [f]

Hvis man vil ændre noget i sit liv, skal man gøre noget anderledes..
Fx kunne du prøve nogengange at lave noget nyt/andet med dine venner. Du skriver I mest er hjemme privat når I er sammen.
Heldigvis har du dog en del venner og familie i dit liv.

Hej,
Jeg har lige et tip mere, som jeg ikke ved, om er rigtig fornemmet,
hvad mener I andre?
I løbet af mit efterhånden 62 år lange liv har jeg en fornemmelse af,
at hvis man lærer at kunne lide at være alene, så opsøger andre en,
hvis man derimod er desperat efter at være sammen med andre, så frastøder
man folk.
Dette gælder især overfor mænd, hvis man er en kvinde.
Er dette rigtig fornemmet?
Hvis det er, skal du blandt andet arbejde på at kunne trives med at være
alene.
Held og lykke kirstenelisabeth

Jeg kom efterfølgende til at tænke på, at måske er det de forkerte mennesker du er sammen med eller måske har du svært ved de stille stunde kun med dine egne tanker, da du jo rent faktisk har en del i din omgangskreds.
Jeg vil give "kirstenelisabeth" meget ret i at du måske sender forkerte signaler til folk. Det er nemlig ofte når man er afklaret og hviler i sig selv, at tingene kommer af sig selv.

Nemlig:) Afsted med dig.

Det er der en vis sandhed i, da jeg var teenager var mit største ønske og få en sød kæreste og jeg fandt aldrig en medmindre jeg valgte en som jeg ikke kunne lide.
Nu hvor jeg er ældre og har brugt en stor del af mit liv på og være alene siden jeg flyttede hjemmefra så tager jeg det endelig stille og roligt med kvinder. Hvis jeg kan lide dem så spørger jeg bare om jeg kan få deres nummer efter en kort samtale. Tricket er og lytte til hvad de faktisk siger hvis nogle er i tvivl, så samtalen nemmere at holde igang.
Det gør at jeg er blevet mere eftertraktere føler jeg da selv.

jeg er nu ved at miste modet....endnu engang en lørdag kommer en af min kærestes venner forbi og vil have min kæreste med i byen og jeg kender altså ingen der hver weekend vil med i byen...det er faktisk kun ca en gang hver halve år, der er en som vil med i byen...
Jeg har ikke så ofte lyst til at tage med min kæreste og hans ven i byen, jeg føler mig udenfor og igen og igen får jeg den følelse af, at være ensom.
Jeg kunne lige så godt bo selv, for min kæreste er optaget af sine venner det meste af tiden eller andre ting. Vi er stort set kun sammen en gang i ugen i nogle timer, hvor vi snakker lidt eller tager ud at spise...føler vi lever hver vores liv og det føles også ensomt...
Endnu en lørdag kan jeg føle mig ensom. 🙁
Men så er det godt at sol debatten findes.... [sun]

Hej du er ikke hans kæreste men hans hygge dukke han ringer når kedsomheden mælder sig. Drop droget.

Det er da flot du allerede har gjort dig den erfaring. Så vidt jeg husker fra en anden tråd er du da ret ung endnu. 🙂

Vi bor sammen og min kæreste har en meget stor omgangskreds. Synes det kan være hyggeligt med besøg, men jeg er ved at være træt af, at hans venner kommer på besøg hver weekend og nogle gange også i hverdagene...
Der er nok ikke den helt store forskel på at bo alene og sammen med kæresten, når vi så sjældent er sammen alligevel....trist

Jeg har en rigtig god ven som har 1million venner. Han har det også med at rande rundt og lave alt muligt frem for at være sammen med hans kæreste.
Jeg spurgte ham om det var mere vigtigt at være med til alting eller sammen for hende for altid.
Ofte er man nød til at stille dem man holder af de svære spørgsmål for og fikse et problem.

Jeg synes du beklager ret meget over din kæreste og hans måde at leve livet på.
Prøv at se lidt indad og gør noget ved det du har lyst til at ændre ved dig selv! Der findes ingen nemme udveje, det er kun dit ansvar at ændre på dig og situationen!

Der er MANGE flere ensomme end man lige går og tror.
Da jeg havde en kæreste gik jeg da også men til "parmiddag" hos HENDES veninde og dennes kæreste, mod så tog HUN med mig og gutterne i byen næste weekend (ok de fælles venner kan man vel kalde dem)
Siden blev folk spredt over det meste af Sjælland, alt efter hvor de ville studere eller fik job.
Efter hånden var den vennekreds som talte i al fald 50 som sås, måske ikke hver dag, men så i al fald næsten hver weekend.
MEN så smuttede damen også, så udover min blod-relaterede familie taler jeg aldrig med nogen, og dem ses jeg endda kun med til jul eller runde fødselsdage og lign.
Der er EN ven tilbage, og selv han bor et godt stykke væk, så vi ses måske en gang hver 1-2 mdr, eller hvis jeg af en anden grund alligevel kommer forbi hvor han bor.
Men selvom det kan lyde meget deprimerende, så har det givet mig friheden til at danne nye venskaber, også kvindeligt *gg* rundt om i hele landet, og også besøgt mange af dem.
Det kan være mindst lige så spændende som at hænge ud med dem man har kendt i 10 eller 20 år...!

Dem man har kendt igennem mange år, får man ligesom en bestemt rolle overfor og selvom man er glade for de ven/inder man har, kunne det netop give noget nyt og andet, nå man lærer nye mennesker at kende.... og fedt for dig, at du har formået at etablere nye venskaber 🙂

ja man har selvfølgelig altid et ansvar for selv at lære nye mennesker at kende, der er ingen som kommer og banker på ens dør ud af den frie blå luft...

Dejligt at du hviler i dig selv. Folk der er desperate at fx at finde en kæreste, får det den effekt, at man frastøder folk fra sig.

ja ansvaret for forandrig ligger hos mig selv. Vaner er svære at ændre gennem mange år og jeg kan gøre mit for at ændre på den måde jeg ønsker at få enten flere veninder på eller prøve nye tilgange til samværet med mine venner. men jeg kan ikke lave alt om, der er to fra min omgangskreds, der ikke har mulighed for at komme mere ud, end de har pga børn, så de må jeg acceptere og det gør jeg også.

Selvom det snart er 5 år siden jeg sidst havde en kæreste er jeg ikke desperat efter en på nogen måde.
Hende havde jeg så også helt fra jeg var 16 så har egenligt ikke oplevet den frihed jeg har nu hvad angår det modsatte køn.
Men modsat dengang er det hammersvært at finde en single uden børn nu man er et par og 30 hehe.
Men kan sagtens være veninde med en med børn, jeg skal bare ikke være fast kæreste, det har jeg bare noget med, jeg har ikke lyst til at opfostre børn som ikke er mine.
OG du må gerne skrive til mig hvis du vil!

Hej kære ensomme sjæl
Ja, der findes sådanne kvinder. Jeg er gift med en af dem. Normalt besøger jeg vennerne, når fruen skal have "kvindeaften", men det hænder da at jeg er hjemme. Min opfattelse er helt klart, at de snakker om netop alt andet end mand, børn og naboen. Sådan fra mit perspektiv, så er snakken meget ligeligt fordelt. Min kone har ingen veninder der KUN vil losse problemer af, og ikke gider at lytte. Ofte deler de et par flasker vin, og efter min opfattelse så hygger de sig.
Det er sket en enkelt gang, at jeg kom ned, og så min kone med en cigaret i munden. Hun ryger ikke, men det gør 2 af veninderne, så det skulle hun da lige prøve. Sådan efter lidt rigeligt vin. Det var helt fint, jeg kom til at grine.
Netop, det var min pointe med facebook. Mange tegner nok det omtalte "glansbillede" af sig selv og sine omgivelser. Dem der virkelig lever livet, har nok ikke rigtig tid til at udstille sig selv på fæcebook.
Det glæder mig at din "arbejdsnarkomani" er aftagende. Det du oplever lige nu, er nok konsekvenserne af, at du i mange år, har prioriteret arbejdet. Det kan godt tage lidt tid, at venne sig til fritiden.
Fokuser på hobby og interesser/kurser mm. Så kommer det andet helt af sig selv.
Held og lykke, og skiv endelig igen, hvis der er andet/kommentarer mm.
MVH
Megaprofilos

Endnu engang tak for saglig svar...
Det er dejligt at høre, at din kone har et helt normalt liv med veninderne og at du tilmed kan grine, da du så hun røg... 😉
Jeg havde med tiden den opfattelse af, at det måske var helt "normalt" at folk omkring en, kun kunne snakke om mand, børn og naboens børn og jeg er begyndt at kede mig i denne snak....selv min kærestes vennekreds snakker tøserne i en alder af 40 + ikke om noget indholdelsesrigt....det behøver ikke altid at handle om samfundsmæssige emner osv...men small talk æder mig op og jeg bliver mundlam, fordi jeg ikke gider og heller ikke kan snakke med om naboens børn....
men heldigvis kender jeg et par mandlige venner, som jeg kan snakke med om andre ting i livet....jeg har nok forandret mig og savner noget mere og andet indhold i mit liv, nok derfor jeg tænker i baner som kurser osv....så en ny fase er begyndt....men hvor er det hårdt, netop som du skriver, at jeg lige skal vænne mig til noget mere fritid....det er svært og jeg har forsøgt at bruge tiden sammen med min omgangskreds, men når jeg oplever, at der stort set kun er problemsnak, så gider jeg ikke bruge min fritid på det....
Jeg har mange gode ideer efterhånden og jeg skal også nok få dem ført ud i livet, men jeg hænger meget i bremserne, jeg er meget meget træt efter jeg i mange år har arbejdet ca 12 timer hver dag... [:X] og når der så kommer dårlige ting oveni, som med en dårlig venindes opførsel osv...så tærer det ydermere på kræfterne... 😖
Håber på et tidspunkt, at jeg kan rette mit profil navn, så jeg ikke længere hedder aleneiverden [sun]

Hej aleneiverden
Tak for de smukke ord 🙂
Det er rigtig dejligt at opleve en trådstarter, som følger op på debatten, og ikke bare tager svarene til sig, og så forsvinder. Dermed ikke sagt at du skal føle dig forpligtiget til at svare mig eller andre, men ros for at du kommenterer når du finder det relevant.
Ja, jeg er ret sikker på, at du når der til, at du kan skifte profilnavn 😉 Du viser jo tydeligt at du har viljen.
Som jeg har skrevet i den anden tråd, om den "veninde", så synes jeg at du skal afbryde forbindelsen. Dit selvværd er ikke helt i top "lige nu", så du har brug for at omgive dig med positiv indflydelse/oplevelser mm.
Smalltalk kan være fint nok, hvis det er bekendte, og altså ikke venner/veninder. Men hvor ville livet være kedeligt, hvis det kun var smalltalk. Men der er 2 ting, man altid bør huske. At holde sig fra 1: Religion og 2: politik. Så når man langt. Hvis man har brug for at debattere de ting, så er et sted som sol vejen frem. Det er godt at du har dine mandlige venner lige nu, og tilmed din kæreste.
Jeg kan godt forstå at du er træt, efter at have arbejdet så meget i mange år. Tilmed har du været selvstændig, så du har ikke haft muligheden for, at skabe kontakter via arbejdet. Bare tag det trin for trin. Først skal du afbryde forbindelsen til den skadelige veninde, så skal du have opbygget dit selvværd bl.a. ved at omgive dig med positive oplevelser mm.
Når så du har overskudet, så sætter du skub i planerne om at udvide din venindekreds.
MVH
Megaprofilos

Også tak for de smukke ord fra dig af 🙂
Jeg har på sidelinjen fulgt med herinde en tid og ja det må være rigtig træls, når trådstarter ikke gider følge op på svarende, for man bruger jo selv tid på at hjælpe og nysgerrige på hvordan problematikkerne ender, er man vel også interesseret i..
Jeg har i dag afbrudt forbindelsen til "veninden" hun startede dagen med at svine mig til forfra en gang til....jeg har til aften være ude og besøge min bedste ven, som også kender "veninden" jeg fortalte ham historien og han sagde som du, afbryd forbindelsen til hende, brug ikke mere energi på hende, hun virker syg i hovedet med alle de ting hun siger...
Må nok sige at sådan som "veninden" har kaldt mig for af grimme ord, har tæret mere på mig, end jeg troede, for det er trist at blive angrebet og beskyldt for så meget over, ja jeg vil nærmest kalde det en bagatel...
Mit selvværd er nemlig ikke på sit højeste for tiden, så jeg har ikke brug for hende mere..
Jeg skal nok give besked, når jeg ændrer mit profilnavn på et tidspunkt 🙂 🙂

Kære Fynbokvinde,
Nej, jeg er næsten 62 år. Er det ung eller gammel?
Efter en gang kræft med kemo og stråler med eftervirkninger
så føler jeg mig ikke ung.
Mange hilsener kirstenelisabeth

Hov.. jeg er kommet til at besvare det forkerte indlæg. Mit svar var tiltænkt et indlæg "alex" tidligere skrev i denne tråd.
Men jeg håber da du er kommet dig godt efter din sygdom. [f]

Jeg tænker du har masser af energi. Du har 2 børn og arbejder meget, og som vi andre har du vel også hus og hjem at passe. 2 venner, 2 bekendte og en kæreste, og alligevel kunne du godt tænke dig mere, ting der giver mening. Men ok, som du selv siger, så kunne du ligeså godt være alene, fordi i nærmest aldrig er sammen. Har hørt noget om, at det er være at være ensom i tosomhed, end at være ensom alene, og det tror jeg på. Jeg ville føle mig udnyttet, og det gør du måske også. Din kæreste skal jo vide at han ikke bor på hotel, men er i et forhold, hvor man tager hensyn til hinanden. Men som anden debattør skriver, så er man ansvarlig for eget liv og gøren. Men nemmere sagt end gjort. Elsker du ham??? Det undrer mig nemlig at du efterlyser flere venner end det, at du efterlyser mere samvær med din kæreste. Syntes heller ikke at det er antallet af venner og veninder som tæller, men måden man har det med hinanden på. Jeg kunne da også besøge gud og hver mand hvis jeg ville, og gå i byen hver weekend hvis jeg ville. Men jeg har det som dig,... Det er sku ikke dem alle sammen jeg gider hverken høre på eller tale med. Villa, vovse og naboer osv. som du også beskriver. Vi er ved (jeg er 47), at blive for gamle til at tale på overfladen, vi vil ind til skindet, og tale om det, det virkelig drejer sig om. Kvinder er også meget svære at omgås. Misundelse, jalousi og et alt for stort opmærksomhedskrav er noget alt for mange kvinder er ramt af. Mangel på humor og som du siger mig, mig, mig... Det er dejlig at få de her spontane besøg, hvor den besøgende kommer for at se en, i stedet for at man skal invitere, og dække op med en 3 retters menu, og gøre hovedrent hele dagen. Må jeg spørge hvor gamle dine børn er??

Hej aleneiverden.
Vil lige høre hvor du bor henne, da jeg ikke lige kan læse mig frem til det :-)
Hilsen Kaffe ;-)