Er der nogle med god fantasi?

Er der nogen der kan komme på nogle gode ideer til hvordan man kan lave en fornyet, sjov, skæg udgave af et eventyr.
Fx. den lille rødhætte og ulven.. Hvordan kan man gøre den sjov. Kom også gerne med forslag til andre eventyr..
Tak

Hejsa,
da jeg var på introtur med seminariet i sin tid fik vi til opgave at lave andre fortolkninger af netop Rødhætte.
der var blandt andet en social realistisk hvor rødhætte blev til lille møghætte og skulle aflevere flasker for sin alkoholiserede bedstemor på bistand. Ulven var en fæl fyr i et s-tog. Det var hamrende morsomt:-)
Der var også en Morten Koch udgave(Poul Reichardt-typen som jæger osv. med fuglesang og det hele) samt en "dårlig-tysk-porno" udgave (mega grineren med "der geile jäger" und bestemutter!)
Ja det var bare lige hvad jeg kom i tanke om :-)
Kh Maria

finde bøger af Rune T Kidde, som har "undersat" forskellige eventyr, for jeg er sikker på der er masser af inspiration at hente hos ham. Bare det ikke bliver til de rene efterligninger.
http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=rune+t+kidde&pagemodule=danishbooks&categoryid=1101
Her er så du kan se titlerne på nogle af de ting fra hans hånd.

Rune T Kidde skrev en decideret sjov omskrivning af netop det eventyr og mange andre ;O)
http://www.246.dk/kidde.html
Prøv at få lidt inspiration der -
Jeg har hovedet fuldt af indianere og andre godtfolk for tiden ;O)
;D
guller

Planeten med den hellige lort. (Eller hvorfor det er vigtigt at ”vaske sine hænder”.)
Den mærkeligste planet, jeg har hørt om, er planeten med den Hellige Lort.
Dér er lort den største af alle rigdomme, den mønt, man kan købe alting med. Beboerne har ikke tegnebøger men kæmpestore krukker, de går rundt med, og jo større og jo mere stinkende de er, desto mere praler de. Bankerne er kæmpemæssige septiktanke, der er under skarp bevogtning af politi og vagtværn. Her foregår alle indbetalinger lige fra de mindste – den gamle kone, der kommer med to kaninkugler, alt hvad hun har sparet op – til den handlende, der kommer med dagens indtægter i en stor ildelugtende trillebør. Hjemme siger man selvfølgelig ikke: ”Jeg går på WC”, men ”jeg lægger noget i sparebøssen”. Hvert barn har sin egen lille griseformede potte.
Men ak og ve!! Også her findes der folk, der sælger krop og sjæl for at få lort i overflod! Der er røvere, der med en pistol tvinger én til at aflevere alt det gods, man går rundt med i maven, midt på gaden! Hvis nogen er så uforsigtig at sætte sig på en plæne for at lave lidt kontanter, kan han godt regne med, at hvis han ikke passer på, er der nogen der har tilegnet sig hans ejendele, inden har fået bukserne op om knæene igen, hvilket selvsagt betyder at det ville være dobbelt uheld at forsøge på at fange tyven. For slet ikke at nævne blærerøvene, der så snart de træder ind i en restaurant giver sig til at dele lort ud til tjenerne til højre og venstre; og når de går lægger de en ordentlig pølse i drikkepenge, som om det bare var en lille klat, og siger: ”Det er ikke for at prale, men jeg har så meget lort, at jeg ikke længere ved, hvor jeg skal gøre af det!”
Økonomien på denne planet er naturligvis underlagt tilførslen af denne vare. Stagnerer investeringerne, taler man om forstoppelse, mens inflation kaldes diarré. ”Bare vi kan holde diarré-niveauet under ti procent”, siger de i regeringen. Og så bryder der skandaler løs, og det bliver afsløret, at regeringsmedlemmer hemmeligt har modtaget tonsvis af lort fra forskellige erhvervsfolk, og at de har set igennem fingre med lortesmugleriet til udlandet. Der findes også veksler. Man kan for eksempel købe en bil ved at tage ti afføringspiller ved købet. Men hvis så vekselen indleveres til protest, kan køberen erklæres konstiperet. Og så kan der blive tale om ransagninger og undertiden også beslaglæggelser fra foged-kirurgernes side. Men det sker nu kun for nogle få uheldige, det er nemlig en meget rig planet. Den sjette i hver måned fejrer man Sankt Liberus med en fest for den Hellige Lort. Landets største lortebaroner kommer i store brune og cremefarvede biler, og de mødes i sale fulde af lysekroner og smukke malerier og sanitetsporcelæn. Damer er klædt helt i hvidt og herrerne i rosa. Man kan høre folk sige: ”Kan du se ham der? Han har tjent sit lort på spillebuler; sådan en opkomling. Men ham der, han er en rigtig aristokrat; hans familie har altid været en ren mødding. Og de danser alle sammen, men især fiser de for at vise deres rigdom. De tykke damer prutter i bas-toner, så deres snævre satinkjoler bugner som sejl; de unge damer fiser yndigt og virtuost deres rigdom som fløjter og klarinetter; de rige forretningsfolk fjærter som kanoner og slår hinanden på skuldrene; de intelektuelle fimser lidende og forklarer, at lort jo ikke er alt; de unge smukke slipper stikkende vinde, der hæver deres kjoleskørter i en elegant stejlen; de gamle adelsmænd grynter og småfiser og taber ind imellem lidt småpenge i underbukserne; børnene fløjter lidt, de nyfødte pipper, og værten dukker op i fløjdøren og affyrer med en uendelig, skælvende bugpresse og et triumferende udtryk i sit røde ansigt en historisk kæmpefjært, der får glassene til at klirre, og siger: ”Så er middagen serveret!!”
Og så går de alle sammen ud og vasker hænder.