Min mand er sur

Jeg har været gift i 8 år med min mand men de sidste tre-fire år har han altid været meget sur. Han tænder af på alt ting. Det er lige før man siger bu til ham så bliver han sur. Jeg er ved at være træt af det. Jeg kommer hjem hver dag fra en meget hektisk hverdag fra arbejde og han mener at jeg er doven og ikke laver nok. Det er i orden han sidder foran fjernsynet eller computeren hele aften, men jeg må ikke slappe af. Jeg forstår ikke når man ikke engang har børn hjemmeboende mere hvorfor må jeg ikke nyde mit liv. Er det virkelig kun ham der må nyde det?

Det lyder som om du har gjort en meget lang historie meget kort.

siger du ikke til din mand, at enten blomster han op - og får til gengæld en masse dejlig sex og samvær, for det får man jo netop lyst til når han er sød og kærlig.
Ellers forlader du ham, for sådan gider ikke bruge resten af dit liv, på en sur gammel mand!
Og ændrer han sig ikke, så flyt, og find dig en anden kærlig mand der vil DIG!

Hej Julie
Et eller andet sted så tror jeg at din mand har noget andet kørende, har han ændret adfærd?
Du skal ikke finde dig i at blive behandlet sådan det var sådan man behandlede kvinder i 1700 tallet.
Det er jo en sikker måde at underkue dig på, så giv ham igen af samme skuffe, sæt dig foran computeren og åbenlys begynd at chatte på div. forum og så kan han jo se at du ikke vil finde dig i det mere.
hilsen
Henrik

Get a life kom væk

Hej.!!!
Der må værer en årsag til han er sur?? Jeg tænker på Jeppe på Bjerget,,,Hvorfor drak??
Jeppe.
Nej i må da kunne snak om det,,,Kan i ikke det,,,er det måske tid til at flytte teltpælene for jeg begge to,,selvfølgelig skal du ha din tid, som han har det, han skal da ikke passe op i hovede og røv,,,Håber mit indlæg kan hjælpe dig.

livet er for kort til at være sur, du lever kun en gang, du fortjener ikke at leve i så dårligt et forhold, smid den sure stodder ud, kærligst bimbim

- også min tanke.
- Og den næste var åhhh nej, øv sure mænd - UD

Du skriver jo ikke om du rent faktisk laver noget når du kommer hjem, eller om din mand gør.
Du skriver heller ikke om du pisser din mand af hele tiden eller om han er sur uden grund.
Er du 44 år ?? og er dine børn så flyttet hjemme fra ??... Vildt underligt..
Jeg kan kun sige at dette indlæg er skrevet alt for hurtigt og er ikke særligt seriøst.

Så har manden jo nok ikke noget ønske om at blive mere positiv, og da slet ikke at have mere sex med hende. Hvem gider at have sex med at brokhoved ??

Hvis du er så træt af ham, så kun du jo bare skride fra ham. Han er jo nok også temmelig træt af dig, siden han er så meget sur.

når jeg er 44 så er mine unger da 20 - 25 år...... så er det da vel ikke underligt hvis MINE unger så heller ikke bor hjemme længere????

......at hvis han altid skal komme hjem og være negativ, så må han finde et andet sted at være det!! Spørg ham hvorfor denne "sure mine" er nødvendig og om han egentlig er stolt over, at han aldrig er glad, men hele tiden skal brokke og sidde og hænge i stol ved tv, eller pc.
Fortæl ham, at du ikke gider bruge dit liv, på at se på hans sure hoved eller høre på hans evige opstød om alt muligt, der er galt.
Derfor, må han finde ud af hvad han vil......!!
Det påvirker jo dig, med hans negative udbrud over små ting, som kun han har problemer med. Så sæt ham stolen for døren......bed ham fortælle hvad hans problem er....Livet er for kort til at leve med en mand, der kun ser modstand, istedet for udfordring og glæde.
Du fortjener da bedre......og du er jo ikke hans stuepige. I er vel 2 om at få hjemmet til at fungere??
God dag til dig...Kh Bandit67

må det være din andet ægteskab,og at du har medbragt et par børn i det( det er rimeliht sjældent at børn flytter hjemmefra som otteårige.
Du har altså nået en fase i dit liv,hvor du kan gøre hvad du vil,inden for rimelighedens grænser.
Jeg tror du skal få dig en hobbi eller to,så du har lidt andet at gå op i,end bare at være der for din mand.Den surhed har besidder,må være hans eget problem,og du skal ikke gå og vente på at få en sur mand hjem.Gør noget som giver dig glæde.
Det kan være et problem,når man pludselig står med den frihed,det giver når ungerne er væk og man får eget liv tilbage.Tænk dig godt om,og se at komme overens med,om du vil bruge din tid sammen med en sur mand,eller du vil foretage dig noget som giver dit liv kvalitet.
Jeg ser ikke den store kærlighed i din beskrivelse,heller ikke mellem linierne.
Du er kun 44 år,så lev nu dit eget liv og lad ham hænge i sin stol.Ud i livet med dig.
Venlig hilsen
Drude

jeg tror at det er sådan folk der har en affære typisk opfører sig og behandler sin faste partner, fordi personen skammer sig over egne handlinger...

Hvad med at tale sammen ?? spørg ham selv i stedet for at spørger alle mulig andre !!

Det var lige en kommentar til det du skriver: Er du 44 år?? og er dine børn så flyttet hjemme fra?? Vildt underligt. Nej nej det er da ikke spor underligt, da jeg var 42 år gammel var begge mine børn flyttet hjemmefra!!
Men til spørgsmålet om, hvad du skal gøre ved din sure mand.

Tag initiativet vi bliver dårligere og dårligere til at tage initiativer og gøre noget sammen. Det virker som om, at jo længere tid vi har været sammen, jo dårligere bliver vi til at gøre noget sammen. Vi har en tendens til at vente på, at det er vores partner, der skal tage initiativet til at invitere vennerne til middag, eller til at bestille koncertbilletter osv.
Vi gror alt for let fast i en behagelig og kedelig rutine, nogle af os tænker måske "hvor i alverden blev alt det sjove af?
I kan komme tættere på hinanden ved at bruge noget mere på at planlægge ting, der kan styrke jeres kærlighed til hinanden og så, ikke at forglemme, føre dem ud i livet!

Du har ret. Her i huset er min kone meget nærrig med fjasen. Hun er altid træt, for hun har jo ååååh så meget hun skal, og jeg laver ikke en skid.
Jeg laver mad 1-2 gange om ugen, henter børn 2-3 gange om ugen, møder kl ca 5:30 og passer min forretning 45-60 timer om ugen, bygger om, ordner have, flækker brænde osv. Hun har rengøringshjælp hver 14.dag. Hun har 32 timers arbejde om ugen. Hun overkommer ikke en gang at rydde plænen for halvrådne æbler inden jeg slår græs. Og jeg er bare en halvsur gammel støder, der får pligtsex ca hver 8.uge. Men er der måske en grund til jeg er halvmuggen ?

Alt hvad du skriver minder om min kæreste. Jeg har også været sammen med min i 8 år, men vi har ingen børn. Jeg ved heller ikke hvad der sker med os, med ham og hele vores forhold. Han ser ikke alle de ting jeg faktisk render og gør hver dag. i de sidste 3-4 år er det kun gået ned af bakke. Han er meget mere sur end han plejer og fare op over ingen ting, han retter på mig konstant og holder øje om jeg gør tingene på hans måde. Jeg er så træt af det og synes ikke at jeg er lykkelig i vores forhold. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men er i tvivl om det nogensinde bliver bedre imellem os. Jeg ved at tingene forandre sig med tiden, men havde ikke tænkt så meget på at han ville forandre sig. Du må tage en snak med ham og hvis det ikke hjælper som det ikke har gjort ved mig, så ved jeg det ikke. Men du bliver nødt til at makere dig overfor ham, så han forstår at det er alvor og at det er et problem der gør jeres ægteskab surt at leve i. Håber i kan finde en måde at mødes på, ellers må du jo overveje om du kan leve med ham resten af livet. Du skal have lov at nyde livet, nu når børnene kan klare sig selv, det er din tur og jeg håber at det snart vil lykkes for dig.

Prøv en yndig thailandsk nymfe. Der bliver sørget for alting med et stort smil på læben, maden er parat, bajeren knappet op, avisen lagt frem og elskoven er ubegrænset. Læg mærke til hvor veltilfredse mænd med en thainymfe ser ud !

Jeg tror at din mand er ked af det. Han kan ikke overskue sit liv, der er det du må hjælpe ham op igen. Evner du ikke det så gå fra ham med det samme, men det vil ikke tage lang tid før du har ham oppe igen hvis du arbejder godt.
I skal sammen lave en overkommelig plan for hvad der skal laves hver dag. Ros ham for det han laver og undgå at kommentere det der ikke bliver lavet.
I mit hjem har vi udover planen også et ugemøde hver søndag kl 17, hvor vi har et punkt der hedder posivtiv runde, her skal alle i hustanden fortælle noget posivtiv som de andre har lavet, gjort for en, eller sagt i den forgangende uge... dette bevirker at familien får fokus på det posivtive frem for det negative og ved dette bliver man inspireret eller får overskud til at komme videre.
Jeg håber at du evner at støtte og hjælpe din mand.
Held og lykke.

holde røven oppe på mændene, hvis han er nedtrykt kan han sgu da åben munden og iøvrigt gøre noget ved det. Nedtrykthed berettiger ikke nogen til at forpeste tilværelsen for sine omgivelser! - Åhhh hvor er mænd nogle skvat!!

Skulle du ikke deltage i den her tråd?

... men nedtrykt... Man forpligter sig til at hjælpe og støtte hinanden når man er gift... livet er ikke kun i medgang men også i modgang! dette par har modgang og her skal de forsøge at hjælpe hinanden. Den af de to der har mest overskud må/skal hjælpe den anden. Det er hvad man kalder kærlighed.
Jeg håber at hun lytter og støtter sin mand i denne svære tid - det kommer godt tilbage.

du har sørme krav
på at få lov at være glad og lykkelig
og bestemt også rive dage eller timer ud af kalenderen hvor
du intet andet laver end ingenting ( debat tv kigge ud i luften osv)
Forstår han ikke det, jamen så fortæl ham
du altså ikke gider være sur, og trist dagen lang
og så syng den sang
er du sur og trist
så syng den her,
sur sur lille bi
nu må det sgu være forbi
med den sure lille bi
held og lykke

Men jeg kendte faktisk en, som havde det sådan, og det lille frække nummer, var så ubegrænset, og det var ham der måtte sige fra.
Så et godt råd til ALLE DANSKE MÆND
Smid de sure kællinger ud af hytten, og få så fat i en kvinde fra Asien, det er guf.

prøve at spærge ham hvad der er galt!!?? Ku jo gøre det forsøg ikke...

spørg ham hvad der er galt! meand er nogle vat nisser for at sige det rent ud....er hani panik alderen? har han en anden? spørg ham,nu! held og lykke til dig!

hvorfor skal alting dreje sig om sex? hvad er det snart for noget? maend taenker kun med det de har mellem benene(like a dog with two dicks)undskyld mit franske!

Han liver garanteret op, hvis de anskaffer sig en køn unge asiatisk stuepige...
De tøser er godt opdraget ;-)

Jeg kender rumlen - jeg har været gift med en sur mand i næsten 12½ år, så kobberbrylluppet lurer lige om hjørnet!Men pas på. Jeg er for samvittighedsfuld overfor mine børn og for "pæn" i det hele taget til at tage mine ting, vores børn og vores heste og så bygge et liv op for mig selv. Jeg har tidligere været ENORMT forstående, støttende hjælpende, lyttende, rosende, bærende, initiativrig osv.osv.osv......MEN NU KAN JEG IKKE MERE!!!! Jeg er totalt udbrændt. Min mands EVIGE palaver om problemer hist og pist. EVIGE skælden ud på vores 3 børn på 5, 7 og 10 år, når de ikke "holder hovedet ind over bordet, når de spiser. Når de ikke hører efter, når han taler til dem. Hvis de kommer til at grine af, at han dummer sig (så bliver han SMÆK-fornærmet).
Jeg kan bare ikke holde ham ud mere - men jeg kan ikke gå fra ham. Her er det mig, der er et SKVAT. Og jeg GIDER ikke tale forhold med ham mere. Han er SÅ selvcentreret. Man kan intet sige, så skal han vende det som kritik mod ham og hans person (også selv om det bare er en generel ting, jeg nævner).
Jeg håber, du kan sige fra, mens du stadig har dit humør og din livsgnist i behold. Han bliver kun værre med årene. Han er en skide egoist, der kun kan acceptere, at der skal slappes af, når HAN synes der trænges til det.
Jeg føler dybt med dig.
Håber du finder en løsning.
Ellers smid ketchup i hovedet på ham, når han mindst venter det. Så kan han enten se det komiske i situationen og se, hvor skør og sur han egentlig er - eller også bliver han eddikesur og hidser sig helt vildt op - og så kan du se, hvor åndsvag han er.
Held og lykke.
Knus fra Suz

Jeg tror ofte det handler om manglende overskud og tiltrængende fred hvor vi kvinder har brug for at tale. Har de brug for fred. Så tal med dine veninder så ørerne falder af og tal til ham om det han kan rumme, og ellers lad ham være og bebebrejd ham det ikke , for så blir han først tosset. Lad som om han ikke er vigtig og nyd dit liv lad, ham komme til dig når han er klar til at tale, for så tror jeg at forståelsen vil blive meget bedre.
Min mand er også tossegal, men han får bare fred og så går det som regel i sig selv igen. Men mistroskab og bebrejdelse for at alt vælter i hans hoved kan ikke ændres ved råben og uvenskab. Lad dig være den kloge og træk vejret dybt og tænk at man må gøre det man kan med de evner man får, så derfor bruger de ikke kølle mere, men bare galleudbrud. Jeg tror ikke der findes mænd som har evig tålmodighed, da de ikke har så lang tålmodighed som kvinder, som får det af at nyfødte skrigende unger, som ikke kan stilles tilfreds. Vores grænser for alt flyttes væsentlig og man blir mere overbærende. Det er som om de aldrig er blevet voksne og blir ved med at være driftstyret af egene lystbehov og får ikke lige set om det nu kan går ud over andre(en slags uviden dumhed).🙂

Kære Suz
Jeg blev rørt af dit indlæg, dine erkendelser, din ærlighed. Held og lykke!! Du lyder til at være en sej dejlig dame, der fortjener et rigtig godt liv!
En tanke fra en læser!

Ja det løber koldt ned af ryggen på mig... Sådan er det også her i huset .