et desperat råb om... "hjælp"

min kæreste og jeg har kommet sammen i 6 måneder, vi elsker hinanden og er dybt forelskede. men min kæreste er 14 år ældre end mig. han har været lærer på min skole og blev fyret pågrunde af mig. nu er vi så uheldigvis blevet opdaget igen. vi elsker virkelig hinanden og er sikre på det skal være os. men det er som om hele verden arbejder imod os. han vil ikke miste sit nye job ( og det skal han heller ikke.) men hvad gør man så, når nu det hele falder ned om ørene på os? når vi kan blive tvunget hver til sit? skal vi holde ved hinanden? eller glemme vores kærlighed og gemme den inde i os selv mens vi går hver til sit? er det fair. hvad gør man når det eneste man kan sige til trøst er: jeg elsker dig det er der aldrig noget der vil ændre. men at det nok alligevel skal ændres fordi det ikke er nok.. jeg vil ikke skade min kæreste men det gør jeg på en måde. er det så bedre jeg forlader ham og gør ham ondt og mig selv ondt, fordi andre omkring os har et problem med at vi er sammen?? jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det hele virker rigtigt og forkert på en gang, ville allerhelst blive hos ham og være lykkelig. men kærelighed er måske ikke altid nok.

Forstår ikke helt..
Du har været elev på hans skole, han blev fyret og ny er du elev på hans nye skole?
Og nu bange for han skal blive fyret der?
Hmm

nej er stadig på den gamle skole.

du ikke er fyldt 15 og at han i lovens forstand er pædofil, så er der jo ikke andet at gøre end at sætte forholdet på stand by indtil du juridisk er gammel nok til at have et seksuelt forhold til en voksen person!

jeg er 17 så nej. jeg kan ikke finde ud af hvad der er problemet er. vi gør jo ikke noget ulovligt.

Hej du, når du og din kæreste har de aldre, så er det mest forskelle i erfaring, der bekymrer dem, der holder af dig. For at sige det ligeud, kan din kærestes større overblik både hjælpe og styre dig, men det kan jo få livslang betydning for dig mere end for ham, der jo har set meget på egen hånd og har udviklet sig selvstændigt.
Du kan jo komme til at beslutte noget, der styrer resten af dit liv fra nu af - og med en 17-årigs overblik... Normalt har man nogle år at tage mindre beslutninger i, så der kommer mere erfaring bag de langtrækkende beslutninger senere.
Holder I sammen, kan du meget lettere få en panikalder meget tidligere, end folk jævnthen får det, få lyst til en anden fyr osv. Og har I fået barn osv. kan det få store konsekvenser.
Nogle gange kan mødre også næsten være jaloux, hvis man som datter finder en fyr, der næsten er jævnaldrende med hende. Øv.
Har din familie osv. overskud, kan du da godt regne med, at de bare har ønsket dig nogle år hvor mere af din nysgerrighed og selvstændighed blev afprøvet og trænet op. Så det kan altså være dybt velment bekymring for dig og dit liv.
Glæd dig lidt over, at nogle tænker så meget på dig og dit bedste. Og så nyd din forelskelse og Jeres forhold, evt. lidt på afstand nogle gange, så du også får andre indtryk og gør noget ud af uddannelse og viden om dine omgivelser. Husk at være opmærksom overfor venner og veninder, du kan altid få brug for dem, og de har da også brug for dig stadigvæk. Forelskede blæser sommetider lidt for meget på andre end kæresten, mon ikke?

Held og lykke uanset hvad årsagen til bekymringen er!

Det er jo fy-fy at have et forhold til en elev, og måske bare lidt fy at have det til en 17-årig tidligere elev. Så I må bare holde en lav profil i forhold til hans nye kolleger i et stykke tid, men folk er så nysgerrige, og normalt kommer ægtefæller og kærester med til fester. Men det klarer I jo, hvis kærligheden er der.
Min kusine blev gift med sin tidligere lærer, og de holdt bare en lav profil på den skole, til hun ikke lignede en skolepige helt så meget. Så det påvirkede da hende at skulle prøve at se ældre ud ret hurtigt. Men kærligheden overvandt det altså.
Der er selvfølgelig en grund til det fy-fy, for der er en beundring, tillid og en slags binding sommetider fra en elevs side overfor en lærer, der jo i øvrigt skal sætte sig udover sine personlige behov overfor elever, sådan noget.
At holde sig fra at forelske sig i elever er måske tegn på at skille sine personlige behov fra den topprofessionelle lærer-rolle. MEN det er jo sket for mange lærer-elever gennem tiderne. Der er en fantastisk film, der foregår i Irland om emnet, den er ret gammel men gribende!
Ingen grund til at tro, at du har størst ansvar og gør din kæreste ondt, I er jo to om det!

Har lige haft det problem på min skole med en elev.
Det går ikke godt,
Du har enlig ødelagt meget allerede ikke?
La det ligge.

jeg er klar over hvor meget skade og smerte jeg har spredt omkring mig. men er det virkeligt min skyld det hele. jeg kan forstå mange af de ting andre der er imod os. men jeg kan jo ikke styre min følelser og han kan heller ikke styre hans. det prøvede vi i lang tid men det gik ikke.
det ville heller ikke ha været fair vi bare sendte lange blikke. og det må ha været åbenlyst for alle at vi var og stadig er væk i hinanden.
og hvad angår at jeg er 17 og han kan smadder en masse i mit liv, så forstår jeg det synspunkt, men kender mig selv og ved jeg er så stærk i mig selv og kender mig selv og den person jeg er så godt at jeg ikke kan smadres af nogen. det lyder meget teen agtigt det ved jeg og det må det vel også gerne. jeg ved min kæreste aldrig ville skade mig på nogen tænkelig måde, hverken fysisk eller psykiskt, med sex eller være måde