Er frihedskamp terror?

hvad mener du?

Ja ifølge G.W.Bush og hans tilhænger og ifølge nyværende terorloven. Man skal være enten med eller ej! Så er man terrorist.

Hvilken frihedskamp der er i at sprænge fuldstændigt tilfældige og uskyldige mennesker i luften?

 
.... spørgsmål  -  som det hedder politisk, når man får en varm kartoffel stukket ud!
Der kan ikke være tvivl om, at det kan betegnes som frihedskamp, når det sker indenfor landets grænser; og retter sig mod uniformerede besættelsestropper.
Når man begynde at bekæmpe civile med tilfældige bombninger, så kan der kun være tale om kriminel terror.
Tænk på mafiaen.  De har et par gange brugt bomber for, at udrydde "politiske" modstandere.  Ingen har været i tvivl om, at det var kriminelt og at det var terror.  Det er præcis det samme, når det sker med en religiøs ell. politisk baggrund.
Endelig skal man ikke begynde at kalde det der sker i Irak for frihedskamp.
Selvmordsbombere, vejsidebomber, mv. er ikke frihedskamp!  Her skal man huske på, at en majoritet af befolkningen; incl. den siddende regering der er valgt; har bedt bl.a. Danmark om at blive og hjælpe med opbygningen af et nyt forsvar, politi, mv.
Der er alene tale om gale religiøse fanatikere, som ikke kan acceptere at befolkningen gerne vil leve MED religionen men ikke vil leve UNDER religionen.
De forsøger at terrorisere deres vilje igennem; men i virkeligheden er det dem der er forbryderne.
 

Magthaverne, hvad enten det nu er en mere eller mindre legitim regering eller en besættelsesmagt, vil altid betegne frihedskamp som terror også selv om frihedskæmperne ikke benytter vold mod civile.
Efter den danske straffelov er blot det at true med vold mod fx. materielle anlæg og bygninger at betragte som terror. Tilsvarende er det terror at forstyrre trafiksikkerheden eller driften af samfærdselsmidlerne. Almindelige demonstrationer kan faktisk falde ind under terrorbestemmelserne.
En frihedskamp helt uden terror må begrænse sig til at skrive læserbreve og debatindlæg på Sol Debat.

.... fra hvilken side, man ser sagen!

well.... jeg vil mene, at de to begreber er interessante, men det lyder fjollet, når du stiller det op, som du gør.:) Jeg ved hvad du mener, og debatten er uhyre interessant, men hvis vi tager udgangspunkt i, at vi kalder noget frihedskamp, kan det næppe være terror.:)
Det er lidt en driller, men som flere indlæg siger, det hele kommer an på, hvem der dømmer, eller fra hvilken side man ser det.
Personligt for mig gælder, at det er vanskeligt at vurdere i dag, da netop terrorlovgivningen stort set definere alt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige interesser som terror.
Principielt har jeg kun foragt tilovers for denne USA inspirerede terror-definition. Den er skammelig og ikke mindst en stor løgn.
Mange konflikter er så komplicerede, at det er nærmest umuligt, at finde ud af, hvem der er de slemme drenge. Og angreb og forsvar foregår helt udenfor de rammer vi kan kende som historiske, idet et forsvar for et lands interesser udmærket kan foregå i et andet land. Ligesom angreb mod et landsinteresser kan foregå på et andet teritorie end det land, der er mål for dette angreb.
Interesser og internationale relationer gør det svært for os, at finde den virkelige årsag til en konflikt. Det kræver et næsten umenneskeligt arbejde, at sætte sig ind i konflikter i dag, da de er vildt komplicerede, men ikke desto mindre anskues de for det meste som en sort/hvid størrelse, altså de gode og de onde.
Mange frihedskampe skæmmer, da de metoder til modstand man anvender, er voldsomt usympatiske, men al krig og fnidder i den retning er jo usympatisk i den sidste ende.
Der er mange grupperinger rundt om i verden, der kæmper for vidt forskellige sager, vi er handicappet på forhånd, da vi ikke kan overskue alle problemerne, og derfor tager vi stilling ud fra mediernes fremlæggelse af konflikterne... hvad kan vi ellers?
Jeg anskuer f.eks. ikke begivenhederne i Irak for terror, men som det det er, en borgerkrig, hvor vi altså befinder os i midten, og ikke mindst har forårsaget den tillige.
Men aktiviteterne anskuet isoleret kan jo let ses som terror.:)
Jeg anskuer ligeledes Palæstina-konflikten som en frihedskamp, hvilket man med god ret kan sige, ikke alene ud fra de nuværende vilkår, men sandelig også set i historiens lys.
Aktiviteterne kan vi let fordømme, da de er voldsomme og frygtelige, og det er indlysende nemt, at se dem som terror, men med lidt omtanke er det muligt, at se det som det er i virkeligheden, en modstand mod en besættelsesmagt. Små 45-50 års begivenheder og elendig fremstilling i medierne giver indlysende mulighed, for at misforstå det hele.
Irland er et andet glimrende eksempel. Ikke nok med, at medierne har fokuseret på IRA og dennes forgreninger, og ikke på IRA's modpart, er fremstillingen helt 100% forkert. Alligevel kan man ikke acceptere aktiviteterne... men de har alle en glimrende forklaring.:)
V.H. Modild

Det var først i slutningen af 2. verdenskrig at Danmark begyndte at bakke op omkring frihedsbevægelsen. Indtil da blev sabotører fordømt officielt.
Vi skulle lige være sikre på at tyskerne faktisk var nogle dumme svin og at det var sikkert at sadle om og begynde at støtte de allierede.
Jeg synes det var en yderst fornuftig realpolitisk måde Danmark kom igennem krigen på. Under krigen havde vi mere at spise end tyskerne og vores tabstal var minimale selv om hver eneste sømand, frihedskæmper (vi husker også kvinderne her) og politibetjent og jøde og forfattere og digtere og mange andre som vi mistede til tyskerne og japanerne er en for meget.
Til gengæld mistede vi slet ikke nok til russerne. Jeg tænker ikke på bornholmerne som måtte døje med russerne, men de 10,000 danskere som kæmpede for tyskerne på østfronten og som FRIVILLIGT havde meldt sig til tysk tjeneste. Hvis vi havde fået skudt nogen flere af dem, så havde vi nok ikke haft så mange racister i Danmark i dag.
Ikke et ondt ord om de mindretalsdanskere som enten fik skudt deres familie eller meldte sig til tjeneste.
Min gamle nabo fortalte om hvordan han var blevet sænket to gange af japanerne som sømand. Det var fandme ikke sjovt at ligge i hajfyldt farvand efter ubådsangreb og kamikazefly, men han gjorde det!!! Og tak til ham for det.

Så komplicerede er det.

Det er ikke et spørgsmål om frihedskæmper vs. terrorister. Det er spørgsmål om metoden, taktikken om man vil.
Terrorister er folk der målrettet går efter at dræbe civile i større målestok. Det er en taktik frihedskæmpere/oprørere/regeringer kan vælge at anvende, de kan også lade være og fokusere alene på bekæmpelse af militære enheder.
Terror = Rædsel, frygt. Det er psykologisk krigsførsel på et mere "fysisk" niveau.