S-kommune: Pårørende må ikke besøge ældre

Der har været kritik af de FOA organiserede plejere og som sanktion må de pårørende nu ikke se deres gamle forældre. De ældre behov for at være sammen med deres børn og børnebørn den sidste svære tid skider sosu'erne da på.
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Taarnby/2010/09/12/124858.htm
Det er socialdemokratisk tyranni når det er værst.

Hold da kæft en gang pis at skrive. Dette har intet at gøre med om det er rød eller blå kommune. Der er flere kommuner der desværre kører den politik. I stedet for at forholde sig til de sikkert i mange tilfælde berettidige klager.

der vil aldrig være noget plejehjem der kunne forhindre mig i at besøge et familiemedlem når jeg ønskede at besøge personen, det er helt sikkert. Hvis de prøver vil de blive meldt til politiet for ulovlig frihedsberøvelse af mit familiemedlem......De kan bare prøve og komme an

Det er ikke VKO's skyld!

ABØF'erne har mere travlt med at drikke kaffe, hyggesnakke og ryge smøgere end de har med at passe deres job.
Det giver dårligere service som medfører flere klager. Det takler ABØF'erne ved at forbyde folk adgang til at se deres syge og gamle pårørende.
Det er rødbrunt - det er uanstændigt.

De skal have ro.

Den sag stinker langt væk af at personalet og kommunen er fuldstændigt fløjtende ligeglade med mennesker, både de ældre der skal dø og de pårørende, de er dermed totalt uegnede til det job, og som du siger skulle de anmeldes.
Jeg vil meget gerne se den paragraf der forbyder familien at komme og tage afsked når lægen har ringet for at fortælle at der kun er få timer til at et liv ophører.
Et par dage før at et mindre sygehus for 6 år siden fortalte mig at min mor højst havde 48 timer igen var dørene åbne hele tiden for de af familien der ville tage afsked, jeg og min søster vågede på skift, og vi fik også et par stykker mad og kaffe sent på aftenen af det søde personale....uden at spørge (kantinen var lukket).

har været fast inventar på arbejdsformidlingerne. Man har presset ledige til at omskole sig til sosu'ere fordi dem stod man og manglede.
Problemet er bare at det nu er de forkerte mennesker man har fået ind og derfor oplever man ligegyldighed og svigt.
Nu er det så de besværlige pårørende der stiller for mange irriterende spørgsmål man skal bruge tid og energi til at forholde sig til . Nej så kan man bare låse dørene så de ikke kan komme ind og de gamle de er alligevel så senile at de ikke opdager noget.
Det synes desværre at være holdningen.
Dem som arbejder med mennesker skal gøre det fordi de har lyst og ikke fordi kommunen har presset dem til det i forbindelse med at de har været ramt af arbejdsløshed. Så hellere have lidt færre og mere dedikerede personer til en lidt højere gage. Sådan en kan sikkert nå det samme som to uengagerede sosu'er der har mere travlt med at ryge smøgere og ordne private ærinder.

Men hvor er de regler der forbyder pårørende at komme ind og tage afsked ?
Sosuerne har jo et regelsæt at holde sig til.

truffet den beslutning burde fyres og slæbes i retten.

I mange tilfælde er det de ældre selv, der giver udtryk for, at det er for anstrengende at familie kommer rendende i tide og utide. Selvom man er på plejehjem har man ret til at laver aftale med personalet om hvornår og hvor mange man ønsker på besøg - også i den allersidste tid. Jeg tror ikke, at jeg ville ønske, at familien camperede rundt om min seng, og at mine børn skal huske mig som udhulet og gispende efter vejret.

Har vi fået diktatur her i landet uden folk ved det. Jeg ville da ikke i min vildeste fantasi tro dette kunne være sandt.
Jeg er fuldkommen målløs. Jeg er rystet. Jeg er rædselslagen.
Jeg vil sige til mine børn, de ikke må lade mig i stikken på den måde. Tusind gange hellere vil jeg da tage livet af mig selv end sidde i fængsel på et plejehjem, hvor personalet kan gøre hvad de vil.
Jeg har oplevet, hvordan folk kan risikere at blive behandlet.
Hvis det skulle overgå mine børn ville jeg virkelig gøre noget.
Mange plejehjem er sikkert gode nok, men de kunne jo heller ikke drømme om at opføre sig på den måde.
Hvad sker der dog her i landet.
Det lyder helt absurd. Det kan vi ikke godtage. Jeg håber, jeg kan få taget livet af mig selv, hvis jeg skulle komme i den situation. Men bliver man lammet er man jo fuldkommen hjælpeløs. Men ellers, så skal jeg nok sørge for, det bliver slut inden.

Nej, nej nej, hvad er det dog for noget. Vi må gøre oprør.
Er det en joke. Det kan da ikke passe.

Fordi nogen ikke vil finde sig i det. Så er der håb. Mine børn ville heller ikke finde sig i det. Gudskelov nogen mennesker vil gøre oprør mod det.
Jeg ved, hvordan min moster blev behandlet for en hel del år siden og alt er jo tilsyneladende blevet værre.
Nu forstår jeg min mors rædsel for at komme på plejehjem. Dengang forstod jeg det ikke. Men der var heller ikke nogen begrænsninger for besøg. Man kunne komme, når tiden var til det.
Men min moster blev behandlet dårligt til min mor fik hende flyttet. De ældre blev kaldt åndssvage og det, der var værre. En hjælper stod og grinede, fordi min moster var faldet på toilettet og ikke kunne komme op. Hendes bagdel var hudløs, fordi hun måtte ligge med våd ble.
Min mor hørte lederen sagde, de skulle sørge for min mosters hud var hel inden hun blev overflyttet til det plejehjem, min mor sørgede for. De måtte ikke opdage det. Hun blev taget i armen, som et uartigt barn. Det har været de forhold der skræmte min mor.
Jeg tænkte ikke på det dengang, jeg ville naturligvis have hjulpet min mor, hvis det var kommet dertil. Men hun har været bange. Nøjagtig som jeg selv er nu.

Jeg ville kun vente på at mine børn og børnebørn skulle komme. Jeg er glad for mine svigerdøtre også kan være skrappe og mine børn ville heller ikke være bange for at forfølge sagen retsligt. Men tiden ville jo gå.
Hvis turen kommer til mig og jeg kan klare det gør jeg en ende på det hele.
Hvis den ældre eller syge vil være i fred, kan vedkommende selv sige det. Det skal ikke være fremmede mennesker.
Det er alt for simpelt, at personalet siger: Den ældre vil ikke have besøg. Jeg stoler ikke på dem. Jeg har hørt løgne. Da min moster levede ville personalet bilde min mor noget ind. De troede ikke min moster kunne tale. Men det kunne hun. Hun sagde bare ALDRIG et ord til personalet. Det havde sine årsager.