Er det mig, der er mærkelig!!!

Min kæreste får besøg af hans single ven hver lørdag og typisk hver søndag i et par timer....men han har også andre venner, der kigger forbi i løbet af weekenden. Hans venner er da meget flinke, men jeg er SÅ træt af, at vennerne indvarderer vores fælles hjem hver weekend. Det er lige før jeg føler at jeg ikke kan være mig selv i mit eget hus...Jeg bryder mig ikke om at sidde i bikinisæt ude i haven, når vennerne sidder der. Jeg skal altid sørge for at have tøj med ud på badeværelset, når jeg skal i bad.
Når kæresten og jeg for en gang skyld har tænkt vi vil ud af huset, kan dette ikke altid lade sig gøre, fordi en af hans venner kommer og han vil ikke jage sine venner ud af huset.
Men det er jo så dejligt for min kæreste og hans venner, at de kan sidde ude i haven og nyde udsigten ud over vandet....ja det hele ser så idylisk ud på overfladen, men hvor er jeg træt af vennerne der kommer i vores hjem så meget og hvor er jeg ulykkelig over, at min kæreste ikke virker glad og frisk og snaksalig i mit selskab. Jeg føler mig kedelig, ikke god nok, dårligt selvværd....det er bare blevet for meget, så jeg er begyndt at lave flere aftaler med mine venner og veninder, for jeg kan jo aldrig vide, hvornår kæresten har tid til mig...og hvornår han gider mig, for han kan godt brokke sig over, når der er ting, der skal laves i huset...han beklager sig også over, at det er for dyrt at spise på en restaurant, men han kan godt tage med sine venner ud at spise og så synes han det er helt fint...han spørger da ofte, om jeg vil med, men jeg har ikke rigtig nogen gå i byen venner, ligesom han har.
der er også andre ting, men det undlader jeg i første omgang, ellers bliver det en hel roman...
Ja jeg overvejer faktisk at flytte fra min kæreste... er det bare mig, der er mærkelig ❓

Altså mine tanker er:
Du har fundet en "forkert køreste"..
Det kan siges
så kortfaktisk....

Næh jeg kan godt forstå du syntes det er træls, jeg syntes du skal have en snak om det og finde en aftale der kan virke for jer begge.
Og hvis han ikke er til og hive eller stikke i så smut.

Det kan være i ikke passer sammen. I har i hvert fald forskellige tilgange til det her emne. Og jeg mener ikke at din kæreste gør noget forkert som sådan, i er bare forskellige.
Hvis i skal have det til at fungere ville jeg anbefale at du god tid forinden planlægger en dag med din kæreste hvor det bare er jer og hvor i kan tage et eller andet sted hen og lave noget sammen, bare jer. En heldags-date eller noget i den stil.
Det du absolut ikke kan vinde noget på er at sige "mig eller vennerne". Din kæreste har åbenbart nogle nære venner han godt kan lide at have omkring sig. Det er jo bare godt for ham, og jeg synes måske også du lyder en lille smule misundelig når du skriver:

(...) men jeg har ikke rigtig nogen gå i byen venner, ligesom han har.

Hvis der er misundelse i det er det også helt fint. En naturlig følelse, men du så bliver du nød til at anerkende at denne misundelse er dit ansvar og ikke din kærestes skyld.

Ja det er.

Hvorfor laver i en ikke en aftale❓F.eks. Mandag og lørdag ingen gæster, der er det kæreste tid. På den måde har han, 5 dage ud af syv.
Ydermere kunne du sige, at for hver gang han spiser ude med vennerne, skal han også kunne gå ud med dig :-) hvis han synes det er SÅ dyrt, ja så må han jo skære ned.
Og sidst find nogle veninder, på den måde vil du ikke mærke, det på samme måde.
Han lyder ikke til at han er så erfaren i parforhold, alle parforhold skal plejes, kompromiser skal ske. Men når det er sagt, skal du nok også kikke på det med veninderne, så du ikke lægger alt ansvar omkring hygge over på ham, han kan ikke udfylde alle behov hos dig, og det skal han heller ikke.

Jeg forstår dig altså godt! Jeg har selv haft sådan en kæreste, som konstant havde venner overnattende (vi boede i en et-værelses-lejlighed sammen), og selv om de var søde og sådan, så er det bare ikke fedt at føle at man skal være på hele tiden og ikke kunne skifte tøj og den slags helt almindelige ting.
Der er en længere nede i kommentarene, der skrev at det nok bare er den forkerte fyr simpelthen, og det var altså det jeg erfarede :/

Altså!
Hvis kvinder tror at manden dropper alle andre interesser, hvor er vi så hennde, uanset om han så har 5 andre VENINDER, spiller golf er vild med fodbold eller hænger ud med mandevenner hver weekend?
Sådan en kæreste skal jeg 'ALDRIG have igen.
Tror heller ikke piger vil have mænd som er så kontrollerende på lign vis...!
'

Jeg ville da heller ikke have min kærestes venner randende hjem til mig hver weekend.
Der skal også bruges tid til hinanden i weekenden, det kan godt være man ser hinanden fordi man bor sammen men der skal jo også være TID til hinanden og det er altså svært hvis der altid er folk hjemme hos en.

Jovist.
Tænkte på kvinder som nærmest forbyder manden at kende vennere, både af han og hun-køn.
Kan ikke have en kæreste som stort set forbyder socialt samvær med andre end hende.

Det var jo heller ikke det afrodite snakkede om. Hun havde haft en kæreste hvor hans venner ofte overnattede i deres 1værelses lejlighed og det syntes hun jo var træls. Det sku fair nok.

Hvad fanden er der galt med dine læseevner? Jeg har ikke sagt en skid om at han bør droppe alt og koncentrere sig om hende overhovedet. Jeg har konstateret at det ikke er fedt aldrig at have et øjeblik alene.
Det behøver for helvede ikke være alt eller intet!!! En der har venner i vedkommendes OG partnerens fælles hjem, må sgu da også kunne fatte at det ikke er fedt for den anden konstant at vade rundt mellem mennesker konstant, som man ikke kan vælge om man vil være sammen med eller ej.
TAG AT LÆS HVAD DER STÅR I STEDET FOR AT OPDIGTE DINE EGNE SVAR I HOVEDET!

DEt er der jo FUCKING ingen der gør! Du er jo dum i hovedet!!!

Jovist.
Tænkte på kvinder som nærmest forbyder manden at kende vennere, både af han og hun-køn.
Kan ikke have en kæreste som stort set forbyder socialt samvær med andre end hende.

Jeg har været på ferie så derfor mit sene svar herinde....
jeg kan fortælle, at det for mit vedkommen ikke handler om, at min kæreste ikke må se noget til hans venner for selvfølgelig må han det og så min kæreste tror fejlagtig at jeg vil begrænse ham i hans samvær med sine venner...fordi jeg nogle gange brokker mig over, at hans venner altid kommer her i weekenderne...hans svar er, at jeg sa også bare kan se at få nogle flere veninder...jeg har gjort ham opmærksom på og lade hans hukommelse gå 7 år tilbage og mere da han var gift og hans kone hver weekend havde besøg i heeeeele weekenden af hendes forældre, da synes han heller ikke at det var sjovt at have sine svigerforældre rendende og nogle gange måtte han stikke af hjemmefra, fordi han er ihh og åhh så flink en mand, der ikke tør sige fra overfor omverden, de eneste, som han kan sige fra overfor og råber efter, er mig og hans børn....ja så burde han vel nok kunne forstå mig, at jeg synes det er træls at have folk rendende hver weekend, men det lader ikke til at han har helt den samme forståelse og han virker også ligeglad...
I går aftes havde min kæreste besøg af sin bedste ven og vi sad os 3 og snakkede venskaber og jeg sagde udtrykkeligt, at for min skyld kunne min kæreste tage på ferie med sine venner 4 gange i året og bruge 50 eller 70 tusinde kr på ferie, for det ragede ikkke mig, hvad han brugte sine penge til, det ville jeg ikke blande mig i og jeg kunne altså sagtens unde ham at have venner, som kan gøre ham glad. men at det gør ondt langt indeni, at min kæreste råber ad mig, bliver sur, når jeg spørger ham, om vi skal finde på noget at lave sammen og det gør også ondt indeni, når han siger, at han ærger sig over at bruge penge sammen med mig....og når han har den indstilling til tingene, så kan jeg ikke se nogen mening i, at vi skal være kærester længere....dette sagde jeg alt sammen højt...
ja som nogle herinde har skrevet, så passer min kæreste og jeg nok bare ikke sammen, for vi har forskellige behov og når det kommer til udtryk så utallige af gange og jeg møder den modstand så ofte fra min kæreste, så bliver man trist indeni.
jeg kan ikke holde til det mere, for jeg ved aldrig hvornår jeg kan "tillade mig og tør" spørge min kæreste, om vi skal lave noget sammen her i ferien...måske bliver jeg mødt med et ja eller råber han efter mig og bliver så sur....jeg er på randen til at kaste noget tungt i hovedet på ham, jeg kan ikke holde til at han råber og er så sur over sådan en bagatel, det er sgu for langt ude...
Der er også herinde kommet foreslag om, at jeg kunne snakke med min kæreste om problemerne, men det kan jeg ikke, har forsøgt så mange gange, men med det samme går han til angreb og giver mig skylden for alt og at jeg altid skaber mig...det er lige meget hvordan jeg end formulerer mig, på enten en sød måde eller bestemt måde...
Jeg er grædefærdig og så deprimeret meget af tiden, så jeg har meldt mig ind i boligportalen, for jeg vil nu kigge mig om efter en anden bolig..

Måske er det det bedste.
Ingen af jer er "mærkelige", bare FOR forskellige, og vil noget helt forskelligt il livet.