Er det mig der er for nærtagende?

Vil gerne lige høre andres mening om dette:
De seneste 3 måneders tid har jeg datet en mand og forholdet har udviklet sig, så vi faktisk snakkede om vi nærmest var kærester nu.
Vi var sammen en aften, hvor han fortalte han havde snakket med sine søskende om måske at rejse en uges tid sammen senere på måneden. De skulle aftale nærmere næste uge.
Næste aften fik jeg en sød sms fra ham. Jeg svarede på den, men hørte ikke mere. Det skal siges,at han aldrig ringer/sms'er ret meget, og hvis jeg skriver til ham, kan der nogle gange gå timer før han svarer.
Nu gik der et par dage uden jeg hørte mere fra ham, så jeg sendte ham en sms hvor jeg fortalte lidt om min dag på jobbet og ønskede ham en god dag. Så fik jeg en sms retur om han var på ferie med sine søskende! De havde besluttet det dagen før. Jeg må indrømme, jeg blev ret ked af, han ikke engang fandt tid til bare lige at sende en sms om at han rejste. Han havde snakket om den rejse, men havde jo lige fortalt de først ville beslutte det ugen efter. Når de så i sidste øjeblik beslutter at rejse med det samme, ville jeg mene det var naturligt lige at informere mig om det.....
Jeg ved ikke hvornår han ville have fortalt mig det, hvis jeg ikke havde sendt den sms. Måske slet ikke??? Måske bare have skrevet, når han kom retur??? Jeg aner det virkelig ikke. Men er det mig der er for nærtagende, når jeg bliver ked af det???

Hej Tinsen
Du har fundet en fyr, der er impulsiv og lever i nuet 😃
Er det måske ikke en af årsagerne til, at du er vild med ham?
Du er tydeligvis længere fremme i "forholdet" end han er.
Han opfatter sig åbenbart stadig som single, som ikke er ansvarlig overfor nogen.
Måske har han ikke haft en kæreste i lang tid (altså ikke er vant til den slags), eller måske er han bare ikke så langt i forholdet som du er.
Det betyder umiddelbart ikke, at han er ligeglad med dig 🙂
Sååehh..... spørg ham 🙂
Siden du sidst snakkede med ham, er der jo tydeligvis sket en masse.
Og prøv så at kommunikere personligt (tale) i stedet for sms.
Det vil alt andet lige sikre en bedre og mere præcis kommunikation.

Ja, du har ret i, at han er impulsiv. Flere gange finder han på at tage langt væk bare her og nu. Men dog kun for en enkelt dag.
Jeg tænker bare, at nu hvor han er taget afsted i en uge (tror jeg, for jeg ved faktisk ikke hvor længe de er væk), burde han have givet besked om det. Jeg mener det ville han have gjort, hvis jeg havde været i hans tanker.....
Og nej, jeg bryder mig ikke om dette impulsive træk ved ham. Det er andre ting jeg er faldet for. Men jeg begynder at tvivle om disse træk er nok.... Måske ender jeg forholdet, når han kommer tilbage.

ej det syntes jeg bestemt ikke du er.... 😖
ville mene at det er almindelig høflighed lige at sige "hey- tager på ferie i morgen" men man er jo forskellige... det der lyder som en mand der siger han kører efter mælk og kommer hjem 4 timer senere.
det der impulsive kan være fedt, hvis man er en del af det, ikke når man står på sidelinien.
har han givet udtryk for at I er kærester [???] for måske du skulle prøve at lave samme nr. når han kommer hjem he he he.....

Ja, det er faktisk ham der snakkede om vi vel faktisk var kærester nu. Og det var få dage før han rejste....
Han har også snakket om at flytte sammen i fremtiden og endda snakket om at blive gift, hvilket jeg syntes var MEGET tidlit at snakke om.
Så derfor forstår jeg slet ikke dette....
Før kunne der også gå dage, hvor vi ikke så hinanden eller havde kontakt overhovedet. Og ingen af os talte om, hvad den anden havde lavet i disse dage.
Så jeg hælder mere og mere til at det er et usundt forhold jeg er havnet i.

Godt skrevet ghpedersen 🙂

En ting er hvad han siger..... en anden ting er hvad han gør....eller mangel derpå... Det kunne lyde som om, at du står ude på sidelinjen og BARE kigger på hans liv flyver forbi dig....hvor er dine behov henne....har du ik lyst til at tage på ferie med ham osv....og når i tilsyneladende har forskellige behov for at sms, så kan det være sårende for dig, når han ikke lader høre fra sig...og jeg kender godt den der med, at når manden ikke svarer og skriver så meget, så falder lysten til at skrive til ham, for man ved jo på forhånd at man bliver ked af det, når man intet hører.... det skaber på sigt enten ligegyldighed eller forstærker ens frustrationer...
Det lader til at dig og ham manden har forskellige behov.... men har du overvejet at tale med ham om det, det kunne jo være at han ikke ved at du faktisk er ked af hans livsstil og han gerne vil gøre glæde dig ved at sms noget mere....men men så kommer tanken at han jo gerne helt af sig selv skulle sende smsér og ikke af nærmest "pligt" for holder det så...
Pøj pøj med beslutningen og lad mig gerne høre, hvad det er gået op i....krammer herfra

Det er præcis de tanker jeg har haft på det seneste missUnivers :)
Allerede en af de første gange vi mødtes sagde han, at han havde venner som beklagede sig hvis han ikke tog telefonen, når de ringede, eller ikke svarede på deres sms'er, og han gjorde altså kun den slags hvis det passede ham.
Så i starten lod jeg være med at ringe/sms'e til ham. Derfor gik der flere dage uden kontakt, da jeg altid ventede på han skulle skrive først. Så beklagede han sig over det.... Derfor begyndte jeg at skrive en sms til ham ind imellem, og i starten svarede han altid med det samme. Da han en dag havde fri sendte jeg ham en sms mens jeg var på arbejde, og der svarede han ikke. Jeg prøvede at lade være med at tænke på hvorfor og hvad han mon lavede osv. osv. men tankerne har jo nok ligget lidt i baghovedet alligevel.
Jeg prøvede at snakke lidt om det næste gang vi var sammen, men kunne fornemme han blev irriteret over at skulle "stå til regnskab", så jeg lod det ligge.
Men jeg er netop kommet frem til, at jeg ikke kan finde mig selv i det her.... Jeg lader være med at ringe/skrive fordi jeg fornemmer han ikke vil have det. Når han så vil have jeg skriver gør jeg det ind imellem - men ikke hver dag, for det vil han synes er for meget....
Men når jeg ser på mine egne ønsker, så vil jeg gerne have daglig kontakt på en eller anden måde. Men ikke at han skal sende mig en sms bare fordi jeg ønsker det..... Det skal gerne være fordi man er i hinandens tanker og man begge ønsker at høre fra den anden.
Og jeg kunne bare mærke på mig selv, da jeg sendte den sidste sms til ham og fik besked tilbage om at han sad i udlandet, at jeg blev meget trist over det..... Det var i sidste øjeblik de besluttede sig for at rejse dagen efter, men jeg mener alligevel der burde have været tid til lige at sende en besked.