Psykiatriens skjulte ofre
Retsmedicinere vil obducere ofrene for at finde en forklaring, men Sundhedsstyrelsen blokerer trods politisk pres
Der er en klar overdødelighed blandt psykiatriske patienter, og især blandt de, der får antipsykotisk medicin. Det anerkender alle fagfolk. Men så hører enigheden op. For hvorfor dør så mange psykiatribrugere en såkaldt ”pludselig, uventet død”? Fakta er, at et trecifret antal borgere får skrevet ”psykose” på dødsattesten hvert år. Men en psykose kan man ikke dø af, så hvad er den egentlige dødsårsag?
Sundhedsstyrelsen mener tilsyneladende ikke, de omdiskuterede og uforklarlige dødsfald hænger sammen med medicineringen. I en undersøgelse fra 2009 af 321 dødsfald, kunne Styrelsen ikke finde fakta, der pegede i retning af dødsårsagen hos de, hvor dødsårsagen var angivet som ”ukendt”.
To professorer fra Dansk Selskab for Retsmedicin, dokumenterer imidlertid kort efter noget ganske andet. I en undersøgelse af 516 psykiatri-døde, viser det sig, at 40% af de døde var forgiftede. Og de to eksperter skriver om den markante forskel på de to undersøgelser:
”Tallene stemmer slet ikke overens, og mon ikke Sundhedsstyrelsen skulle se nærmere på registreringen af dødsårsager. Det er uforståeligt for os, hvordan der kan være så stor forskel imellem vore angivelser, og vi kan konkludere modsat Sundhedsstyrelsen: At vi i langt de fleste tilfælde påviser dødsårsagen hos psykotiske patienter.”
Professor Jørgen L. Thomsen og professor Jytte Banner, Ugeskrift for Læger 2010.
For at finde ud af, hvad de mange psykiatribrugere dør af, foreslår de to retsmedicinere, at de døde obduceres. Det vil give viden om bivirkningerne ved antipsykotisk medicin, skriver de to.
Og de er ikke de eneste, der ønsker en ny praksis. Både formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), og socialdemokraternes medlem af finansudvalget, Jens Peter Vernersen, har krævet obduktioner, for at finde svaret på dødsfaldene i psykiatrien. Og Rådet for Socialt Udsatte foreslår ”obligatorisk obduktion ved pludselig og uforklarlig død blandt brugere af antipsykotisk medicin”.
Men Sundhedsstyrelsen blokerer stadig, trods de politiske ønsker.
De kolde tal
I den officielle statistik over dødsårsager, gemmer de formodet medicin-døde sig inde under samleoverskriften Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er udgivet i 2009 og har tal frem til 2008. Inde i denne store gruppe af døde, finder man også de, der menes at være døde af en psykose eller en såkaldt affektiv eller bipolær sindslidelse (depresion/mani). De er samlet under overskrifterne Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser - samt Affektive sindslidelser.
Antallet af døde af ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” (herunder demens) er mere end tredoblet fra år 1995 til 2008. Tallet voksede fra 933 døde i år 1995 til 3.154 i år 2008.
I kategorien med psykoserne og affektive sindslidelser (depressioner og mani) voksede antallet også, nemlig med en syvdobling fra i alt 20 døde i 1995 til 142 døde i år 2008.
Men der er stor usikkerhed om, hvor mange medicin-dødsfald, der i alt gemmer sig i statistikken. Som nævnt hører det til undtagelsen, at dødsårsagen fastslås gennem en obduktion.
Dødårsagsregistret kan findes hos Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk
Der er en klar overdødelighed blandt psykiatriske patienter, og især blandt de, der får antipsykotisk medicin. Det anerkender alle fagfolk. Men så hører enigheden op. For hvorfor dør så mange psykiatribrugere en såkaldt ”pludselig, uventet død”? Fakta er, at et trecifret antal borgere får skrevet ”psykose” på dødsattesten hvert år. Men en psykose kan man ikke dø af, så hvad er den egentlige dødsårsag?
Sundhedsstyrelsen mener tilsyneladende ikke, de omdiskuterede og uforklarlige dødsfald hænger sammen med medicineringen. I en undersøgelse fra 2009 af 321 dødsfald, kunne Styrelsen ikke finde fakta, der pegede i retning af dødsårsagen hos de, hvor dødsårsagen var angivet som ”ukendt”.
To professorer fra Dansk Selskab for Retsmedicin, dokumenterer imidlertid kort efter noget ganske andet. I en undersøgelse af 516 psykiatri-døde, viser det sig, at 40% af de døde var forgiftede. Og de to eksperter skriver om den markante forskel på de to undersøgelser:
”Tallene stemmer slet ikke overens, og mon ikke Sundhedsstyrelsen skulle se nærmere på registreringen af dødsårsager. Det er uforståeligt for os, hvordan der kan være så stor forskel imellem vore angivelser, og vi kan konkludere modsat Sundhedsstyrelsen: At vi i langt de fleste tilfælde påviser dødsårsagen hos psykotiske patienter.”
Professor Jørgen L. Thomsen og professor Jytte Banner, Ugeskrift for Læger 2010.
For at finde ud af, hvad de mange psykiatribrugere dør af, foreslår de to retsmedicinere, at de døde obduceres. Det vil give viden om bivirkningerne ved antipsykotisk medicin, skriver de to.
Og de er ikke de eneste, der ønsker en ny praksis. Både formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), og socialdemokraternes medlem af finansudvalget, Jens Peter Vernersen, har krævet obduktioner, for at finde svaret på dødsfaldene i psykiatrien. Og Rådet for Socialt Udsatte foreslår ”obligatorisk obduktion ved pludselig og uforklarlig død blandt brugere af antipsykotisk medicin”.
Men Sundhedsstyrelsen blokerer stadig, trods de politiske ønsker.
De kolde tal
I den officielle statistik over dødsårsager, gemmer de formodet medicin-døde sig inde under samleoverskriften Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er udgivet i 2009 og har tal frem til 2008. Inde i denne store gruppe af døde, finder man også de, der menes at være døde af en psykose eller en såkaldt affektiv eller bipolær sindslidelse (depresion/mani). De er samlet under overskrifterne Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser - samt Affektive sindslidelser.
Antallet af døde af ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” (herunder demens) er mere end tredoblet fra år 1995 til 2008. Tallet voksede fra 933 døde i år 1995 til 3.154 i år 2008.
I kategorien med psykoserne og affektive sindslidelser (depressioner og mani) voksede antallet også, nemlig med en syvdobling fra i alt 20 døde i 1995 til 142 døde i år 2008.
Men der er stor usikkerhed om, hvor mange medicin-dødsfald, der i alt gemmer sig i statistikken. Som nævnt hører det til undtagelsen, at dødsårsagen fastslås gennem en obduktion.
Dødårsagsregistret kan findes hos Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk