5tilføjet af

er så vred på min far!

Hej jeg er en pige på 20 år, der har en masse ting på hjertet, jeg håber ikke det bliver alt for indviklet.
Mine forældre er skilte, og kort tid efter det skete, finder min far sig en ny kvinde. Jeg er på det tidspunkt 10 år. I starten går det egentlig meget godt. Jeg har lidt svært ved, at håndtere situationen, for det var kort efter (et halvt år max)at mine forældre var gået fra hinanden. Så jeg indelukker mig meget.
Der går kort tid (1 år max) og min fars nye kvinde, flytter ind hos os. Sammen med hendes datter der er på min alder. Det er her det går galt. Først kritisere hun alt i huset. Farven på væggen, hvilket gør mig utilpas, da det netop er min mor der har malet huset. Derefter får min søster og jeg en tur. Vi kan slet ikke være med i de nye mønstre. Der er mange ting vi skal lære. Mange nye forbud. Det skal også siges at vi ikke altid var lige nemme at bo sammen med, vi var ikke vandt til at hjælpe til med huspligter- og der var ikke så mange regler. Vi skulle selvølgelig lære det, men pludselig fik vi stuearrest for noget, der aldrig havde været et problem før.
Mine forældre skændtes meget om hvem der skulle have forældremynigheden. Min far ville have den, og min mor ville have den. Men midt i alt tomultet, skulle min stedmor have barn, via kunstig insemination. Kort tid efter kom et brev fra min far, at han ville give forældremyndigheden til min mor. Og en dag jeg er kommet over til min far, får min søster og jeg at vide, at vi skal pakke vores ting og flytte. Mit værelse skulle bruges til det nye barn.
Nøglen tog de også, de tog på ferie i 3 uger til Italien uden min søster og jeg, der er stor forskel på behandlingen af mine halvsøstre, og min søster og jeg. Størrelsen af gaver, lommepenge (vi får ikke nogen), support til alle arrengementer.
Idag har jeg det utroligt svært med min far. Jeg har lært gennem tiden, at hans interesse for mig er svingende. Nogengange er han god til det, andre gange meget dårlig. Jeg kan næsten ikke klare at besøge ham mere. Jeg er så VRED. Jeg ved godt der ryger en masse usympatiske sider frem om mig, i denne historie (jeg var forkælet, jaloux, gavesyg) men jeg føler virkelig at jeg er blevet lukket ude af hans liv. Og han forstår det ikke. Jeg har skrevet breve til ham, talt med ham. Men han vil bare ikke forstå. Når han kommer hjem, efter 3 uger i Italien, kompensere han med en weekend-cykeltur til Nyborg. Og han siger at derfor går det lige op. Jeg var 13 år, og det gav ikke mening for mig dengang? Hvordan skal jeg nogensinde kunne tilgive/leve med ham igen?
tilføjet af

Han er da en idiot

Du virker ikke forkælet eller noget. Ved ikke om jeg ville kunne tilgive ham. Han fatter åbentbart ikk de breve du har skrevet til ham.
tilføjet af

Føler med dig

Hejsa
Vil bare sige at du ikke er alene, kender alt til det du skriver og stille mig selv daglig det spøgsmål, hvordan kan ens far være sådan.
Men du bliver nød til at tilgive ham, ikke for hans skyld men for din!!!
Han fylder for meget når du er vred på ham.. Du behøver ikke at synes at det er iorden det han gør eller ikke gør. Men du bliver nød til at accepter at han kan ikke være anderledes hvis han ikke vil.. Bare et lille godt råd for en som selv har stået der 🙂
tilføjet af

Jeg mangler ord

Det gør så utroligt ondt, når den person, der er den ene af de to vigtigste personer i ens liv. Sådan vender på en tallerken.
Jeg har aldrig prøvet noget der ligner. Jeg håber der kommer en på banen her med et indlæg der kan give dig lidt lys og lindring i det svigt din far har været årsag.
Det kan måske hjælpe dig at sætte ord på det som du er begyndt nu. Ved at skrive et brev til din far. Hvor du fortæller alt det der gør ondt som han har gjort. Om du vil give/sende det til ham kan du altid selv vælge om du vil eller ej.
Men det er vigtigt for dig at sætte ord på det der gør ondt. For det er første skridt til at det ikke får dets eget liv og kunne overskygge dig. Så du bære det som en møllesten.
Det er vigtigt du ikke gør det.
Knuxxx og kram herfra[l][l][l][l][l][l]
tilføjet af

Brevene

Jeg læste lige hurtigt nok, ang breve. Jeg synes stadig det er vigtigt at du får ord på det der sker. Om ikke andet for din egen skyld.
tilføjet af

svar

Det er trist at læse din beretning om dit forhold til din far. Desværre kender jeg en del mænd (der findes sikkert også kvinder), der omprioriterer efter en skilsmisse - min egen far var en af dem.
Eftersom du har prøvet at tale med din far, hjælper det næppe at prøve igen. Har du derimod overvejet, om du bør kontakte en professionel for at få talt tingene igennem, eftersom du ikke kan trænge igennem hos din far? En professionel kan naturligvis ikke give dig den undskyldning, som du gerne ville have fra din far, men han/hun kan give dig redskaber til at komme videre... Min lillesøster, der var 10-11 år ved mine forældres skilsmisse, har prøvet denne løsning. Hun var der kun nogle få gange, men det har hjulpet utroligt meget.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.