Er du fordomsfri eller fordomsfuld?
Har du lagt mærke til at mange har svært ved at komme ud af det med andre? De fleste af os foretrækker naturligvis at betragte os selv som fordomsfri mennesker, men lad os alligevel oprigtigt overveje spørgsmålet: Kan det passe at det altid er „de andre“ der er snæversynede og intolerante?
Måske har vi i virkeligheden flere fordomme end vi forestiller os. Har du nogen sinde sagt: „Der er to ting jeg ikke vil diskutere: Religion og politik“? Eller sker det at du rynker på næsen ad madvarer du ikke før har smagt? („Snegle? Aldrig!“) Hvilken indstilling har du til behandlingsformer som du ikke kender så meget til? („Akupunktur? Det rene kvaksalveri!“) „Ved“ du — i lighed med mange andre — at sigøjnere stjæler, at finner drikker, at italienere er dovne og at spaniere er temperamentsfulde? Fordomme som disse findes alle vegne — også her i Danmark.
Hvad vil det sige at nære fordom?
Ordet fordom defineres i Ordbog over det danske Sprog som „dom, der er fældet forud uden kendskab til sagen (og derfor ofte urigtig); forudfattet mening; forhaandsmening“. Et andet opslagsværk siger: „En dom eller mening, gunstig eller ugunstig, dannet på forhånd eller uden tilstrækkelig undersøgelse; en afgørelse baseret på et andet grundlag end fornuft og retfærdighed; især en forhastet eller forudindtaget negativ mening.“
Fra tid til anden må vi alle træffe en afgørelse eller fælde en dom. Men afgørelser der træffes „uden kendskab til sagen“ eller domme der fældes „på et andet grundlag end fornuft og retfærdighed“, vidner om at man er fordomsfuld.
Er man fordomsfri vil man være åben over for oplysninger og tanker som er nye for en. Man vil villigt undersøge og vurdere dem uden en forudindtaget holdning. Holder man fast ved det der har værdi og kasserer resten, kan man træffe afgørelser på et solidt grundlag, uden dog at være uvillig til at ændre mening hvis man på et senere tidspunkt får yderligere oplysninger der ændrer billedet. De der mener at de ved alt hvad der er værd at vide, kan være forvissede om at denne indstilling hindrer dem i nogen sinde at lære mere.
En fordomsfuld indstilling kan være et tegn på manglende viden. Man ved måske så lidt om et emne, eller de oplysninger man har fået er så fejlagtige eller ufuldstændige, at man simpelt hen ikke er i stand til at drage den rigtige slutning. Hvis du for eksempel hører til dem der mener at alle italienere er dovne, spørg da dig selv hvor mange italienere du egentlig kender. Har du truffet så mange at du mener dig i stand til at fælde dom over et helt lands befolkning? Ved nærmere eftertanke vil du sikkert opdage at du har mødt flere dovne danskere, tyskere eller svenskere end italienere.
En fordomsfuld indstilling afslører i nogle tilfælde at man mangler interesse for emnet, eller ikke har sat sig ind i det. Det kan endda være et symptom på usikkerhed eller tvivl. Hvis vi for eksempel har svært ved at forsvare vore religiøse synspunkter, vil vi måske angribe dem der sætter spørgsmålstegn ved vores tro — ikke med logiske argumenter, men med bagvaskelse og insinuationer. Det vidner om fordomme og snæversynethed.
Fordomme kan også være et udtryk for et selvisk ønske om at beholde nogle fordele som man måske ville miste hvis man var mere fordomsfri. I nogle lande er racegrupper blevet undertrykt for at andre grupper kan nyde visse privilegier. Da privilegerede grupper ikke ønsker at dele deres privilegier med andre, anlægger de det fordomsfulde synspunkt: „Vi er bedre end jer“ — og lukker øjnene for alle vidnesbyrd om det modsatte.
Er du fordomsfri nok til endog at overveje den mulighed at du ikke er det? Det vil lønne sig at finde ud af det. At være fordomsfri vil være til gavn for dig, mens det efter al sandsynlighed vil skade dig at være fordomsfuld.
Måske har vi i virkeligheden flere fordomme end vi forestiller os. Har du nogen sinde sagt: „Der er to ting jeg ikke vil diskutere: Religion og politik“? Eller sker det at du rynker på næsen ad madvarer du ikke før har smagt? („Snegle? Aldrig!“) Hvilken indstilling har du til behandlingsformer som du ikke kender så meget til? („Akupunktur? Det rene kvaksalveri!“) „Ved“ du — i lighed med mange andre — at sigøjnere stjæler, at finner drikker, at italienere er dovne og at spaniere er temperamentsfulde? Fordomme som disse findes alle vegne — også her i Danmark.
Hvad vil det sige at nære fordom?
Ordet fordom defineres i Ordbog over det danske Sprog som „dom, der er fældet forud uden kendskab til sagen (og derfor ofte urigtig); forudfattet mening; forhaandsmening“. Et andet opslagsværk siger: „En dom eller mening, gunstig eller ugunstig, dannet på forhånd eller uden tilstrækkelig undersøgelse; en afgørelse baseret på et andet grundlag end fornuft og retfærdighed; især en forhastet eller forudindtaget negativ mening.“
Fra tid til anden må vi alle træffe en afgørelse eller fælde en dom. Men afgørelser der træffes „uden kendskab til sagen“ eller domme der fældes „på et andet grundlag end fornuft og retfærdighed“, vidner om at man er fordomsfuld.
Er man fordomsfri vil man være åben over for oplysninger og tanker som er nye for en. Man vil villigt undersøge og vurdere dem uden en forudindtaget holdning. Holder man fast ved det der har værdi og kasserer resten, kan man træffe afgørelser på et solidt grundlag, uden dog at være uvillig til at ændre mening hvis man på et senere tidspunkt får yderligere oplysninger der ændrer billedet. De der mener at de ved alt hvad der er værd at vide, kan være forvissede om at denne indstilling hindrer dem i nogen sinde at lære mere.
En fordomsfuld indstilling kan være et tegn på manglende viden. Man ved måske så lidt om et emne, eller de oplysninger man har fået er så fejlagtige eller ufuldstændige, at man simpelt hen ikke er i stand til at drage den rigtige slutning. Hvis du for eksempel hører til dem der mener at alle italienere er dovne, spørg da dig selv hvor mange italienere du egentlig kender. Har du truffet så mange at du mener dig i stand til at fælde dom over et helt lands befolkning? Ved nærmere eftertanke vil du sikkert opdage at du har mødt flere dovne danskere, tyskere eller svenskere end italienere.
En fordomsfuld indstilling afslører i nogle tilfælde at man mangler interesse for emnet, eller ikke har sat sig ind i det. Det kan endda være et symptom på usikkerhed eller tvivl. Hvis vi for eksempel har svært ved at forsvare vore religiøse synspunkter, vil vi måske angribe dem der sætter spørgsmålstegn ved vores tro — ikke med logiske argumenter, men med bagvaskelse og insinuationer. Det vidner om fordomme og snæversynethed.
Fordomme kan også være et udtryk for et selvisk ønske om at beholde nogle fordele som man måske ville miste hvis man var mere fordomsfri. I nogle lande er racegrupper blevet undertrykt for at andre grupper kan nyde visse privilegier. Da privilegerede grupper ikke ønsker at dele deres privilegier med andre, anlægger de det fordomsfulde synspunkt: „Vi er bedre end jer“ — og lukker øjnene for alle vidnesbyrd om det modsatte.
Er du fordomsfri nok til endog at overveje den mulighed at du ikke er det? Det vil lønne sig at finde ud af det. At være fordomsfri vil være til gavn for dig, mens det efter al sandsynlighed vil skade dig at være fordomsfuld.