Er folkeskolen blevet FOR rummelig?

Er folkeskolen blevet FOR rummelig?
Jeg læste for noget tid siden et debatindlæg, som åbnede mine øjne, og som jeg kun kunne nikke genkendende til. Det handlede om et barn, der ikke længere havde lyst til at gå i skole, fordi der i hans klasse gik nogle enkelte adfærdsvanskelige børn, som ødelagde det for de "almindelige" børn. Hertil skrev debattøren følgende:
"Jeg kan i mine mest sorte øjeblikke godt frygte, at det store eksperiment, som den rummelige skole udgør, ikke alene får lærere til at gå ned med stress, men også går ud over en hel generation af elever, der var læringsparate, men som aldrig fik den læring, de havde ønske om og krav på. Ikke fordi lærerne er dårlige. Men fordi lærerne skal tage sig af børn, der indimellem opfører sig helt ekstremt, og derfor ikke har tid til det, de helt naturligt burde bruge tiden på, nemlig at undervise alle børn."
Det er præcis denne oplevelse, jeg har haft med min dreng og hans folkeskole. Og jeg ærgrer mig! Kan det virkelig være rigtigt, at børn, der har så store adfærdsvanskeligheder, at de ikke burde gå i en almindelig folkeskole, skal ødelægge det for andre?
Hvad er dine erfaringer med folkeskolen? Er den blevet for rummelig? Og føler du dig også fristet af at flytte dit barn over til en privatskole?

For hvor går grænsen??? Ikke altid, men de fleste gange er det jo forældrenes egen skyld, og skal det gå ud over børnene????
På den anden side kan jeg godt forstå det må være inaverende for de resterende unger... Hva med de børn der ikke taler så godt dansk, humper på benet, er højtråbende..??? Børn er og bliver børn, og de skal først til at lære at begå sig blandt andre... Og der kan være umådelig mange grunde til børn er som de er.
Jeg forstår godt hvad du mener, men samtidig tror jeg vi skal passe meget på ikke at proppe børn og folk i alt almindelighed i kasser, at der er plads til mangfoldighed. Så det ikke er 24 stereotype mennesker. Kh Trina

Jeg er i samme situation. Jeg undrer mig over, at man ikke tager undervisningen og forholdene i klasserne mere alvorligt.
Vi herhjemme har erfaringen, at nogle af eleverne i klassen ødelægger undervisningen og tilmed også er voldelige overfor de andre elever. Det har vi påpeget og klaget over på skolen, men der sker ikke en skid - ja undskyld sproget. Vi er nået dertil, hvor vi faktisk bare venter på en flytning, som så også vil løse vores problem med skolen.
Jeg bliver så ærgerlig over at lærer og skolekontor ikke går mere op i deres arbejde, tænker at det da ikke kan være så svært. Hvis man ikke kan få barnet til at fungere med undervisning og det sociale i skoleklassen, så kontakter man vel forældrene og hvis det så heller ikke rykker noget, hvorfor giver man så egentlig ikke forældrene nogle krav, hvis barnet fortsat skal gå på skolen. Lyder måske hårdt i nogens ører, men hvad med alle de andre børn????
Syntes efterhånden folkeskolen er blevet blødsøden og skvattet - håber på en overraskelse ved skoleskift, for det ville da være dejligt at ændre mening.

om folkeskolen er blevet for rummelig. Jeg tror dog, at man er bange for ikke at være det, og så tror jeg, at der bliver for stor tolerance for dem, der gør livet surt for de andre.
For der er jo blevet flere og flere af de adfærdsvanskelige børn. Og jeg er bange for at både institutioner og forældre har et stort ansvar for den kedelige udvikling. Opdragelse og forældreansvar er lige så stille blevet fyord.
En fremtrædene børnepsykiater har tilladt sig at mene det samme. Det blev jeg glad for at læse, men om det sådan er at ændre på, er en anden sag.
Mit yngste barn har heldigvis nået gymnasiealderen, men jeg genkender billedet af børn, der ikke trives, fordi der er for meget støj og for mange problemer med nogle urolige elementer i klassen. Det gjaldt også fritidshjemmet iøvrigt, hvor min ene datter havde hovedpine næsten hver dag, når hun kom hjem. Hun var også bange for en bestemt elev, der kunne gå amok på et splitsekund og rasere hele lokalet.
Mine børn havde ingen problemer med at være rolige, høre efter og give andre plads. Men andre børn fyldte utrolig meget. Så meget, at det gik ud over undervisningen og de andre børn.
Jeg ærgrede mig også. Rigtig meget endda. Jeg havde desværre indtryk af, at det helst skulle gøres til noget positivt og udtryk for selvtillid, at nogle var så højtråbende og kunne bruge albuerne.
Jeg oplevede, at der blev sat spørgsmåltegn ved de børn, der var velopdragne og mere stille. Der var nærmest lidt noget suspekt ved dem.
F.eks. blev jeg gjort opmærksom på, at min yngste datter (dengang 6.klasse) aldrig bandede. Det syntes læreren var lidt mistænkeligt, men som min datter sagde, syntes hun bare, det lød grimt.
De urolige og destruktive fik derimod nærmest uendelig lang snor. Hvis man har den holdning fra skolens side, så be'r man da om problemer.
Men hvem er det lige, der klarer sig bedst idag? De mistænkeligt rolige børn eller de seje, men forstyrrede uromagere? Nemlig. De første.
Mine velopdragne børn klarer sig endda rigtig godt. Både fagligt og socialt.
Derimod har jeg set nogle af de andre være dømt for både tyveri og vold inden de var fyldt 20.
Noget MÅ have svigtet.

Folkeskolen er desværre blevet for vattet!!!
Fordi man skal være så rummelig, så er det åbenbart ensbetydende med, at man ikke stiller krav, hverken til indlæring eller til opførsel og respekt for andre.
Min erfaring med mine 2 børn er følgende:
En dreng der indtil 5. klasse fungerede normalt, dog var der indimellem problemer med mobning. Heldigvis var klasselæreren god til at håndtere situationerne, hun indkaldte til specielle møder med forældrene hvis det var nødvendigt.
Så blev læreren headhuntet til en privat skole, og mareridtet startede. I hele 6. klasse blev sønnen mobbet og drillet, og blev provokeret til slåskamp (hvilket han ikke lod sig provokere med). Den ny klasselærer mente at han have brug for hjælp af en skolepsykolog, istedet for at støtte ham.
Han blev flyttet til en privatskole fra 7., fik en kanon 9.klasse eksamen og går idag i gymnasiet. Han er blomstret op, har fået en enorm selvtillid og er glad for at gå i skolen.
I dag har over halvdelen af drengene fra den gammel klasse været i forbindelse med politiet eller kommunens SSP.
Samtidigt gik datteren på samme skole. Her var der efter flere klasselærer skift total kaos i klassen. Flere af børnene rejste sig midt i timerne, for at gå hen til andre børn og "låne" ting, slå eller genere på anden vis. Der var specielt meget larm i nogle af timerne, hvor læreren slet ikke kunne styre børnene. Der blev endda kastet rundt med stole og taburetter rundt i klassen, hvis nogle bestemte børn ikke fik deres vilje.
På trods af flere henvendelser til både klasselæreren og skoleinspektøren, kom der ingen forbedringer.
Der datteren i 3. klasse begyndte at få hovedpine og ondt i maven fra morgenstunden, blev det for meget. Hun blev også flyttet til privatskole, hvor hun i dag trives fantastisk. Hun går i 7. og er blandt klassens bedste elever.
Hvorfor den stor forskel mellem skolerne? RESPEKT for hinanden og krav til børnene om at opføre sig således at der er plads til alle.
Selvom det var en enorm svær beslutning at flytte børnene, så har vi ikke fortrudt det ét sekund siden.

For mig er en stor faktor i dette problem at der næsten kun findes kvindelige normer i Folkeskolen.
Kønsfordelingen er helt skæv, hvis du skulle møde en voksen mand i indskolingsområdet på en skole er han sikket gået forkert !
Flere mænd - og det kræver en højere løn, sådan er det.

efter evner og der skal satses på eliten og de bedste elever. De dårligst kvalificerede elever må indse at deres evner kun rækker til at indsamle hundelorte og skrald og derfor er der ingen grund til at spilde flere penge på dem end højst nødvendigt.

Det har jeg for at du finder det nødvendigt af være anonym ! Jeg har desværre ikke mere tid til at uddybe mit naive synspunkt for jeg skal ud og indsamle hundelorte og skrald (her tænkes på skrald i alle former og afskygninger)
Have a nice one [l]

Det kræver ikke højere løn, men lyst! Hvis I mænd ikke gider at undervise og omgås børn, hvad hjælper lønnen så?
Jeg mener, at man ikke automatisk bliver en god lærer grundet løn, men de personlige kvalifikationer, man bærer i sin bagage såsom sympati for børn, at kunne sætte grænser, tålmodighed over for de svære elever osv.

Det er åbenbart ikke kun børn, som kan fejlplaceres; her er det tydeligvis læreren hvilket, om muligt, er endnu mere skadeligt.
Tak for et godt indlæg.
Hilsen
Læreren

Læg mærke til at jeg intet steds skriver at dette er et uvæsentligt job.

Det er efter min mening hos nutidens forældre, der er et problem. Børn bliver ikke opdraget hjemmefra, så de kan begå sig i et socialt fællesskab. Forældrene opdrager deres børn som små prinser og prinsesser, der ser sig selv som verdens centrum.
Når 25 elever vil være i focus og høres på een gang, ja så skal det gå galt. Det er ikke skolens opgave at opdrage børnene, det er forældrenes ansvar.

Du må være kommet hertil fra omk 1938 - 39.....hmm....og mit gæt er fra Tyskland sikkert det sydlige.
Gør os lige en tjeneste: Find dig tidsmaskine og brug den
Af hjertet tak [l]

Men du udtrykker præcis det problem jeg omtaler; den smukke tanke, det sociale, omsorg ect... (hvilket der ikke er noget galt med) Blot kan det ikke stå alene og til enhver tid løse de problemer en lærer kan stå overfor.
Og jo lønnen har betydning, det er ret tydelig at når et fags relative løn falder stiger antallet af kvinder i det pågældende fag.
Prøv f.eks. at forestille dig: Lønnen som læge falder til 120 kr i timen..... 😖

smålige henvisninger, så kommer det til at blive præcis som jeg har forudset det.

det skyldes måske den negative indflydelse via det undervisningsmateriale der er blevet til i samarbejde med dansk rascisme og problemparti ?

Så kan jeg kun håbe at du har det godt med det !
Iøvrigt: Hvis nogle stykker af disse mennesker IKKE kan finde ud af at samle hundelorte op; skal de så selv klare at hænge sig, eller skal vort socialsystem også belastes af det !

hvis ikke der er råd til svømmeundervisning, udflugter . . og hvad det nu kan være så er de ydre rammer jo også medvirkende til at konsolidere en mangeltilstand❓
Når fx noteshefter er sponsoreret af liberale virksomheder med disses små eller størrer diskrete eller visuelt omfattende reklamer for sig selv eller en sag så ændres det indre miljø i skolen jo også; den objektivitet som førhen var mere almen og prægede stilehefter . . er nu erstattet af subjektivistiske reklameblokke ; ingen ved hvad det ! gør,
men hvis reklamerne havde skjulte nazikors i / eller df propagandisme/ eller davisstjerner... : hvad så ! ??
Pointen er at de studerende har krav på objektivitet i deres intimsfære; og der´, ind i deres intimsfære medtages disse reklamefinancierede noteshefter og de politisk prægede undervisningsmaterialer; det svarer til at der konstant mumles visuelle beskeder . .❓
Skolerne burde have råd til at indkøbe skrivehefter uden reklamer !
lærerkolegierne burde kunne sige fra overfor undervisningsmaterisler der er produseret som følge af en politisk studehandel med df❓
Og normale pædagoger kan sikkert give nogle gode bud på hvordan miljøet forbedres i skolerne ; og det koster jo lidt eller mere !

i mine øjne er du lidt af en bitch og jeg synes det er lidt synd for frederik at han har sådan en mor.
du nødgør mere fagsvage elever og du går ikke i folkeskole bland dig uden om eller gør noget ved det.
kan du ikke lide det så gør noget men spørg din søn hvad han syntes.
det er er beviset at du bare sidder og har ondt i røven og brokker sig uden a gøre noget.
du er ike en vind men et tab i mine øjne.
jeg ville sige at du jo bare kunne rykke din lille Frederik til en privatskole eller en anden hvis du ikke kunne lide det men det er synd at rykke ham hvis han ikke vil og er glade for sine venner vær glad for at han ikke bliver mobbet.
og hvis du frygter at han skal blive dum så kunne det ikke alt sammen være dem i klassen, men at du også havde den del af det har set det før.
gør noget eller fis af. hilsen en 15 årig der tydeligvis er klogere end dig hun gør noget i stedet for at sidde og mugge.

...du læser hvad jeg skriver, så nedgør jeg ikke de fagligt svage elever. Jeg nedgør faktisk ikke nogle elever men derimod folkeskolen, som jeg ikke mener bør rumme så mange meget adfærdsvanskelige børn. Hverken folkeskolen, de adfærdsvanskelige eller de andre elever trives i folkeskolen, som det er nu.

med dig i det, du skriver, for jeg har også oplevet, at børn ikke behøver ligefrem at have en diagnose for at forstyrre undervisningen. De kan ganske enkelt være forkælede. "Se mig, og hør mig børn" er der nemlig mange af. Mine børn har skiftet skole og er kommet i små klasser, men selv på en privat skole er tendensen tydelig, nemlig at det enkelte barn fylder meget i landskabet. Udfordringen bliver så, hvad kan der gøres? Du kan da ikke få alle i Danmark til at opdrage deres børn, for opdragelse er for længst blevet et fy-ord. Før i tiden så man børn, før man hørte dem, idag hører man dem, før man få øje på dem, ha ha.

Det har alle dage været sådan, at bedsteborgerne irriteredes over at raberberbørnene sænkede niveau'et i skolen. Nogle har valgt at tage skeen i egen hånd og melde børnene ind i dyre privatskoler - uden at det dog nogensinde har kunnet påvises, at børnene lærte andet end intolerance af det.
Jeg mener folkeskolen i dag er alt for ekskluderende - den er ikke rummelig nok. Undersøgelse på undersøgelse demonstrerer, at de perfekte børn ikke bliver mindre dygtige, selv når man sætter dem til at gå i klasse med decideret handikappede børn (i mange lande arbejder man meget med inklusion: at selv handikappede børn har ret til at gå i almindelig folkeskole).
Evalueringer viser, at de handikappede børn lærer en masse af det og at de "almindelige" børn lærer at beskytte de handikappede børn samt får et mere rummeligt menneskesyn af det. Så det handler om, hvilket menneskesyn vi gerne vil have børnene får - skal vores samfund være præget af rummelige mennesker eller af mennesker der ikke kan acdeptere folk der er anderledes end dem selv?
Jeg mener i høj grad protesterne imod den rummelige folkeskole skal bekæmpes - vi har brug for at folkeskolen bliver langt mere rummelig end den er i dag. Forældre til "almindelige" børn må lære at forstå, at deres børn ikke kun er i skolen for at lære at regne og skrive - de er der i høj grad også for at lære værdien af at alle mennesker er lige.
Dermed har jeg ikke sagt, at klassens bølle bare skal have lov at terrorisere klassen. Men faktum er, at vi med den ene hånd har sagt "rummelig inkluderende folkeskole" og med den anden hånd har vi gjort alt det børn med problemer får det værre af - vi har fjernet den tydelige struktur i skolen (faste klasseværelser, gå i to rækker til klassen, stå bag stolen til der bliver sagt sæt jer osv). I stedet har vi skabt en skole der er meget svær at navigere i for børn med socio-emotionelle problemer, hvilket er omtrent så selvmodsigende som det kan være.
Det er naturligvis sket udfra et ønske om at skabe omstillingsparate børn, men man kan ikke både dyrke det omstillingsparate barn og have en rummelig folkeskole på samme tid - og jeg foretrækker, at vi satser på den rummelige folkeskole. Så kan man eventuelt i enkelte fag dele børnene op, så de velfungerende børn for trænet den omstillingsparathed der er så vigtig i det moderne samfund (selvom den nu ikke burde være vigtig så tidligt i livet), medens de svagere børn kan fortsætte den strukturerede undervisning de har så god gavn af.
Det handler om et passende mix, men min opfattelse af sagen er, at der er nogle hysteriske forældre der ser enhver sten på vejen som et overgreb imod deres lille kommende Nobelpristager. Og det er altså noget pjat - hvis de børn virkeligt er så dygtige, så skal de altså også lære at navigere i den virkelighed der hedder, at der findes børn der ikke fungerer nær så godt i skolen som de selv.
mvh hilsen fra en far til en datter der forlod folkeskolen med et gennemsnit på 11,4!

Mit barnebarn beklager sig også over den megen uro. De urolige ødelægger det for de andre, siger hun.

Jeg ved ikke hvor slemt der er i dag, men da min søn gik i skole måtte jeg til sidst flytte ham til en privat skole. Han var en stille rolig dreng. Lidt gammelklog, måske.
Af den grund var de andre efter ham ustandselig. Lærerne mente ikke, han var særlig klog. Han blev kuet og en dag brød han sammen. Jeg blev klar over den gik ikke. Han blev flyttet til en privat skole. På et år ændrede han sig. Han fik selvtillid, men han fortsatte med at være en stille dreng, men det måtte han gerne være.
Han tog studentereksamen og tre uddannelser har han også. Han har en stor ledende stilling i dag.
Det var ikke ham, det var galt med.

citat
Derimod har jeg set nogle af de andre være dømt for både tyveri og vold inden de var fyldt 20.
Noget MÅ have svigtet
citat slut
Det har du også ret i. For jeg ved, at to af de tidligere uromagere, "skolekammerater", havnede i fængsel. Den ene tævede en lærer. Jeg kan godt forstå nogle lærere bryder sammen. Der burde være en fast hånd over for dem. Der er jo ingen der fortæller, hvordan man skal opføre sig mere.

Sikken et sprog. Nej, klog vil jeg ikke kalde dig. Du burde lære at skrive.
Indbildsk kan man vist snarere kalde dig.

til hele tiden at søge negativ indflydelse på deres klasse-fæller.

Der er ikke tale om handicappede børn, men om uartige unger, der ikke kan lade andre være i fred.
Du taler om at lære at omgås andre. Hvorfor skal nogen plages, med andres frækheder.
Der er ingen grund til, de mere stille børn skal plages med børn, der ikke kan opføre sig ordentligt. Hvad skulle de dog det for. De får hovedpine, ondt i maven o.s.v.
Men det gør intet, de skal bare lære at indrette sig, mener du åbenbart.

Intolerance, hvem er det lige det, der udviser det. Du kan ikke sige dig fri.
Jeg ville nødig have en arbejdsplads, hvor man skulle gå i evig angst for overfald, uro og støj, så man havde hovedpine. 😕

Jeg sagde ikke der var tale om handikappede børn - selvom mange af "ballademagerne" jo faktisk er ADHD-børn.
Masser af mennesker går forøvrigt på arbejde i en atmosfære de ikke bryder sig om. Rigtig mange har eksempelvis en psykopatisk chef. Sådan er virkeligheden bare. Jeg kan da godt forstå pylreforældrenes ønske om at pakke deres superbørn indi vat, men det er altså ikke nogen særlig opvækst at tilbyde børn. De skal indi kampen, skal de.
Noget andet er så, at vi er nødt til at indrette folkeskolen, så de ikke-fungerende børn bedre kan fungere i den. Og der kommer vi altså ikke udenom, at mere klassisk struktur er vejen frem. Hellerup Skole står vel som skrækeksemplet på, hvordan man ikke skal indrette en skole der er rummelig. Ingen klasseværelser, udelukkende projektarbejde, og elever der bare sætter sig, hvor de lige kan finde en plads. Den slags kan man gøre med velfungerende børn - men det er slet ikke den vej jeg ønsker folkeskolen skal bevæge sig i: Jeg går derimod ind for rummelighed.

Jeg går også ind for rummelighed, for børn skal lære tolerance for andre, men hvordan kan det lade sig gøre uden ressourcer? En lærer skal undervise både de velfungerende og de mindre fungerende og dem med adhd eller andre decideret uopdragne børn på samme tid og uden hjælp, og det skal gå godt? Hvordan, spørger jeg. Synes at udfordringen er rigelig stor, fordi der er forskel på børn. Min søn er følsom (jeg er ingen pyldret mor) og har tit været ked af det i skolen, men der var ikke tid til at løse problemer på en ordentlig måde, for det gik ud over timerne, og problemer var der mange af. En skæld ud gør somme tider mere skade end gavn, især hvis den gives uberettiget eller til den forkerte. Jeg er glad for at han idag går i en klasse, hvor de er langt færre end 28 elever!
Ps. Engang kom det som et forslag, at pædagoger skulle ansættes i folkeskolen, så de kunne skabe ro, mens læreren underviste. Forslaget blev hurtigt fejet af vejen - de kære penge!

Jeg tror der er mange planer i den diskussion. For jeg tror både vi svigter som forældre, lærerne svigter i et eller andet omfang, men især er det holdningen i samfundet der svigter.
En typisk skoledag kommer flere af børnene i klassen for sent. Hvorfor? Det er naturligvis forældrene som ikke er deres ansvar voksne når den slags sker. Men se nu skandalen: læreren kommer skam også for sent til undervisningen - noget en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet har dokumenteret. Jeg citerer fra omtalen i folkeskolelærernes eget blad:
"De fleste lærere kommer ind i klassen cirka fem minutter efter, det har ringet ind. Kun i hver femte time tager læreren imod eleverne og opnår en langt bedre start på undervisningen...
Forskerne har blandt andet observeret undervisningen i 3. til 6. klasse på fire skoler i fire kommuner. I gennemsnit går der seks minutter, før undervisningen begynder efter et frikvarter, og det går især ud over de svage elever.
"Det er enkelt. Når der ikke er en lærer til stede i klassen, fortsætter eleverne deres fritidsaktiviteter inklusive sprøjten med vand og skubben til hinanden. Læreren ankommer til et kaos og skal bruge tid på at skabe ro og løse konflikter. Det er spild af tid og giver en urolig start", siger Niels Egelund." http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=56602
Hvordan i alverden skal de svage børn fungere i en folkeskole, hvor læreren kommer dryssende langt inde i timen, og hvor børnene hjemmefra lærer, at det ikke er så vigtigt om man kommer til tiden eller ej? I gamle dage sagde man jo, at de 3 R'er gav sunde børn: Ro, Renlighed og Regelmæssighed. I dag kalder man det i specialskolesystemet vel snarere Struktur, Overskuelighed og Rummelighed, men ideen er nogenlunde den samme: børn har brug for struktur - især svage børn har brug for struktur.
Det er i dag langt vigtigere end før, fordi vi (heldigvis) ikke længere bruger de ultratydelige strukturinstrumenter som korporlig afstraffelse er udtryk for. Derfor er det ekstra vigtigt, at børnene ved, hvad de har at rette sig efter: Læreren skal tage imod i klassen og være klar til at styre undervisningen, forældrene skal sørge for børnene er der til tiden, osv. Der er brug for langt mere struktur i folkeskolen end der er idag, hvis vi ikke skal udstøde alle de svage børn som tabere - desværre synes jeg udviklingen går i den modsatte retning.
For hvad er det børnene lærer af forældre der er uenige i skolens linje og som underminerer lærernes autoritet? Hvad lærer de af, at lærerne ikke er tilstede i timerne, men lader børnene (og deres konflikte) køre deres eget løb, uden styring? De lærer at komme hjem, og kritisere alting sønder og sammen, uden forstålse af at det virkelige problem er den struktur de mangler i deres liv.
Så kan lille velfungerende Ida komme hjem og fortælle om, hvor meget det forstyrrer at Kasper rykker hende i fletningerne og ikke gider gøre som læreren siger. For læreren er der jo ikke til at stoppe det (i hvert fald ikke før konflikten er godt i gang) og Kasper ved allerede hjemmefra at det er læreren der er et fjols (det ved Ida sikkert også).
I dag skal børnene selv kunne forvalte ro og orden, for hverken lærere eller forældre magter at skabe struktur i børnenes liv, længere. Børnene skal kunne navigere i forældrenes konflikter med skolen, for de oplever ikke længere forældrene og skolen som fuldstændigt enige - og lærerens autoritet er forlængst pillet ned af en masse forældre der ved meget mere om skoleundervisning end læreren. Prøv lige at forestille dig de loyalitetskonflikter det giver børnene.
Jeg synes det er meget naturligt, at det er så svært at rumme børnene i folkeskolen, så vi er nødt til at opfinde begrebet "den rummelige folkeskole", samtidigt med at realiteten er at flere og flere børn ikke rummes i folkeskolen. Problemet er ikke nogen bestemte menneskers skyld - nej, problemet er, at børnene er blevet projektbørn som ikke opdrages til respekt for læreren, taberbørn der ikke lærer almindelig høflighed og omgangsform (og at man kommer til tiden), samtidigt med at lærerne er så trætte af et job, hvor de har mistet autoriteten så de også kommer for sent til timerne. I det morads af moralsk forfald kan det da umuligt undre nogen, at der er problemer med børn der ikke kan rummes.
Der er nogle forkælede forældre der skal lære at pille deres projektbarn ned fra piedestalen, der er nogle svagtfungerende forældre der skal lære nogle basale omgangsformer, alle forældre skal lære at skolen er eksperterne i skoleundervisning (det er ikke forældrene), lærerne skal lære lidt om struktur i undervisningssituationen (som naturligvis starter på klokkeslet) - vi skal kort sagt have lidt struktur tilbage i samfundet, hvis vi skal formå at være et samfund der ikke udstøder stadigt flere borgere - startende i den folkeskole der allerede så småt kun er ved at være folkets vinderes skole.
Man ved at problembørn (herunder de mange ADHD børn) profiterer af struktur og tydelighed. Det er ganske enkelt grundprincip nummer et på de specialskoler og specialinstitutioner vi i dag udstøder de svage børn til. Så vi ved udmærket, hvad det er der skal til - nu skal vi bare have det implementeret i folkeskolen - og i de små forkælede hjem der har et helt forskruet forhold til, at det kun er deres lille Kasper undervisningen er til for. Nej, vel er det ej - undervisningen er til for alle, og hvis Kasper overhovedet skal lære noget, skal forældre og lærere til at have et realistisk forhold til, hvad Kasper egentligt magter.

Muligvis misforstår jeg dig, men jeg mener, du modsiger dig selv. På den ene side argumenterer du for, at skolen skal have strammere struktur - til fordel for de "ikke-fungerende" - da børnene ikke behøver at lære den omstillingsparathed, som er så vigtig i samfundet i dag, før senere i livet.
På den anden side argumenterer du for, at de "almindelige" - eller "ikke problemskabende børn", om du vil - skal ind i kampen, da de alligevel sidenhen i livet kan få en psykopatisk chef eller på anden måde skal kunne fungere i en atmosfære, de ikke bryder sig om.
Er det virkelig væsentligere, at "normaltfungerende" børn og unge lærer at udholde en ubehagelig atmosfære, end at de lærer fleksibilitet og omstillingsparathed? Det synspunkt kan jeg ikke umiddelbart tilslutte mig. Børn, der har ondt i maven, fordi de frygter en voldsom klassekammerats aggressive udfald - og nej, dette løses altså ikke alene ved, at læreren står parat, når klokken ringer, selv om jeg godt kan tilslutte mig dette - får ikke nært tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. De får heller ikke pr. automatik hår på brystet af at "komme ind i kampen" - mange bliver i stedet kede af at gå i skole.
For den voldsomme klassekammerat - den kroniske ballademager - er det heller ikke lykken at få tildelt/gøre sig fortjent til rollen som syndebukken, der både direkte og indirekte er skyld i andre elevers dårlige trivsel. Tro mig, mit lærerhjerte banker for disse børn, som konstant mødes med negative forventninger, frygt eller - af de sejeste klassekammerater - hovedrysten og intolerance. Og selv om struktur kan hjælpe nogle af disse børn lidt på vej, så er selve konstellationen med 26 elever i en klasse og én lærer, der både skal være underviser, advokat for alle, socialpædagog osv. osv., bare ikke egnet til disse elever. Den struktur, mange af disse børn har behov for, er i høj grad forbundet med antallet af mennesker, de skal forholde sig til på en gang. 25 klassekammerater overstiger langt, hvad mange med ADHD på nogen måde kan relatere til og overhovedet holde ud at være iblandt.

Jeg er klar over, at min skole afviger fra den gennemsnitlige kønsfordeling blandt lærere, men vil lige nuancere billedet lidt: Vi er 45 lærere. 21 er mænd. 7 af disse mænd underviser i indskolingen.
Og for en god ordens skyld: Mine mandlige kolleger er skam "rigtige" mænd. 😉

give dig ret i 🙂
Løvemor

Hvorfor skulle mænd være bedre til at håndtere adfærdsvanskelige børn?
Hvorfor skal lønnen øges? Er argumentet at der er for få mandlige lærere og pædagoger fordi lønnen er lav?
Når det så er sagt, så synes jeg nu at der efterhånden at der er en meget pæn fordeling af mandlige og kvindelige lærere og pædagoger. det er i hvert fald min oplevelse af min datters skolegang indtil nu hun går i 7 klasse 🙂
Løvemor

er under al kritik 😕
Men du har en pointe, det hjælper ikke at sidde med hænderne i skødet, der må handling bag ordene.
Nu er det sådan, at det ikke er bare lige at flytte barnet til en privatskole 😖 Der er noget der hedder ventelister. Derfor smutter man ikke bare lige afsted, som er det en kommunal skole 😕
Løvemor

en del af skylden kan tillægges den enorme drengeårgang, hvor der i disse klasser er 3/4 del drenge og 1/4 piger!
Vi flyttede skole for nogle år siden, dels pga vi var flyttet til en anden del af kommunen, dels grundet en klasselærer der i den grad hærgede min datter 🙁
Der lød et ramaskrig over at jeg flyttede hende, fordi hun så flyttede fra en pigegruppe på 7 ud af 22 elever!
Nu trives hun i en klasse hvor de blot er 6 piger ud af 22 😮 Et par af drengene har let adhd, hvilket er irriterende, men som hun selv siger "Det er til at leve med og det er en gammeldags at udelukke dem fra klassen!" 😉
Der er forskel på drengementalitet og pigementalitet [:|] det kan vi ikke komme udenom derfor tror jeg at når der er en større mængde af drenge, vil der også være mere uro og flere ballademagere, det forekommer vist helt naturligt 🙂
Da jeg gik i skole f. Kr. 😉 var der en ligelig fordeling, der var stadig ballademagere, (og jeg var vist heller ikke selv for god 😃) men der var ingen der kunne drømme om at sige at disse børn var adfærdsvanskelige eller havde adhd 😖
Så er det i virkeligheden os der er blevet for intolerante og skal stille diagnoser på alt der ikke lige ter sig efter "normen".....som er?
Løvemor

Jeg kunne frækt spørge: Er kvinder bedre til at håndtere adfærdsvanskelige børn/unge❓😉
Ja, nogle gange, andre gange absolut ikke ! Her vil en maskulin tilgang være at fortrække !
Tænk på lærerkolegiet som en værktøjskasse: Hvis kvinder er hammer og søm - og opgaven kræver en boremaskine (læs mand) nytter det altså ikke at man har masser af hammere og søm, det kan godt være at man får boret det hul, men resultatet bliver derefter; og omvendt 😉
Kønsfordeling: Prøv lige at se dette link: http://dlf.org/files/DLF/Om%20Danmarks%20L%c3%a6rerforening/Fakta%20om%20l%c3%a6rerne/Statistik%20om%20l%c3%a6rerne/l%c3%a6rer-tab%201-medl-alder-k%c3%b8n-frak.pdf
Det er skævt og hvad værrer er, det går den "gale" vej
Løsningen er lønnen skal op
mvh
degnen

I er en af ikke "helt almindelig" 😉
Se evt.: http://dlf.org/files/DLF/Om%20Danmarks%20L%c3%a6rerforening/Fakta%20om%20l%c3%a6rerne/Statistik%20om%20l%c3%a6rerne/l%c3%a6rer-tab%201-medl-alder-k%c3%b8n-frak.pdf

luft lidt af dullehørmen og voksenfanatismen ud ??
Hvis man er adfærdstraumatiseret fordi ens forældre er i en arbejdsløshedssituation . . hvad det nu kan være ; så skal hjælpen jo være mere end bare skolepædagogik; men man kan jo komme meget langt med en rigtig god pædagog . . måske en efterlønner som kan være der hvis man har brug for ham/hende❓Man bruger jo ikke eftersidninger mere ; men måske er det en ide at have en ansat pædagog man som lærer sende ballademagere hen til ;)
og måske handler det også om at integrere de aldersmæssige udfordringer i undervisnings situationen og eventuelt afpasse omgivelserne efter det . . måske mere udendørsundervisning; lave matematik i skoven/grønne områder/skolegården . . ?

Jeg er selv folkeskolelærer. Som lærer har jeg arbejdet med alle samfundsgrupper. Dvs alt fra specialklassebørn med dianoser, de unge kriminelle til de "riges" børn og desuden har jeg arbejdet i 17 år arbejdet om aftenen på en ungdomsskole, både som lærer og klubmedarbejder.
Jeg arbejder kun med de store klasser, de små har jeg ikke megen erfaring med.
Den erfaring og videruddannelse jeg har fået samlet sammen har gjort at jeg kan i mine klasser har plads til alle elever- og kan rumme dem. Jeg arbejder meget med teambilding og personlighedsudvikling, hvilket gør at alle mine elever føler sig trykke under undervisningen og ikke er bange for at sige noget forkert.
Men kort fortalt... Rigtig mange lærere har ikke denne erfaring, og der opstår tit problemer i mange af mine kollegaers klasser. Nogle giver op andre går ned med stress. Så problemet i mine øjne er ikke så meget eleverne, for jeg ved at det kan lade sig gøre at få det til at fungere, men lærerne. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg synes at mine lærer kollegaer er dygtigte formidlere, men det er ofte det pædagogiske der er problemet. Eleverne har bevæget sig, men ikke alle lærere har fulgt med. Til slut er min overbevisning at der ikke findes "ballade magere" men mennesker der er et prodilt af deres omgivelser, opvækst med mere.

Man skal jo ikke være enige om alt. Jeg mener det bør være et krav med en to-lærer ordning i klasser med diagnosebørn (der er jom allerede et hav af specialuddannede lærere til dem i specialskolesystemet). Grundlæggende handler det om inklusion vs eksklusion, og jeg er en varm fortaler for inklusion.
Jeg forstår ikke hvorfor du ser en modstrid mellem "hår på brystet" og mere struktur til gavn for de svage børn - det handler om at "mødes på midten", hvilket kræver en bevægelse af begge parter. Og der er altså nogle pylreforældre der tror modgang er det samme som at skade børnene, hvilket er noget vås.
D skriver om danske elever der er kede af at gå i skole. Man kan kritisere den danske forlkeskole for meget, men mange undersøgelser har dokumenteret, at danske skolebørn ligger i top når det gælder glæden ved at gå i skole, så jeg tror ikke lige det er der skoen trykker - uanset hvad pylreforældre og pylrelærere så end mener.
Og så tror jeg du undervurderer betydningen af, hvad tydelighed og struktur kan gøre for svage børn (også ADHD børn). Der findes altså mange lande der har rigtig gode erfaringer med at lade ADHD børn gå i almindelige klasser - Danmark er i den sammenhæng et af de mest ekskluderende lande i verden.

Jeg er meget enig i, at lærerne ofte mangler de nødvendige kompetencer til at tackle problemerne. Personligt tror jeg tolærerordninger kan være en god ide i klasser med diagnosebørn - og lærer nummer to skal i den sammenhæng være specialuddannet. På den måde får man også demonstreret overfor de "almindelige" lærere, hvad det er man kan med erfaringerne fra specialskolesystemet.
Og så er jeg ikke enig i, at det hele er "lærernes skyld" - de her problemer er vi fælles om i samfundet, og forældrene har altså også nogle ting de skal lære, før vi undgår at "kassere" en masse børn.

Der er også elever som, af bedste borger med gode karierejobs, som ikke kan hitte ud af det.
F.eks. at et "Nej" betyder nej og ikke er et forhandlingsoplæg !
-"- Alt skal ikke dreje sig om dem.
-"- Det er nogle gange nødvendigt at vente, du kommer ikke, som hos mor og far, ALTID
først
osv. osv.
Den slags forældreprojekter kan fylde urimeligt meget i en matematiktime 😖

citat
Jeg mener folkeskolen i dag er alt for ekskluderende - den er ikke rummelig nok. Undersøgelse på undersøgelse demonstrerer, at de perfekte børn ikke bliver mindre dygtige, selv når man sætter dem til at gå i klasse med decideret handikappede børn (i mange lande arbejder man meget med inklusion: at selv handikappede børn har ret til at gå i almindelig folkeskole).
Evalueringer viser, at de handikappede børn lærer en masse af det og at de "almindelige" børn lærer at beskytte de handikappede børn samt får et mere rummeligt menneskesyn af det. Så det handler om, hvilket menneskesyn vi gerne vil have børnene får - skal vores samfund være præget af rummelige mennesker eller af mennesker der ikke kan acdeptere folk der er anderledes end dem selv?
citat slut
Og mine børn skal ikke moppes af uopdragne børn. De skal have lov til at udvikle sig i fred og ro. Gudskelov er det heldigvis ikke noget, du skal afgøre.

Og jeg tror der bliver mere inklusion i fremtiden.

Hvilke årgange skulle dette gælde - mener du, at der fødtes markant flere drenge end piger for 6-16 år siden? Den oplysning er jeg aldrig stødt på før, og har da heller ikke i praksis set, at det skulle være tilfældet. Det eneste statistik, jeg har kunnet finde på området, er en opgørelse for årene 94 og 95. Her fødtes - som altid - cirka 2 % flere drenge end piger.
Lokalt kan der jo altid være udsving, men hvis der var tale om et landsdækkende fænomen, så tror jeg nok, det havde ryddet temmelig mange forsider!!

burde være en mulighed for de klasser, der har behov herfor - diagnosebørn eller ej. Systemet må ikke blive så rigidt, at 1 adhd´er = 1 ekstra lærer. En klasse med 18 "normale" børn kan have langt større behov for en ekstralærer end en klasse på 26 med to diagnosticerede børn. - I "min egen" 7. klasse er det sidstnævnte netop tilfældet, og det er en meget velfungerende klasse, hvor en ekstra lærer ville være overflødig luksus.
I det hele taget er jeg ikke vild med tendensen til, at der skal diagnoser på bordet, før der følger ressourcer med - dels skaber det et pres på forældre, lærere, PPR og ikke mindst et hårdtbelastet psykiatrisk system om at få stanget en masse diagnoser ud, dels gør det de forskellige diagnoser synonyme med skoleproblemer, hvilket ikke altid er tilfældet - og flytter fokus fra det faktum, at også børn uden diagnoser kan skabe endog voldsomme problemer i/for en klasse.
Jeg ser ikke, som du formulerer det, en modstrid mellem hår på brystet og mere struktur - jeg undrer mig blot over, at du på den ene side anvender argumentet om, at man også på en arbejdsplads kan møde ubehagelige typer, til at tale for, at børn tidligt "skal" møde sådanne typer i skolen - og at du på den anden side ikke mener, at voksenlivets krav om omstillingsparathed skal have en afsmittende effekt på skolen, så børnene ligeså tidligt i livet møder krav om fleksibilitet, "kaos-navigation" etc. Hvorfor er det vigtigere at konfronteres med ubehagelige typer tidligt i livet som forberedelse til voksenlivets realiteter, end det er at møde en knap så stram struktur tidligt i livet som forberedelse til samme voksenlivs realiteter?
Det er korrekt - og det er jeg da stolt af - at danske børn generelt er glade for at gå i skole. MEN - det betyder altså ikke, at der ikke i mange klasser sidder trykkede børn, som frygter, hvad den vilde dreng eller den voldsomme pige finder på om et øjeblik. Vi har stadig og vedvarende elever med skolefobi og bange, bange børn, som - af absolut gode grunde - føler sig klemte og utrygge ved klassekammerater uden impulskontrol og konsekvensforståelse.
Jeg kender alt til betydningen af struktur for diagnosticerede børn - i øvrigt også for mange "normale" børn, som nyder godt af faste pejlemærker og forudsigelighed - og jeg inkluderer glad og gerne unge mennesker med visse adfærdsproblemer, diagnosticerede eller ej, i "min" skole. Men der er grænser for, hvad vi kan være bekendt at lade såvel "problematiske" børn som deres klassekammerater stå model til, og den grænse er flyttet markant de senere år. Der er børn, som lades totalt i stikken i rummelighedens navn, og som med rette senere vil kunne bebrejde "systemet", at de med vold og magt skulle inkluderes i en skole, hvor de aldrig passede ind. Hvor hver skoledag var en påmindelse om deres anderledeshed, og hvor venskaber var en by i Rusland.

Både velformuleret og gennemtænkt. Kudos.

Jeg er meget enig at det ikke kun er lærernes skyld. Alt for mange forældre lærer ikke deres børn om fællesskabets vigtighed. Jeg har selv børn, og når problemer opstår tænker jeg meget på at vi skal få det til at fungere for alle parter. Jeg har ikke travlt med at pege fingre, hvilket jeg mener ikke kun er et problem i skolen, men generelt i samfundet. Generelt synes jeg der er alt for megen intolerence i DK.

Mine to børn har begge to gået på privatskole, og det er vi rigtig glade for. Der går 19 elever i klassen, og cirka 200 elever på hele skolen. Flere af vores venner har børn på folkeskoler, og fagligt ligger vores børn langt højere end dem. Min ældste datter også lige startet på gymnasiet med tårnhøje karakter, og hun fortæller at de børn fra privatskole meget bedre kan følge med. Min kærestes søn er fornyligt flyttet over på privatskole og han fortæller selv hvordan han synes undervisningen er meget bedre. Lærerne engagerer sig langt mere, og derfor lærer børnene mere.
Hvis du er en af dem, der har muligheden for at flytte dit barn på privatskole, så skal du tage chancen. Det slider hårdt i budgetet, skal jeg indrømme, og vi kommer da heller ikke på udenlandsrejser mere.. Men privatskole er langt bedre end folkeskole! Uanset hvad nogle så mener.

dansklærer kan man se. Det er ikke intolerence, men intolerance du mener. Altså med A.

Næ du det handler om at vi som mennesker skal lære noget om opdragelse. Før vi får børn.
For det er forældrene der grundlægger deres børns opdragelse/opførsel. Jeg ved godt jeg vil få på hatten for at mene det. For det er upolitisk korrekt.
Folk har så travlt med at pædagokker, lærer og det offentlige system er for kvindeligt.
Og højere løn til mandlige lærer? Ja det behøver jeg nok ikke at gå dybere ind i. Jeg synes det er latterligt. Istedet hæve lønnen(generelt) og uddannelsen så den er mere atraktiv/brugbar. Giv lærer en uddannelse i at håndtere de børn der er. Og bak dem op.
Der er et problem og det der gøres , det er ikke godt nok.
Højere løn hjælper ikke. Det er balasten(uddanelsen og erfaringen) der skal forbedres. Så man får mennesker der er gearet til at tage sig af de børn og deres forældre.
Så vidt jeg har forstået kommer lærer direkte fra deres uddannelse og ud i klasserne. Uden at ane hvad de går ind til. (Du må godt rette mig. Jeg har min viden fra lærer og det kan være de tager fejl af deres egen oplevelse). Der kommer de så ud til elever der Kan være rå. Og har en god erfaring i at ødelægge lærer.
Jeg ved fra en som var i en klaase der var rigtig rå. At i hans klasse var der sport i at få vikarene (kvinder som mænd)til at gå grædende fra klassen.
Jeg ved ikke lige hvor en højere løn esklusivt til mandlige lærere, skal få de søde små pus til at stoppe det cirkus. Men det glæder jeg mig da til at høre.😉

Jeg er temmelig enig med dig - det handler meget om opdragelse og at forældre ikke ser Folkeskolen som de ser Fakta 😉
Men lønnen er dog et emne - dygtige mennesker vil, med rette, have en ordentlig betaling for deres indsats, de går naturligvis derhen hvor de kan få det.
Det kan de ikke i Folkeskolen - så bliver det de mindre dygtige som søger ansættelse i Fokleskolen (Nej jeg siger ikke at lærer er dumme) Men at man får hvad man betaler for gælder stadig !

Det har aldrig været på tale, at mandlige lærere skal have mere i løn end deres kvindelige kolleger - sikke et ramaskrig, det ville udløse!
Men - en højere løn til lærere (af begge køn) ville udløse flere mandlige lærerstuderende, da mænd i højere grad end kvinder ser på lønnen, når de vælger uddannelse - siger man.
Jeg vil ikke give din lærerbekendte 100 % - måske snarere 95 % - ret i, at nye lærere kommer direkte fra uddannelsen og ud i klasserne uden at ane, hvad de går ind til. Der er praktikperioder, og de senere år er det langt om længe blevet indført, at praktikanterne har enepraktik, hvor klassens "rigtige" lærer ikke er til stede i alle timerne.
Jeg mener nu fortsat, at praktikperioderne er for korte, og at praktikanterne langt fra når at stifte bekendtskab med alt, hvad jobbet indebærer. Det ville dog kræve mange måneders praktik at komme helt ind i "kampen", og så skal man måske se på den ældgamle model, hvor kommende lærere var "på græs" i 1/2 eller et helt år.

Om "man" har snakket særløn ved jeg godt kun har været luftet. Men her er der en der helt specifikt skrev højere løn til mandlige lærer. Det fik mig i blækhuset. 🙂
Jeg synes der generelt skal opbygges respekt om profesionen lærer. Og den skal bygges så den kan modsvare det den skal bruges til. Ikke skæres i som alt andet i et her og nu spareplaner fra politikernes side.
Men jeg mener så også det er mennekser der ved hvad de snakker om der skal stå for planlægningen.😉

Jeg valgte navnet "Bøllebob" for at aludere til den helt almindelige årsag til henvisning til vidtgående specialundervisning, nemlig ADHD. I en artikel konstaterer JP Århus, at der er kommet 19% flere i specialtilbud i løbet af 2009 i Århus, søger de en forklaring:
"Ud over et øget pres på lærerne kan nogle elever ikke klare de skærpede krav, som de seneste år har mødt skoleeleverne, mener chefpsykologen.
»Der er ikke blevet flere bogligt svage børn. Der er faktisk rigtig mange dygtige børn. Men nogle af de børn, som har vanskeligheder i ADHD-boldgaden som tidligere kunne være i klassen i kraft af en knap så krævende skolehverdag, er der ikke plads til mere. Jo flere krav, der bliver stillet, desto tydeligere træder deres ADHD-vanskeligheder frem,« siger Jan Kirkegaard." http://jp.dk/indland/aar/politik/article1935641.ece
Da ADHD børn er den store motor i udviklingen (på trods af langt større brug af Ritalin og anden centralstimulerende medicin til børnene) er det altså nødvendigt at råbe vagt i gevær - hvis forskerne har ret i, at mellem 3-10% af danske børn lider af ADHD er det en sygeliggørelse af en meget stor minoritet vi bevæger os hen imod, hvilket jeg ikke vil være med til.
Naturligvis er der også mange andre problemer (eksempelvis omsorgssvigt, egentlige handicaps osv), men grundlæggende har jeg den holdning at hvis mere end 1% af eleverne udskilles til vidtgående specialundervisning er det samfundet der er noget galt med. Uanset, at du mener folkeskolen fint rummer almindelige Bøllebob'er der bare vil have det lidt sjovt - jeg tror nemlig ikke der er så meget plads til Bøllebob'er som du giver udtryk for.

Man siger at fandens oldemor døde af mangel på dårlige undskyldninger men..
Hvis busser og tog kan være forsinkede
Forældre tager ofte parkeringspladserne
Der er kø ved kopimaskinerne, eller møjet skal lige have ny toner.
Er materialerne man har bestilt ankommet - det skal tjekkes og hvis ikke skal der så måske kopieres noget supplerende materiale.
Der er konflikter der skal klares på vej ned til klasselokalet og ærlig talt så mener jeg at jeg ville være et dårligt menneske hvis jeg bare ignorerede at Peter skubber Mona der slår sig og begynder at græde for uhh..jeg må jo ikke komme for sent.
Knuds far fanger en på gangen, har man læst mailen, skal der laves møde og hvornår - sådanne aftaler sker tit (og det er jo ikke fordi forældrene kommer 1 time før jeg møder)
Mht at komme for sent, så burde børnene nu være opdraget til at slå røven i stolen og afvente. Det gjorde man dengang jeg var barn, og jeg er nu kun 32 år.

Jeg er modstander af, at man skal betale for kvaliteten af undervisningen.
Men må desværre indrømme, at mødet med folkeskolen fik mig på andre tanker.
Udbrændthed, stress, mobning, trusler, manglende arrangement og meget andet, fik mig til at hive pengene op af lommen til privatskolen.
Barnets liv, udvikling og læring varetages indenfor skolens rammer - Og det er mange år der er tale om.
Mit barn skal ikke være tilskuer til undervisernes afmægtighed.
På privatskolen var der kontant afregning ved kasse 1... Alt sabotage af undervisningen blev stoppet, før det fik konsekvenser for resten af klassen.
På den ene side synes jeg, at det er frygteligt at børn tabes på gulvet af systemet.
Men omvendt, så skal mine børn ikke ligge søvnløse om natten, bekymrede for hvad næste dag mon bringer af ubehageligheder - Hvis det kan undgåes.
Egoistisk, måske - Men hvis ikke de voksne har kompetencen og styrken til at skabe tryghed i klasselokalet, hvem pokker skal så være rollemodeller?
Børnene skal ikke have ansvaret alene.
Når børn proppes ind på et areal, hvor de tilbydes færre kvadratmeter end burhøns, så er det måske ikke så underligt, at de begynder at hakke i hinanden?😮

det indlæg? Jeg kan ikke finde det?

Lærere skal møde til tiden
Lærere skal møde til tiden
Lærere skal møde til tiden
Ligesom os andre, forøvrigt.
Da du opdager Peter og Mona står du naturligvis der hvor du skal stå når frikvarteret slutter - nemlig i døren til klasseværelset og tager imod. Så du sender Peter hen på plads, og lader Mona stå hos dig, indtil de andre er kommet ind. Nu er Mona faldet til ro, og alle har sat sig og undervisningen kan gå i gang.
Hvad i alverden laver du ved kopimaskinen i frikvarteret - du har forberedelsestid? Frikvartererne får du løn for at stå til rådighed i.
Knuds far må sende en mail, skrive i meddelelsesbogen eller lave et møde. Han skal ikke forstyrre dig med en lille hyggelig passiar i undervisningstiden.
Børn skal naturligvis være opdraget til at opføre sig ordentligt, og pænt sidde og bede et lille Fadervor indtil det passer Hr. læreren at dukke op. Men for det tilfældes skyld at enkelte elever ikke gør dette bør lærere være den der venter på eleverne i klasseværelset - ikke omvendt. Det er forøvrigt også læreren der er den voksne og eleverne der er børnene - ikke omvendt!

at kombinere ønsket om en mere inkluderende skole med de stigende faglige krav, hvor både lærere og elever er blevet konstant bombarderet med nye prøveformer, nye evalueringsformer osv osv. Personligt sætter jeg pris på de øgede krav til faglighed, blandt andet, fordi det er med til at sikre, at jeg som underviser er i evig udvikling og ikke står stille med genanvendelse af årsplanen fra 2002 de næste ti år frem. Samtidig vil jeg naturligvis helst tilslutte mig ønsket om en rummelig og inkluderende skole, men det kræver i den grad ressourcer at tilgodese begge dele.
Jeg mener, at dit tidligere udtrykte ønske om mere struktur i folkeskolen står lidt i modstrid til Jan Kirkegaards observationer - traditionelt er fagligt fokus og struktur tæt sammenbundne fænomener, hvor den knapt så boglige skole ofte er præget af mere frie aktiviteter og en knap så tydelig rød tråd i alt, hvad der foregår. Dette understreger - altså efter min opfattelse - at ADHD er en mangeartet "størrelse".
Når så mange elever var tilknyttet specialtilbud i 70´erne, hang det - måske - blandt andet sammen med, at åben-plan-skoler, fleks-skemaer, rundkreds og masser af sang og musik ikke er særligt velegnet for børn og unge med behov for faste og forudsigelige rammer. Men - hvorfor falder så mange elever så også fra i en mere struktureret, fagligt funderet skole, som ikke just er præget af frie rammer?
Efter min opfattelse er det netop fordi, vi har at gøre med en meget uhomogen gruppe, hvis vanskeligheder viser sig på vidt forskellig vis, og hvis behov er yderst individuelle.
Dette gælder ikke mindst en "elastikdiagnose" som ADHD. Til eksempel kan jeg nævne min egen datter, som for få måneder siden, 16 år gammel, fik konstateret ADHD. I hendes tilfælde er der, set i bakspejlet, ingen tvivl om, at den sene "opdagelse" af de traditionelle ADHD-symptomer - manglende overblik, rod, koncentrationsproblemer, rastløshed etc. etc. - skyldes, at hun igennem alle grundskoleårene har gået på en friskole med højt til loftet, fleksskemaer, megen tværfaglighed og stor vægt på de praktisk-musiske fag. En skoleform, mange andre med hendes diagnose ville have givet fuldstændigt op overfor meget tidligt, hvorimod jeg, igen set i bakspejlet, godt kan se, at HUN hurtigt ville være faldet udenfor på en traditionel folkeskole som fx min egen arbejdsplads. (Jeg skal for en god ordens skyld tilføje, at hun ikke har fået diagnosen alene ud fra ovennævnte symptomer - vi har bestemt ikke ønsket at sygeliggøre hende alene, fordi hun er et rodehoved med krudt bagi 😉).

Modsat dig tror jeg ikke på et "gyldent" og universelt tal for, hvor stor en andel af elever, der maksimalt "bør have" behov for specialtilbud. Det er naturligvis alle gråzonebørnene, der adskiller det ene lands specialtilbudsandel fra andres, og vel skal vi fare med lempe og passe på ikke at skille for mange børn ud - men skolesystemerne er så vidt forskellige fra land til land, at det ikke kan undre, der er endog meget stor forskel.
Min yndlingsaversion blandt "skoleeksperter" er Niels Egelund - så meget desto mere bemærkede jeg, at han i den artikel, jeg her linker til, faktisk gav udtryk for tanker, jeg langt hen ad vejen kan erklære mig enig i: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=49488

aka Bøllebob sætter sig straks på sin plads, fordi læreren beder ham om det? Han sparker ikke ud efter Mona igen eller løber sin vej, fordi læreren ikke skal fortælle ham, hvad han skal gøre?
Mona bliver stående hos læreren - hun løber ikke sin vej ud på toilettet eller legepladsen, fordi hun: ikke vil have de andre ser hendes tårer/vil ud og sms´e til sin mor, at Peter har været dum igen/har "brug for" at lave en scene, hvor læreren helst skal banke på toiletdøren og tigge og bede hende om at komme ud?
Resten af klassen har sat sig - alle sammen - selv om læreren ikke ser ud til at komme lige med det samme, og selv om Rasmus lige har lyst til at flå huen af Sofie, Malene og Stine vil sladre om Amalie - osv osv?
"Teacher" forklarede meget præcist, hvorfor det kan være nødvendigt at kopiere i frikvartererne - materialerne fra VIA kommer altid om tirsdagen kl. 9., men i dag er de bestilte bøger ikke med, eller også er der kun 22 af de 26 bestilte - og der er nu engang 26 elever i klassen.
I dansktimen, 2. lektion, viste det sig, at Svend og Anja ikke havde deres bøger eller kopiark med, og de skal bruges i 4. time. Derfor - en tur til kopimaskinen i frikvarteret (fremfor i timen, selvfølgelig).
Ak og ve - nogle gange har eleverne lavet foran i grammatikmappen, så selv om klassen kun er nået til opgave 14, har Oskar pludselig brug for ark nr. 20. Man kan godt være fremadsynet som lærer - men ikke altid og i enhver henseende.
Knuds far står der nu engang, og nej, han skal ikke have lov at tage lærerens tid nu - men at forklare ham dette tager selvfølgelig også tid, da det nu engang ikke er ok helt at ignorere ham. Knuds far lader sig ikke nødvendigvis affærdige - nogle forældre bliver aggressive og skal bremses, før de farer i flæsket på enten læreren eller den møgunge, der har drillet Knud.
Sasjas mor står og græder, og læreren er lige nødt til at forhøre sig om, hvorvidt der er dødsfald i nærmeste familie, om Sasja har taget en overdosis Pamol (igen), eller om tårerne "bare" skyldes, at Sasjas far igen har boykottet samværsordningen med Sasja.

Læreren bliver også forsinket, når der akut kaldes til møde på lærerværelset, fordi lederen vil fortælle, hvordan lærerne skal forholde sig til denne eller hin alvorlige episode, der fandt sted i går eller for en halv time siden - hvorfor kom der en ambulance med blå blink kørende forbi før, hvordan fortæller vi eleverne, at Majas kræftsyge mor døde i nat, hvad skete der helt konkret i 10-frikvarteret, hvor en dreng fra 6. i følge elevrygterne blev udsat for vold af en stor dreng fra 9. og nu svæver mellem liv og død? - osv. osv.osv.
Læreren bliver også forsinket, når sundhedsplejersken eller skolepsykologen eller sekretæren kommer med en akut besked til klasselæreren om, at den er helt gal med Lisbet nu, og at der skal skrives en underretning prompte.
Læreren bliver forsinket, fordi han/hun arbejder med mennesker, og mennesker opfører sig uforudsigeligt, ustruktureret og helt igennem "utimet".

Du har da paletten af undskyldninger parat. Men med struktur ved Peter og Mona faktisk lidt om, hvordan konflikterne skal håndteres - strukturen skaber et skelet der gør det nemmere. Og nej, man skal ikke taga alvorlige samtaler med forældrene i timerne - kan de ikke undgås tager kontoret dem, og sender besked ned.
Skolelederen orienterer natureligvis kort om episoden på lærerværelset (hvor mødetid som bekendt er 15 minutter før første time). Er der behov for yderligere debat om emnet foregår det i spisefrikvarteret (hvor lærere jo får løn for at stå til rådighed).
Og jo, måske er der virkeligt en dag sket noget så alvorligt, så læreren bliver nødt til at tage sig akut af en elev - så overtager Viceren eller inspektøren undervisningen, så læreren kan tage sig af det.
Det du beskriver er et fallit skolesystem, hvor man ikke har forstået at de færreste kriser behøver få indflydelse på undervisningen. Det er forældre der ikke har respekt for skolen og det er elever der ikke får den beskyttelse fra strukturen de har brug for.
Nå ja - har en elev arbejdet foran er det en fremragende mulighed for at opdage det spændende der ligger i, at han så ikke kan få ark 20 (for det har læreren ikke lige med), men må arbejde med noget læreren faktisk har med. Strukturen går begge veje og læreren har også brug for rimelige arbejdsvilkår. Til gengæld står han parat i klassen og tager imod: Det kunne lade sig gøre da jeg gik i skole, så kan det altså også i dag.
Der er for meget selvforvaltning og for meget ansvar for egen læring til de svage elever i dag. Det skyldes valg fra skoles og forældres side - den fatalistiske fremstilling du giver, hvor skolen ikke kan vælge giver jeg ikke en meter for.

så vores forskellige opfattelser gøælder også ham.
Nu introducerer du begrebet faglighed, uden at definere hvad du lægger i begrebet. Det lyder somom du taler om en traditionel faglighed, hvor man i dag vel netop definerer fagligheden bredere (ansvar for egen læring, omstillingsparathed, indgå i sociale sammenhænge, mestrer samarbejde mm). Jeg tror det er utroligt vigtigt at skelne mellem den klassiske faglighed og så den nyere forståelse af begrebet, når vi debatterer problembørn.
For den nye form for faglighed mener jeg er for krævende for de svage børn (stort set uanset årsagen til svaghederne), medens den klassiske faglighed efter min mening giver de svage børn flere chancer. Det var nu engang lettere at forstå, hvad det ville sige at opføre sig ordentligt tidligere end nu. Og kunne man ikke lige følge med, kunne man jo gemme sig lidt og glæde sig over at der gik noget tid før man igen blev overhørt.
Den nye faglighed (eksemplificeret i tankegangen om de åbne skoler uden klasselokaler) mener jeg derimod er en hæmsko for de svage børn, medmindre det enkelte barn tilfældigvis passer så perfekt indi skolens tankegang (og klassen, som jo ikke er uvæsentlig), at barnet ikke oplever krav der overstiger evnerne. Der er en årsag til, at de fleste ADHD børn først falder igennem når de kommer i skole: kravene er ganske enkelt langt større i skolen end i børnehaven. Og dermed er det jo et to-hovedet uhyre der rammer de svage børn: Krav der ikke er passende og en struktur der er utilstrækkelig til at guide barnet til at forstå kravene.
Nå, med andre ord: Jeg mener det er en overforsimpling at sige faglighed og struktur hører sammen (medmindre man benytter en meget bred begrebsbetydning). Men det er sikkert rigtigt at klassisk faglighed og klassisk struktur korrelerer - og formentligt er en gavn for de svage børn. Her skal man dog huske, at hvis indlæringsevnen ganske enkelt skyldes manglende intelligens kan selv nok såmeget struktur ikke afhjælpe dette. Det handler om passende forstyrrelser - både når vi taler faglighed og når vi taler struktur.
Og her er det altså min opfattelse at passende forstyrrelser i dagens skole bl.a. er at kunne begå sig i en skole som mange svage børn ikke forstår strukturen i. Og det holder altså ikke en meter, efter min mening. Det er fint med ekstra forstyrrelser til de børn der kan rumme det. Nu er det ikke fordi jeg vil forkynde læringsstile (som jeg mener oversimplificerer problemstillingen), men jeg mener ikke vi kommer udenom at de "stærke" elever indimellem skal udskilles fra de svage elever, for at styrke deres specielle evner til at indgå i mere komplicerede strukturelle undervisningssituationer (læs: moderne undervisningsformer). Læg mærke til, at det var de stærke elever jeg tog ud af klassen, og ikke omvendt.

Bla er de som regel gode til at sikre en god struktur i undervisningen. En hel del af det handler nu nok også om større forældreopbakning.

Jeg tillader mig lige kopiere direkte fra hans indlæg.
"Flere mænd - og det kræver en højere løn, sådan er det. "
😉

har du med folkeskolen - indefra? Det, du beskriver, lyder som en fremmed planet for mig. Lederen og vicelederen har ikke tid til at tage sig af konflikter eller forældre eller UNDERVISNING - de er konstant beskæftigede med møder for absolut lukkede døre på skolens kontor eller ude af huset - på rådhuset m.v. Det er ikke kun lærernes arbejdspres, der er øget mærkbart qua den linde strøm af nye indsatsområder og ekstra arbejdsopgaver - lederne har også fået deres sag for i en grad, så den åbne dør på kontoret og muligheden for hjælp i akutsituationer ikke længere eksisterer. Vores ledere - vi har endda tre af slagsen - dukker indimellem op på lærerværelset ti minutter i frikvartererne, om end der kan gå dage imellem, og så ser vi dem til vores fællesmøder en gang om ugen. Vi kan booke en tid hos dem med et par ugers varsel - akutte møder/samtaler forekommer ikke længere,med mindre man vinder i lotteriet og "fanger" en leder, eller situationen er så alvorlig, at man kan tillade sig at forstyrre et lukket møde. Sådan var det ikke, da jeg - samtidig med vores nuværende skoleleder - begyndte på skolen for knap 10 år siden, og udviklingen skyldes IKKE lederne selv. De har travlt - rigtigt travlt!
Vi ER overladt til os selv i akutsituationer. Selvfølgelig hjælper vi hinanden, når tingene spidser til, men så står én lærer alene med to klasser på en gang, hvilket selvfølgelig heller ikke er optimalt. Nå ja - grundet nedskæringer har vi ofte ingen vikardækning i overbygningen, hvor vi jævnligt sættes til at "undervise"/have opsyn med en ekstra klasse. Så er det 50 elever, vi skal holde i skak.
Min skole er mere struktureret end de fleste - nogle roser den for den høje faglighed og målrettede struktur, andre dadler den for at være alt for boglig og for lidt "sprælsk". Alligevel er det, mildt sagt, de færreste klasser, der for alle elevers vedkommende bare sætter sig og går i gang. Jeg kan slet, slet ikke forstå, hvordan du får Bøllebob samt de endnu tungere tilfælde til at passe ind i dit glansbillede. Strukturen "alle ved, at når timen begynder, sætter man sig ned og er undervisningsparat" er meget entydig og indiskutabel. ALLE elever ved, at dette er et krav - ligesom alle voksne mennesker ved, at man ikke taler i mobiltlf. i bilen, ikke kører stærkere end tilladt osv... Virker det for alle?
Endnu et begreb, der forekommer dig ubekendt, er frikvartererne. På langt de fleste skoler er de korte frikvarterer skåret væk, så man kører i moduler á to lektioner. De eneste frikvarterer er spisefrikvartererne - 10´eren og 12´eren - så selvfølgelig er det her, lederen informerer om akutsager - der ER ikke andre frikvarterer at gøre det i.
Endelig: Min beskrivelse af de mange årsager, der kan ligge bag en lærers forsinkede ankomst til undervisningen, var ikke en hverdagsberetning, men en kommentar til dit mantra om, at "Læreren kommer ikke for sent" gange 3. Læreren kommer NOGLE gange for sent, og det skyldes tilfælde som dem, jeg beskrev i mit indlæg.
Og til allersidst:
"Nå ja - har en elev arbejdet foran er det en fremragende mulighed for at opdage det spændende der ligger i, at han så ikke kan få ark 20 (for det har læreren ikke lige med), men må arbejde med noget læreren faktisk har med."
kontra:
"Der er for meget selvforvaltning og for meget ansvar for egen læring til de svage elever i dag."
Jep - det er netop selvforvaltning og ansvar for egen læring at give en svag elev en ganske anden opgave end den, de andre arbejder med, og forvente, han griber den "fremragende mulighed".

Det kræver en højere løn at få flere mænd til at vælge lærerfaget - ikke en højere løn kun til mændene. Jeg tror altså, du har misforstået ham.

men på min skole har vi niveaudelt undervisning i flere fag i overbygningen. Dette må man godt, blot ikke et helt skoleår i træk. Mange er dog principielle modstandere af dette - ikke eleverne, ikke deres forældre, men en del af mine kolleger samt, i særdeleshed, rigtigt mange "skoleeksperter". Jeg holder rigtigt meget af tankerne bag den udelte skole - netop, fordi jeg som du kan lide tanken om, at (næsten) alle "slags" børn møder (næsten) alle "slags" børn. Jeg mener bare ikke, at periodevis niveaudeling i enkelte fag fuldstændigt underminerer enhedsskolens principper.
Jeg har således tre engelskhold - 7., 8. og 9. klasse - hvoraf de to er "hold 1´ere" (ud af 4 hold på en årgang), dvs. de stærkeste elever. De KAN, som du pointerer, arbejde under langt mere komplekse undervisningsmetoder og -strukturer, og når jeg først har introduceret dem for et projekt, en ny struktur, en anden form, kan jeg næsten undværes.
Til gengæld er jeg nærmest afmægtig over for det hold 4 - de svageste elever - som jeg har fået i år. Og selv om jeg er klar over, at det ikke er specialundervisning, der hører til mine spidskompetencer, så oplever mine kolleger det samme på deres hold 4´ere.
Der er ingen fremdrift, intet initiativ på disse hold - eleverne gemmer sig. Og ja, undervisningen på disse hold er i sagens natur meget struktureret - at sætte dem til at arbejde i grupper, fx, fører absolut absolut absolut intet med sig.
Det ville være nærliggende at følge din ide og kun skille de stærkeste ud. Jeg tror faktisk, de svageste elever trives bedre og lærer mere i en "almindelig" klasse end omgivet af ligesindede - nu taler vi vel at mærke primært om bogligt svage elever og ikke diagnose-elever. Omgivet af elever, der er lidt eller noget dygtigere end de selv er, ville de efter min vurdering om ikke andet kunne profitere af at høre på de andre og arbejde sammen med nogle, der kan lidt mere.
Men for pokker, hvor er det en varm kartoffel at tage fat på - altså at, som det ville blive opfattet, give "særundervisning" til de dygtigste. Det ville føre til et ideologisk slagsmål af dimensioner - se blot reaktionerne på de såkaldte "eliteskoler".
Jeg kan dog berette, at der på mange skoler i øjeblikket undervises efter CL-metoden, som vi også er ved at indføre på min skole, og som jeg indtil videre kan se mange perspektiver i. Jeg ved ikke, om du er bekendt med principperne, men her er STRUKTUR nøgleordet - og her er der blandt meget andet helt faste principper bag, hvem der arbejder sammen, så middelgod fx er "makker" med under middelgod i NOGLE situationer og med over middelgod i andre. Det ser lovende ud, men det kræver tid at indføre nye principper - jeg holder vejret endnu og håber, det vitterligt er så genialt og effektivt et system, som mange begejstrede lærere udbryder.

- jeg har selv arbejdet på privatskole, så jeg kender det indefra:
Færre elever i klasserne.
Bedre muligheder for "fælles kurs" og en rød tråd blandt lærerne, fordi der - typisk - er færre elever og deraf lærere på skolen end i en gennemsnitlig folkeskole.
Muligheden for at sige "Nej tak" til nye elever, som man vurderer vil skabe problemer. (Det sker jævnligt).
Mulighed for at bortvise elever for tid og evighed på et noget mindre alvorligt grundlag end i folkeskolen.
Og ja, større forældreopbakning - en meget væsentlig faktor.

Ja, der er stor forældreopbakning på denne privatskole.
Rammerne er til det - Det forventes at forældre tager aktivt del i deres barns skoleliv.
Ligesom der fra lærernes side er fælles fodslaw, indlevelse og en intersse i at præsenterer skolen bedst muligt.
Jeg ved ikke om det jeg oplevede på folkeskolen, var en form for ligegyldighed, ansvarsfralæggelse fra alle parter, blandet med en god gang udbrændthed.
Det var altid de 12 samme forældre der deltog i forældremøderne.
Undervisningen blev brugt på at løse konflikter.
Der manglede vikarer.
I Skolegården var der junglelov.
Og jo mindre tid lærene havde til undervisningen, des flere tests blev der taget af diverse slags.
Jeg betragter begrebet rummelighed lidt, som det moderne samtalekøkken - Et begreb man "køber" sig til, når praksis langt fra er tilfredsstillende.
Men det ændre ikke på, at der stadig laves pappizza i køkkenet og resterne af det dyre banklån går til en parterapeut.
Måske er rummeligheden i virkeligheden lige så flysk, som dønninger fra det misforståede kompetencebarn, der skriger i kulissen - Fordi det savner voksne mennesker, som tør tage ledelse og ansvar.
På privatskolen oplevede jeg, at vi til forældremøder, kunne blive enige om at støtte op omkring skolens holdninger.
Måske fordi holdningerne var velbegrundede, velargumenterede og blev efterlevet af ALLE.
Ingen børn måtte holdes udenfor og det havde vi et fælles ansvar for.
I folkeskolen har jeg lyttet til forældre, der i fulde alvor har argumenteret for, at deres lille Peter ikke skulle have alle drengene med hjem til fødselsdagen, når der var nogen i klassen, som han bestemt ikke gad lege med.

Men du har helt ret, lærere skal kunne skrive og stave rigtigt!!!

og netop ikke, hvordaqn det faktisk foregår. Trådstarteren kom med et oplæg om, at folkeskolen er for rummelig - jeg sagde nej (af principielle årsager), og har derefter bestræbt mig på at skitsere, hvordan forældre, lærere og samfund bør tænke, for at skolen faktisk kan leve op til rummelighedsprincippet. Det er bestemt ikke en beskrivelse af, hvordan det faktisk foregår i dag.
Jeg er en stor tilhænger at tolæreordninger, hvis vi skal have mere rummelighed i folkeskolen - det vil kunne frigive ressourcer til at klare tilspidsede situationer og stadig kunne holde en klassestruktur. Jeg må dog sige, at jeg er rystet over at høre om den manglende lederopbakning: I er vel ikke faldet i mødefælden?
Svage elever har ikke pludseligt arbejdet sig 4 øveark foran, uden at læreren har opdaget det - det er sådan noget stærke elever gør.

Du synes at have fået en opfattelse af, at jeg arbejder i folkeskolen - det gør jeg altså ikke. Men naturligvis har jeg da interesseret mig for, hvad der foregår i folkeskolen. Men det lyder da spændende med CL.

gør dit indlæg useriøst. For ved at vælge en privatskole har du jo netop selv valgt en masse elver fra, som du ikke synes dine børn skal lege med.
Jeg synes det er lidt ærgeligt at mange vælger den "nemme" løsning, at sende deres børn i privatskole istedet for at tage tyren ved hornene.
Selvfølgelig er der mange udbrændte lærere i folkeskolen, men mit generelle indtryk er ikke at privatskole lærere er bedre end folkeskolelærere. Min erfaring har drimod ofte været at de lærere, som vælger privatskolen ikke er så gode pædagoger og konfliktløsere og derfor netop vælger en løsning, som ikke er så svær, men intet ondt i det, jeg synes det er fint at folk finder en plads som passer til dem.
Jeg synes iøvrigt at vi er rigtig mange lærere i folkeskolen der tager vores ansvar alvorligt. Personligt elsker jeg mit arbejde og mit arbejde elsker mig. Se iørigt mine tidliger indlæg, og undskyld stavefejl, grammatikfejl mm.

Det er en floskel at skrive at man får stereotype mennesker ved at putte børnene i kasser.
TværtimodVed at putte hvert barn i den rette kasse, så gør man rent faktisk ALLE børnene en god gerning.
"Den rummelige skole" er et begreb som fodformede socialister og 68ere har fundet på, de kunne ligeså godt have døbt den "Laveste fællesnævners skole". Det er selvsamme type menneskers der udbasunerer uendelige floskler om "den sorte skole", lige så snart man nævner ord som "disciplin" og "god opførsel".
Disciplin og god opførsel giver ikke stereotype mennesker. Det gør larm og arbejde efter laveste fællesnævner derimod. Det synes så rigeligt bevist, desværre.

Iøvrigt kunne jeg have været din søn. Bortset fra, at jeg ikke skiftede skole. Jeg blev ligeledes kuet for at være gammelklog, men hverken lærere eller mine forældre kunne se det. Jeg var så allerede på privatskole, men burde være skiftet til en anden. Uheldigvis skete det ikke. Jeg brød først sammen efter endt universitetsstudium, idag har jeg ikke et job, der modsvarer mine kvalifikationer.

- affærdiger man vel ikke realiteterne med et "Pjat!", sådan som du gjorde det i dit indlæg af samme navn?
Når du så skråsikkert fejer samtlige den pågældende lærers forklaringer til side og forklarer, hvorledes han/hun i stedet klarer situationerne, fremstår det, som om du mener at have et vist kendskab til de foreliggende muligheder. Alternativt spørger man vel til, hvorfor læreren - fx - ikke går til ledelsen i tilspidsede situationer - frem for at belære en person, som af gode grunde har et bedre kendskab til realiteterne, end man selv har?
Jeg har ikke megen indsigt i fx hospitalslægers arbejdsvilkår - men har adskillige gange konstateret, at der er for lang ventetid på skadestuen, at lægen, der skal forestå udskrivning af patienterne, først dukker op til stuegang langt hen på eftermiddagen - etc. Det ville dog aldrig falde mig ind at gøre mig klog på, om lægerne ikke lige kunne oppe sig lidt, sætte lidt mere tempo på deres møder, løbe lidt stærkere på gangene, undlade at lade sig forstyrre af krævende patienter - osv. Og mente jeg, at en læges opremsning af årsager til, at de jævnligt påfører deres patienter urimelig lang ventetid, lød uforståelig eller for tynd - så ville jeg spørge ind til det, der undrede mig, fremfor at gjalde et "Pjat!" og forklare, hvordan dén ged skulle barberes. Alt andet forekommer mig at være både arrogant og udtryk for "varm luft".

"Svage elever har ikke pludseligt arbejdet sig 4 øveark foran, uden at læreren har opdaget det - det er sådan noget stærke elever gør."
Igen - det er noget, du tror, ikke noget, du ved. Når Mads´ mor til skole-hjem-samtalen har hørt, at det stadig kniber med forståelsen af den engelske grammatik, så sætter hun sig med ham lørdag eftermiddag, finder grammatikmappen frem og hjælper og/eller presser ham til at lave 4-5-6 ark frem. Så har de ligesom gjort noget - og al respekt for det. Netop rutineopgaver a la færdighedsregning og grammatik er rent faktisk stof, mange svage elever GODT kan lide at udføre - inklusiv følelsen af at "ræse" igennem mange relativt ensartede opgaver.

Så skrev jeg ikke en floskel om at man får 24 sterotype mennesker!!!! Vi er ikke sterotype, og kan derved ikke behandles HELT ENS!!!!
Syntes til gengæld du er meget forud indtaget i din mening om "den rummelige skole".. Og du mener så åbenbart at en lille skole er fodformet eller??????
Det er ikke engang værd at begynde en diskussion her, for du har bidt dig fast. Og det er sjovt nok lige præcis det ved at være flexibel. Nogle diskussioner er bare dødsdømt på forhånd, og denne kan jeg se er en af dem.

Nuvel, at du dødsdømmer vores diskussion på forhånd og skriver, at jeg "har bidt mig fast" (??), det vil jeg ikke blande mig i. Hvis du skriver om at tænke fleksibel, så vil jeg da gerne åbne for DIN fleksible tankegang her.
"Den rummelige skole"'s grundtese om, at børn lærer forskelligt, synes jeg som udgangspunkt er en fremragende ide. Der, hvor filmen knækker, er hvor man forsøger at give differentieret undervisning I SAMME KLASSERUM og tager hensyn til den enkelte elev i en klasse, hvor måske 3-4 besværlige elever optager hele fokus og energi for læreren. Derved taber læreren de resterende elever, som i udgangspunktet er lærevillige og har større potentiale.
Det er en jovial holdning, som jeg kalder lidt for "fodformet" og man kommer til at arbejde efter laveste fællesnævner og det kommer til at gå hårdt ud over de dygtige elever.
Så synes jeg bedre om tanken om opdeling af klassen i høj- mellem- og lavniveau. For alle elever ER ikke lige dygtige og desuden vil det hjælpe ALLE eleverne, at få undervisning på det niveau, der passer til dem. Mange socialister er så ude med riven og male fanden på væggen og sige, at det skaber et skævt samfund. SÅ VÅGN DA OP! Kommunismens regimer har jo lært os, at ved at behandle alle lige, så skaber det et særdeles ineffektivt og fattigt samfund. Den første erkendelse er, at ikke alle er lige dygtige! Når det endelige resultat gøres op, så bliver ALLE dygtigere. Ingen bliver dygtigere ved at forsøge at give differentieret undervisning I SAMME KLASSE.
Du snakker om fleksibilitet - hvad mener du selv, der er den bedste løsning?

Sålænge du ikke kan argumentere imod, fejler min holdning jo ikke noget. Hvis det udelukkende er folkeskolelærerne selv der må have en holdning, står det godt nok søllke til med indsigten i den danske folkeskole - måske er jeg en kende for positvi overfor lærernes indsigt?
Modstand fra folk med et andet perspektiv er bare noget du må leve med. Og perspektivet var jo ikke dårligere, end at du undrede dig over, hvorvidt jeg havde erfaring indefra, vel! Så tag og gøre mig den ære at imødegå mine holdninger med reelle argumenter, i stedet for at komme med en position om, at alle andre skal holde deres mund.
Velkommen til den moderne tid, hvor folk har en holdning om alt - og heldigvis for det. De holdninger jeg har givet udtryk for er jo nogle jeg i den grad kan finde ekspertstøtte til hos eksperter - bl.a. hos din favorit aversion, Egelund.... Så tag lige at komme indi kampen, i stedet for det pjat du prøver nu!

Står dagligt i situationen, hvor man må give op overfor en elev, som bare ikke vil være i skolen. Vi har nu to lærere på klassen, den ene tager sig af drengen mens den anden gennemfører undervisning. Vi har kendt til drengens problemer siden b.h.klasse, nu går han i 2. klasse og der er ikke sket en hujende fis for ham. Det er til at blive rigtig FRUSTRERET af! Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvordan det skal gå ham senere hen i livet - han vil ikke modtage undervisning overhovedet.
Resten af klassen kan godt se, at han er ret ualmindelig, men deres tolerance er påfaldende stor, det er trods alt godt at se.
Men JA - folkeskolen er blevet alt for rummelig! Det bliver et dyrt eksperiment på længere sigt, er jeg bange for.

mit spørgsmål til din erfaring "indefra" var udtryk for ironi - og bemærk nu, at det ikke er dine overordnede betragtninger og idealer, jeg ironiserede over, men "oplysningerne" om, at læreren bare kunne overlade konflikter til ledelsen - sætte to elever i en konflikt i skak ved at sige, at den ene skulle gå ind i klassen (hvorefter alle elever ville tie stille, selv om læreren stod på gangen) - "overdrage" ophidsede forældre til kontoret - osv. Dette affødte mit, beklager, let sarkastiske spørgsmål, uddybet med min konstatering af, at det, du beskrev, måtte høre til på en anden planet end min.
Lad mig lige understrege det igen: Jeg er lydhør over for andre perspektiver - jeg lytter gerne til konstruktiv kritik - og havde jeg selv et bud på, hvordan de tidligere nævnte sygehuslæger kunne være på stedet på det tidspunkt, patient X var indkaldt til/havde behov for det - eller for den sag skyld, hvordan hele sygehusvæsnet kunne effektiveres eller revolutioneres - ville jeg selvfølgelig lufte det.
Det er bare slet ikke idealer eller gode ideer, du lufter, når du tilbageviser en lærers praksiserfaringer med et "Pjat" og fortæller, hvordan man lige klarer denne eller hin sag. Hvis sygehuslægen forklarer mig, hvad der eksempelvis kan føre til, at patienter må vente i timevis på ham, så lytter jeg - og spørger måske, om ledelsen ikke kan gøre noget, om man ikke i stedet for A kunne gøre B. Men så er vi altså inde i en samtale om praksis og ikke om idealer - med den vigtige tilføjelse, at lægen i modsætning til mig kender praksis.
Alle må have en holdning om folkeskolen - sådan set tror jeg også, alle HAR op til adskillige - og såvel eksperter som menigmand kan have både nytænkende og kvalificerede bud på, hvordan folkeskolen bliver bedre. Fortsæt endelig med at fyre løs - men tag samtidig vores udsagn "fra fronten" for gode varer i stedet for at kalde dem for pjat.
Alle lærere har en fortid som ikke-lærere - og vidst præcis eller nogenlunde, hvordan deres respektive lærere kunne/burde/skulle have udført deres arbejde. Alle lærere har i studietiden vidst præcist, hvordan de ville undgå at komme for sent pga. en konflikt på gangen - en anmassende forælder - for slet ikke at tale om, hvor meget mere effektiv og interessant, vores undervisning ville blive osv. osv. Jeg var verdens bedste lærer - i teorien - mens jeg gik på seminariet, ligesom jeg i øvrigt vidste alt om opdragelse af børn, før jeg selv blev mor.
Det skyldes ikke ond vilje eller laden stå til, når alle vi tidligere verdensmestre inden for lærergerningen alligevel må konstatere, at også vi støder på det besværlige fænomen, der hedder praksis, og som har det med indimellem at stå i vejen for vores gode intentioner. Præcis, som jeg ikke altid er præcis den mor med præcist de "vellykkede" unger, jeg engang vidste, jeg ville blive.

Men det er nu hvad alle pædagoger og lærer har ytret, når vi har påpeget fordelingen af piger og drenge i min datters årgang, som altså er 1996 🙂
Så helt skæv kan jeg så ikke være vel? Desuden gjaldt det også da vi boede i Allerød og nu gælder det så flere skoler i Lyngby, som jeg har forstået på min umiddelbare omgangskreds 😉
Løvemor

Et spørgsmål om niveaudeling til en start, hvor kom den fra????? Det handler om børn der ødelægger andre børns undervisning, tror vi sidder i hver sin debat.

Jeg kan godt se din pointe med, at lærere naturligvis kan føle sig afmægtige i jobbet. Men jeg bliver nødt til at fastholde, at afmægtighed næsten altid er en illusion - det undersøgelsen dokumenterede var jo netop, at lærere der er i klassen til tiden oplever færre problemer med konflikter mellem børnene inden undervisningen starter. Så der er erfaring fra praksis der siger jeg har ret.

For det første, så er det jo ikke sådan at man står ved døren til klasselokalet når frikvarteret slutter hvis man har været gårdvagt, for gårdvagten skal forlade gården når klokken ringer ind.
Ja Peter og Mona kan jeg håndtere, hvis det er elever i min klasse og såfremt det sker lige udenfor døren, men hvis det ikke er, så kan jeg naturligvis gøre det samme - men du må så gerne forklare mig hvordan jeg så samtidig kan være i den klasse jeg skulle være i?
Har du børn?
Se, det virker ret naivt, at tro at en konfliksituation mellem Mona og Peter bare løses sådan. Du antager at Mona falder til ro, og grundlæggende er du ret ligeglad med Mona for jeg skal jo bare ignorere hende og køre på med undervisningen.
Øhh..hvad jeg laver ved kopimaskinen - står i kø makker. Fordi jeg har forberedelsestid er det ikke ensbetydende med at jeg ikke skal stå i kø til kopimaskinen.
Jeg giver dig ret med Knuds far, men det skal han jo også lige have besked om, og i den virkelige verden, så er der jo også noget der hedder akutte hændelser.
Beklager men dine antagelser og dit syn tyder på at du ikke har nogen indsigt i hvordan det foregår i den virkelige verden.

Nu er der ikke noget krav om at man skal møde på lærerværelset 15 min før første time - selvom du ikke tror det, så er der faktisk lærere der går direkte til klassen, er i gang med at kopiere, hente materiale eller for den sags skyld er igang med at starte computerne op, så der ikke skal bruges uanede mængder af tid på det.
Som lærer står man til rådighed i spisefrikvarteret, men det betyder også at man skal være gårdvagt, man skal holde opsyn med de små elever under spisefrikvarteret.
Hvis skolelederen eller viceren skal overtage undervisningen pga en akut situation, så tror du vel ikke at det betyder at vedkommende ikke kommer for sent ned i klassen vel?
Og hvis viceren er syg og det er påkrævet at skolelederen OG læreren tager hånd om eleven - hvad er så din løsning på det uden at der er nogen undervisere der kommer for sent ?

....
ikke engang dine idealer holder i privatskolen.

- overhovedet. Hvis det fik min selvtillid som lærer til at krakelere, at 7.a indimellem må vente fem-seks minutter på, at undervisningen går i gang, fordi jeg må kaste mig over akut opståede situationer og foretage en prioritering, så havde jeg kastet håndklædet i ringen for længe siden og fundet et andet arbejde. Jeg foretager en vurdering i situationen eller kaster mig slet og ret ind i "kampen" pr. refleks, fordi det nu engang er strengt nødvendigt - og præcis, fordi jeg IKKE har et ufravigeligt ideal om, at jeg SKAL komme til tiden hver og hver eneste time, spolerer det intet - hverken for mig eller eleverne.
I øvrigt består vores job jo netop så meget andet end undervisningen, at jeg i enhver forstand ville kunne fastholde, at jeg var der til tiden, da jeg på vej fra lærerværelset et par minutter før timens begyndelse måtte kaste skoletasken fra mig og gribe ind, fordi to elever var oppe at slås/en lille purk fra indskolingen stod og græd hjerteskærende/Jonas, som sidder i kørestol, ikke kunne få liften til at fungere og skulle have hjælp til at komme op til sin klasse. I så fald var jeg præcis, hvor jeg skulle være, til rette tid og på rette sted, også selv om 9.b. kom til at vente på mig nogle minutter.
Hvordan man laver en undersøgelse, der måler på antal af konflikter i forhold til tidspunktet for lærerens ankomst, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Har man bedt lærere afkrydse antallet af konflikter pr. dag pr. klasse??
Når klokken ringer, går eleverne til klasserne. På vejen kan de, på kryds og tværs af klasser, ryge i totterne på hinanden, fortsætte med at snerre øgenavne til hinanden osv. osv. - hvem bremser dette, mens alle lærere står i klasserne for at tage imod? Gårdvagten kan jo ikke være to steder på en gang.

- en, set i bakspejlet, rigtig god måde at begynde min lærergerning på, da vi på mange måder havde langt lettere arbejdsvilkår. Når vi i folkeskolen nærmer os noget, der minder om krav til forældrene om engagement, også i deres børns klassekammeraters trivsel og velbefindende og i deres egne børns sociale omgang med andre, så stejler en del forældre. Det skal vi ikke blande os i, og hvis deres Sofie ikke vil invitere Amalie med i fællesskabet, så skal hun ikke presses til det.
På privatskolen var det slet og ret en del af den "pakke", man købte som forælder på skolen, at man tog del i klassens sociale velbefindende og drog omsorg for hinandens børn. Ingen protester, ingen stejlen, ingen "Det skal lærerne ikke bestemme!".
Jeg har stadig berøring til den pågældende skole - en rigtig god og dejlig skole, i øvrigt - og kan med forundring se, hvordan forældre, der lader deres børn skifte fra den kommunale skole til denne efter at have smækket med døren i vrede over diverse forventninger, glad og gerne "retter ind" under privatskolens krav og nærmest udtrykker beundring over, at de engagerede lærere dér har så tydelige holdninger - også vedrørende forældrenes engagement.
På privatskolen oplevede jeg at få ros fra forældre, fordi jeg tog på kurser og konferencer og dermed viste initiativ og vilje til at dygtiggøre mig. På min nuværende arbejdsplads - som i øvrigt også er en god og dejlig skole - påtalte en håndfuld forældre over for ledelsen, at jeg var fraværende tre lektioner på samme ugedag fire uger i træk, fordi jeg var på et - i øvrigt tvungent! - kursus.
Det er ret tydeligt for mig, at en del af forherligelsen af privatskolerne skyldes de briller, man tager på, når man nu har besluttet en gang for alle, at privatskolen bare er bedre. Dertil kommer selvfølgelig de forhold, jeg har nævnt i et tidligere indlæg - færre elever i klasserne, større forældreopbakning, mulighed for at takke nej til nye elever, der ikke passer ind i klassen etc. etc.
Og så smiler jeg lidt over myterne om, at privatskolelærere er fagligt mere kompetente end folkeskolelærere, og at privatskolerne stort set headhunter de dygtigste lærere. Jeg har ikke selv noget som helst at udsætte på privatskoler, tværtimod - og det var absolut et tilfælde, at jeg begyndte på en privatskole og siden kom til en folkeskole. MEN - jeg kender adskillige meget fagligt dygtige lærere, som er indædte modstandere af privatskoler og absolut intet ønske har om at arbejde et sådant sted. Privatskoler kan ikke vælge og vrage mellem cremen af nyuddannede lærere - og nyuddannede lærere søger først og fremmest job ved at se på, om de kan få tilgodeset deres ønsker i forhold til fag og afdeling. Hvem vil have matematik i indskolingen på en bestemt privatskole, alene fordi, det er en privatskole, når de nu kan få deres store ønske om at undervise i udskolingen opfyldt på byens kommunalskole? - Jeg kender ingen.
Ofte kommer man langt lettere til at få det skema, man ønsker, på en større skole, fordi der er flere kort i kabalen til fagfordelingen - man føler ikke samme forpligtelse til at "ofre sig" og tage en 4. klasse, man slet ikke ønsker at have, for at puslespillet kan gå op, som når man sidder 20 lærere på en mindre skole.

Sikke mange dagordener og motiver du læser mellem linjerne!
Privatskolen var ikke nogen "nem" løsning... Men et nødvendigt valgt.
Valget om at flytte til privatskolen, blev ikke truffet på baggrund af et ønske om at tilvælge eller fravælge elever.
Uanset hvilket skoleskift man vælger, så vil det uundgåeligt blive konsekvensen.
Hvor læser du, at jeg generaliserer? - Jeg taler om det konkrete møde med denne folkeskole og mødet med denne privatskole... Men det burde jeg måske have tydeliggjort noget mere!
Jeg har ikke andet sammenlignings grundlag end min egen skoletid.
Erfaringerne fra den tid er, at vi var en broget flok med en broget baggrund: Unger som fik tæsk hjemme, børn fra skilsmissehjem, børn med alkoholiserede forældre, fattige hjem og rige hjem... For blot at nævne nogle af nuancerne.
Der var flittige og dovne elever. Elever som ikke kunne læse og elever som aldrig fik lært den lille tabel. Der var skiderikken, gavflaben og grinebideren. De som mobbede og mobbeofrene osv.
Vi havde alle vores ynglings lærer, og så var der naturligvis læreren, som kunne give morgenkvalme og nervøsetrækninger.
Jeg går stærkt ud fra at det samme gør sig gældende i dag - At læreren med gode konflikløsningsevner, faglighed kompetencer, stolthed, glæde ved faget, udfordringerne og kontakten til både kollegaer, børn og forældre... Findes på både privatskoler og folkeskoler.
Ligesom at læreren, der traf det forkerte karrierevalg, også findes rundt omkring i det ganske danske land.
Vi har været uheldige, det er jeg slet ikke i tvivl om - Denne folkeskole har gentagende gange skiftet skoleinspektør, de unge lærer holdt ikke så længe, skolen ligger tæt op af et boligbyggeri, hvor mange familier kæmper med svære sociale problemstillinger osv. osv.
Men underligt nok, så var det ikke de ressourcesvage forældre, der uhensigtsmæssigt brugte albuerne på deres børns vejene.
Jeg tænker på om der mon er flere udsatte børn i dag, end der var i min barndom?
Eller om det "bare" er fordi, at der i dag er kommet fokus på dem?
Hvordan er forældrenes holdning til skolen og deres børn blevet så forandret, sammenlignet med dengang jeg var barn?
Jeg siger ikke at ALT var bedre i de gamle dage, håber det fremgår tydeligt heraf😮!
Blot at jeg ser forandringer hos underviserne, forældrene og børnene.
Børnene mangler evnen til at tilsidesætte sig selv og egne behov.
Forældrene ser deres eget barn og har meget svært ved at anerkende de gruppesammenhænge, som barnet indgår i.
Lærerne giver udtryk for, at der er flere og flere specialebørn i klasserne, som kræver ekstra ressourcer og at undervisningen vanskeliggøres af den grund... Samtidig bruger lærerne også enorme mængder af tid på forældrekontakten.
Det kan godt være at mine spørgsmål lyder dumme i andres øjne - Eller at det jeg ser er underligt og virker useriøst... Men jeg kan ikke forklarer mig på andre måder😕