Skabte Dansk Folkeparti velfærdssamfundet?

Dansk Folkeparti blev som bekendt oprettet i 1995, så det kan jo ikke være dette parti. Var det Pia Kjærsgaard, for hun var jo også politiker før Dansk Folkeparti, men det var bl.a. som formand for det parti, der udgjorde den største trussel imod Velfærdsdanmark, nemlig Fremskridtspartiet, der slog sig op som skattenægtere.
Dansk Folkeparti har slået sig selv op som dem, der vil hjælpe de gamle og de svage og som garanten for vores velfærdssamfund, men er det i modsætning til socialdemokratiet, som DF jo beskylder for at svigte.
- Er det ikke DF, der har støttet en regering igennem 6 år, hvor statsministeren har udgivet en bog “Fra socialstat til minimalstat”, som netop skulle begrænse støtten til de gamle og de svage?
- Den regering, der som ideologi har, at det må være op til den enkelte at sørge for at spare op til alderdommen uanset at ikke alle mennesker har muligheden for en sådan opsparing?
Der kunne for kort tid siden ikke blive tale om skattelettelser så længe samfundet står med store problemer i forhold til netop de gamle og de svage, men var det ikke DF, der sikrede regeringen dens skattelettelser?

er lige så forvirrende og usammenhængende, som dit nick.
Kan du så komme op i kurven igen........

"- Er det ikke DF, der har støttet en regering igennem 6 år, hvor statsministeren har udgivet en bog “Fra socialstat til minimalstat”, som netop skulle begrænse støtten til de gamle og de svage? "
Positivt forkert. Bogen blev skrevet (mange år) INDEN vi fik vores nuværende statsminister. Nyrup rev den jo bl.a. i stykker under valgkampen i 2001. Så der er noget, du har fået galt i halsen.
Desværre er Fogh kommet langt væk fra de gode tanker, der er i "fra socialstat til minimalstat".
Jo flere skattenedsættelser, jo mere velfærd. For hvis marginalskatten kommer ned, vil folk arbejde flere timer, og der kommer samlet set mere ind i skat. Så hvis du går ind for velfærd, så stem på regeringen eller Ny Alliance eller de radikale!
Og hold jer væk fra socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedskommunisterne. De vil hæve skatten, så færre gider arbejde flere timer, og der derfor vil komme færre penge i statskassen til velfærd.

Du må bestemt være elev i skoleindslusningen... Ihvertfald hvis man skal tage udgangspunkt i din viden,eller skal jeg skrive mangel på viden omkring dansk politik.
Andre indlægsskrivere har allerede påpeget fejl i din opfattelse og jeg vil da også gerne pege på, at du i forbindelse med Fremskridspartiet ligeledes er helt galt på den. Det var bestemt ikke et parti der gik ind for skattenægtelse, tværtimod; det gik ind for et retfærdigt system. Glistrup stod oven i købet frem i TV og meddelte, at systemet var sygt idet han kunne fremvise et skattekort med et stort fedt NUL til trods for, at han havde en millionomsætning og indtjening i hans advokatvirksomhed.... Næhh min ven... Han PÅPEGEDE de absurte i det daværende skattesystem....

pia var ikke formand for fremskridtspartiet.
df vil ikke hæve skatten, men helle ej sænke den, det sidste gik de med til mod en forhåbentlig god betaling i finansloven...

chance for at forklare dette forum, hvordan flere skattenedsættelser giver mere velfærd.:)
Lad mig her med det samme sige, at du alene flyder på overskrifter, da du ikke fatter en fjertens fis af det du siger.
Hvis du mod forventning skulle dukke op med noget, kan vi jo som en start beskrive, hvad det er, der bliver mere af, nemlig velfærd... for hvad er lige velfærd?
V.H. Modild

må da have en defination på velfærd, set med dine øjne.
Hvis ikke skuffer du mig, da du jo har en mening om alt politisk over hele verden, og er meget skråsikker i dine meninger.
Til orientering er velfærd for mig et stille og roligt liv, hvor få har for lidt, og mange har nok.

diskussion i dagens Danmark, for ikke engang de der fremfører parolen om velfærd kontra skattelettelser, kan forklare hvad de mener.
Skattelettelse lader sig nemt forklare. Ordet er selvforklarende. Kan det give velfærd+ Ja, det kan det da, men de der påstår det modsatte, at der er et kontraforhold de to ting imellem er nærmere dem der skal forklare sig.
Velfærd... hvorfor taler de ikke i stedet om velstand. Øh nej, det lugter for meget af penge - og dermed af skattelettelser. Velvære da? Øh nej, det lugter for lidt af penge, og dermed går den tvivlsomme kobling om skattelettelser ->kontra<- velfærd tabt. Begreber som trivsel, lykke, livskvalitet eller noget andet kan heller ikke bruges i den demagoiske proces.
Så velfærd er valgt som buzz word.
Så hva kan disse tvetydige velfærdspolitikere dog mene? Ikke godt at vide, men alligevel.
I økonomiske termer er vælfærd tæt bundet til begrebet ”nytte”. Velfærd defineres således som ”behovstilfredsstillelse på alle planer”.
En fast definition er at velfærden øges, når folk får udvidet deres valgmuligheder, f.eks. som en følge af indtægtsstigning. (Kan komme fra en skattelettelse). Hvis folk ønsker sig en indtægtsstigning, må vi gå ud fra, at de har det bedre efter indtægtsstigningen end før indtægtsstigningen.
Der er så dem der af princip ikke vil definere velfærd ved kroner og øre. Denne skole mener at adgang til sundhedstjenester, bolig, transport, fritid, uddannelse er det der giver velfærd. Denne gruppe nægter pr. definition at sætte lighedstegn mellem økonomisk velstand og velfærd, men der er fortsat meget stor uenighed blandt forskere om hvorledes man bør definere og måle velfærd.
Når politikerne slynger om sig med begrebet velfærd, refererer de så til individuel velfærd eller samfundets velfærd? Eller passer det dem i virkeligheden meget godt at det lækre buzz word er så tvetydigt?
Særlig vanskeligt er samordningningen af enkeltindividers ønsker, når disse ønsker er i konflikt med hinanden. Hvad skal veje tungest? Hvem skal have mere velfærd og hvem mindre? M.a.o. den famøse sammenhængskraf der så tit tales om…
Når en politiker forblommet taler om mere velfærd, hvad taler hun da om? Taler hun om en situation, hvor velfærden i samfundet er størst mulig totalt set? Eller taler hun om at sørge for, at ingen falder under et vist minimumsniveau af velfærd?
Dette ubesvarede men centrale spørgsmål, løses ikke ved blot enøjet at definere større skatter som vejen til større velfærd, for det kan sagtens tænkes, at den velfærd to forskellige borgere med samme indtægt oplever, vil være meget forskellig. Og det er ikke en naturlov at deres velærdsoplevelse nærmer sig hinanden mere jo kraftigere de bliver beskattet.
Og hvad med dem der synes at frihed giver dem velfærd? Skal det være tilladt for den enkelte at vælge ikke-velfærd? Hvis det videnskabeligt kunne fastslås, at et bestemt adfærdsmønster vil sænke et individs velfærd drastisk, skal samfundet da gribe ind i individets personlige frihed for at hindre dette, med henvisning til velfærdsdogmet?

Den er ligetil, få har for meget, og færre for lidt.... sådan i store træk.
Men ser du, den vending hører en anden tid til, hvor andre ting var vigtige og ikke mindst mulige.
I dag må velfærden, som jeg ser det, skrues sammen i forhold til en række andre vilkår.
I min velfædsmodel er der f.eks. borgerløn, som har erstattet alle andre ydelser, og dermed nedlagt en hulens masse kontrol og administration, som har frisat en masse mennesker til mere meningsfyldte opgaver og beskæftigelse.
Borgerlønnen er ikke en blanko-check, men en aftale mellem samfundet og det enkelte individ. Det indbefatter ligeledes en jobrotation, hvor du dels er inde og arbejde, dels efteruddanner dig eller blot tager kurser i noget for dig væsentligt, eller tager dig af din familie, hvilket stort set er mere vigtigt:).
Borgerlønnen er samtidigt bundgrænsen for skatteangivelse, hvilket vil sige, at du ikke betaler skat af det beløb, da det er en borgerløn.:) Ligeledes starter dine lønforhandlinger med virksomheden fra det punkt, hvilket giver en noget mindre direkte lønudgift for virksomheden, der dog betaler en skat svarende til dens omsætning i samfundet. Hvor den skal ligge, skal der jo regnes på, og ligeledes er der ingen sjove fradrag til virksomheder, der fedter med datterselskaber i udlandet og på den måde unddrager sig et bidrag til det samfund, det ellers nyder frugterne af.:)
Alt indenfor skole og hospitaler er statens opgave, eller om du vil, alle væsentlige ressourcer og tryghedsskabende ydelser, er statens opgave og ejendom.
Hvad der ligger udenfor det område, kan spekulanterne lege med, som de lyster, men de bidrager med omkring 1% af spekulationer, som ikke er produktive og altså omsættes i samfundsgavnlige forhold.
Denne model vil være så rig på midler, at politik kan koncentrere sig om udviklings-scenarier og ikke fedte rundt med de knaphedsteorier vi i dag, må lægge ører til, og som jo ikke vil ændre sig i generationer fremover, da de grundlæggende strukturer i samfundet ikke tænkes ændret.:)
At tale velfærd på de nuværende præmisser, er som at slås om smulerne fra de riges bord i mange generationer fremover, og dem bliver der færre af...altså smulerne.:)
Dem der mener, at landet vil se en omfattende virksomhedsflugt, skal inden de ytrer sig vurdere, om virksomhedernes udgifter og konkurrenceevne faktisk vil falde ved en overgang til andre forhold.:)
V.H. Modild

"Den er udelukkende et resultat af dansk jantelovspolitik."
Det er din kommentar til den progressive skat, som du siger der ikke er argumenter for.
Det har jeg sagt til dig, at der er, alle ved det, vi har jo hørt på dem i lange baner.
Det du kan erklære dig uenig i, er argumenterne, du kan ikke sige, atd er ikke er nogen.:)
Det er nemlig noget gedigent sludder.:)
V.H. Modild

"Det har jeg sagt til dig, at der er, alle ved det, vi har jo hørt på dem i lange baner. "
Ingen økonomer anbefaler progressiv skat - den bedste skat er flad eller faldende.
Kom så med dine argumenter modild :-)

Lad mig underholde dig med to forhold.
1. Argumentet for at have progressiv skat i Danmark, er som alle ved, at de stærke skuldre skal bære de tungeste byrder.
2. økonomer kan sige noget om økonomien, men intet om de politiske prioriteringer.:)
Hvad mener du om det? :)
V.H. Modild

Det er rigtigt, at man skal stemme på Ny Alliance , de Radihale for at få velfærd. For det første er Naser Khader imod, at sundhedssystemet skal være offentligt, han mener at folk selv skal betale, hus læge på skadestue og ved indlæggelser.
Prøv at lægge mærke til, at de er dem med store lønninger, som vil have skattelettelser i topskatten. hvis alle skal betale 50 % i skat, så kommer dem med små indkomster til at betale mere og bliver dermed fattigere, det kan enhver da regne ud.
Det vil altid være den fattige der betaler for de rige. Tag feks. det stunt, som post danmark lige har lavet, private skal betale 5,50 kr for at sende et almindeligt brev. Men de har så sat taksten ned til 3 kr, for virksomheder.
Folk vil ikke arbejde mere,det er ikke sket i Sverige, det er gået den modsatte. Mere velfærd, ja den får du hvis du betaler for det du skal have selv. NEJ DF ønsker ikke skatten sat op, de ønsker at dem der tjener mest betaler mest.
Det var altså Venstre og konservative, der lavede det stunt med skatteomlægningerne, som kontrueret så de fattigste betalte for, at de rige kunne få en kæmpe nedsættelse.
Men her sagde DF stop, de ville ikke godkende det, så derfor måtte de to regeringspartier indgå forlig med støttepartiet DF.
Hvis DF havde sagt blankt nej, var der kommet et valg. Og et valg på skat er ikke af det gode.
Jeg håber ikke at de radikale eller socialdemokratiet får magten efter et valg, for jeg ønsker ikke hvalvfjerserne og firserne om igen.

Vi bærer allesammen ligestore byrder ved progressiv skat, du skal huske, at pengene bruges før de kommer ind i kassen. Der vil i de første mange år være et underskud til statskassen, den gæld skal så afdrages før der kan sikres et velfærd.
Hvis så konjukturen ændre sig går det altså helt galt.
Alle kloge hoveder advare også kraktigt imod det, netop her i DK, hvor vi jo som det eneste land har den velfærd, som vi har.
Det svare til, at kun tåber frygter ikke havet.

hvad der er vrøvl?🙂Ved du hvad mit indlæg handler om:)?
Jeg svarer på, omder findes argumenter for den progressive skat på følgende måde:
1. Argumentet for at have progressiv skat i Danmark, er som alle ved, at de stærke skuldre skal bære de tungeste byrder.
2. økonomer kan sige noget om økonomien, men intet om de politiske prioriteringer.:)
Hvad er det lige, der er noget vrøvl?
V.H. Modild

have gjort det godt i det gamle Rusland, men Modild, kommunismen og dens idealer er døde og borte, for tid og evighed.
Naboens græs er altid grønnere, og dine idealer mere røde, misundelse er en grim ting, det burde du tænke lidt over.

Som jeg skriver er taler alle økonomiske grunde for at afskaffe top og mellem-skatterne.
Dit 'argument' er at ' de bredeste skuldre' skal bære mest. Men som skrevet et andet sted, så er 50 procent af 500.000 mere end 50 procent af f. eks. 250.000.
Afskaf derfor de høje maginalskatter, der skævvrider hele økonomien til ugunst for alle. Alle undtagen janteloven.

Viser hvor lidt indhold der er i Helles "velfærd kontra skattelettelser" propaganda.
Det er indholdsløst.

velfærd er, er det en norm som er vedtaget??
For mig er velfærd det jeg forstår ved velfærd, ikke noget andre har defineret, det er nøjagtig som med livskvalitet, det kan kun det enkelte menneske definere for sig selv.
Jeg forstår velfærd sådan: At kunne leve i tryghed og harmoni med den verden jeg er en del af, det kan vi i Danmark, hvis vi vil, at jeg kan bestemme hvad jeg må mene og sige, at jeg har rimelig økonomiske muligheder, men det er op til mig at udnytte mulighederne, at der er et sundhedssystem som tager sig af de syge og at der er et system som tager vare på de svage, alle de betingelser er opfyldt i Danmark, det kan så diskuteres om det er retfærdigt fordelt, men den diskusion vil jeg ikke deltage i da min viden om alle forhold i systemet ikke er optimalt hvad angår fordeling.
En anden ting er, at medierne har for vane at finde alle de dårlige forhold i systemet, alt det gode bliver med vilje fjernet fra medierne da det ikke giver læsere/seertal.
Endnu værre er det at danskere er alt for tilbøjelige til at stole på de manipulerede "sandheder" danske medier udsender, det er 50% sandhed 0g 50% løgn og opspind, så sorter og i vil opdage at systemet slet ikke er så slemt som det påståes.

kæphøj, eller bare fjollet.:)
Ser du, den progressive skat er ikke faldet ned fra himlen. Nogen har tænkt over den, fundet den velegnet til at løse samfundsmæssige opgaver, og indført den i dansk skattepolitik.
Det har de ikke gjort uden at forklare hvorfor, hvilket betyder, at der har været argumenter på bordet. Det er hvad du siger, ikke er tilfældet, hvilket er noget gedigent sludder... selvfølgelig er der argumenter for denne skattetænkning.
Hvis du følger godt med i timen, vil du kunne erkende, at den stadig er her. Det er fordi, man ikke har kunnet komme op med bedre argumenter endnu.
Tilbage er der din tilgang, der alene er en glad og fornøjet henvisning til en professionel økonom.:)
Hans indspark er meget i overensstemmelse med tidsånden, men der er argumenter mod hans tilgang, som er ganske gode.
Er du rede til en debat om økonomi, med udgangspunkt i skat? Kan du bidrage med andet, end denne økonom skriver i sit budskab?
Hvis du er og kan, vil jeg da gerne indføre dig i et par problemstillinger, der vil give dig grå hår i hovedet.:) Og jeg vil anvende andre økonomer som dokumentation, blot for at vise dig, at "alle økonomer" ikke er af samme mening.:)
Men jeg vil gerne se et ordentligt indspark fra din hånd, eller andre der finder det interessant, da jeg ikke gider at bruge så meget tid på pjat.
Indledningsvis vil jeg fortælle dig, at der er mange eksempler på samfund, der ikke har et skattesystem som Danmarks, men mere som du gerne vil have. Jeg kan fortælle dig, at de ikke er på linie med Danmark i rigdom og konkurrenceevne samt velfærd overhovedet. De kan fremstå som gode eksempler på, at din økonoms udsagn ikke er lig sandheden, og jeg vil nuancere debatten, så jeg kan vise dig, hvad han ikke har regnet på, og hvor han som alle andre med samme agenda gætter på baggrund af vurderinger, jeg ligeledes kan fremføre beviser for ikke holder.:)
Så hvis du gerne vil ind i dette, skal du, som jeg ser det, tage et par andre med dig, for ligesom at give det lidt pondus.:)
V.H. Modild

Men det er måske fordi jeg netop ved en del om økonomi i modsætning til dig modild.
Som jeg skriver er der INGEN økonomiske begrundelser for de høje marginalskatter. De hæmmer arbejdsudbuddet og er med til at mindske velfærden i samfundet. Men så kan man da tilfreddstille janteloven.

må vi jo se på, hvad du ved om økonomi.:)Men hvis du har samme virkelighedsfjerne tilgang til det, som du har til det faktum, at de skatter vi sludrer om, er politisk besluttede og det endda med argumenter, så giver det vist ikke mening.:)
"Som jeg skriver er der INGEN økonomiske begrundelser for de høje marginalskatter. De hæmmer arbejdsudbuddet og er med til at mindske velfærden i samfundet."
Dette er dit postulat. Begrundelserne for at have dem, vil du ikke vedkende dig, endskønt det turde være indlysende, at de er begrundet, ellers ville de simpelthen ikke være der.
Det gider jeg virkelig ikke gentage mere nu. Så tilbage er der dette dit postulat.:)
De hæmmer arbejdsudbuddet siger du, i et land, hvor ledigheden er umanerlig lille. Hvordan hænger det sammen?
Det mindsker velfærden, siger du. Well, vi kan se, at velfærden skranter, men hvis du spørger regeringen, er den blevet bedre.🙂Må jeg gøre dig opmærksom på, at Danmark har et af verdens absolut mest omfattende velfærdsgoder? Hvordan hænger det sammen med, at de skatter der er så forhadte, ikke kan udvikles, men ligefrem hæmmes, set i lyset af, at dette enestående velfærdsystem er udviklet i en tid med endda endnu heftigere skattetryk end i dag?
Jeg afventer dine indsigtsfulde svar.:)
V.H. Modild

Du skriver:
Som jeg skriver er der INGEN økonomiske begrundelser for de høje marginalskatter. De hæmmer arbejdsudbuddet og er med til at mindske velfærden i samfundet. Men så kan man da tilfreddstille janteloven.
Nu er der nogle der kalder topskatten for misundelsens skatten, men at den skulle udvide arbejdsudbuddet er jeg ikke så sikker på. Det er også blevet påpeget, at der mangler entydig dokumentation for at en sænkning af topskatten reelt motiverer til at folk arbejder mere - og ikke blot "nyder" den øgede indkomst.
Og hvad vil det sige i praksis. Importen af "luksus varer stiger og forværring af handelsbalancen til følge og dårligere konkurence evne!!
Det kan der faktisk komme ud af ved ikke at have progressiv beskatning.
m.v.h
Molen

Det økonomiske incitament forsvinder. Så enkelt er det modild.
Ved en en stærk stigende skatteprocent, allerede nede ved mindre indtægter, så fratages der incitament for at øge en ekstra insats og en ekstra risiko.
Dette er bevist i den økonomiske teori.
At der så er politikere der kun tænker på at gaflet penge ind, som senest den socialdemokratiske formand der vil genindføre formueskatten er en anden ting der ikke har noget med rationalistet at gøre.
Måske kan du forstå det modild ???

"Importen af "luksus varer stiger og forværring af handelsbalancen til følge og dårligere konkurence evne!!"
Hvad folk vil bruge deres øgede rådighedsbeløb til er da ligegyldigt. Såfremt danske virksomheder ikke kan tilfredsstille de danske forbrugeres efterspørgsel, må det jo tyde på mangelende konkurrenceevne. Så det er jo der problemet vill evære. Løsningen er ikke at barrikerer Danmark under et skattetæppe.
Du skriver så noget med 'dårligere komkurrenceevne' - Næ nej - Det vil alt andet give Danmark en bedre konkurrenceevne, da der det vil øge arbejdsudbuddet og det kunen tiltrække nogle kvalificerede medarbejder fra udlandet.
Derfor skal topskatten naturligvis ned.

Du skriver:
Hvad folk vil bruge deres øgede rådighedsbeløb til er da ligegyldigt. Det kan det vel ikke være hvis de ikke bliver investeret eller køber nogle produktive ting indenlands. Nu ved jeg godt der er mange ting der har indflydelse på konkurrenceevne.
Ex 1)Løn
2)Markedsføring,innovation
3)Handelshindringer
For at nævne nogle.
Og altså heri medregnet Import af luksusvarer. Hvis importen overstiger eksporten skal
Samfundet finansiere importen andre steder fra – eksempelvis gennem udenlandske lån - eller, at samfundet skal importere færre varer fra udlandet.
Et underskud på handelsbalancen, som viser, at man importerer mere end der eksporteres. Det vil sige, at vi bruger flere penge på at købe varer(biler,fjernsyn(nå ja B&O med al respekt), end vi sælger vil da forringe hvis vi da går ud fra at handelshindringer har noget med konkurrenceevne at gøre.
M.v.h
Molen