http://fpn.dk/liv/article1560632.ece
Men man skal elske det man laver, ellers er det en kamp at stå op hver morgen og få kvalme ved tanken om at møde på sit arbejde...igen, igen! Og derefter tælle timerne, til man kan få fri og komme hjem! Nogle gange tager man et forkert valg i livet, og så har man pludseligt opdaget, at det ikke er noget for en, det arbejde man har, men det er for sent til at blive til noget andet (alder, familie, gæld, forpligtelser og andre hindringer). De mennesker, som har arbejdet sig til et langt liv, har nok haft glæde i det de lavede til dagligt.Måske har de selv stablet op deres livsværk og opnået noget med det.
Jeg hader det jeg laver, og kan nok heller ikke ændre på det, så må jeg bide i det sure æble og fortsætte indtil jeg enten falder død om eller har nået pensionsalderen eller....
Hvordan finder man glæden ved det, det ved jeg ikke, jeg venter stadigvæk på et lille mirakel. Hvordan klarer i det, det daglige besvær med arbejdet?
mvh
celina
tilføjet af anonym
Hej celina
Du skriver godt, som sædvanlig. Jeg hadede også mit arbejde og nu er jeg sluppet fri.
Kunne jeg gøre det hele om ville jeg vælge en uddannelse, hvor man ikke bliver slidt fysisk op.
Det er også meget, der bliver forlangt af mennesker. 1 til 1,5 times kørsel til arbejdet. Og hjem igen. Børn , rengøring o.s.v. Der er ikke noget at sige til, mennesker er så stressede i dag. Og hader jobbet.
Arbejdsgiverne siger: I kan sagtens, 9 til 16 og så fri. Eller måske andre tider. Sjovt som de glemmer, at der er også arbejde, når folk har "fri".
De er ikke alene om de lange arbejdsdage.
Åh, godt jeg er sluppet. HURRA
Jeg føler virkelig med dig, Celina.
tilføjet af Soho
Smil
Det er aldrig for sent. Du kan finde et andet arbejdssted, eller evt. skifte til noget helt andet. Nu ved jeg ikke hvad du laver eller hvor gammel du er. Men prøv evt. at kompenserer lidt for det trælse arbejde med noget nyt og spændende i din fritid. Aftenskole, Ferie med familie eller venner, Sport mm.
Op på hesten igen Celina :>
tilføjet af K-milla
Selvfølgelig er det surt hvis man ikke har....
fundet det rette arbejde / den rette uddannelse..
Men de fleste ting, kan man ændre rundt i i dag - og om ikke andet, kan nogle supplerende kurser til ens uddannelse rette op på meget :-)
Bare det er til dels indenfor samme emne..
Hvad er det du arbejder indenfor nu? og hvad er det du gerne vil arbejde indenfor?
Kamilla
tilføjet af trunte1970
lyder da forfærdeligt!
hvad er dit job, siden du hader det? Som du beskriver det, lyder det som nogle meget sure æbler, du lever af:/
tilføjet af hgvb
At leve længe...
og at have det godt, er to vidt forskellige ting. Desuden er der det ved det, at man ikke altid selv vælger sit job, nogen gange er man nødt til at tage det der er, man kan ikke bare gå ind et sted der ser godt ud og sige, her vil jeg gerne arbejde, og så får man det. Selvom visse mennesker gerne vil have andre til at tro det, så passer det altså bare ikke. Det er altid dem der ikke selv har problemer, og tjener styrtende, der siger til andre, du kan da bare finde et job! Jeg har selv været nødt til at tage den værste gang lort jeg kunne få, og tro mig, jeg er temmelig overbevist om at det ikke ligefrem styrkede mit helbred. Nu skriver du så også selv, at det skal være noget man kan li', men jeg tror faktisk ikke der er særlig mange der kan finde noget, de virkelig gerne vil. Desuden er det også lidt underligt, at der er flere og flere, der får psykiske problmer og stress, hvis arbejdet er så sundt. Hende rengøringsdamen på plejehjemmet, synes garanteret ikke det er ligeså fedt at arbejde, som ham chefen der sidder på sin flade, dovne røv hver dag, mens alle render rundt og slikker ham i røven og behager ham, og får 5 øre i timen og en gang lort i hovedet, mens pengene vælter ind på hans konto. Det er måske sådan en som ham, der godt kan li' sit job. Det er jo dem der laver mindst, der tjener mest, det ved vi jo.
tilføjet af celina
hej igen!
Tak for de venlige ord! Ja, det er jo heldigt at kunne kigge tilbage og være godt tilfreds med det nuværende liv! Hvis man filosoferer over livets gang, er det altid sådan (generaliseret, for undtagelser findes også) at når man er ung har man lysten, helbredet og energien men ikke tiden og pengene og masser af forpligtelser, og når man bliver ældre så har man pengene og tiden men energien, lysten væk og helbredet skranter! Jeg kan se det på mine forældre, som har knoklet mens de var unge, og nu hovr de har tiden og pengen kan ikke tillade sig til at opfylde de ønsker, de ønsker de havde som unge, som aldrig blev til noget.
Jeg bliver nok nødt til fortsætte med mit arbejde, men jeg gruer ved tanken om de næste 30 år, inden jeg bliver frigjort!
mvh
celina
tilføjet af celina
sådan føles det indvendigt!
At arbejde med mennesker! Mennesker som kræver alt af dig, mennesker som afhænger af dig og mennesker som sætter deres lid til at du gør alt, hvad der står i din magt for dem!
Og så er de andre, de mennesker som du er nødt til at samarbejde med i det daglige, og som ikke altid er de venlige typer! Så har man et sammenstød, og så er man ked af det resten af ugen! Alt borer sig dybt inde i sjælen og laver ar efter ar!
og så er de skiftende arbejdstider, som laver ravage i den biologiske rytme!
Jeg er typen, som hader at skuffe andre, som har alt for meget samvittighed og ønsker, at tingene bare skal køre glat! Vil hellere undlade at se efter mine behov end at lade de andre vente! Den slags job er energisugende og de mennesker, der omgiver en er energivampyrer, så når man har fyraften, er man tappet for energi og "punkteret". Så kommer man hjem, hvor der igen er forventninger om at få tingene til at fungere!
Udefra set, ville mange sige, at jeg har et fedt job, velbetalt og velanset med mange karrieremuligheder, jeg kan bare ikke overskue det i øjeblikket. Og så det mørke, mørkt når man går på arbejde, mørkt når man kommer hjem og det kunstige lys på arbejdspladsen, som vikler sig som tåge rundt om ens hjerne! Det er ikke til at holde ud!
mvh
celina
tilføjet af Zoho
Hej Igen
Jeg kender udmærket problemet med trælse kollegaer, små energitappende sammenstød på arbejdspladsen, for så at møde et bjerg af problemer på hjemmefronten. Life is hard to live - but someboddy has to do it... Det er vigtigt at du for dine psykiske batterier sat til opladning. Prøv at glemme dit arbejde, du får sikkert ikke løn for mere end 8 timer.. Inviter en ven/veninde ud på en bytur. Kontakt nogle venner der kan få dig til at grine. Tag en sygedag eller 3 -- sagde jeg virkelig det ?? .. En situation som du er i, kan i værste fald medfører alvorlige stressymptomer. Måske kan du ikke her og nu løse problemerne med arbejdet, men noget tyder på at du også skal overveje et jobskifte...
Træk en gammel sweather på,
og lad bare skægget stå, :)
Det en go ide at starte på en frisk,
Sæt madding på krogen og tag med ud og fisk.