Er kærlighed værd at satse på?

Når nu der er så mange svære følelser og ubehagelige oplevelser med kærlighed, hvorfor opsøger vi den så alligevel? Er det et naivt håb om at den eneste findes, eller er mennesket bare så kompliceret at når de får en flad på venstre side, vender de den højre side til, for at få en der også?
Tag ikke fejl, jeg vil gerne ha kærlighed i mit liv... Men når man er såret som jeg, har man bare lyst til at sige, til helvede med det kærlighedslort...

Uha den tankegang er farlig :)

.....kærlighed. Men det er så let at tage fejl af den ægte kærlighed (som aldrig ruster) og aldrig forgår og så en forelskelse, som enten går over, måske kun for den ene part, og så er det svært for den der står tilbage, eller som vokser sig stor og stærk og bliver til ægte kærlighed med tiden. Men kærlighed ta´r tid til at gro og giver "man" sig ikke den tid det tager, ja, så brister den...
Men der skal altid to til. :o)

ved med at få flade, hvis vi ikke laver om på årsagen til alle disse tæv. Jeg ved godt det er svært hvis det altid har været normalt at leve sådan. Men prøv næste gang du er i et forhold og mærk efter hvornår du får det dårligt, det gør jeg. Hvis det er ham/eller hende der altid tager styringen, og ridder hesten, JA SÅ ER DET NOK DIN TUR NU TIL AT føre an nu, ellers tror vedkommende at hun/hun kan piske rundt med dig.

Lyder meget fint, men...
Ingen har ført an eller påført smerte andet end mig selv... Indså for sent at det var det rigtige jeg var i... Forskellige omstændigheder havde sløret synet...
Men det er da et godt råd til folk der finder sig selv i det samme forhold, men med en ny person...

for den er da rustet hver eneste gang. Eller også er jeg bare bedre til at komme videre og det synes jeg personligt er en god egenskab at have :-)

selv valgte jeg at være alene i over 20 år af samme grund.
Men så en dag, ja så skete det der i mit hoved dengang aldrig ville ske
jeg kom på et split sekund til at forelske mig i verdens dejligste mand,,
Du har ret det er ualmindelig stærke følelser,
men hvor er det dejligt at elske og blivet elsket og tro og arbejde på det er for evigt.
Derfor giv ikke op, måske er du så heldig, som jeg var, at finde en der får en til at nyde kærlighedssnot.
Fortsat god dag og op med hovedet,, som min kloge mand siger ,, man kan ikke ændre det der sker, men man kan bestemme hvordan man vil reagere.
Kloge ord,, men nu kom de jo også fra min dejlige mamd :-))

Jeg er også blevet såret godt og grundigt og brugte et år af mit liv på at afvise fyre fordi jeg var bange. Men nu har jeg fået en rigtig dejlig kæreste, og kan ikke lade være med at tænke at det sgu er det værd.. Selvom jeg muligvis ligger og tuder over ham om en måned så har jeg haft en masse gode dage og nætter med ham.. Når man kan nyde at ligge og putte i en fyrs arme, så kan alt andet være ligegyldigt. Og ved godt hvor naiv du synes jeg lyder, har selv haft det som dig.

for dig lige nu ....
Men husk ikke at tage den forgivet når du finder den igen.

Kærlighed mellem to mennesker er så absolut værd at satse på !
Den er så givende, at man ikke bør lade den sidde overhørig !
Det er klart man trækker følehornene til sig når kærligheden kommer til at gøre ondt, men som en skovsnegl på tur, titter følehornene ud igen og vil opsnappe mere af den alt-op-ofrende åh så skønne behagelige kærlige tilstand man kan være i, når kærligheden gør godt...
Det er ikke altid lige nemt at have med kærligheden at gøre.
Den snor sig ofte og nogle gange træder den i baggrunden, for at sende utryghed i forskellige forklædninger...
Man kan komme til at skulle kæmpe for sin kærlighed.
Når man kæmper, såres man ofte.
Men sejrer kærligheden, er det ofte det hele værd...
Der er ingen garinti for at kærlighed mellem 2 varer evigt, men så har man da haft hinanden så længe, lært lidt ting og sager og måske er det alt sammen igen en lære proces i livet for at nå målet - meningen med livet!

Jeg synes bestemt ikke at det er naivt... For jeg mener da også at det er det hele værd. Og du har ret, der er intet bedre end at ligge i fyrens arme og blive nusset...
Spørgsmålet var mere sådan en undren over at man ikke giver op, når nu man ved hvor meget det kan risikere at gøre ondt...

Heh...
Det lød uhyggeligt klogt og filosofisk... :-)
Spørgsmålet var mest stilt som en undren... :-)

..er det uhyggeligt :o)
Undr' du dig bare videre så...

fik måske ikke formuleret mig helt klart, men mener at vi ikke giver op fordi vi ved hvor godt det føles når det endelig lykkes, selvom det kun holder i kort tid.