Erasmus

Har mennesket en fri vilje, og er denne så altid givet essentiel i forhold til at fastholde et menneskeligt ansvar overfor at overholde morallove .
Uddrag af Tekst af Erasmus af Rotterdam ( 1500 tallet) , ganske spændende betragtning i forhold til bl.a overholdelse af traktak om menneskerettigheder:
Traktater plejer at oprettes for at bilægge strid. Men nu kalder de det en traktat og udløben frist, når de vil føre krig, så datoer nu ikke er andet end forberedelse til strid, og ((men?))som nu lykken vender sig, holdes fred og aftalte frister.
Konger skal være så pålidelige og vise i almen agtelse, at deres enkle ord og tilsagn skal regnes for sikrere end andre menneskers beseglede breve og svorne eder. Hvor slemt det er, kan du tænke dig det er, at de ikke overholder det som er vedtaget med store forpligtelser og højtidelige traktater, som også er stadfæstede med det ypperste kristendommen ejer, den kristne tro. Og vi ser dog, hvad der daglig sker (jeg siger nu ikke mere om det) ved manges slyngelagtighed, for det kan ikke ske uden den.

var klogere end de andre, og skulle derfor ligesom idag kanøfles.

du der lukker op for.:)
Erasmus havde jo en heftig debat med Martin Luther, om lige præcis dette emne. Men ikke kun "den fri vilje" bør indgå i debatten, ligeledes må man spørge i forhold til hvad.
Med Erasmus' henvisning til morallove bliver det virkelig komplekst.:)
Hvor mange ydre og indre påvirkninger er i vejen for, at vi kan sige, at vi har en fri vilje? :)
Jeg tror vi har en sådan, men jeg tror også, at denne frie vilje ikke bare lige er eller kan operationaliseres.
V.H. Modild

Ja det er stort. Men dybest set må der nødvendigvis være en fælles tråd og fodslaw og fælles oplevelse af moralkodex for genetisk overlevelse … (Hxxxxxxxx). Jeg kan sagtens forestille mig diskussionen imellem Erasmus og Martin om humanismens forenelighed eller mangel på samme i forhold til det kristne livssyn. Og Martin som opponenten imod den kommercielliserede og populistiske katolske kirkes virke og som en parralel til i dag hvor humanisme oftest står i direkte modforhold til det kristne livssyn som et alternativ og som et ateistisk livssyn. Selv mener jeg at det er uforenelige begreber netop på fundament af den kristne livsopfattelse af underkendelsen af ”menneskehedens frie vilje” .

Ja Jeg elsker Holberg og vel især Erasmus netop for det ironiske i det at være anderledes og på det grundlag som et omvendt forhold at skulle lægges for had for at være den vidende. Som en parralel eller pendant til idag kan man nok finde et skisme eller dilemma deri pludselig at skulle forsvare sig selv og gå i forsvarsstilling for at være humanist og pludselig være skueplads for at blive lagt for had for et sådant livssyn hvor lige netop det omvendte burde være det faktuelle og livsindstillingen , og det kaldes ovenikøbet en kristen livsindstilling og saliggøres derved.

Men ja ,det er stort og er omfatet af uhyre mange andre elementer også som forstærker kompleksiteten
løgnen og bedraget er den store satan.

Netop muligheden eller nødvendigheden af at forholde sig til et moralkodeks, kræver en fri vilje... kan man vel sige.:)
Erasmus mente jo, at begreberne var forenelige, men det skal nok ses i lyset af hans personlige tilgang til kristendommen, såvel som Luthers tilgang bestemte hans syn på begrebet en fri vilje.
Men her godt 450 år efter, og med en noget videre afslappet holdning til det religiøse, kan man da godt diskutere, om vi birkelig har en fri vilje.:)
Jeg tror det, men jeg tror også, at samfundet byder på en række ”forhindringer”, som vi endda måske frivilligt lader os underkaste?.:)
Personligt er jeg til Erasmus og ikke Luther, men det er nok ligegyldigt i dette tilfælde.:)
Ja, kristendommen er ikke helt hook på, at slippe os helt fri.:)
V.H. Modild

Man må jo håbe, at vi mennesker har en fri vilje, når nu vore love bygger på den forudsætning, at vi kan handle frit og derfor under ansvar. Det vil jo være ufornuftigt og uretfærdigt at straffe et menneske for en handling, som det var tvunget til at foretage.
Spørgsmålet om fri vilje kan jo ses ud fra flere synsvinkler. Spørgsmålet kan ses ud fra religiøse forestillinger om, at guderne eller skæbnen afgør vores liv. Men den frie vilje kan også ses ud fra den synsvinkel, at vi alle i et eller andet omfang er underlagt en slags kulturel eller social tvang.
Men i samme øjeblik vi erkender, at viljen ikke er helt fri, uanset hvad årsagen så ellers er, så må vi også erkende, at vi ikke uden videre kan hævde, at folk selv er ansvarlige for deres liv og handlinger. Og dette er netop et af de alvorlige problemer i den for tiden fremherskende nyliberalisme, hvor man jo forsøger at gøre selv de svageste i vort samfund ansvarlig for deres egen situation.

en god pointe, du der har banket ned.:)
Det virker begge veje ja det gør, vi kan ikke straffes for noget, vi ikke er herre over selv, og ikke er gjort af egen fri vilje.
Ligeledes er det som du siger, hvis ikke vi erkender en fri vilje hos den enkelte, kan han heller ikke stå til ansvar for sine gerninger eller som du ganske korrekt siger... situation.:)
Det er formodentlig en rigtig god indgang til en kritik af netop liberalismen, hvis svaghed det jo er, at ikke alle har mulighederne, for at handle ud fra egen fri vilje.
Man kan vel sige, at vi har en fri vilje, men at den støder på sociale og kulturelle spændinger samt ikke mindst egentlige barrierer.:)
V.H. Modild

Aktid rart at blive forsået :)

Ja det er et rigtigt godt indlæg og set ud fra sociale politiske vilkår. Men hvad så med arvesynden og den bundethed til den kristne tankegang der ligger deri , elliminerer det ikke også den frie vilje❓;))

ja... hvis vi som udgangspunkt er syndere, vor er så den fri viljes potentiale? :)
Ikke desto mindre skulle Gud jo have givet os en fri vilje ifølge Leibniz (1632-77)selvom denne frie vilje udspringer af en indsigt i Gud, og at handle frit er at handle ud fra fornuften, uden at han stort set beskriver, hvad der er fornuft.:)
Hvad Leibniz og mange andre mener om den frie vilje er i virkeligheden, at vi frit kan vælge at beundre og følge/tilslutte os Gud. Vi skal altså gøre Guds vilje.:) Hvor frit er det?
I princippet er der formodentlig flere problemer emd at bekende sig til et kristent ideal, og samtideg fastholde at der af det udspringer, en fri vilje..? Eller hur?
Men tilværelsen ikke mindst i nyere tid, giver andre problemer emd den fri vilje. Vi er jo raske til at sludre om, at vi er frie og den slags, men man kan vel med rimelig god dokumentation vise, at vi stadig er trælbundne. Selv Fogh har jo ment det, selv om hans udsagn rettede sig mod en træbunden tilværelse i en velfærdsstat.:) hahaha at være liberal giver sikekrt en del forklaringsvanskeligheder.... måske er det derfor, at det kristne menneskesyn glider ud af den liberale agenda? :)
V.H. Modild

Jeg indrømmer, at min tilgang er social. Og jeg indrømmer blankt at jeg ikke ved meget om religionsfilosofi, men det forekommer mig, at den kristne gud rent logisk må mene, at vi mennesker har en fri vilje. Uden en fri vilje bliver al snak om skyld og straf meningsløs - altså efter min ringe opfattelse.
I øvrigt er jeg af den opfattelse, at det er os mennesker, der har skabt guderne, og ikke guderne der har skabt os. Men det er jo en helt anden sag.

kan behandles tilfredsstillede her, men yderst interessant. For resten er en Jægersoldat blevet straffet, da han af personlige grunde ikke ville til Irak.