Er religion skyld i problemerne i verden?
„NÅR religion ikke bidrager til ufred, virker den som et sovemiddel der sløver den menneskelige samvittighed og fylder menneskesindet med virkelighedsfjerne drømme. . . . [Den] gør mennesker snæversynede og overtroiske og indpoder dem had og frygt.“ Den tidligere metodistmissionær som skrev dette, fortsatte: „Beskyldningerne er sandfærdige. Der findes både dårlig og god religion.“ — Start Your Own Religion.
Nogle mener måske at kritikken er overdrevet. Men hvem kan bestride de historiske kendsgerninger? Religion — defineret som „dyrkelse og tilbedelse rettet mod Gud eller noget overnaturligt“ — har i det store og hele en chokerende fortid. Den burde oplyse os og fylde os med håb. Men for det meste fremkalder den ufred, intolerance og had. Hvorfor er det sådan?
Det giver Bibelen et meget enkelt svar på. Satan Djævelen, som giver sig ud for at være „en lysets engel“, har forledt millioner til at følge hans lære frem for Guds. (2 Korinther 11:14) Hvor stor Satans indflydelse er, fremgår af apostelen Johannes’ ord: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Johannes var klar over at Satan „vildleder hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9. (Slå skriftstederne efter i Bibelen)
Hvad har konsekvenserne været? Satan har frembragt religiøse systemer som på overfladen tager sig hellige ud. De har „en facade af ’religiøsitet’“, men de dårlige frugter de frembringer, afslører deres sande tilstand. (2 Timoteus 3:5, J.B. Phillips; Mattæus 7:15-20) Frem for at være med til at afhjælpe menneskehedens problemer bliver religion i realiteten en del af problemet.
Affej ikke hurtigt tanken som værende absurd eller overdreven. Husk at selve det at være vildledt er ensbetydende med at den bedragede er uvidende om det. Apostelen Paulus gav et eksempel på dette da han skrev: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“ (1 Korinther 10:20) De tilbedere han skrev om, ville sikkert være blevet forfærdede ved tanken om at de tilbad dæmoner. De mente de tilbad en eller flere gode guder. Men i virkeligheden var de blevet bedraget af „ondskabens åndemagter i det himmelske“, som støtter Satan i at vildlede mennesker. — Efeserne 6:12.
Lad os for eksempel se nærmere på hvordan det lykkedes Satan at bedrage og vildlede mange der mente at de var kristne, men som havde valgt at ignorere apostelen Johannes’ advarsel om dæmonernes indflydelse. — 1 Korinther 10:12.
Læs det spændende indlæg i morgen.
Nogle mener måske at kritikken er overdrevet. Men hvem kan bestride de historiske kendsgerninger? Religion — defineret som „dyrkelse og tilbedelse rettet mod Gud eller noget overnaturligt“ — har i det store og hele en chokerende fortid. Den burde oplyse os og fylde os med håb. Men for det meste fremkalder den ufred, intolerance og had. Hvorfor er det sådan?
Det giver Bibelen et meget enkelt svar på. Satan Djævelen, som giver sig ud for at være „en lysets engel“, har forledt millioner til at følge hans lære frem for Guds. (2 Korinther 11:14) Hvor stor Satans indflydelse er, fremgår af apostelen Johannes’ ord: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Johannes var klar over at Satan „vildleder hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9. (Slå skriftstederne efter i Bibelen)
Hvad har konsekvenserne været? Satan har frembragt religiøse systemer som på overfladen tager sig hellige ud. De har „en facade af ’religiøsitet’“, men de dårlige frugter de frembringer, afslører deres sande tilstand. (2 Timoteus 3:5, J.B. Phillips; Mattæus 7:15-20) Frem for at være med til at afhjælpe menneskehedens problemer bliver religion i realiteten en del af problemet.
Affej ikke hurtigt tanken som værende absurd eller overdreven. Husk at selve det at være vildledt er ensbetydende med at den bedragede er uvidende om det. Apostelen Paulus gav et eksempel på dette da han skrev: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“ (1 Korinther 10:20) De tilbedere han skrev om, ville sikkert være blevet forfærdede ved tanken om at de tilbad dæmoner. De mente de tilbad en eller flere gode guder. Men i virkeligheden var de blevet bedraget af „ondskabens åndemagter i det himmelske“, som støtter Satan i at vildlede mennesker. — Efeserne 6:12.
Lad os for eksempel se nærmere på hvordan det lykkedes Satan at bedrage og vildlede mange der mente at de var kristne, men som havde valgt at ignorere apostelen Johannes’ advarsel om dæmonernes indflydelse. — 1 Korinther 10:12.
Læs det spændende indlæg i morgen.