Kærlighed efter 4 år imellen dansk pige og kurdisk fyr

Jeg har igennem snart 4 år været sammen med en dreng af kurdisk oprindelse, vi ka ha det godt, men dog ligeså skidt, jeg vil gerne flytte sammen snart da man jo blir ældre, og vil gerne " med hjem" jeg får hele tiden af vide det kommer med tiden, og jeg vil jo ikke miste ham, men til tider tænker jeg om jeg bare skal komme videre,? tænk hvis jeg bruger flere år og jeg faktisk aldrig får et rigtig familie liv, han vil gerne ha et barn og viser også at han elsker mig, men vil ikke ha et barn med en der ikke kan sove hos mig mere end et par gange om ugen fordi han skal sove hjemme.. Jeg har indordnet mig meget efter ham, og vænnet mig til de fleste ting, og ser også at vi mere og mere ude sammen uden han "flover" sig længere, men det bar som om han frygter sidste skridt. jeg risikerer at ( forspilde) resten af min ungdom hvis jeg blir, men ka også være heldig at jeg får ham fuLdt ud, i sidste ende..
Nogle gode råd?
en anden ting er jeg blir rigtig let sur og ked og irriteret på ham, hvorfor? det uden særlige grunde..[f]

Hvis du vil leve med en muslim, så skal
du holde fast på nul sex før ægteskabet.
Han bruger dig kun til underholdning, og
du bliver med garanti aldrig gift med ham.

....ud af dit indlæg. Den unge dames indlæg siger INTET om noget i den retning. "Sover hos mig et par gange om ugen"? Er det dit indtryk at de ligger ved siden af hinanden uden der er noget hanky panky?
Hvordan kan du dømme en fyr, uden at du kender ham? Alene fordi han er muslim? Siger du dermed at alle kristne horer som gale fra dag ET, alene fordi de er kristne?
Det er skræmmende så hurtigt vi griber til fordommene så snart en muslim er del af et indlæg.
Lagermann

Du prøver hele tiden at sætte folk i bås, men
netop hendes kæreste lever i familiens skød.
De betragter hende ikke som en del af familien!

I behøver ikke skændes :P
Jeg ka se det fra begges sider har selv den tanke at hvis vi skulle ha fremtid så var det sket, at jeg havde mødt familien, men en anden part viser bare at han faktisk kæmper selv og vi når længere og længere men desværre ikke så huurtigt..
Det skal dog siges at jeg har flerew veninder der er blevet gift samt bor med deres muslimske kærester, og havde sex før de blev gift :D

...da du er ekstremt fordomsfuld. Og så vil du altid vide hvad folk spiser? Hvor tomt er dit liv egentlig?
L

Det er jo svært, men du er nød til at komme videre. Jeg siger dette fordi jeg har stået i NØJAGTIG samme situation! Jeg ventede 6½ år og jeg fortryder intet for vi elskede hinanden og jeg har lært af mine fejltagelser. Jeg undrer mig over at jeg "spildte" 6½ år af mit liv på at vente på noget som aldrig kunne lykkes. Jeg hørte fra alle at det var umuligt, men jeg valgte at tro at vores kærlighed var noget helt særligt og at vi nok skulle klare den. Det gjorde vi ikke. Vi endte med at begge to gå psykisk ned med depression. Hans familie ville ikke acceptere vores forhold, ville ikke engang møde mig og jeg vidste at de ikke ville ændre holdning. Han kunne ikke holde tanken ud om at skulle vælge enten dem eller mig fra, så derfor skete der bare intet. Tilsidst kunne jeg ikke holde ud at se ham sådan mere. Så splittet og ulykkelig og jeg måtte sige stop. Af kærlighed til ham. Han er altid i mit hjerte og vi vil altid værdsætte de år vi havde sammen, men nu hvor vi kan se tilbage, var det rigtig af os at slutte forholdet. Han er gift med en pige med hans egen kultur, religion, sprog mv. og jeg har fundet verdens dejligste kæreste og har et forhold som er 1000 gange bedre end det nogen sinde havde kunnet blive med ham.
Jeg håber du får mod til at gå og finde et liv som er dig værdigt. Enhver pige fortjener at være absolut 1. prioritet hos sin kæreste og hvis han har haft 4 år til at sørge for at gøre dig til sin 1. prioritet uden at det er sket, så sker det aldrig. Det er jeg desværre helt sikker på.
Grunden til at du let bliver sur og ked af det, er at du er frustreret. Det er ret ligetil. Du har brug for en indre ro og sikkerhed for at han vil det bedste for dig og for jer, men det giver han dig ikke. Det stresser en, når man hele tiden føler at man venter på og arbejder hårdt for noget, uden at komme nogen vejne.
Jeg vil inderligt ønske dig alt muligt held og lykke, for jeg ved lige præcis hvordan du har det.
Knus fra Marie

Han skal også indordne sig efter dig eller er han ikke værd at spilde tid på, men snak dog med ham om hvorfor han ikke vil og tag en beslutning ud fra det.

Hvor står der at han er muslim? Og hvis han er det, betyder det ikke at han er ekstremt religiøs, heller ikke at hans familie er det.

Du er og bliver kun hans legetøj, derfor må du f.eks ikke komme med ham hjem, da han der har påbud om at gifte sig med en eller anden fra hans hjemland. Du er god nok så længe han ikke er forpligtiget af dig, så kan i rigtig hygge, vel at mærke på hans præmisser, forstås. Glem ham han bliver aldrig rigtig din.

Han er formentlig meget i tvivl selv, men jeg synes nu, du skulle give den stakkels mand en chance, før du giver ham sparket.
Min pointe er, at du nok bør advare ham om, hvor det bærer henad, hvis han ikke forpligter sig. Ellers kan du jo stå i en situation, hvor du dropper en mand, som gerne vil have dig.
Du skriver selv, at I mødes oftere og det går i den rigtige vej, men langsomt. Så måske burde du prøve at speede processen op ved at eksempelvis at introducere hinanden for jeres venner. Eller i hvert fald finde på noget, hvor han bliver mere nød til at kendes ved dig.
Det kan også være du bør tage en direkte konfrontation med ham.
Må man spørge hvor gamle I er?
Du skriver, at han er en dreng og sover hjemme og at du er ved at miste din ungdom. Så hvis nu han er 22 og du er 32, ville jeg nok råde dig til at droppe projektet.
Jeg har selv erfaringer fra et forhold til en muslimsk pige og ved, at det komplicerer det hele utroligt meget for familien, når svigersønnen ser ud til at blive en dansker. Men des ældre han er, des mere vil han prioritere sig selv (og dig) fremfor sin familie. Tilsvarende betyder højere uddannelse også, at man har nemmere ved at bryde traditionen. Det ville være lidt mere oplysende med mere baggrundsinformation såsom alder og hans uddannelse og arbejde. Ved du noget om, hvad han ønsker for fremtiden (karriere eller familie). Er han religiøs eller traditionsbunden (min erfaring er, at de to ting IKKE hænger sammen) og er han en stille person eller en player?

Se dog hvor det bærer hen! Total underkastelse og senere et los! Pigen/damen skriver jo "jeg har indordnet mig efter ham og vænnet mig til en del". Er det det der forstås ved et liv? At man skal indordne, indordne og indordne, for så at vænne sig til resten, hvad det end måtte være, skal man slæbe hen og bo sammen med resten af familien, 12 mennesker i en to-værelses, eller hvilket nummer bliver man i rækken af koner eller kasserede "kærester"?
LØB lige så stærkt dine ben kan bære dig, langt væk fra ham.

men hun kunne jo overveje, om det ikke er udtryk for sit eget sløseri. Jeg mener: hvis nu nogle af de kvinder du snakkede om, truede med at opføre sig ligeså dårligt eller gjorde brug af trusslen, så vil jeg næsten garantere dig for, at deres mand ville rette ind. Min pointe er, at hun jo i vid udstrækning kan styre sin mand og når hun vælger IKKE at styre ham, som de kvinder du snakker om, ja så må de jo se i øjnene, at de selv kunne have gjort noget ved det.