er der et problem?

Jeg har kendt min mand i snart 5 år og vi blev gift sidste år.
Kort fortalt:Han har 3 søstre der er henholdsvis 5 - 8 år ældre end ham. Han har også stadig sin mor og far. Jeg har begge forældre endnu og en bror der er 4 år yngre end mig.
Jeg føler mig udenfor når vi er til noget familie-tam-tam ved hans familie. De 2 af søskende er gift og har børn, så meget af tiden går med at sidde og glo på de børn eller snakke børn. De 2 mænd til søstrene snakker landbrug eller maskiner (hvilket jeg ikke kan snakke med om).
Det er ikke sådan at de prøver at få en med ind i samtalen, nej den kører bare videre i børn eller deres arbejde. Jeg er studerende så kan ikke rigtig snakke med i den dur.
Nå de fx skal i ikea blir det alle søstrene og moderen der kører, jeg blir ikke spurgt.
Til fødselsdag for jeg ikke engang en sms, kan være den ene skriver til min mand ved et tilfælde, men så er det også kun et tilfælde!!
Vi har nu boet her hvor vi bor nu i 3 år, de har ikke været herude tilsammen 20 gange!!
Det er ved at være så meget et problem at jeg simpelthen ikke vil bo her mere, jeg vil så gerne flytte 200 km herfra og starte på en frisk. Især så min mand kan føle hvordan det er at sidde alene og glo. Man føler sig sgu ensom efterhånden og med tiden siger det sgu klik.
Min mand er så efterhånden begyndt selv at se det. Endelig. Så vi tager ikke ud til dem med mindre vi er indbudt til noget, det er jo sådan de er overfor os.
Ved godt det lyder lidt *****, men jeg savner ikke noget, kan sagtens finde noget mere spændende at lave hjemme fremfor at sidde og glo.

...når men ikke er god til at synge som de fugle man er iblandt. Du skulle måske selv smide nogle emner på bordet, når du nu ikke her forstand på hverken maskiner, landbrug eller børn.
Vil du gerne i Ikea sammen med dem , kan du jo starte med at fortælle dem, at næste gang de skal afsted, vil du gerne med.
De er uopdragne, når de ikke sender dig en hilsen/giver dig et gave til din fødselsdag. Det tyder på manglende accept. Din mand burde forklare sin familie, hvad han synes om den side af sagen.
Hvor mange af hans familiemedlemmer giver du fødselsdagsgaver/hilsener?

Vi giver gaver til dem alle incl deres børn og min mand skriver altid til dem fra os begge, for jeg husker datoen og så skriver han (sådan har vi delt det ind).
Men selv om det, så har jeg ikke fået nogen fødselsdagdgaver i år(skla lige sige jeg blev 25), pga jeg ikke har holdt nogen fødselsdag.. Sådan fungere de...!!
Jeg har fået af min familie selvom jeg ikke har holdt noget..
Og det med Ikea, jeg får ikke noget at vide om at de tager afsted, kun at de har været afsted.
Ligesom nu her nå alle køber julegaver, så tager de afsted sammen og køber julegaver. Men jeg blir ikke spurgt!
Tror det er svært at komme ind i en familie med 3 søstre og kun 1 dreng. Hvis han bare havde haft en bror tror jeg det havde være nemmere.
P.S det hjælper heller ikke at han er den yngste..!!

at du sådan i det store og hele godt vil have dem lidt på afstand,hvorfor betyder det så noget om de har været i Ikea eller hvor de ellers færdes.
Enten må du tage dem,som de er,ellers også må du vælge dem fra.
Jeg gider slet ikke sidde lårene af min mands familie,og heller ikke af min egen.Jeg synes mit eget liv er fyldt med indhold,som jeg værner om.
Kh.Drude

Min mands familie er også enorm svære at komme ind på livet af. Jeg har så mange gange siddet til en eller anden komsammen og der har bare ikke været èn af dem der har snakket med mig.
Efterhånden går det lidt bedre, men jeg er stadig det sorte får...
Han er forresten også den eneste dreng i en søskendeflok på 3 og jeg har altid haft fornemmelsen af, at både hans lillesøster og hans forældre blev skuffede da vi fandt sammen.
Før havde de jo altid én at ringe til når noget praktisk skulle fikses og pludselig begyndte han at melde fra, fordi han hellere ville tilbringe tiden sammen med mig...
Måske det også er problemet hos dig? At han før har været ubunden og fri til at komme og give en hånd til hver en tid? Og du er så bare blevet syndebukken, selvom det ikke er fair?
Ønsker dig alt det bedste...

Hvis du gerne vil være mere med, må du selv bidrage. Det kan godt være du ikke kender noget til landbrug og maskiner, men hvis du vil tale sammen med dem, så spørg til de maskiner osv. Eller sæt dig sammen med børnene og lej med dem - bare kort. Men på den måde får dine svigerinder også set, at du gerne vil.
De ved sikkert ikke hvad de skal tale med dig om - du er sikkert sat i en bås et sted, fordu du har andre ting i dit liv, men hvis I ikke taler sammen om hver Jeres "områder" så lærer I aldrig hinanden at kende.
Du skal tænke på at det er trygt for dm at tale om børn og landbrug - og det er et område de alle kender forfra og bagfra. De kender bare intet til dit område.
Du kan evt. prøve at starte en samtale op om et emne du kender til - det behøver ikke være spændende men bare eb icebreaker....
Kort sat, så er det også din pligt at deltage i samtalerne og ikke bare sidde og glo og sige ingenting - spørg til deres liv og sig noget om dit eget....God fornøjelse!
P.S. jeg kender godt dit problem, så jeg taler bare med min svigerfamilie om deres yderst ligegyldige emner, og så kan jeg bagefter tænke "hold dakæft, de har da intet liv" - men vi hygger alligevel de time vi skal være sammen til de obligatoriske fødselsdage mv....:o)

Har du overvejet at koncentrere dig om ungerne?
Personligt mener jeg at ordsproget; "Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet!"
Så tal med børnene, de er da garanteret meget mere interessante!
Løvemor