Et eksempel til efterfølgelse
Jesus gjorde mere end blot at TALE om kærlighed. Han LEVEDE efter "Messias' lov". Hele hans liv var et konkret udtryk for denne lov. Lad os betragte tre måder hvorpå Jesus med sit eksempel viste hvad der er ret.
For det første passede Jesus på ikke at begå nogen uretfærdighed. Måske har du lagt mærke til at der sker mange uretfærdigheder når ufuldkomne mennesker bliver anmassende og overskrider deres beføjelser. Det gjorde Jesus ikke. For eksempel kom en mand ved en lejlighed hen til ham og sagde: "Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig." Hvad svarede Jesus? "Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?"
(Lukas 12:13-14) Var det ikke et overraskende svar? Jesu forstand, dømmekraft og selv det mål af myndighed Gud havde givet ham, overgik alle andres her på jorden, og alligevel afviste han at tage stilling i denne sag fordi han ikke havde fået den særlige bemyndigelse der skulle til for at gøre det. Jesus har altid holdt sig beskeden til sin anviste opgave, også i årtusinderne under hans førmenneskelige tilværelse. (Judas 9) Det fortæller meget om Jesus at han ydmygt overlader til Jehova at afgøre hvad der er ret.
For det andet viste Jesus hvad der var ret, ved den måde hvorpå han forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Han var ikke forudindtaget eller partisk. Han bestræbte sig i alle henseender for at forkynde for alle mennesker, både rige og fattige. I modsætning hertil afviste farisæerne de fattige og jævne mennesker ved foragteligt at kalde dem 'am ha'a'ræts, "landets folk". Jesus rådede modigt bod på denne uretfærdighed. Når han underviste folk og fortalte dem den gode nyhed - ja, for den sags skyld også når han spiste sammen med dem, sørgede for mad til dem, helbredte dem, eller endog oprejste dem - var det Guds retfærdighed han forkyndte og understregede, den Gud som ønsker at frelse "alle slags mennesker". (1 Timoteus 2:4)
For det tredie var Jesu retfærdighed helt igennem barmhjertig. Han gjorde sig store anstrengelser for at hjælpe syndere. (Mattæus 9:11-13) Han kom beredvilligt dem til undsætning som ikke havde mulighed for at beskytte sig selv. Han delte ikke de religiøse lederes mistillid til ikkejøder. Han hjalp barmhjertigt nogle af dem og underviste dem, selv om han i første række var sendt til det jødiske folk. Han udførte for eksempel et helbredelsesmirakel for en romersk officer og sagde om ham: "Hos ingen i Israel har jeg fundet så stor en tro." (Mattæus 8:5-13)
Jesus støttede heller ikke det almindelige syn på kvinder. Han havde i stedet modet til at gøre det der var retfærdigt. De samaritanske kvinder blev anset for at være lige så urene som ikkejøder. Men alligevel tøvede Jesus ikke med at forkynde for den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar. Det var i virkeligheden overfor denne kvinde at Jesus for første gang åbent gav sig til kende som den lovede Messias! (Johannes 4:6, 25-26) Farisæerne sagde at kvinder ikke skulle undervises i Guds lov, men Jesus brugte megen tid og energi på at undervise kvinder.
(Lukas 10:38-42) Og mens overleveringen sagde at man ikke kunne stole på en kvindes vidneudsagn, begunstigede Jesus flere kvinder ved at han lod dem få den forret at være de første som så ham efter hans opstandelse. De fik oven i købet af Jesus befaling til at overbringe budskabet om denne betydningsfulde begivenhed til hans mandlige disciple. (Mattæus 28:1-10)
Ja, Jesus gjorde klart for nationerne hvad der er ret, og i mange tilfælde gjorde han det med stor fare for sig selv. Hans eksempel hjælper os til at forstå at det kræver mod at stå op for sand retfærdighed. Meget passende blev han kaldt "Løven af Judas stamme". (Åbenbaringen 5:5) Som tidligere nævnt er løven et symbol på modig retfærdighed. I nær fremtid vil Jesus indføre en endnu større retfærdighed. Han vil i fuldeste forstand indføre ret på jorden'.
(Esajas 42:4)
Hav en god dag.
For det første passede Jesus på ikke at begå nogen uretfærdighed. Måske har du lagt mærke til at der sker mange uretfærdigheder når ufuldkomne mennesker bliver anmassende og overskrider deres beføjelser. Det gjorde Jesus ikke. For eksempel kom en mand ved en lejlighed hen til ham og sagde: "Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig." Hvad svarede Jesus? "Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?"
(Lukas 12:13-14) Var det ikke et overraskende svar? Jesu forstand, dømmekraft og selv det mål af myndighed Gud havde givet ham, overgik alle andres her på jorden, og alligevel afviste han at tage stilling i denne sag fordi han ikke havde fået den særlige bemyndigelse der skulle til for at gøre det. Jesus har altid holdt sig beskeden til sin anviste opgave, også i årtusinderne under hans førmenneskelige tilværelse. (Judas 9) Det fortæller meget om Jesus at han ydmygt overlader til Jehova at afgøre hvad der er ret.
For det andet viste Jesus hvad der var ret, ved den måde hvorpå han forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Han var ikke forudindtaget eller partisk. Han bestræbte sig i alle henseender for at forkynde for alle mennesker, både rige og fattige. I modsætning hertil afviste farisæerne de fattige og jævne mennesker ved foragteligt at kalde dem 'am ha'a'ræts, "landets folk". Jesus rådede modigt bod på denne uretfærdighed. Når han underviste folk og fortalte dem den gode nyhed - ja, for den sags skyld også når han spiste sammen med dem, sørgede for mad til dem, helbredte dem, eller endog oprejste dem - var det Guds retfærdighed han forkyndte og understregede, den Gud som ønsker at frelse "alle slags mennesker". (1 Timoteus 2:4)
For det tredie var Jesu retfærdighed helt igennem barmhjertig. Han gjorde sig store anstrengelser for at hjælpe syndere. (Mattæus 9:11-13) Han kom beredvilligt dem til undsætning som ikke havde mulighed for at beskytte sig selv. Han delte ikke de religiøse lederes mistillid til ikkejøder. Han hjalp barmhjertigt nogle af dem og underviste dem, selv om han i første række var sendt til det jødiske folk. Han udførte for eksempel et helbredelsesmirakel for en romersk officer og sagde om ham: "Hos ingen i Israel har jeg fundet så stor en tro." (Mattæus 8:5-13)
Jesus støttede heller ikke det almindelige syn på kvinder. Han havde i stedet modet til at gøre det der var retfærdigt. De samaritanske kvinder blev anset for at være lige så urene som ikkejøder. Men alligevel tøvede Jesus ikke med at forkynde for den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar. Det var i virkeligheden overfor denne kvinde at Jesus for første gang åbent gav sig til kende som den lovede Messias! (Johannes 4:6, 25-26) Farisæerne sagde at kvinder ikke skulle undervises i Guds lov, men Jesus brugte megen tid og energi på at undervise kvinder.
(Lukas 10:38-42) Og mens overleveringen sagde at man ikke kunne stole på en kvindes vidneudsagn, begunstigede Jesus flere kvinder ved at han lod dem få den forret at være de første som så ham efter hans opstandelse. De fik oven i købet af Jesus befaling til at overbringe budskabet om denne betydningsfulde begivenhed til hans mandlige disciple. (Mattæus 28:1-10)
Ja, Jesus gjorde klart for nationerne hvad der er ret, og i mange tilfælde gjorde han det med stor fare for sig selv. Hans eksempel hjælper os til at forstå at det kræver mod at stå op for sand retfærdighed. Meget passende blev han kaldt "Løven af Judas stamme". (Åbenbaringen 5:5) Som tidligere nævnt er løven et symbol på modig retfærdighed. I nær fremtid vil Jesus indføre en endnu større retfærdighed. Han vil i fuldeste forstand indføre ret på jorden'.
(Esajas 42:4)
Hav en god dag.