Er jeg stadig far eller bare erstattet

Jeg står i øjeblikket i den situation at mit forhold som har varet i 8 år og berigiget mig med 2 børn er afsluttet. Jeg er 30 år og min ex. kæreste er 5 år yngre.
For omkring en måned siden fortalte hun mig det var slut vi havde ikke været sammen i 3 måneder og jeg måtte presse hende til at give mig svaret på vores forholds status. På det tidspunkt troede jeg ikke at grunden var andet end at vi var groet fra hinanden og at hun ikke ville mere.
På det tidspunkt var jeg parat til at gøre min "pligt" og overdrage min andelslejlighed til hende for børnenes skyld. Jeg fandt dog hurtigt ud af at alt har en årsag, og det viste sig at hun havde en afløser i kulisen. Manden er 46 år hendes lærer og midt i en skilsmisse med 2 børn(Desparat gammelt fjols) i øvrigt er han terapeut (hvilen en). Han har lovet hende hus have mm. ting som jeg først kunne give hende om 3 år når hun var færdig med sin uddannelse (Der ville økonomien være til det).
Status er så nu at jeg har trukket mit tilbud tilbage med at give hende alt hvad jeg ejer da jeg ikke vil finde mig i at blive udskiftet og derved også give ham muligheden for at dyrke sin "elsker" i min lejlighed og udsætte børnene for omvæltninger baseret på en kvindes "følelser".
Jeg har dog lagt et økonomisk grundlag for at hun kan flytte fra mig gældsfri ved at dele alt mellem os 50% økonomisk. Dette er udelukkende gjort af hensyn til børnene som jeg elsker meget højt. Vi har samtidigt indgået en aftale om at dele børnene 50% af tiden i vores dagligdag.
Jeg sidder nu tilbage brændt og bitter og føler mig udskiftet. Ærligt talt troede jeg aldrig dette skulle overkomme mig og mine kære. Dog prøver jeg at håndtere problemerne 1 for 1 stedet for at klatre over bjerget i et tag.
Jeg ser frem til at komme videre men ved dog aldrig med sikkerhed om jeg tør jagte mine drømme om en kernefamilie med en ny kvinde. Kan man stole på dem er nok spørgsmålet der vil dukke op igen og igen i mit evt. næste forhold.
Er der nogen derude som har været igennem lignende der kan guide mig igennem denne uvirkelige hverdag jeg har lige for tiden.
Alle svar er velkomne med venlig hilsen
Den udskiftede mand

mht. børnene.
Du må virkelig sikre dig at I praktierer at dele børnene hvis du ønsker det skal fortsætte.
Og du skal vide at den der laver flest ændringer i børnenes liv, står "dårligere" end den der giver børnene en tryg og genkendelig hverdag.
Og at den der ikke viser godt samarbejde også ses ringere på af Statsamtet.
Og så til dit spørgsmål om du er far.
Jamen herreguddaogså. Hvordan i alle verden kan du dog stille det som et spørgsmål. Er du selv i tvivl?
For så er det godtnok skidt. Ja, hvis du mener du er far, så er du far. Vil du være far? Så handle som en far og tag ansvar og løs dette til børnenes bedste uden at blive i tvivl om du er far. -jamen hvor har du dog den ide fra, at du ikke skulle være far?

mht. børnene.
Du må virkelig sikre dig at I praktierer at dele børnene hvis du ønsker det skal fortsætte.
Og du skal vide at den der laver flest ændringer i børnenes liv, står "dårligere" end den der giver børnene en tryg og genkendelig hverdag.
Og at den der ikke viser godt samarbejde også ses ringere på af Statsamtet.
Og så til dit spørgsmål om du er far.
Jamen herreguddaogså. Hvordan i alle verden kan du dog stille det som et spørgsmål. Er du selv i tvivl?
For så er det godtnok skidt. Ja, hvis du mener du er far, så er du far. Vil du være far? Så handle som en far og tag ansvar og løs dette til børnenes bedste uden at blive i tvivl om du er far. -jamen hvor har du dog den ide fra, at du ikke skulle være far?

Hej til dig.
Sikke en redelighed du der er havnet i..
Jeg forstår at boligen i bor i er en du er ejer af... Jeg gætter at i har fælles forældremyndighed over begge børn....
Hvis dette er korrekt gættet, så lad madammen flytte som hun vil med forlang at børnene bliver i deres vante omgivelser...
Jeg vil opfprdre dig KRAFTIGT til at gå ind på www.foreningenfar.dk og læse alt hvad du orker..
Din chance for at beholde børnene hos dig er stor hvis du ikke fra starten giver Hende lov til at rejse med dem... Lad for guds skyld være med at skrive under på at hun må flytte dem...
Man skal ikke bare Flytte rundt med børn for egen vindings skyld.. Vil hun leve med en anden, så lad hende få fred til det, men Kæmp for at lade børnene blive hvor de er.. det vil blive hårdt nok for dem at den ene forældre pludselig er væk i dagligdagen.. men endnu hårdere hvis de samtidig skal skifte bopål , børnehave dagplejer, MM...
Husk på at hvis det er HENDE som er nyforelsket og ønsker at flytte, så slip hende og lad hende rejse... Men det er dig som "straffes" og børnene for hendes Nye liv hvis du også lader hende tage dem med....
SLIP dem ikke.... Om du så skal skifte Karriere/ job..
Inden du når at se dig om skal du betale Børnebidrag, transporrt frem og tilbage, samværd bliver sat på minimum, pludselig vil hun også have egen myndighed, OSV... Ikke sikkert hun er sådan, men sådan er det oftest i "skilsmisse" sager hvor der er børn i mellem.. De bliver brugt som Våben...
Skån dem.. Kæmp for dem.. Behold dem....
Håber for alt godt for dine børn...
Lad " mor" tage hvad hun kom med, og det hun har skaffet undervejs.. Giv hende evt et beløb til etablering af anden bolig.. Men ej heller en Øre mere...Du / i skylder ikke hinanden noget..

Med stort F.. Det kan ingen tage fra dig.... Aldrig..

det er aldrig sjovt at blive vraget, på den måde,om det så er en yngre eller ældre mand eller kvinde, det sker for eller med,det trøster jo heller ikke dig, det er flot af dig at tilbyde hvad du kan ,for hende og dine børn, men behold du nu blot hvad du kan ,du skal selv videre også med dine børn, og vær glad for at i kan dele dem mellem jer,lader jo også til din nu eks. er fornuftig nok med det, men hold selv fast i det når hendes dårlige samvittighed lægger sig, samtidig ved du jo også at der er to til at leve i et ægteskab og der er også to til at blive skilt, så måske var det hvad der alligevel var sket mellem jer , måske på et senere tidspunkt, man er jo ikke altid herre over sine følelser, og en dag vil du også kunne se positivt på det, og måske finde dig en ny veninde, men tag det roligt , find dig selv igen , og se at få det bedste ud af det(og det siger jeg- der har hørt den sætning-og selv har svært ved at finde ud af hvor jeg står selv.efter min skilsmisse) men det vil også lykkes for dig ,ligesom det vil gøre for mig, men tag det roligt ,så godt du kan og finder du en ny en dag, så husk at tro på hende og dig selv, og lad være at lade tvivlen komme til hendes ulempe, det er svært men prøv , og nyd så dit nye liv , giv dig slv og dine børn nogle gode oplevelser sammen som i måske ellers ikke har haft, uden at du behøver købe dem, det er dine børn og det vil de altid være, også når de omtaler den nye mand og snakker godt for ham ,
nå ikke mere ,nu! håber du får det godt !
hilsen B

Jeg er selv 4 måneder inde i en skilsmisse fra min mand gennem 18 år. Vi har som dig også børn og han har også fundet en anden....
Jeg er ikke terapeut, men måske kan noget af det, der har hjulpet mig også hjælpe dig?? Her er nogle af de ting jeg er nået frem til efter at have overstået det værste chok:
- Hovedparten af, hvad der kommer til at ske den næste tid bliver hårdt. Bliv ved med at have i baghovedet, at det skal foregå på den mest hensigtsmæssige måde for børnene. Det er Jer der er de voksne og børnene er uden skyld i dette her. Vis dem at I kan tackle situationen og at I tænker meget på dem og elsker dem.
- Lad være med at træffe store beslutninger og indgå væsentlige aftaler med din ex. de første måneder. Når du er chokeret er du ikke rationel. De ting du har sagt til hende mens du er i chok, er ikke bindende. Du har altid fortrydelsesret!! Træf en aftale med en advokat som I sammen går til og lav en skriftelig aftale om hvordan skilsmissen skal foregå. Den er kun moralsk bindende (ikke juridisk), men giver ro og overblik i situationen.
- Du er dine børns far og den bedste i verden for dem, glem ALDRIG det!! Din ex. tager ikke din sjæl og personlighed med sig. Du er stadig et menneske som er værd at elske. Det er ikke noget med dig, men noget i hende der gør at hun ikke elsker dig mere. Du er dig og det har dine børn brug for at mærke. De kan ikke tackle hvia der er alt for mange ting der ændrer sig.
- Der er to parter i et parforhold, og to om at det ikke fungerer. At ens partner finder en anden, er et udtryk for, at parforholdet ikke fungerer og at han/hun ikke elsker dig mere (og det gør ubeskriveligt ondt). Lad være med at bruge energi på, at hade den nye eller være jaloux, det fører ingen vegne! Utroskab er et symptom på problemer i parforholdet.
- Hvis du er den lidt intellektuelle type som jeg, kan jeg anbefale at du læser bogen "Kom godt igennem din skilsmisse" af Christine Byriel. En anden god bog er "Hvad med Jeres børn?" af Judith S. Wallerstein & Sandra Blakeslee.
- Det er vigtigt at du tænker meget på dig selv lige nu. Du er nødt til at beslutte dig for at komme ud som et "helt" menneske i den anden ende. Hvis du stadig er en vred og bitter mand om nogle år som fortæller dine børn :"hvis bare Jeres mor havde elsket mig, ville vi alle være lykkelige...." Den holder ikke. Når man er kommet over det værste chok, må man erkende, at man er ansvarlig for sin egen og sine børns lykke, og så påtage sig det ansvar.
-Personligt har jeg haft fantastisk hjælp af at gå hos en terapeut. Jeg ved gennem mit arbejde som sygeplejerske, hvor vigtigt det er, at man bearbejder sine kriser. Hvis man putter problemerne om i rygsækken, kommer de retur når man mindst af alt venter det. Hvis du tør og har råd, så gør det!! Brug desuden dine venner til at tale med og græde med hvis du kan, det hjælper også.
- Mht. tillid til fremtidige partnere er jeg dig svar skyldig. Jeg føler heller ikke at jeg nogensinde tør stole på nogen igen. Men samtidig tror jeg stadig på kærlighed og parforhold, så helt opgive skal man vel ikke....? Find nu først ro med dig selv før du kaster dig ud i noget nyt. En ny partner er ikke tjent med en dybt såret og bitter mand.
Nu tænker du nok at alt det kan jeg sagtens sige, men du skal vide at jeg har været hele turen igennem med vægttab, søvnløshed for mange rom og cola samt selvmordstanker. Jeg LOVER dig at der er lys for enden af tunellen selv om du ikke kan se det nu, du må blot tro på hvad jeg skriver...
Rigtig meget held og lykke
Anne