Er det mig der er galt på den?
Hej.
Jeg står overfor at skulle skilles fra min dejlige kone gennem 16 år.
Jeg er 45, hun 41, vores unger er 8 og 10. Børnene er mest hos mig.
Min kone er normalt sådan en type, der går i folk med træsko på, jeg er lidt mere stille, men kan sagtens tale med folk, og har både humor og vid.
For at par år siden fortalte min kone mig, at hun nok ville skilles, hun havde i forbindelse med sine overvejelser fået en fortrolog, en mandlig kollega, som hun havde talt med om sine problemer.
Jeg blev meget overrasket, ked af det og fortalte hende, at jeg elskede hende og bestemt ikke ønskede at skilles og har gennem 2 år forsøgt at vise det på alle mulige måder, men det har ikke rigtig virket tilsyneladende.
Siden har hun nogle gange villet skilles, men hver gang er det lykkedes mig at få hende til at gøre endnu et forsøg.
Men nu er hun så flyttet for at par måneder siden.
Den fortrolige kollega har hun de sidste par år haft daglig kontakt med, der kom lås på mobilen og den var hos hende konstant og blev checket hele tiden for evt. sms'er.
Hun siger at hun intet har kørende med den mandlige kollega, men han kom ofte til kaffe, når jeg var ude, sjældent når jeg var hjemme, hun begyndte at tale om at besøge ham med overnatning, tage med han på ferie o.s.v., og når jeg sagde det ikke var ok, var det mig, der var jalou og ikke stolede på hende.
Hun fik også interesser, hun aldrig havde haft før, og det var ting, han interesserede sig for.
Samtidig mistede hun interessen for det herhjemme, jeg stod til sidst for stort set alt, mad, indkøb, vasketøj o.s.v., hun kom hjem fra arbejde og sov eller så tv, til vi skulle i seng.
Til sidst talte vi heller ikke mere fortroligt, det gjorde hun med kollegaen.
Efter hun er flyttet er hun blomstret op og har fået energien tilbage, og det gør jo ondt at se, at hun altså godt kan, bare ikke der hjemme.
Det er jo nærliggende at tro, at hun og kollegaen har noget kørende, men hvorfor har vi så forsøgt i flere år at redde vores forhold, hun kunne jo bare sige det, hvis han var den udkårne, så var hun ligesom fri for mine forsøg.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få endnu en chance, hun afviser at komme tilbage, men samtidig fortæller hun nogen gange længe om små ting, ligesom i gamle dage, er det fordi hun er fuldstændig afklaret og tror jeg er det samme, eller er det for at holde en bagdør åben, hun ved ganske godt, at jeg vil gøre hvad som helst for at vi skal gøre endnu et forsøg.
Hvad skal jeg gøre for at få hende til at give vores forhold endnu en chance, hun må vel også have nogle stille stunder, hvor hun sidder og tænker over, hvordan det kunne have været.
Eller skal jeg give op, lade være at ydmyge mig mere, og prøve at acceptere og komme videre?
Det bliver meget svært, fordi jeg stadig elsker hende.
Skal jeg finde en ny kæreste og se om det kan gøre hende jalou, det har jo også den risiko, at hun tænker, nå, så mente han ikke så meget med det med at finde sammen og at han elsker mig, og det vil jo heller ikke være fair over for den nye kæreste, hvis jeg stadig håber på et forsøg med min kone.
Hvad skal jeg gøre for at få hende til at se, at vores forhold fortjener endnu et forsøg?
Den triste jyde
Jeg står overfor at skulle skilles fra min dejlige kone gennem 16 år.
Jeg er 45, hun 41, vores unger er 8 og 10. Børnene er mest hos mig.
Min kone er normalt sådan en type, der går i folk med træsko på, jeg er lidt mere stille, men kan sagtens tale med folk, og har både humor og vid.
For at par år siden fortalte min kone mig, at hun nok ville skilles, hun havde i forbindelse med sine overvejelser fået en fortrolog, en mandlig kollega, som hun havde talt med om sine problemer.
Jeg blev meget overrasket, ked af det og fortalte hende, at jeg elskede hende og bestemt ikke ønskede at skilles og har gennem 2 år forsøgt at vise det på alle mulige måder, men det har ikke rigtig virket tilsyneladende.
Siden har hun nogle gange villet skilles, men hver gang er det lykkedes mig at få hende til at gøre endnu et forsøg.
Men nu er hun så flyttet for at par måneder siden.
Den fortrolige kollega har hun de sidste par år haft daglig kontakt med, der kom lås på mobilen og den var hos hende konstant og blev checket hele tiden for evt. sms'er.
Hun siger at hun intet har kørende med den mandlige kollega, men han kom ofte til kaffe, når jeg var ude, sjældent når jeg var hjemme, hun begyndte at tale om at besøge ham med overnatning, tage med han på ferie o.s.v., og når jeg sagde det ikke var ok, var det mig, der var jalou og ikke stolede på hende.
Hun fik også interesser, hun aldrig havde haft før, og det var ting, han interesserede sig for.
Samtidig mistede hun interessen for det herhjemme, jeg stod til sidst for stort set alt, mad, indkøb, vasketøj o.s.v., hun kom hjem fra arbejde og sov eller så tv, til vi skulle i seng.
Til sidst talte vi heller ikke mere fortroligt, det gjorde hun med kollegaen.
Efter hun er flyttet er hun blomstret op og har fået energien tilbage, og det gør jo ondt at se, at hun altså godt kan, bare ikke der hjemme.
Det er jo nærliggende at tro, at hun og kollegaen har noget kørende, men hvorfor har vi så forsøgt i flere år at redde vores forhold, hun kunne jo bare sige det, hvis han var den udkårne, så var hun ligesom fri for mine forsøg.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få endnu en chance, hun afviser at komme tilbage, men samtidig fortæller hun nogen gange længe om små ting, ligesom i gamle dage, er det fordi hun er fuldstændig afklaret og tror jeg er det samme, eller er det for at holde en bagdør åben, hun ved ganske godt, at jeg vil gøre hvad som helst for at vi skal gøre endnu et forsøg.
Hvad skal jeg gøre for at få hende til at give vores forhold endnu en chance, hun må vel også have nogle stille stunder, hvor hun sidder og tænker over, hvordan det kunne have været.
Eller skal jeg give op, lade være at ydmyge mig mere, og prøve at acceptere og komme videre?
Det bliver meget svært, fordi jeg stadig elsker hende.
Skal jeg finde en ny kæreste og se om det kan gøre hende jalou, det har jo også den risiko, at hun tænker, nå, så mente han ikke så meget med det med at finde sammen og at han elsker mig, og det vil jo heller ikke være fair over for den nye kæreste, hvis jeg stadig håber på et forsøg med min kone.
Hvad skal jeg gøre for at få hende til at se, at vores forhold fortjener endnu et forsøg?
Den triste jyde