Er integration et BEDRAGERI?

Dette spørgsmål har jeg tit stillet mig selv de sidste 12-14 år.
Da jeg begyndte at følge med i debatten om fremmedinvasionen, blev enhver kritisk røst affejet med beskyldninger om "racisme", "fremmedhad" og sommetider endda nazisme.
Modstanden var allerede da organisatorisk opsplittet; nogen støttede Fremskridtspartiet, andre forsøgte at etablere noget, der blev kaldt "De Nationale" og der opstod lokale grupper, som opstillede til byrådene - i det område, jeg holdt til i, hed det "Stop Indvandringen". Jeg kunne bedst lide
Den Danske Forening, som har gjort et fantastisk utrætteligt og uselvisk arbejde for at åbne danskernes øjne for, hvor galt det i virkeligheden gik.
Så kom Dansk Folkeparti. I dets første år talte man også derfra mest om hjemsendelser. Repatrieringer. Så sent som ved Nytår 2002-03 skrev Pia Kjærsgaard en stor synspunkt-artikel i Nordjyske Stiftstidende med overskriften "Nu skal somalierne hjem igen".
Sådan gik det desværre ikke. Og det er i det tidsrum, jeg er blevet mere og mere
bekymret og nervøs for, om Dansk Folkeparti er løsningen på det, der optager mange så meget: Kan vi tilbageerobre Danmark som danskernes hjem, hvor vi suverænt bestemmer dagsordenen?
Jeg stemte på det parti i 1998, 2001 og 2005. Men begejstringen blev altså mere afdæmpet. Jeg kan ikke frigøre mig helt fra tanker om, hvorvidt Dansk Folkeparti i stedet ender med at blive en del af problemet.
Især i de år blev begrebet integration det nye mantra. Anders Foghs regering skulle skam have en integrationsminister - og han udtalte ret hurtigt, at han ikke var minister for tørklæder og leverpostej! Siden blev han og to efterfølgere på posten slidt op. Mens integrations-dillen fortsatte og hjemsendelserne var fortvivlende små.
Hør lige engang:
Er du imod mere indvandring, specielt endnu flere muhamedanere (de er snart på vej fra Syrien)?
Hvis du svarer ja, kan du så sige, at du er tilhænger af integration?
Der er jo ingen integration uden indvandring.
Og mit indtryk er efterhånden, at alle disse bekostelige integrationsbestræbelser har været virkningsløse.
Jeg mener også, at multi-kulti er alle tiders bedrageri på globalt plan. Et flop. En drøm, som alverdens mangfoldighedsprædikanter og netdebatternes anklagende parfumehelte og tigerdyr kan opstille på deres ideologiske skriveborde, hvor alt ser så let, idyllisk og hyggeligt ud.
De bliver indhentet af virkeligheden - men det gør vi andre jo også. Vi sidder jo alle i suppedasen.
Vi, der ønsker en helt anden politik, må hver gøre op med os selv: Hvad nytter?
Jeg ved godt, at mange herinde hader "lange, kedelige indledninger", men jeg må beklage og sige, at jeg altså ikke kan lægge op til en debat om vor eksistens som folk og nation i sms-sprog. 😉
God weekend. [sun]
Helle.

Dette spørgsmål har jeg tit stillet mig selv de sidste 12-14 år.
Da jeg begyndte at følge med i debatten om fremmedinvasionen, blev enhver kritisk røst affejet med beskyldninger om "racisme", "fremmedhad" og sommetider endda nazisme.
Modstanden var allerede da organisatorisk opsplittet; nogen støttede Fremskridtspartiet, andre forsøgte at etablere noget, der blev kaldt "De Nationale" og der opstod lokale grupper, som opstillede til byrådene - i det område, jeg holdt til i, hed det "Stop Indvandringen". Jeg kunne bedst lide
Den Danske Forening, som har gjort et fantastisk utrætteligt og uselvisk arbejde for at åbne danskernes øjne for, hvor galt det i virkeligheden gik.
Så kom Dansk Folkeparti. I dets første år talte man også derfra mest om hjemsendelser. Repatrieringer. Så sent som ved Nytår 2002-03 skrev Pia Kjærsgaard en stor synspunkt-artikel i Nordjyske Stiftstidende med overskriften "Nu skal somalierne hjem igen".
Sådan gik det desværre ikke. Og det er i det tidsrum, jeg er blevet mere og mere
bekymret og nervøs for, om Dansk Folkeparti er løsningen på det, der optager mange så meget: Kan vi tilbageerobre Danmark som danskernes hjem, hvor vi suverænt bestemmer dagsordenen?
Jeg stemte på det parti i 1998, 2001 og 2005. Men begejstringen blev altså mere afdæmpet. Jeg kan ikke frigøre mig helt fra tanker om, hvorvidt Dansk Folkeparti i stedet ender med at blive en del af problemet.
Især i de år blev begrebet integration det nye mantra. Anders Foghs regering skulle skam have en integrationsminister - og han udtalte ret hurtigt, at han ikke var minister for tørklæder og leverpostej! Siden blev han og to efterfølgere på posten slidt op. Mens integrations-dillen fortsatte og hjemsendelserne var fortvivlende små.
Hør lige engang:
Er du imod mere indvandring, specielt endnu flere muhamedanere (de er snart på vej fra Syrien)?
Hvis du svarer ja, kan du så sige, at du er tilhænger af integration?
Der er jo ingen integration uden indvandring.
Og mit indtryk er efterhånden, at alle disse bekostelige integrationsbestræbelser har været virkningsløse.
Jeg mener også, at multi-kulti er alle tiders bedrageri på globalt plan. Et flop. En drøm, som alverdens mangfoldighedsprædikanter og netdebatternes anklagende parfumehelte og tigerdyr kan opstille på deres ideologiske skriveborde, hvor alt ser så let, idyllisk og hyggeligt ud.
De bliver indhentet af virkeligheden - men det gør vi andre jo også. Vi sidder jo alle i suppedasen.
Vi, der ønsker en helt anden politik, må hver gøre op med os selv: Hvad nytter?
Jeg ved godt, at mange herinde hader "lange, kedelige indledninger", men jeg må beklage og sige, at jeg altså ikke kan lægge op til en debat om vor eksistens som folk og nation i sms-sprog. 😉
God weekend. [sun]
Helle.

Dette spørgsmål har jeg tit stillet mig selv de sidste 12-14 år.
Da jeg begyndte at følge med i debatten om fremmedinvasionen, blev enhver kritisk røst affejet med beskyldninger om "racisme", "fremmedhad" og sommetider endda nazisme.
Modstanden var allerede da organisatorisk opsplittet; nogen støttede Fremskridtspartiet, andre forsøgte at etablere noget, der blev kaldt "De Nationale" og der opstod lokale grupper, som opstillede til byrådene - i det område, jeg holdt til i, hed det "Stop Indvandringen". Jeg kunne bedst lide
Den Danske Forening, som har gjort et fantastisk utrætteligt og uselvisk arbejde for at åbne danskernes øjne for, hvor galt det i virkeligheden gik.
Så kom Dansk Folkeparti. I dets første år talte man også derfra mest om hjemsendelser. Repatrieringer. Så sent som ved Nytår 2002-03 skrev Pia Kjærsgaard en stor synspunkt-artikel i Nordjyske Stiftstidende med overskriften "Nu skal somalierne hjem igen".
Sådan gik det desværre ikke. Og det er i det tidsrum, jeg er blevet mere og mere
bekymret og nervøs for, om Dansk Folkeparti er løsningen på det, der optager mange så meget: Kan vi tilbageerobre Danmark som danskernes hjem, hvor vi suverænt bestemmer dagsordenen?
Jeg stemte på det parti i 1998, 2001 og 2005. Men begejstringen blev altså mere afdæmpet. Jeg kan ikke frigøre mig helt fra tanker om, hvorvidt Dansk Folkeparti i stedet ender med at blive en del af problemet.
Især i de år blev begrebet integration det nye mantra. Anders Foghs regering skulle skam have en integrationsminister - og han udtalte ret hurtigt, at han ikke var minister for tørklæder og leverpostej! Siden blev han og to efterfølgere på posten slidt op. Mens integrations-dillen fortsatte og hjemsendelserne var fortvivlende små.
Hør lige engang:
Er du imod mere indvandring, specielt endnu flere muhamedanere (de er snart på vej fra Syrien)?
Hvis du svarer ja, kan du så sige, at du er tilhænger af integration?
Der er jo ingen integration uden indvandring.
Og mit indtryk er efterhånden, at alle disse bekostelige integrationsbestræbelser har været virkningsløse.
Jeg mener også, at multi-kulti er alle tiders bedrageri på globalt plan. Et flop. En drøm, som alverdens mangfoldighedsprædikanter og netdebatternes anklagende parfumehelte og tigerdyr kan opstille på deres ideologiske skriveborde, hvor alt ser så let, idyllisk og hyggeligt ud.
De bliver indhentet af virkeligheden - men det gør vi andre jo også. Vi sidder jo alle i suppedasen.
Vi, der ønsker en helt anden politik, må hver gøre op med os selv: Hvad nytter?
Jeg ved godt, at mange herinde hader "lange, kedelige indledninger", men jeg må beklage og sige, at jeg altså ikke kan lægge op til en debat om vor eksistens som folk og nation i sms-sprog. 😉
God weekend. [sun]
Helle.

Som præsidenten for verdensbanken sagde: "Hvis I havde haft en halv million kinesere i stedet for en halv million muslimer, havde i ingen integrationsproblemer haft"
Så sandt så sandt.

Modstanden var allerede da organisatorisk opsplittet; nogen støttede Fremskridtspartiet, andre forsøgte at etablere noget, der blev kaldt "De Nationale" og der opstod lokale grupper, som opstillede til byrådene - i det område, jeg holdt til i, hed det "Stop Indvandringen". Jeg kunne bedst lide
Den Danske Forening, som har gjort et fantastisk utrætteligt og uselvisk arbejde for at åbne danskernes øjne for, hvor galt det i virkeligheden gik.[/quote]
De slogedes indbyrdes som vildkatte i en sæk.

[quote]Hør lige engang:
Er du imod mere indvandring, specielt endnu flere muhamedanere (de er snart på vej fra Syrien)?

Indledende: Det er kun muzzerbazzerne der er bøvl med i DK. De fleste andre går det fint med. I 80'erne kom der f eks mange tamiler og dem hører man intet negativt til. I øjeblikket kommer der mange østeuropæere. Der er måske nogle små problemer, men de vil ikke videreføres generation efter generation.
Ja, når jeg hører ordet "integration" tænker jeg på Göbbels. Muslimer kan ikke integreres. Når de først er inde, vil de udgøre et bestandigt ekspanderende parallelsamfund, der hviler bestandigt tungere på den oprindelige befolknings skuldre. Ikke bare økonomisk, men også med alskens illegalitet.
Ligeledes er det Göbbelsløgnagtigt når nogen udtrykker "multikulturel". De burde sige "tvekulturel" for det er virkeligheden. Nemlig muslimerne på den ene side og alle andre på den anden side
[quote="hellefred" post=2749000]Modstanden var allerede da organisatorisk opsplittet; nogen støttede Fremskridtspartiet, andre forsøgte at etablere noget, der blev kaldt "De Nationale" og der opstod lokale grupper, som opstillede til byrådene - i det område, jeg holdt til i, hed det "Stop Indvandringen". Jeg kunne bedst lide
Den Danske Forening, som har gjort et fantastisk utrætteligt og uselvisk arbejde for at åbne danskernes øjne for, hvor galt det i virkeligheden gik.[/quote]
De slogedes indbyrdes som vildkatte i en sæk.

[quote]Hør lige engang:
Er du imod mere indvandring, specielt endnu flere muhamedanere (de er snart på vej fra Syrien)?[/quote]
Det er vi piskenødt til - at tage imod flygtninge fra Syrien. Og når de først er inde, er de ikke til at få ud igen.
Hvis jeg skulle bestemme blev der stillet krav til alle de muslimske flygtninge der kommer i fremtiden: ja, I må gerne få beskyttelse mod forfølgelse, men i må ikke få ret til at jeres kvinders underliv danner grundlaget for flere muslimer. Dvs ikke få mere muslimsk afkom, forpligtende for efterfølgende generationer. Den kvindelige part af flygtninge skulle stille til månedlig graviditetstest, og hvis der var noget at komme efter, ville de blive stillet over for valget mellem abort og faldskærm.
Hvad skal der stilles op med de bestandigt flere muslimer i Vesteuropa?
Vi kunne benytte os af at det kan lade sig gøre at bestemme et fosters køn meget tidligt og af at for muslimer er det mere attraktivt at få drengebørn end piger. Vi kan benytte noget de gladeligt gør i forvejen, nemlig får abort af piger:
http://www.bt.dk/nyheder/faar-fjernet-sunde-pigefostre-vil-hellere-have-en-dreng
Citat fra artiklen:
“Får fjernet sunde pigefostre – vil hellere have en dreng
Hvert år får godt en håndfuld danske par en abort, når det viser sig, at de venter en pige, siger Abortankenævnet. Pigeaborter er især udbredt i indvandrerkredse
Piger, nej tak! Mellem fem og ti gravide kvinder i Danmark vælger årligt en abort, udelukkende fordi en scanning viser, at de venter en pige.”
Det er demografisk effektivt, fordi det er kvinder der producerer flere nye, små plagsomme muslimer. Hvis de bliver aborteret, så er grundlaget for vækst i muslimerne antal væk. Beskedent ganske vist.
Men nu da muslimer har tendens til hellere at ville føde drenge end piger, hvorfor ikke benytte os af det? Og oprette nogle klinikker for gratis tidlig kønsscreening + hvis pige, gratis abort?
Det vil betyde færre muslimer fra dag 1, og muslimerne vil være glade og tilfredse over alle de drengebørn. Og hvis tilbøjeligheden ikke giver tilstrækkeligt resultat kan det tilføjes kontant belønning, f eks i form af en stor Mercedes for hvert aborteret pigefoster. Det vil stadigt være en god forretning.
Ja, det betyder flere drenge og da det er drenge der er mest åbenlyst pain-in-the ass, vil problemet med muslimers téen sig, være til at se en ende på, selvom det ligger 20 – 30 år ud i fremtiden, hvor der også vil blive færre muslimske hanner.
Hvad siger I? Ingen brud på menneskerettigheder. Intet! En pædagog her og der synes det vil være kønsracisme, men hva’ fa’en. Det lever de af.