Oprør mod tyranni og undertrykkelse.
Som skrevet står i FN's universelle menneskerettighedserklæring af 1948:
"det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse"
Artikel 21 pkt. 3. i erklæringen siger:
Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Hvad er så betingelserne for den forståelse overfor oprør, der udtrykkes i menneskerettighedserklæringen?
Formuleringen af forståelsen og artikel 21 pkt. 3 kan kollidere, hvis et demokratisk flertal beslutter at bryde menneskerettighederne overfor et mindretal.
De færreste oprørsbevægelser kan dokumentere, at de repræsenterer et demokratisk flertal.
Brud på menneskerettighederne overfor et mindretal kan forsvares, hvis statens stabilitet er i fare.
Bør en oprørsbevægelse søge FN's mandat til oprør, så den kan fremvises på anfordring?
Nynazisterne i Tyskland kan næppe påregne FN's forståelse, hvis de gør oprør med henvisning til, at de bliver undertrykt?
Hvilke oprørsbevægelser kan?
Hvilke metoder må anvendes af oprørerne, hvis forståelsen skal bevares?
FN vil uden tvivl rynke panden, når nynazisterne indebrænder flygtninge i flygtningelejre.
Hamas er blevet fordømt for angreb/mord på civile israelere.
Da Hamas er demokratisk valgt som ledelse for et selvstyreområde, er deres status som oprørsbevægelse i Israel iøvrigt tvivlsom.
Der er snarere tale om krig mellem et selvstyreområde og en suveræn stat?
Når Hamas føler sig kaldet til kamp mod Israel, burde de vel søge FN's mandat dertil og forespørge, hvilke midler de må anvende i kampen?
Hvorefter de burde rette sig efter svarene?
For at nå hertil må vi dog først acceptere at formuleringen i FN's universelle menneskerettighedserklæring af 1948 ikke kan opfyldes:
"det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse"
Med andre ord kan menneskerettighederne ikke håndhæves.
Når eksempelvis Hamas derfor på egenmægtig vis uden mandat kan indlede stridigheder under påberåbelse af tyranni og undertrykkelse fra "fjendens" side, kan hvem som helst inklusive nynazisterne i Tyskland gøre det samme med samme berettigelse eller mangel på samme.
FN repræsenterer i dag kaos og lovløshed.
"det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse"
Artikel 21 pkt. 3. i erklæringen siger:
Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Hvad er så betingelserne for den forståelse overfor oprør, der udtrykkes i menneskerettighedserklæringen?
Formuleringen af forståelsen og artikel 21 pkt. 3 kan kollidere, hvis et demokratisk flertal beslutter at bryde menneskerettighederne overfor et mindretal.
De færreste oprørsbevægelser kan dokumentere, at de repræsenterer et demokratisk flertal.
Brud på menneskerettighederne overfor et mindretal kan forsvares, hvis statens stabilitet er i fare.
Bør en oprørsbevægelse søge FN's mandat til oprør, så den kan fremvises på anfordring?
Nynazisterne i Tyskland kan næppe påregne FN's forståelse, hvis de gør oprør med henvisning til, at de bliver undertrykt?
Hvilke oprørsbevægelser kan?
Hvilke metoder må anvendes af oprørerne, hvis forståelsen skal bevares?
FN vil uden tvivl rynke panden, når nynazisterne indebrænder flygtninge i flygtningelejre.
Hamas er blevet fordømt for angreb/mord på civile israelere.
Da Hamas er demokratisk valgt som ledelse for et selvstyreområde, er deres status som oprørsbevægelse i Israel iøvrigt tvivlsom.
Der er snarere tale om krig mellem et selvstyreområde og en suveræn stat?
Når Hamas føler sig kaldet til kamp mod Israel, burde de vel søge FN's mandat dertil og forespørge, hvilke midler de må anvende i kampen?
Hvorefter de burde rette sig efter svarene?
For at nå hertil må vi dog først acceptere at formuleringen i FN's universelle menneskerettighedserklæring af 1948 ikke kan opfyldes:
"det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse"
Med andre ord kan menneskerettighederne ikke håndhæves.
Når eksempelvis Hamas derfor på egenmægtig vis uden mandat kan indlede stridigheder under påberåbelse af tyranni og undertrykkelse fra "fjendens" side, kan hvem som helst inklusive nynazisterne i Tyskland gøre det samme med samme berettigelse eller mangel på samme.
FN repræsenterer i dag kaos og lovløshed.