3tilføjet af

Har DU sikret dig?

Det er desværre ikke alle, som ved hvad det vil sige, at noget er ”dit, mit eller vores”.
Indbrud i private hjem og sommerhuse er et evigt tilbagevendende problem for politiet.
Der bliver især stjålet designmøbler, computer-og hi-fi-udstyr, smykker osv. fra vore boliger – og når vi tager på weekend eller ferie i fritidshuset, kan vi ikke være sikre på at der ikke har været ubudne gæster, mens vi har været væk.
– Der bliver altid lige tjekket en ekstra gang, om brændeovnen eller pejsen stadig er der. – Og om den store havetraktor og familien cykler stadig står i redskabsskuret, hvor vi sidst parkerede dem.
Politiet har nu oprettet statistik over, hvor galt det står til i det ganske land. – Her kan du se hvor hurtigt - eller langsomt politiet er om at opklare de forskellige forbrydelser.
Observationerne kan du finde, ved at klikke dig ind på følgende link:
http://statistik.politi.dk
Hvad gør DU for at sikre dig mod ubudne gæster? – Og har det hjulpet?
Hos politiet kan man låne tatoveringsudstyr til at mærke sine ting med, for at sikre sig mod tyveri.
-Har du erfaring med det? – God eller dårlig?
Har du i øvrigt idéer til, hvordan man undgår at friste svage sjæle, så lad os også høre om det, her hvor SOLen skinner. – Den er der heldigvis ingen , som kan tage fra os....:O)
Ridderlykke
tilføjet af

forslag

har selv været kriminel en årrække, og når man kommer til et hus man har udset som lønningspose går man efter vinduerne. intet hus er bedre beskyttet end ruderne sagtens kan smadres. alarm tilkoblet central, glem det. på falck securitas hjemmeside reklamerer de med en reaktionstid på 20-30 minutter i gennemsnit. prøv selv at se hvor meget du kan smide ud af et vindue i løbet af et kvarter og have en makker der kan bære det væk for dig. du kan sagtens nå at fylde en hel bil med det du gerne vil have.
den normale arbejdstid for en indbrudstyv er ikke som de fleste tror om natten der er folk jo hjemme. nej det er om dagen hvor der er mindre risici for at støde ind i medlemmer af husstanden.
prøv at lege indbrudstyv ved dit eget hus og se efter hvor DU ville bryde ind, hvor meget du kan få ud på bare 15 minutter og husk også på at når man er inde kan man jo sagtens åbne for eller bagdøren og få sin løn med ud den vej. se også på værdien af det du har, det har ikke samme værdi på gaden. det mest normale er at få en fjerdedel af nyprisen alt efter stand selvfølgelig.
har du et par fede fælge på din bil du ikke så gerne vil af med til en langfingret er mit forslag at købe en type låsemøtrikker for hvert bolthul der er på fælget og montere en af hver på hvert af fælgene. hvis tyvene vil have det skal de nok få det, men det kan være så besværligt at få det de går videre til næste hus / bil eller hvad det nu måtte være.
håber det kunne hjælpe jer lidt.
tilføjet af

P.S.

er ikke kriminel længere hvis du skulle have misforstået det
derfor giver jeg min erfaring videre
tilføjet af

Kunder skal der til!

Kære "skumleren".
Tak for dit råd, og hurra for din genopdagelse af moral (dit/mit).
Langt hen er vi jo hyklere, når vi taler "tyvekoster".
(Har du software/spil o.a.) på din computer, du har glemt at betale for?
Undrer det dig ikke, at en på parkeringspladsen vil sælge dig en havetraktor til 1.000 kroner, vidende om at den koster det ti-dobbelte.
Jeg har to pointer i samme indlæg.
Kan en tyv sælge noget, ingen vil købe, dør tyven af sult.
Praler vi af vores formue, så sommerhuset efterlades med et B&O fjernsyn og PH-lampe til en pelikan i Nationalbanken?
Det er et godt indlæg, og forventer faktisk, som forhenværende forsikringsagent, at høre gode forslag til, hvordan ovenstående kan nedkæmpes!.
vh/Profeten
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.