Er det normalt at han ringer efter vi har slået op

Min kæreste smed mig ud i fredags efter næsten 4 år sammen. Jeg har aldrig været i så langt et forhold før, så jeg aner slet ikke hvad proceduren er.
Han ville ikke engang give vores forhold en chance og arbejde på det, men var virkelig ked af det, da jeg sagde farvel. Vi blev enige om at vi bare kunne ringe til hinanden hvis vi havde brug for det, men jeg har jo ikke rigtig lyst til at ringe, da det ligesom er mig der er blevet vraget. Jeg sidder og er lidt bitter over, at han ikke delte det med mig da han startede med at gå med de tanker, så vi sammen i det mindste kunne have prøvet.

Vi skulle også have flyttet sammmen og jeg brugte sommeren på at finde lejligheder til os og han sagde han gerne ville, men nu kan jeg så starte forfra. Og i forvejen har jeg ikke noget hjem, da jeg var nødt til at fraflytte der hvor jeg boede.
Han sagde at vores parforhold ikke bare var en krise, men at det stak dybere end det.
Det har været svært at regne ud, da han er meget svær at få til at tale om hvordan han har det. Sådan har det altid været. Jeg synes det er underligt. Det virker nemlig ikke engang som om han har en anden, hvilket jeg normalt ville have mistænkt.
Han skrev i fredags at det var svært og at han gerne ville ringe på et tidspunkt, hvis ikke jeg ringede først.

Jeg ved ikke....er det ikke meget normalt at man efter nogle dage spørger lidt ind til den man har dumpet, sådan af almindeligt hensyn? Som sagt, jeg er ganske uerfaren på området, selvom jeg er 30. Det er mit første lange forhold. Og jeg har ikke tænkt mig at kontakte ham, da jeg for det første er skuffet over måden det er blevet tacklet på og for det andet er jeg den sårede part.
Hvad ville i gøre? Eller hvad ville i gøre i min situation? Skal jeg bare lade være med at kontakte ham overhovedet? Jeg synes jeg mangler så mange mellemregninger i det her brud. Det er så svært at sige farvel til en man har knyttet sig til og en som man troede man rigtig skulle have det godt og sjovt med som samboende. Jeg havde glædet mig til at få et sted at bo og at pakke mine ting ud sammen med hans. Nu bor jeg fortsat på gaden.
Er fandme sur og ked af det.
Jeg ved han har nogle personlige ting han skal arbejde med og han skal starte til psykolog her snart. Han har været utilfreds med sig selv i flere år, så derfor er jeg måske lidt ekstra skånsom overfor ham, mht at kontakte ham og stå og råbe al min glade ud i hovedet på ham. For jeg føler mig sgu uretfærdigt behandlet. Jeg blev aldrig delagtig gjort i hans tanker, jeg fik aldrig en chance for at medvirke og jeg står nu og kan starte forfra med boligsøgingen.

Nå, så fik jeg vist gentaget mig selv lidt rigeligt. Det hjalp faktisk 🙂 Sidder lidt og smiler igen.
Jeg takker på forhånd for jeres tålmodighed og jeres hjælp🙂

Hvis han ringede til dig, ville du måske få den tanke at han havde fortrudt..
Efter så mange år, så lyder det til han har MEGET brug for at være single..
Måske har du i virkeligheden brug for at glemme ham de næste mdr.....så godt man kan..
Undrer mig, at I ikke er flyttet sammen noget før.....i jeres unge alder..
Mon ikk godt du ville, men kan ikk ville......havde undskyldninger..
Selvfølgelig kan man bo hver for sig....men så plejer der at være nogle gode grunde.....
som MAN SKAL snakke åbent om sammen..
Nu BURDE du tænke lidt på fremtiden, hvad du egentlig gerne vil der.....have børn osv.
Er det med den mand der lige har vraget dig.....NEJ VEL..
Du bliver jo nød til at tænke på det, der er sundest for dig....KUN DIG..!!!

Kan det være svært at elske andre. Det med at flytte sammen har nok væltet læsset.
Der kan være så mange årsager selvfølgelig, men ovenstående er en klassiker.
Det er vigtigt at du passer på dig selv og det er vigtigt at han arbejder med sig selv og kommer ovenpå. Måske til den tid er han klar til dig, men du må aldrig vente på ham. Du skal videre.
Dog synes jeg det er vigtigt at du fortæller ham hvordan du har det.
Skriv et brev til ham når du har behov for det og aflever det hvis du føler dig klar på et tidspunkt.
Det virker ikke som om han har en anden. Det er ikke til at sige, men når man har mistet følelserne for sin partner, ville man normalt ikke reagere på den måde han har gjort.
Det er bare gisninger og fortælinger fra virkelige observationer, så intet er jo sikkert.

Det jeg tror er, at manden du har været sammen med, trænger til at kigge sig selv efter i sømmene, før han er i stand til at binde sig.

Mit råd til dig er, at du passer på dig selv. Jeg har set lignende situationer et par gange før og begge mine veninder kom desværre til, at gå mere op i ekskærestens velvære (i håbet om at de så ville finde tilbage, velsagtens), men de endte med at skubbe ham fra sig og selv gå helt ned med ulykkelig forelskelse.
Vær god ved dig selv og husk at tænke, at tingene nok skal blive ok igen. Det er hårdt nu, men allerede om et par uger er det lidt bedre. Om en måned er det lidt bedre igen osv.
Husk altid dig selv på, at selvom du er nede nu, så bliver du altid glad igen på et tidspunkt. Hvis du passer på dig selv og fokuserer på dig!
Jeg håber du kunne bruge min lange smøre til noget🙂

Glem ham, for han bliver aldrig anderledes!
Men det gør altid ondt at miste, hvilket
var årsagen til at han kontaktede dig.
http://www.ledige-lejligheder.dk/
http://www.boliga.dk/leje

Held og lykke! [f][s][l]

Hvis det er første gang, så har der ikke været nogen norm hidtil.

Jeg er igang med at søge egen bolig og andet arbejde osv.
Det er bare hårdt ikke at have været involveret i hans tanker på nogen måde. Men sådan er det med alle drengene i den familie. Man skal kæmpe for at nå derind og man bliver højest sandsynligt mødt med en afvisning.
Vi flyttede ikke sammen fordi man ikke måtte bo to i min lejlighed og han boede hos sin storebror. Det var på det tidspunkt for dyrt at finde noget sammen, så vi brugte bare meget tid sammen i hinandens lejligheder.

Han har egentlig haft masser af alenetid sammen med sine venner, så vi har heller ikke lænket hinanden fast og blevet trætte af hinanden. Men måske vi skulle have arbejdet mere på samværet. Man kan jo sige så mange ting bagefter. Det er let at være bagklog.
Jeg ved ikke engang om han har meget brug for at være single. Jeg tror bare han skal finde ud af sig selv nu.
Jeg satser ikke på at være sammen med ham og jeg vil slet ikke være sammen med han igen, men jeg har lært, at i mit næste forhold skal jeg være mere opsøgende efter samvær og nærvær. Noget som han altid har haft svært ved at give.

Mange tak for dit gode bidrag 🙂

Det jeg mente var, at jeg aldrig har prøvet det med nogen anden før, da det her er mit første lange forhold.

Jeg håber da ved Gud for hans egen skyld at han bliver anderledes, for ellers er han virkelig på røven fremover.
Tak for boligsiderne🙂 Jeg har allerede nogle lejligheder jeg skal se på og jeg glæder mig sindssygt meget til at komme ud og se på dem.
Jeg ved ikke om han kontaktede mig bare fordi det gør ondt at miste. Så havde han nok ikke skrevet at han gerne ville ringe. Tror jeg. Hvis jeg kender han ret.
Nå. PAS! I don´t know🙂
Tak for dit indlæg🙂

Jeg håber for ham at han kommer ovenpå igen.
Jeg vil ikke skrive her, hvad der har været i vejen, for det er for afslørende. Men jeg ved det er noget som andre af familiemedlemmerne kæmper med.

Jeg skal nok passe på mig selv.
Jeg tror ikke jeg vil kontakte ham. Ikke før der er gået noget tid.
Jeg kommer hen til ham og henter mine ting i deres kælderrum og så lægger jeg nøglerne i postkassen og så er det dét.
Tak for et super bidrag. Jeg skal nok huske at tænke at tingene bliver gode igen🙂
Jeg er heller ikke så bitter nu. Det hjalp med jeres indlæg🙂

GISP!!
Ja, nu ved jeg ikke hvad der er sket, hvad det er han skal arbejde med, men hvis han har haft det dårligt i mange år, så er det på tide at han kommer igang med at passe på sig selv.

Og det må han selv ligge og rode med. Hvis han aldrig har kunne tale med dig om de ting, så tyder det på, at der virkelig er noget han skal have taget hul på. Det bliver sikkert hårdt for ham og det er synd at han ikke føler, at han kan dele det med dig, men sådan er nogen bare engang i mellem. Mine veninder er sådan faktisk. Hvis hun har det dårligt, så burer hun sig inde. Hun har ikke lært at bruge andre, men skubber dem fra sig i stedet. Det er synd

Held og lykke til både dig og ham. Tag dig af dig selv🙂 Giv det en måned og se hvad du så føler for at gøre der.

Hvis han er bange for at tale om noget som helst.
Altså søde pige, mænd der skal til psykolog og har svært ved at tale om noget som helst og hvor det er et gennemgående mønster hos nogle familiemedlemmer....excuse me, men det er ikke gode tegn.
Jeg tror heller ikke at han har en anden og hvis han havde, så kommer hun til at opleve det samme med ham. Problemet ligger hos ham. Hvis du har overskud til det, så sørg for at manden kommer til den psykolog hvis han ikke allerede har bestilt tid. Jeg tror han vil takke dig for det.
Jeg siger det fordi min situation lignede din lidt. Jeg har altid haft problemer med at lade folk komme tæt på mig og det kan intet forhold bære. Jeg gjorde det forbi med min kæreste fordi jeg troede hun var problemet. Vi havde fjernet os fra hinanden fordi hun lidt opgav mig. Dermed døde kærligheden mellem os. Men hun gjorde en virkelig god ting. Hun sørgede for at jeg kom til psykolog og det har gjort en kæmpe, kæmpe forskel for mig i dag. Jeg savner hende. Hun følte sig svigtet og vil ikke have noget med mig at gøre. Det er et stort minus, men det må jeg jo leve med.
Men jeg er hende evigt taknemmelig over, at hun tog hånd om mig og sørgede for at jeg kom i behanding.

Hvis du har overskud, så tjek lige op på om han har fået bestilt time.
Og ellers pas på dig selv. Det er hårdt, men du er jo ikke så gammel så don´t worry du har masser af tid til at få orden på det hele.
Held og lykke. Det skal nok gå godt med dig!🙂

med en udviklingsprocess og har fået det vildt godt.
Det er sikkert svært at være den der er tilbage og stadig har det dårligt. Men jeg troede vi kunne udvikle os sammen.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side føler jeg mig lettet og på den anden side er jeg vildt ked af og skuffet over, at vi ikke kunne få det til at fungere, når man tænker på hvad andre parforhold kæmper med.
Jeg giver det en måned og ser hvad der sker og hvordan jeg har det.

Han vil gerne gå samme sted som jeg har gået. Jeg har fået det vildt godt, men han er ikke kommet videre og vil derfor gerne give det en chance hos det samme sted,
Måske tjekker jeg op på det og måske ikke. På den ene side kan han jo kun gøre det når han er klar, men på den anden side, hans problem er at han ikke kan tage sig sammen til noget som helst.
Jeg ser lige ad.
Tak for input🙂

Hvis manden har det svært med sig selv i forvejen er det måske endnu sværere at se hende han troede han skulle have været sammen med, udvikle sig væk. Jeg tror du har udviklet dig væk fra ham. Du lyder som om du vil noget andet og som om du blev for trygheden og hyggen. Det er også nemt.
Jeg tror det er dig der skal have noget andet og jeg tror det er rigtig ensomt at være den der sidder tilbage og stadig har det dårligt. Ironisk nok kan en udviklingsprocess ødelægge det fundament man troede skulle være ens for evigt. Men jeg tror det er for det bedste.
Nu får du startet på en frisk. Det er pissehårdt, men du lyder stærk. Du får en bolig du kan lige, du skal have nyt job og du får en ny kæreste som passer bedre til det sted du er i livet nu. Og måske hvis din eks får gavn af det her psykologhjælp, så kan det være at det bliver jer igen. Men sæt ikke næsen op efter det, det skal man aldrig.
Jeg tror det her handler om, at du har udviklet dig væk fra ham og hvis han har svært ved at åbne munden, så er der ikke så meget at gøre. Så åbner han først munden når han er absolut nødt til det og der ikke er mere at gøre.
Som en anden siger, hvis du har overskudet, så tjek op på om han kommer til psykologhjælp. Jeg tror hurtigt det er dig der bliver den stærke i det her, fordi du er i virkeligheden kommet videre. Du skal bare af med vanerne.
Det er lidt lommefilosofi det her, men jeg er normalt ret god til at spotte den egentlige problematik hos forhold.
God vind med det hele. Jeg er sikker på at du snart skal komme på benene igen.

Det lyder som om hun er videre i sit sind, men trygheden er for dejlig at holde fast ved.
Men jeg må sige at jeg var også blevet sur, hvis jeg ikke engang var blevet givet en chance. Det er næsten 4 år.
Men nu er det vanerne der skal slippes og så kommer hun hurtigt på fode igen. Jeg tror det er pissesvært at være den der sidder tilbage og ikke er kommet videre, rent personligt.
Surt, men det sker jo. De nåede aldrig at komme så tæt på hinanden at der var fortrolighed nok til at udvikle sig sammen.

Elles ville han have givet det en chance til.
Sorry

han er så sindssygt dårligt til at kommunikere sine følelser ud, at han først gør det når det er for sent. Kunne også lyde som den type

Det lyder mere hen i retning af noget af det andet du nævnte. Det giver fin mening. Hun har udviklet sig væk fra ham, han har en masse problemer at arbejde med og kan ikke finde ud af at få dem sagt.
Jeg tror det er ham der får det hårdest i det her forløb.
Det er hende som taler om, at hun synes måden det er gjort på er irriterende. Hun taler hele tiden om omstændighederne men ikke så meget om ham og at hun gerne vil være sammen med ham fordi hun elsker ham.
Jeg tror godt han er klar over det. Men ingen af dem er tydeligvis særlig gode til at kommunikere det ud og nu er det for sent. Hun har det mentale overskud og vil gerne give hyggen og vanens magt en chance til. Og han har brug for at få styr på sig selv og måske finde en, som er på samme stadie som ham selv, med tiden.


Synd synd synd