Et slag i ansigtet....
... bogstaveligt talt!
Jeg skriver fordi jeg sidder med den største portion dårlige samvittighed nogensinde.
Her til aften skulle vi (min søn, 2 1/2 år, min datter, 6 mån. og jeg) rigtig ha hygget os foran fjernsynet under dynen på sofaen.
Det blev det bare ikke til, for da jeg skulle skifte min søn havde vi en mindre diskussion om at han ikke skulle skrige når lillesøster lå og sov.
Jeg sagde klart og tydeligt (og pænt) STOP, og så er det han skriger rigtig højt... Jeg blev MEGET forskrækket, og så kom jeg til at give ham en flad på kinden, så det gav et mærke.
Selvfølgelig gjorde det ondt på ham og han græd, rigtigt hjerteskærende, ikke bare skab.
Jeg har ALDRIG slået mine børn før, aldrig.
Jeg ved ikke hvad der gik af mig og nu har jeg grædt i over 2 timer, af ren og skær dårlig samvittighed.
Jeg ved der ikke findes nogen undskyldning for den slags, men jeg skulle bare ud med det...
Jeg føler mig som en røv-dårlig mor...
Er der andre der har haft sådan et "uheld"?
Jeg skriver fordi jeg sidder med den største portion dårlige samvittighed nogensinde.
Her til aften skulle vi (min søn, 2 1/2 år, min datter, 6 mån. og jeg) rigtig ha hygget os foran fjernsynet under dynen på sofaen.
Det blev det bare ikke til, for da jeg skulle skifte min søn havde vi en mindre diskussion om at han ikke skulle skrige når lillesøster lå og sov.
Jeg sagde klart og tydeligt (og pænt) STOP, og så er det han skriger rigtig højt... Jeg blev MEGET forskrækket, og så kom jeg til at give ham en flad på kinden, så det gav et mærke.
Selvfølgelig gjorde det ondt på ham og han græd, rigtigt hjerteskærende, ikke bare skab.
Jeg har ALDRIG slået mine børn før, aldrig.
Jeg ved ikke hvad der gik af mig og nu har jeg grædt i over 2 timer, af ren og skær dårlig samvittighed.
Jeg ved der ikke findes nogen undskyldning for den slags, men jeg skulle bare ud med det...
Jeg føler mig som en røv-dårlig mor...
Er der andre der har haft sådan et "uheld"?