er forvirret over hvad jeg har gjort.
davs SOL-debatter.
jeg har kendt min ven i lang tid, vi havde dog noget tid hvor vi ikke fik skrevet/snakket sammen i lang tid hverken pga af skænderiger eller nogen anden form for konflikt men bare den såkaldte hvor man glider lidt væk fra hinanden.
så efter noget tid begyndte vi at skrive/snakke sammen igen, det var lige fra hvad vi havde lavet i løbet af dagen til hobby og andre interesser, ganske normale ting man snakker om venner imellem.
han var lidt ked af han ikke kunne finde sig en kæreste, så jeg spurgte om han havde lyst til at møde en af mine veninder som er rigtig sød og rar, jeg tjekkede lige om hun også ville så der ikke ville være noget i vejen. og det blev til en nogle dages flirten mellem dem, men de nøjedes bare som være venner.
så var det tilbage til før, vi skrev sammen igen og jeg vi sås også hinanden når vi havde tid.
efter noget tid ville han se mig mere og mere, men jeg bemærkede det ikke som være noget forkert, vi hyggede os og havde det sjovt. efter noget tid kom han så med sin ærlighed over for mig, han fortalte mig han var blevet meget forelsket i mig og havde i lang tid set efter mig, men var for alvor blevet forelsket i mig da vi havde lært hinanden bedre at kende.
jeg blev hverken sur eller holdt afstand, for det er jo ikke en selv der styre ens hormoner.
han blev mere åben over for mig og blev mere flirten og kærlig ved mig. og efter noget tid gav jeg også lidt igen og flirter lidt tilbage.
jeg har sagt til ham at jeg ikke har den der gnist til at se ham som kæreste men alligevel elsker jeg ham lidt mere end som ven, dog ikke nok til kæreste. og har sagt jeg ikke ønsker at såre hans følelser. han svarede bare han godt forstod mig men han er stadig vild med mig.
jeg ville så gerne ønske jeg havde den sidste gnist. for jeg har fundet ud af, han har den mest vidunderligste personlighed og omsorg en pige kunne ønske sig, og det er ikke fordi han er en tøffelhelt, for han kan godt sige fra. og jeg er også rigtig glad for ham. jeg ved godt der er meget forkert at se på andres udseen men det er nok det der frastøder mig lidt desværre [:*(] og jeg prøver se væk fra det men jeg bliver desværre frastødt alligevel [:*(]
ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med mig selv[:*(]
jeg har kendt min ven i lang tid, vi havde dog noget tid hvor vi ikke fik skrevet/snakket sammen i lang tid hverken pga af skænderiger eller nogen anden form for konflikt men bare den såkaldte hvor man glider lidt væk fra hinanden.
så efter noget tid begyndte vi at skrive/snakke sammen igen, det var lige fra hvad vi havde lavet i løbet af dagen til hobby og andre interesser, ganske normale ting man snakker om venner imellem.
han var lidt ked af han ikke kunne finde sig en kæreste, så jeg spurgte om han havde lyst til at møde en af mine veninder som er rigtig sød og rar, jeg tjekkede lige om hun også ville så der ikke ville være noget i vejen. og det blev til en nogle dages flirten mellem dem, men de nøjedes bare som være venner.
så var det tilbage til før, vi skrev sammen igen og jeg vi sås også hinanden når vi havde tid.
efter noget tid ville han se mig mere og mere, men jeg bemærkede det ikke som være noget forkert, vi hyggede os og havde det sjovt. efter noget tid kom han så med sin ærlighed over for mig, han fortalte mig han var blevet meget forelsket i mig og havde i lang tid set efter mig, men var for alvor blevet forelsket i mig da vi havde lært hinanden bedre at kende.
jeg blev hverken sur eller holdt afstand, for det er jo ikke en selv der styre ens hormoner.
han blev mere åben over for mig og blev mere flirten og kærlig ved mig. og efter noget tid gav jeg også lidt igen og flirter lidt tilbage.
jeg har sagt til ham at jeg ikke har den der gnist til at se ham som kæreste men alligevel elsker jeg ham lidt mere end som ven, dog ikke nok til kæreste. og har sagt jeg ikke ønsker at såre hans følelser. han svarede bare han godt forstod mig men han er stadig vild med mig.
jeg ville så gerne ønske jeg havde den sidste gnist. for jeg har fundet ud af, han har den mest vidunderligste personlighed og omsorg en pige kunne ønske sig, og det er ikke fordi han er en tøffelhelt, for han kan godt sige fra. og jeg er også rigtig glad for ham. jeg ved godt der er meget forkert at se på andres udseen men det er nok det der frastøder mig lidt desværre [:*(] og jeg prøver se væk fra det men jeg bliver desværre frastødt alligevel [:*(]
ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med mig selv[:*(]