er det mig der er sart?
Min kæreste har en ven,som hænger på ham hele tiden.Denne ven ringer så at sige hver dag.Det er fint for mig at min mand har venner.
Vennen har selv 2 børn "han er nægtet samkvem med".
Min kæreste har en søn.Jeg selv har ingen børn.
Denne ven kommer med alle mulige og umulige gaver til min kærestes søn,såsom barnestol til vores bil,boxershorts,sokker og sko/sandaler.(4 str. for store vel at mærke)
Når vi har fri i weekenden sammen,(vi har sønnen hveranden weekend), slår det næsten aldrig fejl at vennen indfinder sig,enten fre. ell. lør.
Jeg tirres over det,da han er næsten umulig at drive ud herfra.
Min kæreste inviterer ham selvf. selv mange gange,men nu er det sådan (og det kan jeg ikke lave om på) at min kæreste er enormt konfliktsky mht. at fortælle evt. gæster at besøgstiden er overstået.
Vennen har situationsfornemmelse på størrelse med en lillefingernegl,og opfører sig efterhånden som om han er en del af husstanden: låner min kærestes bil,åbner skabe og skuffer herhjemme og taler ned til mig.På 5 uger har han præsteret at være her/dukke op samtlige 5 weekends.(Den ene weekend var jeg ikke selv hjemme).3 weekends ud af disse 5 har resulteret i at han har pisset så meget på mig verbalt,at jeg er endt med at bryde tudende sammen.Sidste gang i går,hvor han ,da jeg bad ham forlade vores lejlighed -(min kæreste kom og "satte ham af" hos os og var væk i en time grundet arb.) -sluttede af med at råbe af mig at jeg var snotdum og "Fuck you".! Grundet en debat om opdragelse af min kærestes søn/min stedsøn,hvor vi havde forskellige synspunkter.
Jeg græd og var rasende sur resten af vores lørdag aften.
Da vi var på en uges ferie i august,præsterede han at ringe 3 dage ved spisetid,hvor vi sad og spiste på restaurant med flere familiemedlemmer.
Jeg irriteres over,at han ikke kan lade OS have en tiltrængt uges ferie uden at skulle ringe og forstyrre om ligegyldige ting midt i spisetid,under vores tiltrængte ferie!
Vi var afsted igen i oktober,denne gang kun kæresten og jeg,uden børn,med det ene formål at fejre min fødselsdag.
På selve "dagen",da vi sad på en dyr,fin berømmet restaurant-præsterede denne ven (Igen) at ringe midt under middagen.Når min kæreste fortæller ham i tlf. at det ikke er et belejligt tidspunkt,i og med vi sidder på en fin restaurant og at det er hans kærestes fødselsdag (min),tjah,så fortsættter gutten bare gladeligt med at plapre om alt muligt mellem himmel og jord.
Jeg er simpelthen SÅ træt af denne ven og hans respektløse adfærd.
Jeg har i går aftes og igen i dag sagt til min kæreste at jeg ikke ønsker at se denne vens "fjæs" før Jul,og forlangt at han ikke kommer dumpende Nytrårsaften som han plejer at gøre.Jeg har også sagt til kæresten,at jeg ikke godtager at være i rum med denne mand/ven før han uopfordret stikker mig en personlig undskyldning.I dag har vennen ringet til min kæreste og undskyldt (overfor min kæreste ) hans opførsel i går.
Men dette er ikke nok for MIG,jeg forventer/forlanger at han giver MIG en personlig undskyldning,face to face.Hvis ikke vil jeg ikke være i selskab med ham igen.
Jeg synes ikke det er OK at troppe op uinviteret og svine værtinden til.
Er det bare mig der er sart?
P.S. jeg kunne ikke drømme om at forbyde min kæreste (eller andre for den sags skyld) at pleje omgang med hvem de nu engang finder behagelige/anser som venner,
men jeg forventer som et minimum at disse mennesker behandler mig ordenligt i mit eget hjem.
Tak fordi i læste med.
Venlig hilsen Anonym
Vennen har selv 2 børn "han er nægtet samkvem med".
Min kæreste har en søn.Jeg selv har ingen børn.
Denne ven kommer med alle mulige og umulige gaver til min kærestes søn,såsom barnestol til vores bil,boxershorts,sokker og sko/sandaler.(4 str. for store vel at mærke)
Når vi har fri i weekenden sammen,(vi har sønnen hveranden weekend), slår det næsten aldrig fejl at vennen indfinder sig,enten fre. ell. lør.
Jeg tirres over det,da han er næsten umulig at drive ud herfra.
Min kæreste inviterer ham selvf. selv mange gange,men nu er det sådan (og det kan jeg ikke lave om på) at min kæreste er enormt konfliktsky mht. at fortælle evt. gæster at besøgstiden er overstået.
Vennen har situationsfornemmelse på størrelse med en lillefingernegl,og opfører sig efterhånden som om han er en del af husstanden: låner min kærestes bil,åbner skabe og skuffer herhjemme og taler ned til mig.På 5 uger har han præsteret at være her/dukke op samtlige 5 weekends.(Den ene weekend var jeg ikke selv hjemme).3 weekends ud af disse 5 har resulteret i at han har pisset så meget på mig verbalt,at jeg er endt med at bryde tudende sammen.Sidste gang i går,hvor han ,da jeg bad ham forlade vores lejlighed -(min kæreste kom og "satte ham af" hos os og var væk i en time grundet arb.) -sluttede af med at råbe af mig at jeg var snotdum og "Fuck you".! Grundet en debat om opdragelse af min kærestes søn/min stedsøn,hvor vi havde forskellige synspunkter.
Jeg græd og var rasende sur resten af vores lørdag aften.
Da vi var på en uges ferie i august,præsterede han at ringe 3 dage ved spisetid,hvor vi sad og spiste på restaurant med flere familiemedlemmer.
Jeg irriteres over,at han ikke kan lade OS have en tiltrængt uges ferie uden at skulle ringe og forstyrre om ligegyldige ting midt i spisetid,under vores tiltrængte ferie!
Vi var afsted igen i oktober,denne gang kun kæresten og jeg,uden børn,med det ene formål at fejre min fødselsdag.
På selve "dagen",da vi sad på en dyr,fin berømmet restaurant-præsterede denne ven (Igen) at ringe midt under middagen.Når min kæreste fortæller ham i tlf. at det ikke er et belejligt tidspunkt,i og med vi sidder på en fin restaurant og at det er hans kærestes fødselsdag (min),tjah,så fortsættter gutten bare gladeligt med at plapre om alt muligt mellem himmel og jord.
Jeg er simpelthen SÅ træt af denne ven og hans respektløse adfærd.
Jeg har i går aftes og igen i dag sagt til min kæreste at jeg ikke ønsker at se denne vens "fjæs" før Jul,og forlangt at han ikke kommer dumpende Nytrårsaften som han plejer at gøre.Jeg har også sagt til kæresten,at jeg ikke godtager at være i rum med denne mand/ven før han uopfordret stikker mig en personlig undskyldning.I dag har vennen ringet til min kæreste og undskyldt (overfor min kæreste ) hans opførsel i går.
Men dette er ikke nok for MIG,jeg forventer/forlanger at han giver MIG en personlig undskyldning,face to face.Hvis ikke vil jeg ikke være i selskab med ham igen.
Jeg synes ikke det er OK at troppe op uinviteret og svine værtinden til.
Er det bare mig der er sart?
P.S. jeg kunne ikke drømme om at forbyde min kæreste (eller andre for den sags skyld) at pleje omgang med hvem de nu engang finder behagelige/anser som venner,
men jeg forventer som et minimum at disse mennesker behandler mig ordenligt i mit eget hjem.
Tak fordi i læste med.
Venlig hilsen Anonym