(Så længe,det går galt!er Videnskaben tavs vedr.resultat af evt.eksperimenter...)
Adoption skulle gøres lettere red nogle små kinesiske piger,russiske børn fra børnehjem,samt de afrikanske,der ligger,og dør sultedøden...et barn behøver ikke være ens eget! [l] for man kan elske det,så muligheden for adoption burde gøres lettere for folk,der ikke kan forplante sig på naturlig vis.......
Det blev en pige.....
[f]
http://www.youtube.com/watch?v=7rj-oFGVpzk [f]
"Barndom
For at præsentere mig mere nøjagtigt. Jeg hedder Sara Shivana. Jeg er født i 1983. Inden jeg blev adopteret, var jeg på tre forskellige børnehjem. Mine forældre hentede mig den 16. oktober 1983. Jeg var blot 6 måneder, da jeg kom til Danmark. Jeg blev indlagt på hospitalet, fordi jeg havde nogle sygdomme med fra Indien. Der lå jeg i ca. 3 måneder, efter jeg var kommet til Danmark.
Jeg har gået i vuggestue, børnehave og skole ligesom alle andre børn.
Jeg var meget lille, da jeg kom til Danmark, men det har ikke ændret noget fysisk eller psykisk. Jeg er fuldstændig som alle andre på min alder, men bare med en anden livshistorie.
Jeg begyndte i skole som alle andre, da jeg var 6 år. Da jeg gik i 2. klasse fandt mine lærere og forældre ud af, at jeg havde svært ved at lære nye ting. Jeg fik noget ekstra hjælp, og det hjalp. Det tog bare lidt længere tid for mig at forstå det. Men det er noget, jeg er vokset fra.
En af mine ulemper ved skolen var, at jeg var meget genert og havde brug for trygge rammer. Jeg kunne ikke lide, at det gik for hurtigt. Det skulle foregå i mit tempo. Jeg har heller ikke været den højt råbende, men den stille pige der sad og puslede med tingene. Jeg ville selv finde løsningen, men det er jo forskelligt fra person til person.
Drillerier
I min klasse har der aldrig været nogen drillerier, det var nok, fordi vi var to, der var adopteret. Foruden mig var der en dreng fra Korea. Selvfølgelig var mine klassekammerater nysgerrige, så de spurgte om forskellige ting. Jeg havde ikke noget imod, at de spurgte. Jeg har altid været meget åben, hvis der er nogen, der spørger til min adoption. Venner og veninder har jeg altid haft mange af ligesom alle andre.
Ungdom
Jeg har ikke haft nogle problemer i min pubertet. Jeg har været et normalt pubertetsbarn med normale teenager problemer. Jeg føler heller ikke, at der er nogen mennesker, der ser anderledes på mig, fordi jeg er adopteret. Da jeg var 15 år, var jeg ude for at søge et job. Jeg tænkte på, at fordi jeg var mørk i huden, om det var nogen forhindring. Men nej, det er nu mit tredje år, jeg arbejder det samme sted, og der er ingen problemer. Jeg er utrolig glad for at være der.
Med hensyn til kærligheden har der ikke været nogen problemer. Jeg har haft kærester, og de har ikke set anderledes på mig.
Jeg syntes, at det er utroligt, hvor mange adoptivbørn der er bare der, hvor jeg bor. Jeg syntes, at det er rart, at man kan snakke med nogen om det, fordi de forstår, hvad man snakker om"
http://adoption.dk/2000/00okt_10.HTM
Hej,
[quote="Jaqueline" post=2795636]MATRIX er ikke langt væk!!![/quote]
En ting er hvad der er muligt at gøre, noget andet er hvad der rent faktisk bliver gjort.
Det bliver af Frk. Jaqueline fremført som mennesker vil stoppe med at avle naturligt...
Jeg vil her nævne et par positive eksempler på brugen af den kunstige livmoder;
- En gravid i 3. måned bliver kørt ned og afgår ved døden på hospitalet. Barnet reddes dog ved at blive overført til en kunstig livmoder, og fødes 6 måneder senere.
- Hungersnøden i Somalia afhjælpes kraftigt. Kunstige livmødre sikrer en bestand af kalve, som hjælper befolkningen til at overleve.
Med venlig hilsen
Ieet