Er dette langt ude?

Jeg elsker min kæreste...
Har haft det meget meget skidt psykisk i nogle dage.
Han har haft travlt med arbejde, så jeg har måttet klare det alene. Vi har kun kommet sammen i 1 år og er 19 og 20 år.
Igår tog han til fodbold og var for træt bagefter til at være sammen med mig. Jeg græd og græd uden grund...
Han ringede senere og fandt ud af hvor psykisk dårligt jeg havde det! Kom til at blive sur på ham. Hvilket ikke sker så tit ... Ringede med det samme igen og sagde undskyld!!! Forklarede at jeg ikke mente hvad jeg sagde og at jeg bare var dum. Han accepterede det og lovede at komme idag og snakke med mig, så jeg kunne få det bedre!
Han er til fodbold nu! Jeg sagde at han måtte gøre hvad han havde lyst til, da han trak lidt i land andgående at komme og han valgte fodbold!
Har det så møj skidt i forvejen og har så meget brug for ham og græd i telefonen igår...
Jeg er så tæt på at blive sur igen! Prøver at skrive pænt eftersom jeg selv gav ham valget, men av, det gør ondt!
Er det en del af mandeverdenen jeg ikke forstår?
Er jeg for kompliceret i mit kvindehovede når jeg tænker at han ville vælge mig hvis han elskede mig, når han ved jeg har det skidt???
Bare fortæl mig det! Piver jeg!???
Er så nede... Har lyst til at græde konstant! OG VED IKKE HVORFOR!!!
Jeg vil ikke forlade min skat! Jeg kan ikke undvære ham og omvendt!
Please svar... Det gør så ondt indeni, at det næster er fysisk smerte!
Jeg hader næsten mig selv for det her! Jeg savner ham...
Findes der en "20 års krise" ligesom 30års krisen og overgangsalderen osv osv!!!
Har det bare skidt og kan slet ikke kontrollere mit humør, og kan ikke sætte ord på hvorfor...

Sig det til mig hvis jeg er unfair mod ham, for kan snart ikke skelne mellem hvad der er mine humørsvingninger og hvad der er seriøs skuffelse af en god grund!
mvh

... At jeg normalt ikke lader min humørsvingninger gå ud over ham. Fortæller ham hvordan jeg har det og så styrer jeg mig og græder når jeg er alene eller flipper på en væg! Han da også grædt nogle gange når han er der, men ikke ofte og det med det ekstreme humør er først kommet inden for en uge!
Plejer ikke at være sådan! Det plejer han tilgengæld!!!

Mener du at han plejer at være langt nede?
I så fald kan det ske, at han ikke rigtig kan klarer det...
Altså du må tænke på, at han måske ikke ved hvordan han skal reagere.. og tror han måske er bange for (hvis han selv plejer at have det sådan) at han måske bare læsser flere problemer af...
Og ja.. han spiller fodbold.. Men i er jo unge.. og i den her alder som vi er i.. sker der rigtig mange opbrud.. kan det ske at dem han spiller med skal ud at rejse eller flytte? Eller er det direkte fodbold, som i træning og kamp?

i perioder at være langt nede, men han plejer ikke at bakke tilbage for at snakke hvis jeg har det skidt!
Dem han spiller med er hans venner, han ser et par dage om ugen udover fodbold...

hyggefodbold

sad og tænkte på mig selv da jeg læste din historie... har kun været sammen med min fyr 8 mdr. men føler lidt det samme som dig...
han har lige haft 3 ugers ferie hvor jeg faktisk ikke har set ham da han har lavet bil...bilen kommer altid 1. ser ham max.2-4 timer om dagen...(også når han har fri).
flere venner har sagt jeg burde smutte..men kan heller ikke få mig selv til det....troede jo jeg havde valgt den rette denne gang.
første gang jeg har haft så voksent et forhold, med at se hinanden hver dag, og barn har jeg også, dog ikke med ham.
og svigerfamilien og vennerne er så dejlige, er bange for at miste alt hvis jeg gør det forbi.

Ja, det kan være temmelig hårdt!

overvejer hver eneste dag om det er slut.
om han skal have endnu en chance som han alligevel ikke gør brug af.

Hvor tit er i normalt sammen?

han virkelig elsker mig...eller om bilen er hans et og alt.

I hans ferie var vi sammen hver dag... det var 2 uger for cirka 3 uger siden!
Ellers en gang eller to om ugen...

om det bare er en del af "mandeverden" som vi ikke forstår. Kender i hvert fald godt til at have det r..elendigt indeni og når man endelig får taget sig sammen til at fortælle ham det... ja, så ligner han en der bare tænker: "Come on, tag dig nu lige lidt sammen" og gør nærmest grin med det. Tager dig i hvert fald ikke seriøst. Så det er ikke kun dig der har prøvet det. Har nu også selv haft tanken om jeg bare var urimelig og ønskede hans forståele og lidt medfølelse. Også dengang ville jeg gøre hvad som heslt for at beholde min skat, selvom han nærmest gjorde grin med mit triste humør. Jeg tænke at det nok bare var mig den var gal med. Senere kan jeg nu godt se at han bare (i mine kvinde-øjne) var en kold skid. Er stadig den dag i dag skuffet over hvor ligeglad "sådan nogen" kan være, men hænger mig ikke i det mere. Nu håber jeg bare på at få en der virkelig kan forstå os! Og jeg er sikker på de er derude et sted. Så mit råd er, at hvis han stadig ikke regner dine problemer for noget som helst, så gå din vej. Du får det ikke bedre af at gå og føle dig ynkelig fordi han ikke synes du har et probem med din psyke. Bare min erfaring:-)

Men du er alligevel lidt heldig.. Pga. arbejde og ferie, har jeg kun set min 4 gange i løbet af ca. to måneder...

Hej fine.
Jeg kender alt til den situation. Har siddet i den forfærdelig mange gange.
Men nu er det heldigvis overstået og min kæreste (gennem 2 år) Er der for mig når jeg har brug for det nu.
Mit råd er at sige du gerne vil tale med ham.
Forklare ham hvor dårligt du faktisk har det, og at du har mere brug for ham i den situation end alle andre tidspunkter.
Når man endelig har fortalt ham om hvordan man har det og så alligevel ikke automatisk er der, er det også tit fordi man, selvom man selv tror det, har forklaret sig så godt eller tydeligt som man tror.
Hvis han stadig ikke er der for dig efter du virkelig har forklaret ham om det, så er det bare ikke godt nok!
Jeg synes altid man skal være der for en man holder af og elsker og det er et stort svigt, når lige præcis den person man virkelig har brug for ikke er der.
Så tal med ham og forklar ham det.
Sig at han ikke nødvendigvis behøver at være støttepædagog og sidde på skødet af dig i flere dage, men at det også vil hjælpe dig hvis han bare vil hygge lidt med dig og bare være til stede..se en film med dig, eller spille et spil osv.. Så er det tit lettere for ham at overskue og for det meste også det der egentlig hjælper bedst på ens eget humør.
Husk ikke at hidse dig op og gøre det til hans skyld, mednindre han er skide streng. man kommer tit til at lade det gå ud over ham i sådan en situation, men han vil højst sandsynligt bare lukke i og ikke respektere det du siger til ham.
Håber du kan bruge noget af det!
Mange kh alfamila

men en "jeg vil have min vilje krise" og du skal holde mig i hånden og sidde lårene af mig i stedet for at være sammen med kammeraterne.
Han er ikke tankelæser. Sig hvad du vil have istedet for at give ham kryptiske valg, hvor du ved han dummer sig ved at vælge forkert.
Krydr det hele med lidt modenhed. Det hjælper.