Er det kampen værd.

Hej Helle
Synes år 11 var et rigtig møj år, uden jeg selv havde mulighed for at vælge.
Nu er jeg efterhånden i tvivl om det forhold jeg er i, kan se lys for enden af tunnel.
Skal jeg blive ved med at kæmpe mod vindmøller, da år 12 tegner til at jeg igen skal accepter "ulykker" uden selv at havde forvoldt dem.
Skal jeg blive ved med at betale prisen, for en andens uheld?

Kæreste dig
Sikke dog en suppedas du har bragt dig selv i:-) Uanset hvad du siger er min påstand, at vi altid selv skaber vor virkelighed. Du kan IKKE lægge ansvaret fra dig og undskylde det med, at du ikke kan gøre noget.
Så længe du er i den der lidt offerrolle (det er håbløst, udsigtsløst, nytteløst og bwadr)ja så længe vil du tiltrække mere af samme skuffe.
Der er en løsning på det som jeg oplever det: Og det er at få kigget dig selv lidt i bedene og se på dit eget ansvar i det hele - lær noget om karmaloven, om universets love og øv dig i at se lyset i alt. Det der for personligheden kan se ud som det værste møg, er for sjælen det rene guld, fordi det bringer dig tættere Lyset og Kærligheden i dig selv. Det kan være svært, ja nærmest umuligt at se - dog jeg lover dig, det er kun en overgang- lige så meget mørke og håbløshed du har erfaret, ligeså meget lys og Kærlighed venter der til dig - men du må skifte spor - indeni - få hjælp af en TFT eller lignende der kan hjælpe dig med at læsne lidt op for alt det svære i dig og du skal se: Vupti, så lysner det og LYSET bryder frem
Hjerteligst Helle Nemborg
www.nemborg.net