Er jeg utålmodig?

Jeg er snart 26 år og har været sammen med min kæreste i over 4,5 år. Vi er meget lykkelige sammen og er enige om at det skal være os to! Nu er jeg begyndt at tænke meget på bryllup og baby... Men min kæreste føler sig ikke parat.
Det gør mig trist og jeg føler mig afvist, selvom at jeg ved, at han elsker mig mindst lige så meget som jeg elsker ham!
-Eller er det bare mig der er utålmodig? -Er jeg for ung til at tænke på ægteskab og børn?
Han mener, at jeg skal tage den med ro og ikke presse ham for meget. Han synes at jeg med 26 ikke burde gå med disse tanker... Men er det normalt???
Hvorfor er det, at mænd bliver skræmt over at skulle giftes?
Mvh.
June

....i mit andet forhold. Vi har begge været gift før. Han i et forhold der varede 19 år og jeg i et der holdt i 16 år.
På den ene side vil jeg gerne giftes med ham og på den anden side, har vi det vel ligegodt om vi har papir på det eller ej.
Han ønsker ikke at blive gift igen, ikke fordi han ikke elsker mig, men han mener forholdet ændre sig ved man gifter sig og han ønsker for alt i verden ikke at miste mig.
Vi har i stedet fået fælles efternavn, hvad man kan nu efter den nye navnelov.
Jeg synes derimod gift eller ej,at I er ved at have alderen til at få børn...hvad siger han til det?

at der er mange fyrer der ikke kan se det vigtige i at blive gift. Bliver man mere lykkelig hvis man er gift? Føler man sig mere bundet. Skal man så have børn nu, skal man en masse man måske ikke har lyst til og slet ikke hvis man føler sig presset.. Giv tid søde, kommer det så komer det. Smil og nyd ham..

skilles alligevel.
Hvorfor nyder du ikke bare livet med den person du nu elsker.
venlig hilsen
Anonym

Tak for dit svar! Han er også bange for at vores forhold skal ændre sig, hvis vi bliver gift... (han har dårlige erfaringer fra sine forældre, som havde et meget langt, men ikke-fungerende ægteskab)
Ang. børn give han udtryk for at han glæder si til at skulle være far en dag... -Men det skræmmer ham også en smule.
Han er færdiguddannet, tjener virkelig godt og vores forhold er utroligt stabilt, så det "praktiske" er på plads. Jeg er MEGET parat til at skulle blive mor. Dog har jeg 1 år tilbage af mit studie.

du har vist ret...
Jeg vil jo også, at han ønsker det i samme grad som jeg gør! Han siger at han gerne vil giftes, men at han stadig føler sig for ung til det. Det er ikke, fordi han er bange for at binde sig til mig, for jeg ved at han fortæller familie og venner om at vi skal være sammen for altid :)

jeg ville ikke blive gift, hvis jeg ikke troede på vores forhold! Vi har været sammen i 4,5 år og har boet sammen næsten ligeså længe, så vi kender hinanden godt!
At blive gift er for mig noget smukt! Og det vil betyde enormt meget for mig at kunne kalde mig hans kone, og derved blive en familie🙂Det lyder måske frygtelig gammeldags :)

Hvad opnår han ved ægteskabet, som han ikke har nu? Andet end at gøre dig tilfreds selvfølgelig. Men hvis du prøver at sætte dig ind i hans behov. Hvilke af dem dækker ægteskab så?
Et lille hint: Mænd vil typisk have respekt, ro og frihed.
Et hint til: Mænd fatter typisk ikke kvinders regler for og forventninger til hvordan man viser sin kærlighed.

Ja, du rammer vist et ømt punkt... -Hvad opnår han??? Ja, hvad opnår man når man bliver gift???
Ja, så simpelt tænker mænd sikkert! :)
Hvor er alle romantiske mænd blevet af? :D

lige så maget som du elsker ham, hvad forhindre ham så i at gøre dig glad? Ville du ikke gøre det samme for ham.
Jo søde - det er tid nu. Det bliver ikke nemmere med tiden at overbevise ham.
Klø du bare på.

Det har jeg også tit tænkt! Hvis han elsker mig og ved han vil være sammen med mig for altid, hvorfor så ikke blive gift? -Og det er derfor det nogengange gør så ondt!
Men som sagt er han bange for at vores forhold skal ændre sig... Han siger han ikke kan forklare hvad det er der gør at han ikke vil giftes nu.
Han har dog sagt at han helt klart vil giftes en dag -med MIG🙂:) :)
Jeg venter og venter :D

hvorfor er det så vigtigt at blive gift nu ?
Hvis I har det godt sammen og du ved det skal være jer en dag hva er så problemet ?
Det er din egen frygt for ikke at følge normen tror jeg. Hvis du presser på tror jeg det kan give nogle problemer og så vil det måske aldrig blive jer.

Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er... Jeg er måske bare en smule gammeldags, og synes det er smukt, dejligt og romantisk at være gift! Men jeg vil jo heller ikke giftes, hvis min kæreste ikke mener det samme! -Det skal jo helt være rart og dejligt for os begge to.
Men det er nu fortsat et af mine største ønsker!!! :)

Hej...
Jeg føler med dig... I mit forhold er det på samme måde jeg vil giftes og havde børn, han vil ikke... Jeg er godt nok "kun" 23 år, og han er 26 år. Men vi er begge 2 uddannet, har hus, bil og hund. Så jeg kan heller ikke forstå hvorfor han ikke vil det næste.
Men jeg tro at det er svære for mænd at blive "voksen".. Det er et stort spring for dem, større end det er for os kvinder...
Og det må vi vel bare lære at leve med, på et tidspunkt gå det vel på for dem, hvor vigtig det er for os at blive gift.
Men et godt råd er, når få børn, skal der helst være papir på jeres forhold. Min forældre havde ikke papir på hinanden og da min mor død for 15 år siden, stod min far i masser af problemer. Bla. arve min lillebror og jeg, ikke min far. Min far stod med 2 børn hus bil osv. og lige med et, kun en indkomst.
Derfor mit råd, kommer der børn ind, skal man tænke sig om, for ved hvor hårdt det var for min far..
håber du kan bruge dette..
knus mig